forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1450. 10. februar Rom Munken Henning Petersen i Halsted kloster får bekræftelse på værdigheden som prior i dette kloster, hvorpå han havde fået provision af abbed Oluf i Ringsted (tidligere i Halsted) og konventet der.
1450. 14. februar Rom Henning Pedersen får et provisionsbrev på prioratet i Halsted kloster udfærdiget med forskellige tilføjelser.
1450. 19. februar Rom Paven bekræfter en overenskomst mellem rådet i Lüneburg og en større mængde tyske gejstlige, hvoriblandt også abbeden i Hiddensee kloster i Roskilde stift, om saltværkerne i Lüneburg og indtægterne derfra (cf. nr. 5861)
1450. 20. februar Rom Henning Pedersen får provisionsbrevet på prioratet i Halsted kloster udfærdiget med endnu en tilføjelse.
1450. 28. marts Rom Biskop Oluf Daa i Roskilde betaler gennem kannikerne Laurens og Jakob Pedersen en del af sine servispenge til kardinalkollegiet.
1450. 28. marts [Rom] Optegnelse om, at biskop Oluf (Daa) i Roskilde betaler en del af sine servispenge til det pavelige kammer.
1450. 28. marts Nørlyng herredsting Tingsvidne af Nørlyng Herredsting om, at Kristian Pedersen af Vestergård har fået tingets bekræftelse – et såkaldt stokkenævn – af, at Vestergård var Mogens Kruses fri sædegård og efter ham Jakob Mogensens.
1450. [1.-31.] marts [Rom] Optegnelse om, at biskop Oluf Daa i Roskilde betaler seglafgifter.
1450. 2. april Hassing herredsting Tingsvidne af Hassing herredsting om, at Jens Olufsen stjal en ko, en kalv og noget korn fra Kristian Pedersen, der blev tvunget til at købe dem tilbage.
1450. 13. april Rom En større mængde tyske gejstlige, hvoriblandt abbeden i Hiddensee kloster får bevilget, at rådet i Lüneburg skal manes til under straf af fortabelse af privilegier det hidtil har haft, at overholde det af paven tidligere stadfæstede forlig om indtægterne af saltværkerne, som det havde overtrådt (jf. nr. 5860).
1450. 29. april Roskilde byting Tingsvidne af Roskilde byting om roskildebispens official, hr. Jens Nielsens skødning, på biskop Olufs vegne, af gods i Roskilde til de evige vikarer sammesteds.
1450. 4. juni Rom Paven anmoder ærkebiskoppen i Riga om at arbejde for, at der bliver fred mellem kongerne i Sverige og Danmark, da en krig vil medføre store ulykker og være til gavn for kristendommens fjender. Pavens udsending og kammerherre, ærkeprovsten Birgerus (Magni) fra Uppsala skal bringe nærmere meddelelse. Paven anmoder ærkebiskoppen om at virke sammen med biskoppen i Lübeck og højmesteren for den tyske orden, hvem han ligeledes har skrevet til.
1450. 12. juni Rom Paven udnævner sin kammerherre Birgerus Magni, ærkeprovst i Uppsala, til nuntius og kollektor i de nordiske riger, bl.a. for at indsamle peterspenge og bidragene til grækernes omvendelse. Alle tidligere kollektorer, især biskop Marcellus i Skalholt, tilbagekaldes; denne skal aflægge regnskab overfor Birgerus Magni og derefter straks rejse til Rom.
1450. 13. juni Rom Optegnelse om, at Birgerus Magni aflæægger ed som kollektor i Danmark, Norge og (Sverige)
1450. 3. juli Maribo Tingsvidne af Odensebispens retterting om en strid mellem Birgitte, Bo Diures hustru, og Mikkel Grubbe om, hvorvidt Grubbe har ret til at drive oldensvin på to enemærker.
1450. 6. eller 13. juli Hald herredsting Tingsvidne af Hald herredsting om Niels Pedersen Glaverns skødning på Per Jakobesen Lystrups vegne af en gård i Tygstrup til Per Mikkelsen af Tygstrup.
1450. 21. juli Fabriano Paven pålægger biskoppen i Spoleto, provsten i Verden og ærkedegnen i Slesvig at overdrage hamburgkanniken Hermannus de Osra, som er kapellan hos kardinal Johannes af Sankt Sixtus, kanonikat og præbende i Lübeck, hvorom han efter indehaveren Henrik Kalverwischs død havde ført proces med den nu afdøde klerk Johannes Hedendorp.
1450. 25. juli Fabriano Andreas Wulf får kanonikat og præbende i Schwerin, hvorom han havde ført flere processer ved kurien, bl.a. for slesvigkanniken Johannes Slore som auditør.
1450. 15. august Fyns landsting Tingsvidne af Fyns landsting om Hans Rødsen i Fjeldsteds skødning af gods i Himmerslev til Sakse Tygesen i Åhøjrup.
1450. 26. oktober Optegnelse om, at Oluf Mortensen (Baden) betalte annater af provsti, kanonikat og præbende i Roskilde gennem Jens Brostrup.
1450. 7. november Rom Paven overdrager præsten Hermannus Duker provstiet i Rameslo i Bremen stift, skønt han forud har flere andre (tyske) embeder, og giver ham dispensation til at have to ellers uforenelige embeder; blandt eksekutorerne er provsten i Slesvig.
1450. 16. november Han herredsting Karen af Alsbjerggård, enke efter Vagn Jakobsen, skøder på Han herredsting et bol i Attrup til Helligåndshuset i Ålborg, hvor hun har valgt sit sidste hvilested.
1450. 19. december Rom Optegnelse om, at Conrad Languesteen fra Lund stift får den første tonsur i Rom.
1450. 23. december Rom Klerken Henricus Padis fra Würzburg stift får et evigt vikariat i klosterkirken i Neuwerk (?) i Erfurt, som siges at være ledigt ved Knud Mikkelsens udnævnelse til ærkebiskop i Lund (!)
1450. 31. december Rom Paven tildeler Marcus Melman kanonikat og præbende i Lund, ledige ved Niels Hansens død ved kurien.
1450 Breve i Maribo klosters arkiv om gods i sognet og landsbyen Hillested, Errindlev, Hunseby, Skottemarke, Søllested og Sædinge.
1450 Stadfæstelsesbrev af kong Christian 1.
1450 Jens Thomsen (Seefeld) af Dalsgård skænker Vestervig kloster en gård i Dover.
1450 Jens Brun, prior i Viborg Sankt Hans kloster, opgør antallet og beliggenheden af klostrets agre.
1450 Jep Hermansen pantsætter to agre i Sterup mark til Vrejlev kloster.
1450 Mikkel Jakobsen forpligter sig til ikke at afhænde Fårtoftgård til andre end provsten i Vestervig.
forrige næste