forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1446. 4. januar Rom Paven befaler biskopperne i Ribe of Odense samt provsten i Lübeck at overdrage Glenstrup kloster og Vor Frue kloster i Randers, som tidligere (jf. nr. 1623) var forandrede fra benediktiner- til kartheuser-klostre, men hvor kartheuserne ikke befandt sig vel, til birgittinerne i Maribo kloster, og give det ny kloster navnet Mariager.
1446. 11. januar Rom Paven bekræfter den allerede i nogen tid forsøgte foranstaltning med beskikkelse af to generalvikarer for observanterne af franciskanerordenen (en nord og en syd for alperne), samt give nøjagtige bestemmelser om deres valg og virkemåde.
1446. 14. januar Rom Kardinalerne Johannes (de Tagliacotio) Nicolaus (de Acciapaccio), Georgius (de Flisco), Bessarion, Alphonsus (Borgia), Prosper (de Columnis) og Petrus (Barbus) giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Maribo klosterkirke, som er påbegyndt med stort arbejde af sten, men savner midler til at fuldføres. Brevet gælder for al fremtid.
1446. 19. januar Rom Den tidligere ærkebiskop i Bremen Nicolaus (af Delmenhorst) og grev Christiern af Oldenburg og Delmenhorst får tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give dem plenaraflad i deres dødsøjeblik, og til at have et rejsealter.
1446. 21. januar Abbed Ove af Øm kloster overdrager to gårde i Vinderslev sogn, en i Hauge og en i Mausing, til biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1446. 29. januar Rom Paven giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Nicolai kirke i Køge; brevet gælder for al fremtid.
1446. 20. februar Rom Kardinalerne Georgius (de Flisco), Prosper (de Columnis) og Petrus (Barbus) giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Sankt Gertruds Kapel i Køge.
1446. 25. marts Rom Paven indstifter et broderskab, knyttet til helligåndsklostret i Rom.
1446. 27. april Rom Paven tillader provincialministeren og diffinitorerne i dominikanerprovinsen Dacia, at de ved provinskapitlet, hvortil der plejer at strømme en mængde mennesker, må udnævne 12 præster af ordenen til at høre skriftemål og meddele aflad; brevet gælder for al fremtid.
[Midten af 1440'erne?] Optegnelser vedrørende Sorø klosters mellemværende med Æbelholt kloster om dettes ret til bispetiende af Sorø klosters jord.
1446. 10. oktober Bispegården i Århus Ove Nielsen, generalofficial for biskoppen af Århus, erklærer, at en lavhævd på jord i Lindå mark i Lisbjerg herred, som Morten Jensen havde erhvervet, er blevet kasseret ved en proces for biskop og bedste bygdemænd, og at hr. Otte Nielsen af Bjørnholms og Anders Petz' adkomst til jorden skulle stå ved magt, indtil den måtte blive underkendt efter loven.
[Tidligst 1446. 21. oktober] Jakob Olufsen, dekan i Roskilde, redegør for forløbet af retsagen mellem hr. Jakob Pedersen, kannik i Roskilde, og Peder Svej om retten til at slå græs på en ager og eng mellem Nybølle og Rumpe i Smørum herred og offentliggør den i denne sag af Oluf Då, provst i Roskilde, fældede dom, der gav Jakob Pedersen medhold.
1446. 24. november Varberg Hr. Aksel Pedersen kvitterer hr. Niels Isaksen, ærkedegn i Lund, for 54 lødige mark, som han har modtaget af hr. Bo Pig på hr. Niels' vegne.
1446. 24. november Varberg Hr. Aksel Pedersen meddeler sine sønner, hr. Stig Olufsen og hr. Iver Akselsen, at han har modtaget 54 lødige mark af hr. Niels Isaksen og pålægger dem at give hr. Niels det brev tilbage, de i givet fald måtte have modtaget af denne på alteret.
1446. 29. december Lunds domkirke Den offentlige notar Conradus Frederici vidimerer efter anmodning fra hr. Niels Isaksen, ærkedegn i Lund, to breve af hr. Aksel Pedersen: en kvittering til hr. Niels for modtagelsen af 54 lødige mark, for hvilke hr. Aksel havde indløst Lockarp, og et brev, hvori hr. Aksel meddelte sine sønner, hr. Stig Olufsen og hr. Iver Akselsen, betalingen og bad dem om at udlevere det brev, de i givet fald måtte have modtaget af hr. Niels på alteret, til denne.
1446 Tingsvidne, at Børglum klosters skovhuggere på Gjøl har ret til skovhugst i Halager skov.
1446 Anders Nielsen (Banner) af Kokkedal mageskifter alt sit gods i Øster Brønderslev med Børglum kloster.
1446 Tingsvidne, at Bro ålegård har tilhørt Børglum kloster i hundrede år.
1446 Vidisser af tingsvidner, at Høgstedholm med mere gods tilhører Børglum kloster, jf. nr. 14409999036, 14459999023 og 14459999024
1446 Albert Barfod skøder en gård i Kokspang by, en øde toft i Kravnsø og alle sine rettigheder i Kokspang mølle til Viborg Sankt Hans kloster.
1446 Tingsvidne om afgørelse af markskel (sandemændstog) mellem Fastrup mark og Bigum mark.
forrige næste