forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1443. 7. januar Ribe Kong Christoffer 3. af Bayern og ærkebiskop Hans Laxmand af Lund afgør i fællesskab ved dom striden om tiendens rette betaling i stifterne Ribe, Århus, Børglum, Viborg og Odense. Tienden skal fremover betales fuldt ud, som en tiendedel af produktionen, og deles i tre lige store dele til biskoppen, sognepræsten og sognekirken.
1443. 7. januar Ribe Gråbrødrekloster Ærkebiskop Hans Laxmand af Lund bevidner, at kong Christoffer 3. af Bayern har givet sig i rette med Ribe domkapitel i striden om gods i Ribe og Kalvslund herred, som Erik Nielsen havde til Riberhus på kronens vegne.
1443. 8. januar Ribe Kong Christoffer 3. af Bayern og ærkebiskop Hans Laxmand af Lund afgør i fællesskab ved dom striden om den rette betaling af tiende i stifterne Ribe, Århus, Børglum, Viborg og Odense således, at biskopperne skal give afkald på den biskopsgave, de hidtil har modtaget i stedet for bispetiende; til gengæld skal alle indbyggerne i de nævnte stifter fremover betale en fuld tredjedel af tienden til biskopperne, og én tredjedel til sognepræsten, samt én tredjedel til sognekirken.
1443. 8. januar Ribe Kong Christoffer 3. af Bayern og ærkebiskop Hans Laxmand af Lund udsteder i fællesskab en forordning om klostrenes reformering.
[1443. 20. februar eller 1444. 19. februar eller 1446. 16. februar] Ribe Biskop Christian af Ribe bevidner en skødning foretaget af Jens Olufsen af Lihmskov af en gård i St. Klemens sogn til Knud Pedersen, evig vikar ved Ribe domkirke.
1443. 31. marts Biskop Christian af Ribe bevidner, at Christine, enke efter Esge Nielsen, har givet afkald på sin mulige ret til det gods i Vester Vested sogn i Hviding herred, som Lave Degn havde afstået til domkapitlet.
1443. 30. april Siena Paven giver franciskanermunkene Jens Laurensen og Jens Mus i Ribe tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give dem syndsforladelse ved deres død.
1443. 17. juni Flensborg rådhus Borgmestre og rådmænd i Flensborg vidimerer overenskomsten af 1406. 31. juli mellem dronning Margrete og biskop Johan af Slesvig om Svavsted.
1443. 24. juni Vollerwiek Sognevidne af Vollerwiek sogn om ydelser til sognepræsten.
1443. 6. juli Siena Sognepræsten Jens Stenveld i Garding får, skønt præstesøn, ny provision på et evigt vikariat i Hamburg (jf. nr. 1762)
1443. 13. juli Gislum herredsting Mette Ottesdatter fik et tingsvidne om, at den mølle, som ligger ved Gedsted å, samt alt dens tilliggende, såsom mølledammen, møllestedet og fiskegården, har tilhørt Vester Elkær i hundred år ukæret for alle mænds tiltale i både Gislum herred og Rinds herred og er Vester Elkærs rette eje.
1443. 15. juli Tønder herredsting Tingsvidne af Tønder herredsting. På forespørgsel af lensmanden på Tønderhus erklærer borgmestre og rådmænd i Tønder og herredsmændene fra Tønder herred, at alle, der foretager handelsrejser gennem herredet skal betale hertugen told ved Tønderhus.
1443. 5. september Ribe domkirke Henrik Stangeberg, generalvikar for biskoppen af Ribe, bevidner, at Valborg, enke efter ribeborgeren Sorte Jens, for 40 mark lybsk har pantsat en toft i St. Nikolaj sogn til Ribe domkapitel for afholdelse af hendes årtid.
1443 Odense Sortebrødrekloster Jakob Mogensen, provst i Odense, bevidner sammen med yderligere to gejstlige og tre verdslige, at hr. Claus Rønnow, på kongens vegne på landemode i Odense rejste sag mod Jeppe Klemensen, borger i Odense, for uretmæssigt at tilbageholde gods, som hans svogre havde forbrudt for højforræderi.
1443 Tingsvidne, at provsten i Børglum på tre på hinanden følgende ting før Sankt Hans har tinglyst Vandsted, og at Henrik Stigsen (Skovgaard?) oplader Vandsted til provsten.
1443 Jens (Mogensen) Nist skænker gården Korsgård i Heltborg sogn til Vestervig kloster.
1443 Lars (Nielsen) Skadeland skøder en gård i Rødding til Viborg Sankt Hans kloster.
1443 Hr. Peder Skram til Voldbjerg skøder en gård i Vormstrup og ødegården Knudslund med en enemærkeskov til Viborg Sankt Hans kloster.
1443 Anders Jakobsen skøder gods i Refs herred og andet gods i Thy til Viborg Sankt Hans kloster.
1443 Vendsyssels ting Tingsvidne af Vendsyssels ting om gård i Gønderup.
forrige næste