forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1433. 4. januar Rom Pave Eugenius 4. pålægger biskopperne i Alet og Lübeck og ærkedegnen i Rostock at overdrage provstiet i Roskilde til Jens Mortensen. Jens Mortensen har ført proces ved kurien om provstiet (ledigt ved Johannes de Bortzows død) mod Oluf Då, klerk fra Roskilde stift, for den pavelige auditør Geminianus de Prato, som afgjorde sagen til fordel for Jens Mortensen og dømte Oluf Då til at opgive provstiet, til evig tavshed desangående og til tilbagebetaling af alle oppebørsler derfra siden processens begyndelse; da Jens Mortensen imidlertid frygter, at han ikke kan eksekvere dommen, har han anmodet om, at paven vil træffe afgørelse.
1433. 5. januar De slesvigske hertuger Adolf og Gerhard skænker Bunde Asmussen livsvarig frihed for personlige afgifter og for skatter af dennes gods i Husby herred.
1433. 14. januar Vindinge herred Dom af Vindinge herredsting i en sag mod Hans Frost. Otte hæderlige mænd (dannemænd) vidnede, at han havde gjort sådanne ugerninger mod sin herre, at han efter landets lov enten burde dømmes til hængning eller til stejlen. Da ingen ville komme Hans Frost til forsvar, blev han dømt til at sættes på stejle som en forræder.
1433. 16. januar Rom Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om at få det overdraget til en auditør at give ham provision på evigt vikariat ved Skt. Katharinas alter i Mariekirken i Lübeck, hvis den verserende sag derom mellem Mathias Sveni og Angelus de Ferentino ikke falder ud til fordel for nogen af parterne, og at overdrage vikariatet til ham; desuden om tilladelse til at beholde vikariatet trods hans illegitime fødsel og flere andre embeder.
1433. 20. januar Danzig Paul v. Rusdorf, højmester for Den Tyske Orden, giver på anmodning af de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard disses undersåtter frit lejde til at handle i Preussen.
1433. 27. januar Rom Paven giver adelsmanden Peder Skram til Voldbjerg i Ribe stift og hans hustru lov til at have rejsealter.
1433. 29. januar Anders Svendsen, bymand i Varde, overdrager Ribe kapitel Isbjerg mølle med tolv ørtug land i Skt. Jakobs sogn i Varde til afholdelse af ugentlige messer og årtid for Styke, som hans søn Peder Andersen havde slået ihjel.
1433. 2. februar Hertug Adolf af Slesvig skænker sin tjener Lange Nisse fri arvelig besiddelse af gården Langballegård i Grumtoft sogn i Slesvig stift for dennes tro tjeneste mod hertugen.
1433. 2. februar Rom Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Mads Larsen, præst i Børglum stift, om at få bekræftelse på sin provision på sognekirken i Skallerup og det dermed forenede provsti i Vendsyssel, ledige ved den tidligere indehaver Niels Morsings død; Mads har allerede fået overdraget embederne af biskoppen, men siden er der opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.
1433. 4. februar Sjællands landsting Dom af Sjællands landsting i en arvesag mellem Jørgen Urne og Jens (Pedersen Jernskæg), biskoppen i Roskilde. Jørgen Urne sagde, at Zabel Kerkendrop, hans forfader, ejede Hørby og Hørby fang, og derfor havde han ret til godserne. Bispens repræsentant sagde derimod, at de tilhørte bispen. Landstinget fandt, at hr. Zabel og hans hustru Cecilie havde et ægte barn sammen, og at dette barn overlevede moderen men døde før faderen. Det første kapitel i den sjællandske lov udviser, at barnet arvede sin moder, at hr. Zabel siden arvede sit barn, og at hr. Zabels brødre arvede ham, fordi hr. Zabel ikke fik flere børn. Landstingsmændene kunne derfor ikke efter landets lov sige, at Jørgen Urne ejede de omstridte godser, medmindre han kom med bedre bevis.
1433. 7. februar Rom Kapitlet i Lund får lov til at holde to messer i domkirken om morgenen og på visse festdage uddele samme aflad som på Kristi legemsfest.
1433. 16. februar Ålstrup Frederik Wardenberg og Henneke Grubendal indkaldes til retterting, så at der kan fældes dom over deres strid.
1433. 17. februar Rom Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning fra dominikanerklostret Skt. Katharina i Ribe om at bevilge 7 års og 280 dages aflad til dem, der besøger klostret og rækker en hjælpende hånd til kirkens og klostrets genopbygning og istandsættelse på følgende dage: mandag efter påske, mandag efter pinse og anden juledag. Klostret er brændt ned, og en stor del af deres udstyr med tiden blevet stjålet, således at brødrene ikke har husly og ikke er i stand til at passe gudstjenesten.
1433. 23. februar Ove (Jakobsen) Lunge har af Niels Gagge og hans hustru, fru Ingeborg (Ovesdatter (Hase) (Bild)), fået fuldmagt til at indløse deres rettighed i Ordrup, med det vilkår at når de vil købe deres rettighed tilbage, da skal han lade dem gøre det uden nogen hindring, retsforfølgelse eller stævning til ting.
1433. 24. februar Rom Paven giver samme aflad til dem, der ugen efter trinitatis søndag besøger Katarina klosterkirke i Ribe, som til dem der Kristi himmelfartsdag besøger Marcuskirken i Venedig, og giver prioren i klostret lov til at udvælge 8 skriftefædre til at uddele afladen.
1433. 28. februar Rom Lundekanniken Poul Bryning får lov til med sit præbende at forene besiddelsen af en sognekirke eller et evigt vikariat i Lund stift.
1433. 28. februar og 16. marts Rom Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om, at der til dem, der besøger Vor Frue kirke i København på Mariæ fødselsdag og de 8 derpå følgende dage og rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond, må bevilges samme aflad som til dem, der besøger Skt. Petri ad vincula i Rom på dens helligdag (1. august), idet Vor Frue kirke er brændt ned fire gange og for nylig er blevet genopbygget med store udgifter til følge.
1433. 28. februar Rom Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Pedersen, kannik i København, som har været i besiddelse af sognekirken Skt. Michael i Nyköping i Strängnäs stift i mere end et år, om dispensation til ikke at lade sig vie til de højere gejstlige grader i fem år, mens han studerer i udlandet.
1433. 4. marts Rom Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Mads Larsen om at få bekræftelse på sin provision på provstiet i Vendsyssel og den dermed forenede sognekirke i Skallerup, ledige enten ved Niels Morsings død eller ved Oluf Nielsens, klerk i Viborg stift, frivillige resignation, skønt han i forvejen har prioratet i Hundslund kloster, som han beholder på biskoppens ønske; han har allerede fået overdraget sognekirken og provstiet af biskoppen, men siden er der opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.
1433. 8. marts Kalundborg Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af Ivar Jensen (Dyre) et adelsbrev til Povl Madsen, som får dennes våben samt skattefrihed for sig og hans efterkommere, dog med forbehold for krongods, bondegods og købstadsgods.
1433. 11. marts Rom Se bullen af 4. marts (nr. 1683)
1433. 12. marts Oluf Rud, væbner, mageskifter to gårde i Enslöv sogn i Halland til Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, mod to gårde i Kvibille sogn i Halland.
1433. 16. marts Rom Se supplik af 28. febr. (nr. 1681)
1433. 17. marts Ribe Klaus Steen, bymand i Ribe, og hans hustru Beke erklærer at skylde borgmestre og rådmænd i Ribe fire skilling og to mark penninge for det hus og jord, som han nu bor på. Denne sum penge skal de om et år betale ved to lejligheder, 18 skilling på sankthansdag og 18 skilling på skt. Andreas' dag. De skal desuden betale seks skilling i huspenge årligt, hvis dette afkræves i andre husstande i Ribe.
1433. 23. marts København Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, sælger en gård ved Vommestuen på hjørnet af Vommestræde og Smedegade i Sankt Clemens sogn i København til Niels Pedersen, værkmester på Københavns slot.
1433. 23. marts Københavns byting Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Klementsen i Pilegård, bymand i København, skødede sin gård på hjørnet af Vommestræde og Smedegade i Skt. Clemens Sogn i København til Niels Pedersen, værkmester på Københavns slot.
1433. 24. marts Rom Det pavelige kancellis optegnelse om, at biskop Gert (Pedersen (Gyldenstierne)) i Børglum har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, 15 guldfloriner, som skal fordeles mellem otte kardinaler.
1433. 29. marts Rom Paven giver adelsmanden Otto Snafs til Kjærgård i Ribe stift og hans hustru Henrike van Hermskere lov til at vælge en skriftefader, som må give dem plenaraflad i deres dødsøjeblik.
1433. 1. april Rom, det pavelige skatkammer Det pavelige kancellis optegnelse om at Gert Pedersen (Gyldenstierne), biskop i Børglum, gennem sin kapellan og prokurator Mads (Larsen) har lovet at betale sine servispenge til det pavelige kammer og til kardinalkollegiet, takseret til 66 2/3 guldfloriner, idet halvdelen skal betales inden for otte måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende otte måneder. Servispengene til kardinalkollegiet skal fordeles mellem otte kardinaler.
1433. 1. april Rom Lucidus de Comitis, kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Gert (Pedersen (Gyldenstierne)) for betaling af en del af hans servispenge og en af de mindre afgifter, i alt 15 guldfloriner, til kardinalkollegiet, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.
1433. 1. april Rom Franciscus (Condulmer), pavelig kammermester, kvitterer Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, for betaling af en del af hans servispenge til det pavelige kammer, 15 guldfloriner, modtaget af Angelus (Cavazza), biskop i Poreč og stedfortrædende pavelig skatmester, såvel som en af de mindre afgifter til kammeret, 4 guldfloriner, 8 solidi og 4 denarer i romersk mønt, modtaget af kammerklerkene, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.
1433. 3. april Lübeck Rådet i Lübeck indbyder rådet i Hamburg til et møde, for at man kan træffe aftale med de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard med hensyn til det forestående fredsmøde i Svendborg.
1433. 12. april Lübeck Rådet i Lübeck meddeler rådet i Hamburg, at det berammede møde med de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard er udsat til 21. april 1433 efter hertug Adolfs ønske.
1433. 20. april Køge byting Tingsvidne om, at Esbern Gad skøder en gård til Povl Pedersen på vegne af Gese, enke efter Mogens Bruse. Gården, som Mogens Bruse ejede og beboede, ligger i Køge mellem Lars Timbres gård og Mads Skyttes jord og er 16¼ sjællandske alen bred og lige så lang som Lars Timbres gård. Gese og hendes arvinger garanterer Povl og dennes arvinger evigt eje af gården, fri for enhvers tiltale.
1433. 30. april Rom Franciscus (Condulmarus), ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt 40 guldfloriner som del af sine servispenge til det pavelige kammer og 10 guldfloriner som del af de mindre afgifter. Pengene er modtaget på vegne af kammeret af Daniel (Scotto), biskop i Concordia og pavelig skatmester, og betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici. Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til otte måneder efter brevets udstedelse.
1433. april Rom Det pavelige kancellis optegnelser om at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, har betalt forskellige afgifter: (1) 4 guldfloriner, 8 solidi og 4 denarer for én af de mindre afgifter, (2) 1 guldflorin, 41 solidi og 4 denarer for afgiften "pro sacra", (3) samme beløb til "servientes armorum", (4) 1 guldflorin for seglafgift, (5) 1 guldfloring, 5 solidi og 7 denarer for afgiften "pro subdiacono".
1433. 1. maj Rom Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Peder Oxe til Asserbo, væbner, dels om tilladelse til at have rejsealter, dels om tilladelse til, at han og hans hustru Mette (Johansdatter (Godov)) må vælge en skriftefader, der kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
1433. 7. maj Et tingsvidne angående en eng kaldet Høverkrog, der ligger i Aldrup mark (Houlbjerg herred).
1433. 21. maj Svendborg Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Ulrik (Stygge) af Århus, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Nils (Ragvaldsson) af Växjö og biskop Nicolaus (Wulf) af Slesvig skænker aflad til Dalby og andre kirker.
[1433. 24. maj eller 1434. 9. maj eller 1435. 29. maj] København Peder Lykke, ærkebiskop af Lund, beder sin broder Bent Bille om at sende nogle forsyninger til København.
1433. 24. maj Svendborg Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Ulrik (Stygge) af Århus, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)), biskop Nils (Ragvaldsson) af Växjö og biskop Nicolaus (Wulf) af Slesvig skænker aflad til Kølstrup, Kærum, Allerup og Hårby kirker.
1433. 25. maj Nørre Djurs herredsting Tingsvidne af Nørre Djurs herred om, at Mikkel Hennekesen har skødet en gård til Anders Jonsen.
1433. 25. maj Rom Lucidus (de Comitibus), kardinalpresbyter af Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt 50 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene er betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici. Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til otte måneder efter brevets udstedelse.
1433. 25. maj Rom Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt 50 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
1433. 26. maj Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 40 guldfloriner, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.
1433. 26. maj Rom Paven stadfæster sine forgængere Urban 6. og Martin 5.s bestemmelser om indførelse af Kristi legemsfest og den aflad, som de i den anledning har udstedt, og opfordrer gejstligheden til at vise ærefrygt over for festen.
1433. 30. maj Arild Svendsen og Niels Andersen, væbnere, mageskifter under en række nærmere bestemte betingelser med Ove (Jakobsen) Lunge af Basnæs, væbner, således at han får alt det gods, inklusive møllen i Ordrup, og alle rettigheder på Sjælland, som tilfaldt dem efter deres hustruer, og modtager til gengæld alt hans gods i Bilsbæk i Ørting sogn i Hads herred i Nørrejylland.
1433. maj Det pavelige kancellis optegnelse om at biskoppen i Roskilde (Jens Pedersen (Jernskæg)) har betalt seglafgift for kvittering til det pavelige kammer.
1433. 9. juni Galten herredsting Tingsvidne af Galten herredsting om, at Oluf Olufsen på tinget har erklæret ikke at have nogen del i de tre agre på Halling mark, hvorom Lave Jensen (Brok) af Clausholm og han tidligere har ført retssag.
1433. 10. juni Fæbæk, Langeland Kong Erik den 7. af Pommern giver Hans Mule låsebrev på en gård i Odense.
1433. 11. juni Odense Bjørn Olufsen, ridder, giver alt sit gods i Torp (nuv. Lumby Torp) i Lumby sogn, Lunde herred til Skt. Hans kloster i Odense til gengæld for en evig messe for dronning Margretes sjæl samt sin egen, sine hustruers, børns og forældres sjæle. En messe skal afholdes hver dag; om mandagen for alle kristne sjæle, om torsdagen for Guds legeme, om fredagen for de hellige fem sår og på ugens øvrige dage for Vor Frue. Messerne skal afholdes ved Skt. Andreas' alter i det kapel som Bjørn Olufsen lod bygge i Skt. Mikkels kirke i Odense. Hvis klosterbrødrene ikke afholder de pågældende messer, har Bjørn Olufsens arvinger ret til at tage det tidligere nævnte gods tilbage og give det til en præst, som skal afholde messerne, indtil klosterbrødrene vil tage godset tilbage og selv afholde messerne.
1433. 13. juni Rom, San Pietro Pave Eugenius 4. pålægger abbeden i Allehelgensklostret ved Lund at overdrage Trued Jensen Has (Due) ærkedegneembedet i Lund og kanonikat og præbende i Roskilde, ledige ved Jens Poulsens død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Lund.
1433. 15. juni Rom Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Teramo, provsten i Slesvig og kantoren i Århus at overdrage sognekirken i Mårslet, som er ledig ved dens tidligere sognepræst Niels Fakses opnåelse af sognekirken Vor Frue i Randers, til Niels Hofman, skønt han i forvejen har altret Skt. Petri i Århus og er sognepræst ved sognekirken i Kolt; han skal dog opgive sidstnævnte.
1433. 16. juni Malmø Peder Bentsen, borger i Malmø, skænker en gård vest i byen til Skt. Clara kloster i Roskilde. Han giver sin datter Karen ind i klostret sammen med godset.
1433. 21. juni Povl (Pedersen) Laxmand, væbner, skøder Peder (Jensen) Oxe, væbner, to gårde i Lille Valby i Skt. Mikkels landsogn i Slagelse herred, og erkender at have oppebåret fuld værdi derfor. De to gårde var tilfaldet ham som arv efter hans morfar Gotskalk (Hemmingsen) Degn (Mule af Falkendal).
1433. 22. juni Københavns byting Tingsvidne af Københavns byting om en skødning af en gård i Tyskemannegade i Nikolaj sogn til Københavns domkapitel foretaget af Jens Henriksen, præst og evig vikar ved Roskilde domkirke.
1433. 24. juni Rom Franciscus Condulmario, pavelig protonotar og vicekammermester, kvitterer Ulrik Stygge, biskop i Århus, for gennem sin prokurator Jens Tygesen, kannik i Roskilde, at have opfyldt sin pligt til at besøge kurien i Rom hvert tredje år.
1433. 25. juni København Niels Laurensen giver hr. Sorte Jens, ridder og høvedsmand på Akershus, fuldmagt til at indkræve hos hr. Endrid Erlendsen, ridder og høvedsmand på Tønsberghus, den laks og alle andre sager, som Niels Laurensens tjenere havde frataget Sorte Jens' fisker og dennes følgesvende, men senere havde givet Endrid Erlendsen fuld erstatning for.
1433. 29. juni København Kong Erik meddeler baselerkoncilet, at han har modtaget dets brev gennem provsten i Breslau, Nicolaus Cimeister, og Mathias, minoriterprovincial i provinsen Sachsen, roser dets iver for reformer og kamp mod kætterne og erklærer, at grunden til, at han endnu ikke har sendt gesandter til koncilet, er, at han ønsker deres nærværelse ved forhandlingerne med hansestæderne Erici, daciæ etc. regis, epistola ad concilium basiliense, in responsum literarum per nicolaum cimeister, decretorum doctorem, præpositum Wratislavicensem et mathiam, provincialem saxoniæ, acceptarum, ubi rex zelum synodi laudat, excusat autem prælatos suos, quod legatos diutius tardaverit, cum tractatui cum civitatensibus a die apostolorum philippi et jacobi (d. 1. maji) usque usque ad dominicam trinitatis (d. 7. junii) duranti interesse voluerit. - kopenhannæ, die petri et pauli apostolorum
1433. 8. juli Forlig mellem fru Margrete (Henriksdatter) af Løgismose, enke efter Jens Pedersen (Panter), og hendes svigerdatter fru Mette (Pedersdatter (Present)), enke efter Lars Jensen (Panter). Fru Margrete skal efter sin mand og sin søn, Peder Jensen (Panter), have en fjerdedel af Brændegård, og fru Mette skal på vegne af sin søn, Lars Larsen (Panter), have de tre fjerdedele. Fru Margrete skal tillige have en tredjedel af Løgismose, og fru Mette de to tredjedele.
1433. 13. juli Basel Baselerkonciliet ophæver eller indskrænker den pavelige provisions- og reservationsret og indskærper prælaternes frie valg.
1433. 24. juli Roskilde Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop af Roskilde, erkender med domkapitlets samtykke at have lånt 50 engelske nobler til betaling af en gældsrestance til den romerske kurie af Jakob Glashagen, borgmester i Kalundborg, for hvilket lån han pantsætter sin bispetiende i Kalundborg sogn; tienden skal ikke modregnes i hovedstolen.
1433. 24. juli Trud Jensen Hase (Due) fritages for at betale annater af ærkedegneembedet i Lund og kanonikat og præbende i Roskilde.
1433. 30. juli Et tingsvidne om, at en gård kaldet Forte i Thorsø sogn er Lars Thomsens mødrene gods, og at den ikke er blevet solgt eller afhændet undtagen ved pant.
1433. 1. august København Arnold Klementsen, udvalgt biskop i Bergen, erklærer at skylde kong Erik 7. af Pommern 100 engelske nobler, som han lover at betale tilbage inden næstkommende påske.
1433. 7. august Hertug Adolf af Slesvig skænker fru Hilborch v. d. Eeck, enke efter Rolef v. d. Eeck, 20 lybske mark i livsvarig årlig rente af de afgifter, som rådet i Slesvig svarer hertugen.
1433. 7. august Rom Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Tygesen, kannik i Roskilde og studerende ved universitetet i Rom, om at få provision på embedet som kantor i Roskilde, ledigt ved Jens Bryniksens frivillige resignation, skønt Jens Tygesen i forvejen har kanonikat og præbende i Roskilde, sognekirken i Skælskør, kanonikat og præbende i Haderslev og et evigt vikariat ved Skt. Laurentius' alter i Århus domkirke samt et kanonikat og præbende, der hører til "de femten præbender" i Roskilde, som han ikke er i besiddelse af.
1433. 7. august Rom Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Nielsen, klerk fra Odense stift, om at få provision på kanonikat og præbende såvel som alteret for Skt. Paul og Skt. Antonius i Vor Frue kirke i København. Embederne er ledige ved at have været ulovligt besat i mere end fire år af Knud Nielsen, der ikke havde opnået dispensation for at være præstesøn. Knud Nielsen havde opnået kanonikat og præbende efter Hans Rosenboms resignation, alteret efter Niels Jydekælders død, som inden da havde besiddet det, og som var Knud Nielsens far.
1433. 11. august Serridslev Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim et adelsbrev til Niels Nielsen, som får en brisure af dennes våben samt skattefrihed for sig og sine efterkommere, dog med forbehold for krongods, bondegods, skattegods og købstadsgods.
1433. 12. august Lund Ærkebiskop Peder af Lund giver Tommarp Kloster tilladelse til at indsamle almisser i hele Lund stift og eftergiver almissegiverne 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1433. 12. august København Kong Erik 7. af Pommern meddeler at have sendt biskop Arnold (Klementsson) for at modtage og forestå Uppsala kirke og stift efter nu afdøde ærkebiskop Johan (Håkansson), samt at kongens råd har skrevet til paven om, hvorledes magister Olof (Larsson) har handlet imod kongen og hans rige.
1433. 13. august Lund Vinold Jensen, kantor i Lund og ærkebiskoppens generalvikar i åndelige sager, vidimerer ærkebiskop Peders tilladelse for Tommarp Kloster til almisseindsamling i Lunde stift og eftergivelse af 40 dages kirkebod for almissegiverne.
1433. 15. august Lübeck Rådet i Lübeck erklærer, at broder Benedict af Johanniterordenen, prior i Antvorskov i Danmark, har overdraget 1120 rhinske gylden til Edoardo og Gherardo Bueri, som skal leveres til stormesteren på Rhodos.
1433. 18. august Et tingsvidne om, at Peder Poulsen eller hans far aldrig har oppebåret noget fra Kalstrup i (Øster) Lisbjerg herred.
1433. 24. august Slidre Broder Oluf, prædikebrødrenes provincialprior i Danmark, gør Thorkel Thorkelssön og hustru Sigrid Audunsdatter delagtige i alle ordenens gode gerninger i provinsen.
1433. 26. august Rom, San Lorenzo in Damaso Klerken Ludolf Rotermund fra Slesvig stift, som er notar ved kurien, får skønt præstesøn dispensation til at modtage og beholde hvilkesomhelst forenelige embeder.
1433. 27. august Vis herreds tingsvidne om, at Evert Skrøder, borger i Flensborg, og dennes hustru Johanne, har skødet deres ejendomsret til møllestrømmen i Meden til hr. abbed Oluf af Ryd kloster, som repræsenteres af en gejstlig herre ved navn hr. Johannes Lange.
1433. 1. september Haraldsborg Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget i sagen om Hans Reimersens sjællandske gods mellem biskop Jens af Roskilde og fru Margrete, datter af Fikke Moltke, biskoppen en broderpart og en søsterpart og fru Margrete tre broderparter og en søsterpart. Fru Margretes andel skal snarest skiftes og derefter sekvestreres i år og dag. Kan biskoppen i den tid skaffe bedre adkomstbeviser, skal han have så meget af dette gods, som det er retfærdigt. Lykkes det ikke for ham, skal fru Margrete beholde de tre broderparter og søsterparten.
1433. 1. september Basel Konciliet i Basel tager efter dennes anmodning gejstligheden i Slesvig stift under sin beskyttelse og udpeger abbeden i Ryd kloster i Slesvig stift samt provsterne i Lübeck og Schwerin til værneherrer med den opgave at skride ind med alle til rådighed stående kirkeretlige midler over for alle, der krænker gejstligheden i Slesvig stift og indskrænker dens indtægter.
1433. 3. september Uppsala Uppsala domkapitel fremstiller for kardinalkollegiet sammenhængen med ærkebispevalget i Uppsala og beder om dets hjælp imod kong Erik og biskop Arnold i Bergen, som denne prøver på at indtrænge i ærkestiftet.
1433. 8. september København Biskop Thomas af Orkneyøerne eftergiver alle, der besøger Sankt Clara kloster i Roskilde, går rundt om dets kirkegård og beder for alle kristne sjæle, støtter dets bygningsfond, udstyr og nonner eller i ærefrygt for Kristi fem sår fem gange fremsiger fadervor og Ave Maria, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1433. 8. september Dalby kloster Hågen Friis, prior i Dalby kloster, erklærer, at han har modtaget to lødige mark og fem tønder smør i landgilde fra Torben (Bentsen) Bille.
1433. 9. september Basel Mattheus, biskop i Albenga og Baselkonciliets generalskatmester, udnævner Ludolphus (Robring), kannik i Lübeck og Schwerin, til sin særlige kommissær med fuldmagt til at indsamle pavestolens og dermed Baselkonciliets tilgodehavender i kirkeprovinserne Danmark, Sverige og Norge, med beføjelser til at inddrive pengene med alle til rådighed stående midler.
1433. 11. september Basel Baselerkonciliet erklærer, at alt, hvad paven har foretaget imod det eller dem, det har udnævnt, er ugyldigt, og truer de gejstlige, der ikke vil adlyde det, med embeds fortabelse.
1433. 24. september Rom, San Lorenzo in Damaso Paven meddeler kong Erik, at han har udnævnt Olauus Laurentii til ærkebiskop udelukkende på grund af hans fortjenester og kapitlets enstemmige valg og beder nu kongen anerkende ham.
1433. 27. september Hertug Adolf af Slesvig giver klostret i Itzehoe nogle begunstigelser med hensyn til en vandledning.
1433. 27. september Et sognevidne om, at skoven Sønder Levring tykke har hørt til Levring by i 40 år eller længere.
1433. 4. oktober Hemming Jensen, som bor på Amager, overdrager med sin hustru Johannes samtykke Københavns kapitel sin jord og grund i Klosterstræde i København, tillige med halvdelen af den jord han deler ligeligt med sin broder, hr. Oluf Jensen, præst. Overdragelsen skal dække restancen af den i mange år ubetalte landgilde af kapitlets gård, hvor Hemming Jensen bor. Han og hans hustru skal herefter have gården frit, uden landgilde, i deres levetid mod at holde den i god stand. Efter deres død skal gården vende tilbage til kapitlet, dog på det vilkår, at deres arvinger i deres levetid skal have den i leje mod en årlig landgilde på seks gode skilling grot, som skal betales til mikkelsdag. Efter arvingernes død skal gården vende tilbage til kapitlet uden indsigelser. Hvis ovennævnte betingelser ikke overholdes af lejer, skal lejebrevet og gården vende tilbage til kapitlet.
1433. 8. oktober Århus Markvard Skiernov, domprovst i Århus, tildømmer ærkedegn Erik Laurentsen på vegne af Guds Legemes præbende en gård i Århus, indtil nogen kan dokumentere en bedre adkomst.
1433. 15. oktober Lund Johann von Essen, borger i Lübeck, sælger Peder Lykke, ærkebiskop i Lund, sin gård og stenhus, der ligger i Vor Frue sogn i København øst for torvet. Denne gård havde hans fader, Frederik von Essen, arvet efter sin søster Elisabeth, enke efter Sorte Klaus, borger i København.
1433. 18. oktober Rom Paven beder kong Erik, hvis venlige sindelag over for pavestolen kejser Sigismund har omtalt, om hjælp, hvis nogen vil vække splid på baselerkonciliet, og forsikrer om, at han har sammenkaldt konciliet med de bedste hensigter. Ærkebiskop Olav i Uppsala skal bringe nærmere underretning.
1433. 19. oktober Arvid Bentsen m.fl. udsteder vidisse på to breve vedrørende domkirken i Lund. I det første fra 16. maj 1388 skøder Jakob Absalonsen af Sjörup, væbner, sin gård i Malmø til bygningsfondet ved domkirken i Lund mod afholdelse af årtider for ham selv og hans hustru Margrete. I det andet fra 17. juni 1421 bevidner Mogens Båd, landstingshører i Skåne, m.fl., at Folkvin, provst i Lund, med lavhævd forærer domkirken i Lund en gård i Norrvidinge.
1433. 21. oktober Uppsala Uppsala domkapitel klager til paven over kong Eriks indgreb i kapitlets valgret og over biskop Arnolds indtrængen i ærkebispeembedet.
1433. 27. oktober Helsingborg Abraham (Pedersen) Gedde sælger Åge Akselsen (Thott) af Hjuleberg to gårde i Sörby i Vessige sogn i Årstad herred og erkender at have oppebåret fuld betaling derfor.
1433. 28. oktober Halmstad Peter Saxtorp i Halmstad erklærer at skylde Elene Mogensdatter, enke efter Eskil Klementsen, seks lødige mark, som han efter hendes død ligeligt fordelt skal betale til seks klostre.
1433. 5. november København Biskop Ulrik i Århus kvitterer Københavns domkapitel for 150 rhinske gylden, som det efter befaling fra ærkebiskoppen i Lund har overdraget ham til dækning af ribekirkens bidrag til konciliet i Basel.
1433. 7. november Hammershus Bilæggelse af en strid som følge af et drab begået i Rønne af Peder Olsen, væbner boende i Skt. Nikolai kirkesogn i Rønne. Vidnesbyrdet, udstedt af Per Bosen, landstingshører på Bornholm, og otte andre mænd, fortæller om, at fem mænd kom til Rønne ting for at forbyde Peder Olsen fire ting som følge af det drab, som han havde begået: 1. Han måtte aldrig fejde, lade fejde eller påtale Åge Nielsen, Jesper Harbo og deres arvinger eller repræsentant, der deltog i skiftet af Peder Olsens gods, som han havde mistet og var blevet forbrudt på grund af manddrabet. 2. Han måtte ikke være ukærlig mod sin hustru, den dræbtes søster. 3. Han og hans tjenere måtte ikke bære sværd eller dolk. 4. Hans svend, Holger, som deltog i manddrabet, måtte ikke blive i hans tjeneste, men skulle rømme landet.
1433. 11. november Roskilde Peder Bosen, kannik i Roskilde, kvitterer som tidligere indehaver af Sankt Jørgens alter i Roskilde hr. Anders Nielsen (Jernskæg) til Dronningholm for afgiften af alterets gods i Kregme.
1433. 20. november Rom Lucidus (de Comitibus, kardinaldiakon af Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets skatmester) kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt 171 guldfloriner som del af sine servispenge til kardinalkollegiet, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici. Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til otte måneder efter den næstfølgende 25. januar.
1433. 29. november Fru Thora (Eriksdatter (Mus)) mageskifter Hårup, Halved og sit øvrige gods i Linå sogn med biskop Ulrik (Stygge) af Århus mod til gengæld at få gods i Gullev, Nøddelund og Bøgeskov.
1433. 29. november Fru Thora (Eriksdatter (Mus)) skøder Hårup og Halved til biskop Ulrik Stygge af Århus.
1433. 1. december Morsø Nørreherreds ting Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at sognet for Sankt Klemens kirke i Nykøbing Mors var dannet af landsbyerne Venner og Vettels i Morsø Nørreherred, at Dueholm Kloster havde haft den i sin uanfægtede besiddelse i omkring 50 år, og at kongen aldrig havde præsenteret nogen til den.
1433. 1. december Morsø Nørreherreds ting Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at afdøde fru Maren af Digsind havde skødet sit gods i Vester Jølby til Dueholm Kloster, og at det hverken var hendes fædrene eller mødrene gods, hvilket hun allerede havde givet til sin søstersøn hr. Lave Urne med forbehold af ret til at give sit øvrige gods til klostret.
1433. 1. december Morsø Nørreherreds ting Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at en gård i Erslev i fem vintre har været i Dueholm Klosters retmæssige besiddelse, og at klostret indtil dette år upåtalt har oppebåret afgift af den.
1433. 4. december Rom Franciscus (Condulmarus), pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer (160 guldfloriner) samt tre af de mindre afgifter (15 guldfloriner), modtaget på vegne af kammeret af Angelus Cavazza, biskop i Poreč.
1433. 6. december Sandvig En skipper og andre, hvis skib, en holk, er gået på grund ud for Bornholm, skænker Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Bornholm, retten til halvdelen af skibets gods, såfremt høvedsmandens mænd formår at bjerge alt gods fra skibet.
1433. 9. december Rom Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet (171 guldfloriner); pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
1433. 10. december Stevns herred Tingsvidne af Stevns herredsting om, at det i mands minde har været sædvane, at hver bonde i Stevns herred skal give visse ydelser til Søholm: en høne hvert år på Skt. Nicolaus’ festdag (den 6. december) og seks lam og seks skilling på Skt. Hans’ dag (den 24. juni).
1433. 12. december København Grete, enke efter Hans Skrædder, lejer for livstid en grund og bod vest for Højbro af Københavns domkapitel. Den årlige leje skal være fem Arnhem-gylden, hvoraf halvdelen skal betales før mikkelsdag og halvdelen til påske. Lejer skal holde grund og bygninger i god stand og ikke afhænde bygningerne til nogen uden domkapitlets samtykke. Skatter eller andre ydelser til kongen eller byen, som måtte blive pålagt ejendommen, skal lejer betale uden erstatning fra domkapitlet. Hvis ovennævnte betingelser ikke overholdes af lejer, skal lejebrevet være ugyldigt og ude af kraft. Efter lejers død skal grunden med bygninger og forbedringer vende tilbage til domkapitlet, dog på det vilkår, at Hans Skrædders og Gretes fælles børn skal have grunden i leje for livstid på de samme betingelser mod en årlig leje på seks Arnhem-gylden.
1433. 15. december Rom Paven tilbagekalder de tidligere dekreter, han har udstedt om opløsning af baselerkonciliet, og anerkender dette.
1433. 16. december Rom Franciscus (Condulmarus, pavelig kammermester) giver Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, udsættelse med betalingen af resten af hans servispenge indtil otte måneder efter den hidtidige frists udløb.
1433. december Det pavelige kancellis optegnelse om at biskoppen i Roskilde (Jens Pedersen (Jernskæg)) har betalt seglafgift for kvittering og udsættelse.
1433 Ålstrup Kong Erik 7. af Pommern giver på rettertinget Lars Mus låsebrev på hovedgården Stenalt, gården Kallesgård m.m.
e. 1433. Hertug Adolf af Slesvig tilstår Hans Brungerhusen, kaldet Hans Arste, en årlig rente på 10 mark penge, som skal betales til ham af rådet i Flensborg.
1433 Fakse herredsting Tingsvidne af Fakse herredsting om fru Beke (Albrektsdatter (Moltke)), arving efter Hans Reimersen.
1433 el. 1434 En ukendt person skøder en gård i Serridslev til Poul Nielsen, væbner.
1433 Et skødebrev på gods i Serridslev udstedt til kirken.
1433. Kong Erik 7. af Pommern giver på det kongelige retterting Antvorskov kloster låsebrev på det gods i Fårdrup, som hr. Anders Olufsen (Saltensee af Tystofte) havde testamenteret det.
1433. Bekræftelse af, at hr. Sten (Tygesen) Basse var blevet indført i det gods i Klinte sogn i Skam herred, som han købte af Kalle Klausen (af Egense).
1433. Klaus (Ottesen) Rantzau eftergiver hr. Sten (Tygesen) Basse alle de afgifter, som i 20 år ikke er blevet ydet af det gods, nemlig tre gårde i Holev og en gård i Marslev, som fru Anne (Arvidsdatter (Taa)), enke efter Borkvard (Ottesen) Limbek, havde solgt hr. Sten; samt sælger ham sit gods i Kertinge, nemlig Kertinge hovedgård med tre brydegårde samt to beboede og to øde landbostavne.
1433. Brev om indførslen af hr. Sten (Tygesen) Basse i det gods i Jersore og Æbelø skov, som han havde købt af Ingeborg, enke efter hr. Henrik Jensen (Reventlow).
1433. Kong Erik 7. af Pommern giver på det kongelige retterting hr. Sten (Tygesen) Basse låsebrev på gods i Jersore, Nørreby, Klinte og Æbelø, som denne havde købt af Kalle Klausen (af Egense).
1433. Bønderne i Nyborg len fritager efter anmodning fra lensmanden, hr. Sten (Tygesen) Basse, denne for ansvar for alle uvante krav samt overgreb.
1433 Albert Nielsens gældsbrev til fru Karen, enke efter Jens Jakobsen.
1433 Jens Olufsen i Århus skænker Maribo kloster en skilling grot årligt af en gård sammesteds.
1433 Gerike Jensens skøde på gods i Torslunde og andetsteds.
1433 Tingsvidne om Søvertorp.
1433 Vidisse af et brev udstedt af biskop Jens til Maribo kloster vedrørende 400 mark lybsk.
1433 Et skødebrev på gods i Lemming og Rænemølle.
1433 Peder Nielsen i Ørum skøder en ubebygget grund i Ørum til Hundslund kloster.
1433 Jakob (Pedersen) Frost (Strangesen) til Frøslevgård skøder en gård i Grurup til Vestervig kloster.
1433 Jakob Nielsen, Bodil Gundesdatter (Lange) og hendes mand Jakob Knogmose stadfæster overdragelsen af en gård i Grurup til Vestervig kloster.
1433 Et pantebrev på gods i Skjoldborg sogn og Stagstrup sogn.
1433 Tingsvidne om, at man aldrig har erfaret andet, end at Voer kloster har sine egne tovmænd i Voer sogn (Voerladegård sogn), som er sandemænd og nævninger i sager om helligbrøde og ran.
1433 Tingsvidne om, at sandemænd har været ved Tingsted (Tingstedholm) mølle, hvor de satte sten og stabel og svor, at møllen med tilliggender, både mølledam og det omgivende dige, tilhører Voer kloster, og at vandet må flyde, så længe som stenene ved Horn made er tørre.
1433 Tingsvidne om skellet mellem Bastholm og Sterup.
1433 Et tingsvidne om Peder Olsens pantebrev på enge i Sterups mark og Bastholms mark.
1433 Ebbe Henriksen af Tulstrup erkender at have oppebåret penge af Jens Olufsen i Hessel for den jord, han havde i pant af Øm kloster, og som han indløste af Mikkel Udsen og Knud Nielsen i Grenå.
1433 [Næstved] Laurids Bydelsbak, væbner, skænker gods til Næstved Skt. Peder kloster for en årlig sjælemesse.
1433 Tinglysning af Laurids Bydelsbak overdragelse af gods til Næstved Skt. Peder kloster.
1433 Jens Pedersen, borger i Næstved, og Næstved Skt. Peder kloster mageskifter en gård i Ringsted for 2 fæstegårde (?) i Næstved.
1433 Laurids Bydelsbak lejer gods af Næstved Skt. Peder kloster.
1433 Gødeke Gribsen (Grib) overdrager en ejendom i Vridsløse til Næstved Skt. Peder kloster.
forrige næste