forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
[14]27. 1. januar [Danzig] Rådet i Danzig skriver til kong Erik 7. af Pommern. Rådet i Danzig erklærer over for kong Erik, at det har givet Lambert Pentel og Johann Mynnefrund fuldmagt til at generhverve det gods, som var ombord på de skibe, som for nylig er sunket ud for Norges kyst. I den forbindelse beder rådet i Danzig kong Erik om at hjælpe dem med at generhverve godset mod en passende bjergeløn. Endvidere beder rådet i Danzig kong Erik om at hjælpe Jakob Brothagen, rådmand i Danzig, og dennes broder Johann Brothagen, borger i Riga, med at generhverve en tønde med pelsværk, som tilhører dem. Denne tønde blev sendt fra Riga på et skib ført af Thideke Kroger med kurs mod Lübeck omkring mikkelsdag 1426. Modtageren af tønden var Heinrich v. Kalven i Lübeck, som skulle sende tønden videre til Konrad v. Kalven i Hamburg, således at denne kunne sende tønden til Brugge, hvor pelsværket skulle sælges. Det pågældende skib med tønden er imidlertid blevet opbragt af hertug Barnim og derefter ført til København.
1427. 9. januar Det pavelige kancellis optegnelse om at Morten Spurv, også kaldet Sperling, har lovet at betale annater af provstiet i Viborg til det pavelige kammer.
1427. 12. januar Rom, Santi Apostoli Klerken Tidericus Pikkerdes fra Minden stift får et evigt vikariat i Lübeck, som klerken Claus Wulff fra Bremen stift (senere biskop i Slesvig) havde resigneret.
1427. 25. januar [Bergen] Hanseaternes oldermænd i Bergen skriver til borgmestrene og rådet i Lübeck. Hanseaternes oldermænd i Bergen meddeler, at de har modtaget rådet i Lübecks brev, hvori det advarer hanseaternes oldermænd i Bergen om, at nogle af hansestæderne nu ligger i fejde med kong Erik 7. af Pommern. Hanseaternes oldermænd i Bergen har for at imødegå de skader, som ville kunne blive påført hansekøbmændene i Bergen grundet denne fejde, nu sluttet et forlig med kong Eriks foged i Bergen, ridder Eindride Erlendsson. Endelig meddeler hanseaternes oldermænd i Bergen, at biskoppen og rådet i Bergen har sendt forskellige klagepunkter vedrørende riget Norge til kong Erik og dennes råd.
1427. 30. januar Rom, Santi Apostoli Lübeckkanniken Claus Sachow får skolemesterembedet (scolastria) i Lübeck, skønt han forud har provstiet i Slesvig og flere nordtyske embeder.
1427. 2. februar Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Voget, klerk fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat i Stade, selvom han i forvejen har et evigt vikariat i Altenkrempe.
1427. 3. februar Hardeberga Cecilie (Jensdatter (Uf)), Hartvig (Emmekesen) Limbeks enke, m.fl. har med alle sognemænds råd solgt en eng til Niels Svendsen (Sparre), ridder, i Ellinge, og de erkender at have oppebåret fuld værdi derfor.
1427. 5. februar Nakskov Ulf Godov pantsætter gods i Ladegård i Lollands Nørre herred til Anders Nielsen i Nakskov for 20 mark lybsk. Når Ulf Godov vil løskøbe godset til mortensdag, skal han allerede den sankthansdag inden underrette Anders Nielsen. Han skal betale både årets afgifter og pantesummen på 20 mark - allesammen i lybsk mønt.
[14]27. 5. februar [Lübeck] Rådet i Lübeck skriver til hansekøbmændene i Brugge. Rådet i Lübeck frygter, at kong Erik 7. af Pommern vil forsøge at overtale høvedsmændene Peter Johnson, Johann Bertramson, Michael Rute og Bartholomeus Vot til at gå i kongens tjeneste, da der nu er krig imellem de vendiske hansestæder og kong Erik. Rådet i Lübeck ønsker derfor, at hansekøbmændene i Brugge i hemmelighed skal opfordre hansekøbmændene i London til at indlede forhandlinger med de nævnte høvedsmænd for at overtale dem til at gå i hansestædernes tjeneste. I forlængelse heraf har rådet i Lübeck vedlagt et lejdebrev til de nævnte høvedsmænd, som kan træde i kraft, såfremt de pågældende høvedsmænd ønsker at gå i hansestædernes tjeneste. Endelig beder rådet i Lübeck hansekøbmændene i Brugge om at sende lejdebrevet retur, såfremt de pågældende høvedsmænd ikke ønsker at gå i hansestædernes tjeneste. Desuden skal hansekøbmændene i Brugge forsøge at forhindre, at de pågældende høvedsmænd tager parti for kong Erik.
[1427. 5. februar Lübeck] Rådet i Lübeck skriver til Gerwin v. d. Espen. Rådet i Lübeck meddeler, at det har skrevet til hansekøbmændene i Brugge og England vedrørende høvedsmændene Peter Johnson, Johann Bertramson, Michael Rute og Bartholomeus Vot, i hvilken forbindelse rådet i Lübeck har bedt hansekøbmændene i Brugge og England om at overtale de nævnte høvedsmænd til at gå i hansestædernes tjeneste. Dette skal ske, inden kong Erik 7. af Pommern får overtalt de nævnte høvedsmænd til at gå i kongens tjeneste. I forlængelse heraf opfordrer rådet i Lübeck Gerwin v. d. Espen til at hjælpe hansekøbmændene i England i denne sag, idet det ville være til stor skade for hansestæderne, om de nævnte høvedsmænd gik over til kong Erik.
1427. 7. februar Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Coci om ny provision på sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift. Kirken var ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, og Johannes Coci blev præsenteret til den af hertugerne af Slesvig; skønt biskoppen ikke har villet overdrage ham embedet, har Johannes Coci alligevel opnået besiddelsen af det; da han imidlertid tvivler på præsentationens og opnåelsens gyldighed, har han anmodet om ny provision.
1427. 13. februar Rom Birgittinerklostret i Paradiso udenfor Firenze får bevilget, at det som hidtil skal være pavestolen umiddelbart underlagt og ikke behøver at deles i to (munke og nonner hver for sig), uanset et pavebrev, som påbød denne adskillelse i birgittinerordenens klostre, men som dog ikke skulde gælde klostret i Sion og allerede bestående fællesklostre i England, Sverige og Danmark.
1427. 14. februar Kampen Købmænd fra Dragør, borgere i Kampen, låner til Vor Frue Kirke i Kampen den kalk og den messeklædning, som de plejer at bruge i Dragør, under betingelse af tilbagegivelse, når rejsen til Skåne igen finder sted.
1427. 14. februar Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. pålægger bl.a. skatmesteren i Slesvig at indføre Johannes Spaen, kannik i Lübeck, i besiddelsen af kanonikat og præbende i Lübeck, at forsvare hans besiddelse og at udføre dommen i sagen herom mellem Johannes Spaen og Henricus Osenbrugghe, ifølge hvilken Henricus' arvinger skal yde erstatning for embedets indtægter og sagens omkostninger.
[14]27. 16. februar [Reval] Rådet i Reval skriver til højmesteren for Den Tyske Orden. Rådet i Reval meddeler, at kong Erik 7. af Pommerns undersåt ridderen hr. Krister Nilsson (Vasa), som er høvedsmand på Viborg slot i Karelen, har sendt upassende breve til rådet i Reval, hvori han anklager rådet uretmæssigt. Af den årsag har rådet i Reval sendt Berthold Huninghusen, rådmand i Reval, til højmesteren, således at Berthold Huninghusen dér kan fortælle højmesteren, hvad der er sandt og falsk med hensyn til forholdet imellem Krister Nilsson og rådet i Reval. I forlængelse heraf beder rådet i Reval højmesteren om skriftligt at henstille til kong Erik, at han beordrer Krister Nilsson til at stoppe med at skrive usømmelige breve til rådet. Endvidere skal højmesteren bede kong Erik om at sikre, at Krister Nilsson ikke påfører rådet i Reval eller folk fra Reval skade.
1427. 19. februar Rom, Santi Apostoli Paven befaler sin kapellan og auditør magister Cunczo de Zwola at overdrage Joachim Moltzan, som havde væet kollektor bl.a. i Slesvig stift, kanonikat og præbende samt ærkedegneembedet i Demmin, hvorom han havde ligget i strid med klerken Henricus Berwisch fra Halberstadt stift; Joachim skal så dog opgive sognekirken i Bard i Schwerin stift (cf. nr. 5682)
1427. 25. februar Roskilde Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, annekterer alt det gods, som Erik Nielsen (Saltensee) af Hørsholm, væbner, testamenterede til Roskilde domkirke til indstiftelse af et evigt vikariat, til sankt Nikolaj alter, kaldet Bonderup, i samme kirke, så længe den nuværende indehaver Jens Tyresen lever, på de vilkår, at denne lader holde en årtid for 6 pund korn og en daglig messe for Erik Nielsen og hans forfædre, og at godset efter Jens Tyresens død atter skal under biskoppen og domkapitlet i Roskildes forvaltning.
[1427]. 28. februar Brugge Borgmestre, foged, magistrater og rådmænd i Gent, Brugge, Ieper og Franc de Bruges meddeler de vendiske stæder, at de har modtaget deres meddelelse om krigserklæringen mod kong Erik 7. af Pommern og hans undersåtter, og erklærer, at de vil have de vendiske stæders påbud i erindring.
[1427]. 4. marts [Antwerpen] Rådet i Antwerpen skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg. Rådet i Antwerpen meddeler, at det har ladet udfærdige en kopi af det åbne brev, som de vendiske hansestæders udsending både har fremvist og mundtligt resumeret for rådet. Endvidere meddeler rådet i Antwerpen, at det vil give de vendiske hansestæders advarsel videre folkene i Antwerpen, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen.
1427. 5. marts Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Michael Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck, ledigt efter Henricus de Burens død.
[1427.] 5. marts [Bruxelles] Rådet i Bruxelles skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg. Rådet i Bruxelles meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæders udsending har medbragt til Bruxelles, samt at det har ladet udfærdige en kopi af dette brev. Endvidere meddeler rådet i Bruxelles, at det vil give de vendiske hansestæders advarsel videre til folkene i Bruxelles, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen.
1427. 7. marts København Skipper Troels Olufsens gældsbevis til dronning Filippa. I brevet erklærer Troels Olufsen, at han har lånt 10 lødige mark af dronning Filippa til at udruste sit skib, således at det kan bruges i kong Erik 7. af Pommerns krig mod hansestæderne. Endvidere forpligter Troels Olufsen sig til at tilbagebetale de 10 lødige mark 24. juni 1427 til enten dronning Filippa eller kong Erik, såfremt dronning Filippa måtte ønske det.
1427. 7. marts København Skipper Sten Laurensens gældsbevis til dronning Filippa. I brevet erklærer Sten Laurensen, at han har lånt 10 lødige mark af dronning Filippa til at udruste sit skib, således at det kan bruges i kong Erik 7. af Pommerns krig mod hansestæderne. Endvidere forpligter Sten Laurensen sig til at tilbagebetale de 10 lødige mark 24. juni 1427 til enten dronning Filippa eller kong Erik, såfremt dronning Filippa måtte ønske det.
[1427.] 10. marts ['s-Hertogenbosch] Rådet i 's-Hertogenbosch skriver til hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Lüneburg. Rådet i 's-Hertogenbosch meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæders udsending har medbragt til 's-Hertogenbosch. Endvidere meddeler rådet i 's-Hertogenbosch, at det vil give de vendiske hansestæders advarsel videre til folkene i 's-Hertogenbosch, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen.
1427. 12. marts Braunschweig Reces af hansedagen i Braunschweig. Da hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Rostock, Stralsund og Wismar har erklæret kong Erik 7. af Pommern krig, er disse hansestæder blevet enige om, at de alle den næstkommende søndag Lætare, dvs. 30. marts 1427, skal have deres udsendinge i Lüneburg. Disse udsendinge skal medbringe deres respektive stæders fejdebreve til Lüneburg. Såfremt en af de seks førnævnte hansestæder skulle få brug for militær hjælp på landjorden i løbet af krigen, så skal de andre nævnte hansestæder sende deres bevæbnede mænd til hjælp for den pågældende hansestad - enhver hansestad efter sin evne. Såfremt en af de seks førnævnte hansestæder skulle få brug for økonomisk hjælp i løbet af krigen, så skal de andre nævnte hansestæder komme den pågældende hansestad til hjælp med penge - enhver hansestad efter sin evne. Endvidere må ingen af de nævnte hansestæder slutte fred med kong Erik, medmindre de andre nævnte hansestæder er indeholdt i fredsaftalen.
1427. 13. og 17. marts Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Sifridus Peynis om provision på evigt vikariat ved de ti tusind ridderes alter i benediktinerklostret ved Stade i Bremen stift, såfremt den verserende sag ved kurien derom mellem ham og Henricus de Gropelinghe ikke falder ud til nogens fordel, skønt han i forvejen har sognekirken på Før i Slesvig stift; desuden om dispensation til at beholde begge embeder på livstid.
[1427.] 13. marts [Dordrecht] Borgmestre, magistrater og råd i byen Dordrecht skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg. De meddeler, at de har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæders udsending har medbragt til Dordrecht, hvori de vendiske hansestæder meddeler, at de har erklæret kong Erik 7. af Pommern krig. Endvidere meddeler de, at de har fortalt Filip den Gode, hertug af Burgund, om de vendiske hansestæders advarselsbrev, eftersom han netop nu befinder sig i Dordrecht. Hertugen af Burgund har erklæret over for dem, at han vil sende et brev til Dordrecht og alle sine andre undersåtter samt til de vendiske hansestæder, hvori han vil give sin mening om denne sag til kende.
[1427.] 18. marts [Leiden] Rådet i Leiden skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg. Rådet i Leiden meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæders udsending har medbragt til Leiden, hvori de vendiske hansestæder meddeler, at de har erklæret kong Erik 7. af Pommern krig. Rådet i Leiden meddeler imidlertid, at det opfatter de vendiske hansestæders krav om, at folkene fra Leiden skal undlade at rejse til kong Eriks riger, samt at de skal undlade at handle med kong Eriks undersåtter, som ukærlige og fjendtlige. Eftersom byen Leiden har haft fejder med landene Holland og Zeeland, ville rådet i Leiden med samme ret kunne kræve af de vendiske hansestæder, at deres handelsfolk skulle undlade at handle med Leidens fjender. I forlængelse heraf opfordrer rådet i Leiden de vendiske hansestæder til at behandle de folk fra Leiden, som befinder sig i de vendiske hansestæder, på samme måde som byen Leiden vil behandle de folk fra de vendiske hansestæder, som befinder sig i Leiden. Endvidere meddeler rådet i Leiden, at det stadig er uret, hvis folk fra Leiden bliver påført skade på grund af krigen mellem de vendiske hansestæder og kong Erik, idet Leiden hverken har udeståender med kong Erik eller med de vendiske hansestæder.
[1427.] 23. marts [Deventer] Rådet i Deventer skriver til hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg. Rådet i Deventer meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæders udsending har medbragt til Deventer, hvori de vendiske hansestæder meddeler, at de har erklæret kong Erik 7. af Pommern krig. Endvidere meddeler rådet i Deventer, at det har givet de vendiske hansestæders advarsel videre til de af Deventers handelsfolk, som nu befinder sig i Deventer, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen. Endelig beder rådet i Deventer de vendiske hansestæder om at hjælpe de handelsfolk fra Deventer, som har befundet sig i kong Eriks riger allerede inden krigens udbrud. Såfremt disse handelsfolk fra Deventer nu rejser fra kong Eriks riger til områder kontrolleret af de vendiske hansestæder, så ønsker rådet i Deventer, at de vendiske hansestæder skal bistå dem, således at de kan rejse videre med deres gods.
[1427. 23. marts Stralsund] Hansestædernes rådsudsendinge, som netop nu befinder sig i Stralsund, skriver til rådet i Greifswald. Hansestædernes rådsudsendinge meddeler, at de gentagne gange både mundtligt og skriftligt har bedt om hjælp fra rådet i Greifswald til krigen mod kong Erik, men at de ikke har fået noget svar fra rådet i Greifswald. Endvidere meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at rådet i Greifswald derudover har begået overgreb mod hansestædernes tjenere. Af disse årsager meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at de hverken vil drive handel eller have kontakt med Greifswald.
1427. 24. marts Uelzen Byen Uelzens fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Uelzen krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Uelzen krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar og Stralsunds skyld. For det andet erklærer Uelzen krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han også befaler og byder sine folk at gøre dette i hans riger i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 24. marts Niels (Pedersen) Hvas (af Ormstrup) overdrager hr. Lyder (Lydersen) Kabel det pantebrev, han har fået af Peder (Nielsen) Hase på Andrup, Grundvadsgård, Blæsbjerg og Træbensgård i Ramsing sogn i Rødding herred.
1427. 26. marts Helmstedt Byen Helmstedts fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Helmstedt krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Helmstedt krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Helmstedt krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i hans riger i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Goslar Byen Goslars fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Goslar krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Goslar krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Goslar krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Halberstadt Byen Halberstadts fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Halberstadt krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Halberstadt krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Halberstadt krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Hannover Byen Hannovers fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Hannover krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Hannover krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Hannover krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Göttingen Byen Göttingens fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Göttingen krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Göttingen krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Göttingen krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Einbeck Byen Einbecks fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Einbeck krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Einbeck krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Einbeck krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Northeim Byen Northeims fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Northeim krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Northeim krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Northeim krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Quedlinburg Byen Quedlinburgs fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Quedlinburg krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Quedlinburg krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Quedlinburg krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Aschersleben Byen Ascherslebens fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Aschersleben krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Aschersleben krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Aschersleben krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Braunschweig Byen Braunschweigs fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Braunschweig krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Braunschweig krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Braunschweig krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Hameln Byen Hamelns fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Hameln krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Hameln krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Hameln krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Hildesheim Byen Hildesheims fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Hildesheim krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Hildesheim krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Hildesheim krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Alfeld Byen Alfelds fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Alfeld krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Alfeld krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Alfeld krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Merseburg Byen Merseburgs fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Merseburg krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Merseburg krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Merseburg krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Halle Byen Halles fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer rådmænd, gildemestre, borgere og indbyggere i byen Halle krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Halle krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Halle krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
1427. 26. marts Magdeburg Byen Magdeburgs fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer rådmænd, gildemestre, borgere og indbyggere i byen Magdeburg krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Magdeburg krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld. For det andet erklærer Magdeburg krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
[1427.] 28. marts [Köln] Rådet i Köln skriver til rådet i Lübeck. Rådet i Köln meddeler, at det har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern vedrørende krigen mellem kong Erik og de vendiske hansestæder. I den forbindelse meddeler rådet i Köln, at det har vedlagt en kopi af kong Eriks brev til rådet i Lübeck.
1427. 30. marts Buxtehude Byen Buxtehudes fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern. I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Buxtehude krig mod kong Erik af to årsager: For det første erklærer Buxtehude krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Rostock, Wismar og Stralsunds skyld. For det andet erklærer Buxtehude krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.
[1427.] 30. marts [Dortmund] Rådet i Dortmund skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg. Rådet i Dortmund meddeler, at det har set og forstået det åbne advarselsbrev, som de vendiske hansestæder har sendt til rådet i Dortmund. Endvidere meddeler rådet i Dortmund, at det vil give de vendiske hansestæders advarsel videre til dets venner og handelsfolk, således at de ikke kommer til at lide skade på grund af krigen, samt at det også vil give dem besked om den skade, som kongen af Spanien og dennes folk igennem længere tid har påført hansekøbmændene i havnen i La Rochelle.
[14]27. 3. april [Kolberg] Rådet i Kolberg skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Lüneburg og Stralsund samt til de rådsudsendinge fra andre hansestæder, som netop nu befinder sig i Stralsund. Rådet i Kolberg meddeler, at det ikke er bekendt med, at der skulle være blevet fragtet gods fra Kolbergs havn til kong Erik 7. af Pommern. De fremmede handelsfolk, som har fragtet gods ud af Kolbergs havn, har måttet sværge over for rådet i Kolberg, at dette gods ikke hørte hjemme i Danmark. Derimod har det drejet sig om gods, som retmæssigt hørte hjemme i Danzig, Stralsund og Deventer. Således som rådet i Kolberg husker det, er dette gods blevet transporteret på i alt to skuder. Hvad angår de af Kolbergs egne handelsfolk, som har fragtet madvarer og andre handelsvarer ud af Kolbergs havn, så har disse måttet sværge over for rådet i Kolberg, at de ikke ville fragte dette gods til kong Eriks tre riger, men derimod til de vendiske hansestæder. Endvidere meddeler rådet i Kolberg, idet de vendiske hansestæder har spurgt rådet i Kolberg, om det vil forblive på hansestædernes side, at rådet i Kolberg netop har holdt et møde i Wollin med herskabet i Pommern og biskoppen i Kammin i forbindelse med et angreb på det "arme stift". Under dette møde var også kong Eriks udsending til stede. På mødet krævede herskabet i Pommern, at biskoppen i Kammin og rådet i Kolberg skulle tage parti for kong Erik, hvilket biskoppen og rådet i Kolberg imidlertid ikke ønskede, hvorfor bispedømmet nu er blevet angrebet af herskabet i Pommern. Bispedømmet Kammin består nu alene af de to byer Kolberg og Köslin, og de bliver ydermere belejret af herskabet i Pommerns egne byer og mænd. Derfor beder rådet i Kolberg om, at hansestæderne ikke vil tage det ilde op, at rådet i Kolberg ikke erklærer kong Erik krig, for den hjælp, som rådet i Kolberg nu ville kunne yde, er kun alt for ringe.
[14]27. 3. april [Köslin] Rådet i Köslin skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Lüneburg og Stralsund samt til de rådsudsendinge fra andre hansestæder, som netop nu befinder sig i Stralsund. Rådet i Köslin meddeler, at det har modtaget og forstået det brev, som de førnævnte hansestæder har sendt til rådet i Köslin. I forlængelse heraf meddeler rådet i Köslin, at byen Köslin hører under bispedømmet Kammin, samt at byen ikke selv råder over en havn, hvorfra man ville kunne transportere varer til kong Erik 7. af Pommerns tre riger. Endelig meddeler rådet i Köslin, at det med al venskab ønsker at hjælpe med at tilvejebringe freden, men at det samtidig er forpligtet til at gøre, hvad biskoppen af Kammin måtte kræve af det, idet han er herre over rådet i Köslin.
[1427.] 6. april [Stralsund] Rådet i Stralsund skriver til rådet i Lübeck. Rådet i Stralsund meddeler, at det har fået at vide af en troværdig person, som netop er vendt tilbage til Stralsund fra København, at folkene i København lider stor nød, og at de hver dag venter på skibe fra Norge, Sverige og andre egne, som skal bringe dem mad og andre fornødenheder. Grundet manglen på fødevarer i København forekommer det rådet i Stralsund fornuftigst at sende de hanseatiske krigsskibe til Øresund nu, idet den førnævnte person mener, at København ikke vil kunne holde stand i mere end otte dage. Endelig meddeler rådet i Stralsund, at det er af den opfattelse, at hansestæderne vil kunne undgå megen blodsudgydelse, såfremt deres krigsskibe kommer til Øresund, førend København får tilført nye forsyninger udefra. Allerede for fire dage siden sendte Stralsund sine skibe afsted.
[1427.] 7. april [Greifswald] Rådet i Greifswald skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Lüneburg og Stralsund samt til de rådsudsendinge fra andre hansestæder, som netop nu befinder sig i Stralsund. Rådet i Greifswald meddeler, at det har modtaget og forstået det brev, som de førnævnte hansestæder har sendt til rådet i Greifswald, hvori de skriver, at de gentagne gange har bedt om rådet i Greifswalds hjælp i krigen mod kong Erik 7. af Pommern, samt at rådet i Greifswald ikke har svaret på deres breve. Hertil svarer rådet i Greifswald, at det sandelig har sendt helt klare skriftlige svar på deres breve. Endvidere meddeler rådet i Greifswald, at det ikke har begået nogen overgreb mod de førnævnte hansestæders tjenere, således som det ellers er blevet påstået, hvilket desuden har medført, at de førnævnte hansestæder hverken vil drive handel eller have kontakt med Greifswald. Endelig opfordrer rådet i Greifswald de førnævnte hansestæder til at genoprette det gamle forhold, idet rådet i Greifswald er uden skyld i den nuværende tilstand.
1427. 13. april Rom, Santi Apostoli Kollektoren Joachim Moltzan, som havde fået dispendation til i 10 år at forene besiddelsen af kanonikater og præbender i Kammin og Lübeck med sognekirken i Bard i Schwerin stift, får dispensationen forlænget, dog kun for 5 år, ikke for 10 år, som han ansøgte om. (cf. nr. 5773)
1427. 14. april Kancellioptegnelse vedrørende krigen mellem hansestæderne og kong Erik 7. af Pommern. Det meddeles, at kong Erik den 14. april 1427 har modtaget fejdebrevene af 24., 26. og 30. marts 1427 fra byerne Magdeburg, Halle, Uelzen, Goslar, Hildesheim, Helmstedt, Aschersleben, Quedlinburg, Merseburg, Hannover, Göttingen, Braunschweig, Alfeld, Northeim, Halberstadt, Hameln, Einbeck og Buxtehude.
1427. 17. april Jens Povlsen, ærkedegn og kirkeværge i sankt Laurentius' kirke i Lund, erkender at skylde Klaus Smed seks lødige mark på vegne af Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund. For denne sum penge pantsætter han efter Peder Lykkes vilje Klaus Smed sankt Laurentius' kirkes gård i sankt Nicolai sogn (nu en del af Lunds sogn), med det vilkår at Klaus Smed skal oppebære landgilde, og hvad gården kan give i indtægter, indtil den bliver indløst.
[1427.] 19. april [Stralsund] Rådet i Stralsund skriver til rådet i Lübeck. Rådet i Stralsund meddeler, at det har sendt krigsskibe afsted fra Stralsund, idet alle de hansestæder, som er i krig med kong Erik 7. af Pommern, blev enige om at have deres krigsskibe liggende ud for Wismar til den næstforgangne midfaste. Stralsunds skibe ligger nu ud for Wismar, men der er ikke kommet nogen skibe fra de andre hansestæder. Rådet i Stralsund meddeler endvidere, at det forekommer det meget mærkværdigt, at rådet i Lübeck ikke overholder det, som hansestæderne ellers er blevet enige om. Endelig meddeler rådet i Stralsund, at det ville hjemkalde sine folk, hvis det kunne få besked om, at der ikke skulle ske mere i den sag.
1427. 29. april Roskilde Kong Erik 7. af Pommern beder kapitlet i Lund om at være ham behjælpelig med at skaffe mad til de udenlandske krigsfolk.
1427. 1. maj København Matthias (Johansen) Moltke (til Bavelse), ridder, skøder sin morbroder Mogens (Akselsen) Gøye sin halvdel af hovedgården Krenkerup med tilliggende samt sin andel i to gårde i Hydesby, som Mette (Akselsdatter Gøye), enke efter Peder (Henningsen) Walkendorff, havde fravundet Jens Jensen (kaldet Olufsen (Godov)) af Hessel ved retten. Mogens Gøye skal dog selv indløse Krenkerup fra hr. Morten Jensen (Gyrstinge (af Kragerup)), der har det i pant.
1427. 13. maj Notarialinstrument udstedt af notaren Thomas Markvardsen, klerk i Odense stift, at biskop Johannes af Lübeck har oprettet et kapel uden for Oldesloe.
1427. 25. maj Lave (Glob), biskop i Viborg, pantsætter en gård i Vodstrup, Tødsø sogn, Morsø Nørreherred, til Dueholm Kloster for 40 mark lybsk.
[e. 1427. 25. maj] Begyndelsen af et brev, hvori Niels Nielsen sælger Dueholm Kloster en søsterdel i en gård i Vodstrup, som biskop Lave (Glob) tidligere havde pantsat til klosteret.
1427. 26. maj Malmø byting Tingsvidne af Malmø byting om, at Anders Pedersen skøder sin andel af en gård i Malmø til Jakob Madsen.
1427. 30. maj Varberg slot Hans Hillemann garanterer at ville holde sit fangenskab.
[1427. 30. marts el. 1477. 30. marts] Lavhævdsbrev med sandemændsed angående Horndrup og Hylke.
1427. 5. juni Ars herredsting Tingsvidne af Ars herredsting om, at Oluf Pedersen fra Raklev i Kalundborg skødede en otting jord og en gård i Asmindrup, som Torbjørn Jensen, foged på Kalundborg, tog imod på kronens vegne.
1427. 13. juni Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bartholomeus Markvardsen, kannik i Slesvig, om provision på kanonikat og større præbende i Hamburg i Bremen stift, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Slesvig og Haderslev samt sognekirken i Mildsted, alle i Slesvig stift.
1427. 19. juni Fru Jytte (af Tvedsgård), enke efter Henneke Limbek og mor til Klaus (Hennekesen) Limbek (af Tørning), pantsætter til Kolding by alle sine rettigheder til Brændkær mark for 18 lybske mark under betingelse af, at borgerne i Kolding by ikke fælder eg eller bøg på det pågældende sted. Såfremt fru Jytte ønsker at indløse pantet, skal hun meddele dette på Tyrstrup ting dagen før sankthans eller tidligere. Derefter skal hun give de 80 mark tilbage til Kolding by inden for otte dage efter mortensdag i Kolding.
1427. 19. juni Katrine Jensdatter Kiste og hendes søn Ditlev Skinkel knytter et vikarie til Helligkorsalteret i Bernike Skinkels kapel, Skt. Mikaels kirke (nu: Skt. Hans kirke) i Odense og skænker det ti gårde og ødegårde i Odense herred, Bjerge herred og Lunde herred. Ved alteret skal der dagligt læses sjælemesser efter fastsatte bestemmelser for Katrine Jensdatter, hendes børn og forældre, hendes mand og hans forældre, samt for Joakim Bjørnsen og hans hustru fru Margrete.
1427. 19. juni Niels Gagge af Fårabäck, væbner, skøder sin gård i Tyskemannegade i København til Hans Brand, kaldet mester Johan, bymand sammesteds.
1427. 19. juni Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. pålægger efter supplik af abbed Oluf og konventet i Ryd kloster i Slesvig stift provsten i Ejdersted efter forudgående undersøgelse at tilhjemle og give kapellet viet til Maria i Klusris skov i Hanved sogn til Ryd kloster, således at abbeden og munkene dér skal sørge for udførelsen af gudstjenesten. Ansøgningen er begrundet med, at der strømmer mange troende til kapellet på grund af de mirakler, som Gud udfører der, men at det på grund af sin fattigdom ikke har råd til at holde de nødvendige gudstjenester.
1427. 26. juni Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. pålægger provsten i Ejdersted i Slesvig stift efter forudgående undersøgelse at bekræfte inkorporationen af to sognekirker (Gelting i Slesvig stift og Egen (Als Nørreherred) i Odense stift) i Ryd kloster i Slesvig stift. Inkorporationerne blev foretaget med biskoppelig myndighed af hhv. Niels, biskop i Slesvig, og Niels, biskop i Odense, efter at hertugerne i Jylland, som da havde patronatsretten, havde overdraget denne til den daværende abbed i Ryd kloster med det formål, at kirkerne skulle forenes med klostret; herefter blev der oprettet evige vikariater ved kirkerne, og klostret har besiddet dem ukæret; nu har abbed Oluf og konventet anmodet om pavelig bekræftelse, fordi nogle betvivler inkorporationens gyldighed, og klostret derfor frygter, at det kan tage skade herved.
1427. 28. juni Evert (Johansen) Moltke til Bavelse giver sin morbroder Mogens (Akselsen) Gøye fuldmagt til at indløse sin halvdel af hovedgården Krenkerup og dens tilliggende, som er pantsat til hr. Morten Jensen (Gyrstinge (af Kragerup)) for 300 lybske mark. Efter indløsningen kan Mogens Gøye beholde godset, indtil det bliver indløst af Evert Moltke eller hans arvinger.
1427. 29. juni København Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Peter Stigsson for tjenester, som han har gjort og kommer til at gøre for kong Erik selv, dronning Filippa og hans fætter hertug Bugislav af Pommern. Således tilstår kong Erik Peter Stigsson skattefrihed for hans gård i Kärtared, Kullings herred.
1427. 3. juli - 1427. 7. juli København Kong Erik udsteder frelsebrev for Ravald Ravaldsson for den troskab og tjeneste, som han har vist ham og i fremtiden vil vise ham, dronning Filippa og hans fætter hertug Bugislav af Pommern. Således tilstår kong Erik Ravald Ravaldsson skattefrihed for gods i Åkerbo herred.
1427. 4. juli Kronstadt i Würzland Kejser Sigismunds fuldmagt for Nicolaus Stock til at mægle mellem kong Erik 7. af Pommern og de holstenske herrer.
1427. 7. juli Kronstadt i Würzland Den romerske konge Sigismunds brev til de nordtyske hansestæder, hvori han klager over, at stæderne i 1426 har arresteret udsendingen Michael Honinger, som af den romerske konge var blevet udsendt for at opfordre de nordiske folk til at deltage i krigen mod kætterne i Bøhmen. Ligeledes kræver den romerske konge, at hansestæderne standser den krig, som de fører mod Danmark, samt at de lader sig nøje med den ret, som kong Erik 7. af Pommern tilbyder dem, med mindre de vil underkaste sig den straf, som kejserretten foreskriver.
1427. 7. juli Kronstadt Kong Sigismund anmoder rådet i Frankfurt om at bevæge hansestæderne til at indstille krigen med kong Erik 7. af Pommern.
1427. 8. juli Kronstadt i Würzland Den romerske konge Sigismund skriver til kong Erik 7. af Pommern. Den romerske konge svarer på de to breve fra kong Erik, som den kejserlige udsending Michael Honinger har videregivet til den romerske konge, at det gør ham ondt, at hansestæderne vil føre krig mod kong Erik uden den romerske konges tilladelse. Endvidere meddeler den romerske konge, at han ønsker, at begge sider skal indstille krigshandlingerne, idet han planlægger at føre krig mod kætterne i Bøhmen, hvorfor en igangværende krig mellem kong Erik og hansestæderne ville styrke den romerske konges fjender. Endvidere meddeler den romerske konge, at han sender kong Erik en afskrift af sit brev til hansestæderne vedrørende samme emne. Endelig meddeler den romerske konge, at han har sendt sin udsending Nicolaus Stock afsted til hansestæderne for enten at mane dem til fred eller at overrække dem den romerske konges stævning, såfremt de ikke vil rette sig efter den romerske konges befaling om at holde fred med kong Erik.
1427. 14. juli Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af guardianen og brødrene i franciskanerklostret i Flensborg om at bekræfte kong Erik 7. af Pommerns overdragelse og donation af et kapel indviet til Maria i Klusris i Slesvig stift såvel som patronatsretten dertil, givet bl.a. på den betingelse, at der skulle holdes tidebønner og gudstjenester og en daglig messe med høj røst; desuden om tilladelse til at beholde kapellet og dets indtægter til evig tid.
1427. 26. juli Lund Væbneren Peder Nielsen (Bing) af Assartorp giver Lund domkapitel sin gård i Önsvala i Bara herred, mod at domkapitlet hvert år i ugen før fastelavn holder hans og hans hustrus årtid.
1427. 1. august København Omtale af domshandling i København med deltagelse af Anders Gøye, Erik Krummedige, Mogens Gøye og Henrik Valkendorf.
1427. 6. august København Kong Erik 7. af Pommern skriver til borgmestre og råd i byen Bremen, at han har modtaget deres meddelelse om, at Bremen er udtrådt af hanseforbundet. Af denne årsag tillader kong Erik Bremens borgere frit at besøge hans riger.
1427. 13. august Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om ny provision på et evigt vikariat ved Skt. Annas alter i Mariekirken i Hamburg i Bremen stift samt om dispensation for hans illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde.
1427. 15. august Anders Nielsen (Lange (Munk)) skøder Dueholm Kloster to gårde i Ørding for en årlig ydelse på seks pund korn samt så meget jord, at han kan opføre en bygning, endvidere lover han ikke at optage nogen, der har jordegods, i sin husstand uden klostrets samtykke, og han afstår sin arveret efter Strange Nielsen; når han ønsker det, skal han optages i ordenen, men således at han bliver på egen kost; hvad han bygger på klostrets grund, skal efter hans død tilfalde dette.
1427. 23. august Århus domkirke Biskop Ulrik Stygge af Århus udsteder statutter for domkapitlet.
1427. 23. august Borgerne i Wismars vedtægt indeholdende bl.a. bestemmelser om rejser til Bergen og København samt om hansestædernes krig mod kong Erik 7. af Pommern.
1427. 6. september Ribe Henrik Stangebjerg, kannik i Ribe og bispens official, erklærer, at Zabyens, Hans [Flamings] hustru, har skødet en gård i Ribe til kapitlet.
1427. 6. september Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, evig vikar i Lübeck domkirke, om provision på et evigt vikariat i Mariekirken i Hamburg i Bremen stift, ledigt ved at Nicolaus Wulff, ærkedegn i Slesvig, har opgivet det i anledning af sin opnåelse af kanonikat og præbende i Lübeck domkirke.
1427. 7. september Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Pedersen (Jernskæg) om at få provstiet i Roskilde efter Johannes de Bortzows død ved kurien. Jens Pedersen (Jernskæg) har ført proces om embedet med Johannes de Bortzow ved kurien for Thomas de Brancatiis, kardinalpræst af Skt. Johannes og Paulus og administrator af Tricarico, og han ansøger om at få tildelt al rettighed til embedet, som Johannes de Bortzow måtte have haft, for ikke at kunne blive udfordret af en ny kandidat, og om at få provision derpå.
1427. 8. september Varberg slot Werner van der Heide, Hans Hillemann og Hermann Menten garanterer at ville holde deres fangenskab.
1427. 17. september Jens (Andersen) Grim (Has) af Tosterup, ridder, lejer af abbed Jens (Nielsen) i Tommarp kloster præstegården i Gladsax for fire pund korn og Munkegården i Järrestad for otte skilling grot i årlig landgilde. Samme gods havde han tidligere lejet af abbed Hans (Isaksen) indtil dennes død. Lejemålet skal gælde på livstid, under forudsætning af at der svares landgilde.
1427. 25. september Lyder Esbernsen (Emmiksen) pantsætter Spangsbjerg gård og mølle i Jerne sogn, Skast herred, til Ingeborg, enke efter Jakob Jensen af Varde, for 100 mark, som er gangbare i Lübeck og Hamburg.
1427. 4. oktober Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Molenbeke, præst fra Bremen stift, om at få bekræftelse på sognekirken i Oldensvort i Slesvig stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Nienstadts frivillige resignation; Johannes Molenbeke blev præsenteret til embedet af menigheden, som har præsentationsretten, og indsat af Johan (Skondelev), biskop i Slesvig, og han har ukæret besiddet kirken i omkring 6 år; da der imidlertid er opstået tvivl om indsættelsens gyldighed, har Johannes Molenbeke anmodet om pavens bekræftelse.
1427. 6. oktober Rom, Santi Apostoli Klerken Hardvicus Stenk fra Lübeck stift får det overdraget til en auditør ved kurien, for hvem han fører proces med præsten Mads Been fra Odense stift om et evigt vikariat i Lübeck, at give ham provision på dette embede.
1427. 7. oktober Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mads Ben, præst fra Odense stift, om ny provision på et evigt vikariat i Lübeck domkirke.
1427. 17. oktober Rom, Santi Apostoli Klerken Peder Voged fra Odense stift får provision i formen si neutri på evige vikariater i Bremen og Stade, hvorom han har ført proces ved kurien.
1427. 25. oktober Rom, Santi Apostoli Supplik af denne dato, se nr. 1534 (nov. 20)
[1427.] 27. oktober Visborg slot Trued Has, ridder og høvedsmand på Gotland, skriver til Paul v. Rusdorf, højmester for Den Tyske Orden. Trued Has meddeler, at han har modtaget det brev, som Paul v. Rusdorf har sendt til ham. I det pågældende brev skriver Paul v. Rusdorf om Trued Has og dennes mænds beslaglæggelse af et skib i Visby tilhørende Hermann Dykman, borger i Danzig, som var lastet med rug. Ifølge Hermann Dykman havde skibet været på vej mod Åbo. Endvidere var skipperen på skibet, Hans Fustman, ifølge Hermann Dykman dennes svend. Trued Has meddeler, at den førnævnte Hans Fustman er borger i Rostock, og at han er kendt på hele Sjælland som en af kong Erik 7. af Pommerns fjender, samt at han med base i Rostock har drevet handel i Danmark i over ti år. Dette kan Trued Has bevise ved hjælp af Hans Fustmans regnskabsbog, som Trued Has også har beslaglagt. Ifølge Trued Has var det først, da hansestæderne brød med kong Erik, at Hans Fustman indgik et formelt kompagniskab med Hermann Dykman. Endvidere meddeler Trued Has, at Hans Fustman er den egentlige ejer af det beslaglagte skib, samt at han ikke kan regnes for at stå i Hermann Dykmans tjeneste. Endvidere meddeler Trued Has, at Hans Fustmans regnskabsbog viser, at det beslaglagte skib er blevet lastet med rug af en borger fra Stralsund ved navn Vicke Kedingh, og at den pågældende rug tilhører en helt anden købmand ved navn Claus Munt. Endvidere meddeler Trued Has, at da skibet var ankommet til Visby, var folkene ombord blevet genkendt af Visbys indbyggere, og da man havde spurgt dem, hvad de havde at gøre i Visby, eftersom de kom fra hansestæderne, havde de forsøgt at komme hurtigt ud af havnen igen. Da Trued Has' knægte derefter havde standset skibet, havde folkene ombord fortalt, at Hermann Dykman havde fire læster rug ombord på skibet. Endelig meddeler Trued Has, at han giver Paul v. Rusdorf sit æresord på, at det, som han nu har skrevet, er rigtigt, og at han er i stand til at bevise det. I den forbindelse meddeler Trued Has, at han på ingen måde ønsker at hindre eller genere folk fra Den Tyske Ordens område.
1427. 27. oktober Egede Anders Jakobsen Lunge, ridder, skriver til Ribe domkapitel. Han vil gerne stifte et alter i Ribe domkirke og har bedt brevføreren, Jens Vele, kannik i Roskilde, om at diskutere med modtagerne på sine vegne om de messer og vigilier, der skal holdes, og om det sted, hvor det nye alter skal bygges. Når deres breve er udfærdiget og aldeles klar, vender Jens Vele tilbage til Anders Jakobsen, som vil færdiggøre sit eget brev og sende det tilbage til Ribe med kannikken.
1427. 30. oktober Flakkebjerg Tingsvidne af Flakkebjergs herredsting om, at Jens Gribsen [Grib] pantsatte gods til sin datter Edel Jensdatter [Grib], Henneke Bosendals hustru.
1427. 3. november Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Kalverwisch, evig vikar i Lübeck domkirke, om ny provision på sognekirken i Wilstorf i Verden stift, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
1427. 11. november Lyder Esbernsen (Emmiksen), væbner, pantsætter Ingeborg, enken efter Jakob Jensen i Varde, Spangsbjerg gård og mølle i Jerne sogn, Skast herred, for 100 mark lybsk.
1427. 13. november Det pavelige kancellis optegnelser om at abbed Oluf og Ryd kloster er fritaget for at betale annater af sognekirkerne Gelting og Egen i hhv. Slesvig og Odense stifter, hvis årlige indtægter hver er takseret til 4 mark.
1427. 19. november Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. pålægger sin kapellan og auditør Johannes de Palena at overdrage et evigt vikariat ved Skt. Hans alter i sognekirken i Hohenaspe i Bremen stift til Johannes Hogenskild, kannik i Slesvig, såfremt den derom verserende proces ved kurien mellem Johannes og Nicolaus Junghe ikke falder ud til fordel for nogen af dem, skønt Johannes i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig samt sognekirken i Swartze(?).
1427. 20. november Rom, Santi Apostoli Pave Martin 5. pålægger officialen i Lübeck at overdrage provstiet i Barvidsyssel, ledigt ved den tidligere indehaver Tilemannus Kerkhoffs død, til Theodericus Duvel, kannik i Slesvig, hvis han finder denne passende til embedet, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig. Henricus (von See), biskop i Slesvig, har allerede overdraget ham provstiet, som ifølge nogle er et landprovsti, ifølge andre en dignitet i Slesvig domkapitel, og han har ukæret opnået besiddelsen af det, men der er siden opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.
1427. 29. november Maren Pedersdatter, enke efter Nis Thomsen (Sehested) af Tofte, pantsætter sin gård i Tornby til Anders Tuesen for fire lødige mark.
1427. 30. november Hans Elavsen skøder Iver Mogensen al sin ejendom i Als, Hindsted herred.
1427. 2. december Frankfurt Rigsdagen i Frankfurt beslutter, at der skal opkræves en skat til krigen mod husitterne og kætterne i Bøhmen. Det nævnes eksplicit i beslutningsdokumentet, at kongen af Danmark, Sverige og Norge også skal betale denne krigsskat.
1427. 3. december Rom, Santi Apostoli Benedictus (de Guidalottis), pavelig vicekammermester, bemyndiger efter mundtlig befaling af paven biskoppen i Lübeck til under trussel om bandlysning at tvinge kollektorer og andre i bullen af 1. februar 1426 nævnte embedsmænd til at udføre det i bullen udtrykte påbud om at aflevere de i de tre nordiske riger og adskillige tyske stifter indsamlede indtægter til Gerardus de Boeriis og aflægge regnskab til denne, idet Gerardus har klaget over, at de under forskellige påskud hidtil har nægtet at adlyde bullen, fordi han ikke fik tildelt sanktionsmyndighed. Da halvdelen af den i bullen bestemte treårsfrist nu er forløbet, bestemmer han desuden, også efter mundtlig befaling af paven, at fristen med dette brev skal starte forfra, og han lader bullen transsumere i dette brev.
1427. 3. december Rom, Santi Apostoli Benedictus de Guidalottis, pavelig vicekammermester, pålægger, efter anmodning af Gerardus de Boeriis, som er bemyndiget til at indsamle det pavelige kammers indtægter fra de tre nordiske riger og flere tyske stifter, og ifølge mundtlig befaling af paven, provsten i Lübeck at undersøge sagsforholdet i Gerardus' klage, ifølge hvilken dennes tjener på sin rejse tilbage til Gerardus med det pavelige kammers indtægter blev berøvet disse penge i Rostock. Hvis det viser sig at være sandt, skal provsten finde de skyldige og med alle til rådighed stående midler, herunder bandlysning, tvinge dem til at betale pengene tilbage.
1427. 5. december Rom, Santi Apostoli Paven reserverer et beneficium i Lund for klerken Clemens Nielsen fra Lunde stift, skønt han er præstesøn, og giver han dispensation til at lade sig indvie til alle gejstlige grader.
1427. 13. december Præsten Jacobus Bonow erklærer, at han af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, har modtaget officialatet på Rügen som len mod en årlig afgift på 500 stralsundske mark. Denne afgiftssum skal betales på to forskellige tidspunkter; den ene halvdel til mortensdag og den anden halvdel til påske. Endvidere erklærer Jacobus Bonow, at han af førnævnte biskop Jens har modtaget grevskabet Streu på Rügen som len. Herfor skal han aflægge regnskab, og overskuddet af grevskabet skal han give til biskop Jens hhv. til mortensdag og til påske som før beskrevet. Betalingen til biskop Jens skal endvidere finde sted på Rügen. Såfremt Jacobus Bonows betaling til biskop Jens ikke finder sted rettidigt, skal Jacobus Bonow yde biskop Jens erstatning herfor. I forlængelse heraf forpligter Jacobus Bonow sig til at lade biskop Jens' bønder på Rügen forblive ved deres rettigheder samt til at sørge for dem, så godt han kan. Endvidere forpligter Jacobus Bonow sig til at holde gården Ralswiek i god stand. Såfremt gården Ralswiek skulle blive beskadiget på grund af ildebrand, skal biskop Jens modtage erstatningen og ikke Jacobus Bonow.
1427. 21. december Knud Jensen, væbner, erklærer, at han på kongens vegne har modtaget den årlige skat på 100 mark lybsk fra Århus by.
1427 Den præsteviede dominikanermunk Jens Simonsen ordineres til latinsk og dansk prædikant ved Gavnø nonnekloster, hvilket godkendes af prioren Oluf i Århus.
[1427 - 1433] De slesvigske hertuger Adolf og Gerhards forhandleres forslag til de to hertuger om delingen af hertugdømmet Slesvig imellem hertugerne. Forslaget indeholder følgende: 1) Hertugdømmet Slesvig skal deles i to dele. Den ene del udgøres af Gottorp med alt dertil hørende, nemlig Risby herred med Eckernförde, Sorg herred med Krop, Arns herred, Selk, Bustrup, Dannevirke, Eggstedt, Gyby, Flækkeby, Strukstrup herred, Slis herred indtil Mysunde, Slesvig, Sønder Gøs herred og tre landsbyer i Bunstorp sogn, nemlig Limbæk, Borgsted og Schülldorf samt tre jordstykker i Ejdersted. Disse områder indbringer 2652 mark i renter. Den anden del udgøres af Flensborg samt Sild og Før, Nørre Gøs herred, Vis herred, Husby herred, Ny herred og Nordstrand med Pelvorm herred. Disse områder indbringer 2553 mark i renter. 2) De to nævnte fæstningsværker skal ikke deles efter arveregler. Endvidere må enhver forlene gejstlige len. 3) Bjerget i Flensborg skal opføres. Begge hertuger skal betale for byggeriet, men kun den hertug, som får Flensborg-delen, skal betale for arbejdsfolkenes kost. 4) Hvad angår Sønderborg og Tønder, er det blevet aftalt, at Sønderborg med Nordborg og alt, hvad dertil hører, er bedre end Tønder. Dog skal begge slotte, dvs. Sønderborg slot og Tønderhus, med alt, hvad dertil hører, deles og forblive delte ved arv, og det skal være op til de slesvigske hertuger, om de vil forbedre Tønderhus. 5) Hvad angår Åbenrå, er det blevet aftalt, at Åbenrå skal forblive udelt, samt at begge hertuger skal have brugsret til Åbenrå. 6) Hvad angår landet Holsten, er det blevet aftalt, at den ene del fortsat skal være Segeberg med alt, hvad dertil hører af byer, slotte og lande, nemlig byen og slottet Segeberg med fogediet, byen Neustadt, sognene Selent, Giekau, Altenkrempe ved Neustadt, landsbyen Großenbrode, byen og slottet Rendsburg og fæstningen Tielenburg samt sognet Neumünster. Den anden del skal fortsat være Plön med alt, hvad dertil hører af slotte, byer og lande, nemlig slottet og byen Plön, landet Oldenburg, byen Lütjenburg, byen Heiligenhafen, landet Femern med borgen Glambæk, Hanerau, sognene Hademarschen og Steenfeld samt slottet Haseldorf med alt, hvad dertil hører. Hvad angår den tredje del, er det blevet aftalt, at den skal deles i to, hvormed man kan forbedre de to førnævnte dele. Den tredje del udgjordes af Kiel, Neumünster, Trittau, Oldesloe, landet Stormarn, Itzehoe og Osterhof. 7) Hvad angår de gejstlige len, er det blevet aftalt, at de gejstlige len, som ligger inden for byen Hamburg og Eutin, skal høre til Segeberg, samt at de gejstlige len, som ligger i Lübeck, skal høre til Plön.
1427 Abele Tygesdatter (Puder), Niels (Jakobsen) Kalfs enke, skøder et større antal gårde og andet gods i Hads herred og Voer herred til biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1427 Et skødebrev på to gårde i Gesager og en gård i Årup i Hedensted sogn til biskop Ulrik (Stygge) af Århus.
1427 Et skødebrev på en grund i (Øster) Snede sogn i Jellingsyssel.
1427 el. 1439 Hads herredsting Et tingsvidne af Hads herredsting om, at Natved og Natved mark upåtalt og ukæret i 60 år har hørt til Århus stift.
1427 Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskovs pantebrev til borgmester og råd i Viborg på Falleskov i Nørlyng herred.
1427. Dorothea (Eggertsdatter (Bitsere)), enke efter Tyge (Ingemarsen) Grubbe (til Tersløse), skænker sin gudsøn Jens Nielsen en gård i Lille Fuglede, der årligt yder tre pund korn i afgift.
1427. Jens (Andersen) Grim (Has), ridder, og hans hustru (Katrine Jensdatter (Rud)) doterer deres messestiftelse i Antvorskov kloster med gods i Tågerup, Reerslev, Høng og Løgtved.
1427. Hr. Sten (Tygesen) Basse stifter og doterer en evig vikarie i det af ham oprettede kapel i Nyborg Vor Frue kirke og fastsætter regler for såvel messeordningen som for bespisning og beklædning af fattige samt for forsørgelse af peblinge og klerke, der skal hjælpe ved gudstjenesten; endvidere undtager han forleningsretten til vikarien fra den til enhver tid siddende biskop.
1427 Et brev af nogle roskildekannikker om to tyske breve.
1427 Jens (Andersen) Grim (Has) i Tosterup skænker gods i Borrby og Hafflun (nu ukendt lokalitet) i Järrestads herred (senere til Ingelstads herred) til Maribo kloster.
1427 [Ribe] Sognevidne fra Ribe om, at fru Elisabeth (Jensdatter (Rosenkrantz)), enke efter Jon (Jakobsen (Lange med tre roser)), har skænket Maribo kloster gods i Vøjstrup.
1427 Skøde på gods i Vøjstrup i Sallinge herred.
1427 Erklæring om sandemandsed om markskel ved Sankt Jørgensgårds og Sankt Klemens' kirkes jord.
1427 Peder Vendelbo udsteder et pantebrev på en gård i Sterup.
1427 Sylvester lejer gods i Borup af Næstved Skt. Peder kloster.
1427 [Sjællands landsting] Landstingsdom vedrørende toftegæld i købstæder.
1427 Hr. Anders Jakobsen Lunge i Basnæs, ridder, skøder Jens Andersen i Vindeby en gård i Vindeby.
1427 Godskalk Andersen (Stenbrikke) mageskifter sin gård Krogsgård i Tise sogn med provsten af Børglum kloster.
[(1427?) 1432 - 1453] Biskop Gert (Pedersen Gyldenstjerne) af Børglum skænker Korsøgård til Vestervig kloster.
forrige næste
DSL logo

© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright

Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab