forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1421. 4. januar Riga Skrivelse fra den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler det af biskoppen på Øsel og ridderskabet på Øsel fremsatte krav om at bevare de friheder, som er blevet givet dem af de danske konger.
1421. 11. januar Rom Pave Martin 5. bevilger en supplik af Theodericus Lowe, præst fra Schwerin stift, om ny provision på sognekirken på Zudar (St.-Laurentius) på Rügen i Roskilde stift. Kirken er ledig, fordi udfaldet af den proces, som Theodericus Lowe og Ludolphus Karlik har ført om den ved kurien, ikke er faldet ud til fordel for nogen af dem, og fordi Theodericus Lowe herefter ikke fik ekspederet det pavebrev, som han havde fået bevilget, inden for den fastsatte tidsfrist.
1421. 25. januar Hr. Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, på vegne af sine niecer, Sofie Folmersdatter (Lunge) og Arine Folmersdatter (Lunge), og Henneke Grubendal, på vegne af sin hustru, Eline Folmersdatter (Lunge), tildeler jomfru Cecilie Folmersdatter (Lunge) i sankt Clara kloster i Roskilde fem gårde i Roholte i Fakse herred, en gård i Lund i Stevns herred og en gård i Hjelm i Mønbo herred. Cecilie Folmersdatter skal have de nævnte gårde og oppebære afgifter og afgrøder deraf, så længe hun lever. Efter hendes død skal gårdene igen frit komme tilbage til hr. Folmer Jakobsens arvinger, undtagen gården i Hjelm, som hun har ret at give, til hvem hun vil enten før eller efter sin død.
1421. 5. februar Sjællands landsting Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds strid med hr. Aksel Pedersen [Thott] om Ordrup i Voldborg herred.
1421. 5. februar Sjællands landsting Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds ret til besiddelsen af Ordrup i Voldborg herred.
1421. 5. februar Paven befaler biskoppen i Linköping at stadfæste Øvid klosters privilegier. Det oplyses, at ærkebiskop Eskil har grundlagt dette kloster, der tilhører præmonstratenserordenen og skænket det nogle ejendomme og bispetienden af Skog herred og Bare herred, at flere paver og ærkebiskopperne Absalon, Anders Sunesen og Esger Juul har stadfæstet oprettelsen af klostret, og at Esger Juul har skænket det alle tremmarkssager af Fers herred.
1421. 11. februar Odense Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) i Västerås, som nu er blevet valgt til biskop i Odense, kundgør at være blevet enig med hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder og høvedsmand på Københavns slot, og Jakob Herlufsen (Brymle), væbner, på deres og deres søstres vegne, som er de rette arvinger efter den afdøde biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) i Odense, om alt, hvad der efter biskoppens død var tilfaldet bispestolen.
1421. 11. februar Odense Niels, prior i Odense, og kapitlet sammesteds kundgør, at de med samtykke af den nyvalgte biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) har overladt hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, kapitlets ret til Sunds herred og kong Erik 7. af Pommerns pantebrev derpå. Kongen havde pantsat herredet til den nu afdøde biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) og Skt. Knuds kirke i Odense for 1500 lybske mark og 100 engelske nobler. Herudover overdrager prioren og kapitlet Anders Nielsen et gældsbrev på 3000 lybske mark, som biskop Jens og Skt. Knuds kirke skyldte dem.
1421. 11. februar Morsø Nørreherreds ting Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting, at Lave (Kristensen) Rød (Høg) fra Niels Eriksen (Banner) har indløst det gods i Sundby, som Peder Degn havde haft i pant af Kristian (Bosen) Høg, men som var blevet indløst af hr. Peder (Bosen) Høg, ridder.
1421. 16. februar Ribe Hans Skelle oplader gods i Gram herred til biskoppen og kapitlet i Ribe.
1421. 25. februar Ordensborgen Wenden Skrivelse fra den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler anvendelsen af pundtolden til dækning af de omkostninger, som Den Tyske Orden har vedrørende Gotland.
1421. 25. februar Ordensborgen Segewold Skrivelse fra den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim til Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, hvori han omtaler anvendelsen af pundtolden til dækning af de omkostninger, som Den Tyske Orden har vedrørende Gotland, samt truslen om en krig med kong Erik 7. af Pommern som følge af konflikten mellem Den Tyske Orden på den ene side og kong Vladislav 2. af Polen og hertug Witold af Litauen på den anden side. I forlængelse heraf meddeler den livlandske ordensmester, at det er hans forhåbning, at Den Tyske Orden vil indgå et fredsforbund med hansestæderne, idet dette vil afholde kong Erik fra at angribe Preussen og Livland. Endelig meddeler den livlandske ordensmester, at mange riddere og væbnere fra de allerfineste slægter i Livland samt en del livlandske gejstlige er begyndt at sympatisere med kong Erik og således har vendt Den Tyske Orden ryggen.
1421. 28. februar Jens Hemmingsen, sakristan i Roskilde domkirke og evig vikar ved sankt Nikolaj alter sammesteds, mageskifter alterets landsby Bonderup i Hornsherred med biskop Jens (Andersen (Lodehat)) i Roskilde for en bol jord i Stærkende i Tune herred.
1421. 28. februar Pave Martin 5. giver Ivan Sasse, præst fra Odense stift, løfte om et embede i Skálholt stift på Island.
1421. Februar [Malmø] Bonde Jepsen (Thott) til Kragholm skifter på vegne af sin hustru Cecilie arven efter Jens (Ovesen (Jernskæg)), biskop i Odense, med sin svoger Anders Nielsen (Jernskæg) til Dronningholm i nærvær af Malmøs foged og to rådmænd.
1421. 5. marts Sjællands landsting Tingsvidne af Sjællands landsting om, at biskop Jens af Roskilde takker kong Erik for meget godt, og kongen erklærer, at han aldrig med vilje har udstedt eller beseglet breve eller privilegier, der er skadelige for riget; ansvaret herfor placeres hos kanslerne.
[1421. omkr. 7. marts?] Rom, Maria Maggiore Pave Martin 5. opfordrer kong Erik 7. af Pommern til at støtte biskop Caspar (Schauenpflug) af Øsel i udførelsen af den bandlysningsdom, som han ved kurien har opnået imod ridderen Wilhelm von Fahrensbach. Da Caspar var blevet udnævnt til biskop og undersøgte forholdene i stiftet, fandt han, at hr. Wilhelm, den tidligere biskops slægtning og foged, i omkring 26 år uretmæssigt havde besiddet en for stor del af kirkens gods, udnyttet dets indtægter til egen vinding og aldrig gjort regnskab for godset. Desuden havde han misligholdt kirkens gods, således at det nu ville koste mange tusinde gylden at restaurere det, han havde tynget kirkens bønder med bygningsarbejde, han havde bortført et større antal af disse bønder, for at de skulle arbejde på hans jord, således at kirkens jord har ligget uopdyrket hen, og til stor skade for bispebordet havde han revet adskillige sider ud af kirkens jordebog, som havde været i hans varetægt, hvorved han søgte at skjule sit tyveri, og skønt han blev stævnet venligt adskillige gange af biskop Caspar i stiftet for at udrede retfærdig erstatning, nægtede han at yde nogen erstatning. Derfor drog biskop Caspar til kurien for at føre proces imod hr. Wilhelm, som ikke mødte frem, og han opnåede at få udstedt bl.a. en bandlysningsdom mod ham, ved hvis eksekvering kong Erik bedes bistå.
[1421.] 9. marts Dorpat Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Reval, hvori det bl.a. meddeler, at det har opfordret rådet i Riga til at sende rådet i Lübeck og rådet i Visby en afskrift af et brev fra rådet i Reval angående forholdet til russerne.
1421. 17. marts København Den offentlige notar Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift, vidimerer efter anmodning af hr. Benedikt Pogwisch, kong Erik 7. af Pommerns kammermester og råd, et brev af 29. februar 1364, hvorved grev Adolf 7. af Holsten (Plön) erklærer at have modtaget Femern som len af kong Valdemar 4. Atterdag, og at han er forpligtet til at tjene kongen og riget med 50 hjelme samt bistå disse i forholdet til andre fyrster og til stæderne.
1421. 2. april Sjællands landsting Sjællands landsting vidimerer tingsvidne af samme landsting af 1421. 5. februar om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds strid med hr. Aksel Pedersen (Thott) om Ordrup i Voldborg hd.
1421. 5. april Gram herredsting Lave Jensen (Udsen) og Hans Raphan erklærer, at de på Gram herredsting indenfor de fire tingstokke mundtligt og skriftligt har fremført kongens seksugers stævning af Klaus Limbæk for rigsrådet, og at de samme dag har stævnet ham for hans brofjæl på Tørning.
1421. 9. april København Kong Erik 7. af Pommern kundgør, at paven har udpeget ærkebiskoppen i Riga til dommer i retssagen mellem ærkebiskop Jens (Gerekesen (Lodehat)) og domkapitlet i Uppsala. Afgørelse i sagen vil blive truffet i Uppsala den 16. juni, og kongen giver hermed ærkebiskop Jens frit lejde til at rejse til og fra Uppsala.
1421. 13. april Sjællands landsting Niels Ingvarsen overlader Sten Basse tingsvidnet af 1420. 4. september om to gårde i Skippinge herred.
1421. 16. april Roskilde byting Roskilde byting vidimerer tingsvidne af 1389. 4. august af samme ting om roskildeborgeren Peder Jensen Dyppes skødning af en gård i sankt Olai sogn til Oluf Lund, borger i Roskilde.
1421. 18. april Optegnelse om, at ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund betaler en del af sine servispenge til det pavelige kammer.
[1421.] 21. april Pernau Rådet i Pernau opfordrer rådet i Reval til at meddele, om det er korrekt, at kong Erik 7. af Pommern har anmodet rådet i Reval om at advare dets borgere mod at sejle ud, da havet er usikkert.
1421. 21. april Rom Ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund betaler en del af sine servispenge til kardinalkollegiet.
1421. 22. april Helsingborg Ridder Predbjørn v. Podebusk erklærer at have set og hørt, at dronning Margrete umiddelbart inden sin sidste rejse til Sønderjylland gav Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde, et lån på 4000 gylden, for at biskoppen kunne give kong Erik 7. af Pommern i hvert fald en del af de 10000 gylden, som han skulle betale i pant for Næsbyhoved (jf. DD 1412, nr. 14129999016). Dette skete, da Predbjørn v. Podebusk var i Korsør, hvortil han og Vicke v. Vitzen havde bragt hertug Ulrich og hertug Wartislaw, og hvor også dronning Margrete og kong Erik befandt sig. Efter dette møde i Korsør drog dronning Margrete til Flensborg, hvor hun døde.
1421. 22. april Optegnelse om, at ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund betaler seglafgiften.
1421. 24. april Et lavhævdsbrev angående Guldforhoved.
1421. 1. maj Jens (Olufsen) Lunge i Skafterup, væbner, sælger en gård i Merløse herred til hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud i Skjoldenæs, ridder, som var tilfaldet ham som arv efter faderen, Oluf (Olufsen) Lunge. Såfremt Jørgen Rud mister godset, forpligter Jens Lunge sig til inden 14 dage at yde ham fuld erstatning i form af jord eller afgifter.
1421. 3. maj Roskilde Sankt Clara Kloster Lars Nielsen, dekan i Roskilde, bevidner sammen med syv andre gejstlige fra domkirken, at søster Elene, enke efter hr. Bent Byg, ridder, i Roskilde Sankt Claras Klosters øvre kor i overværelse af abbedissen og nonnerne, har skødet alt sit gods i Bavelse, Stigsnæs, Hyllinge, Regerup og Herlufmagle til klostret for sjælemesser for sig og sin slægt.
1421. 7. maj Rom Paven befaler ærkebiskoppen i Riga, hvis han finder det nyttigt, at bekræfte kong Erik Menveds bestemmelse (af 3. jan. 1319) om, at Revals borgere kun maatte sætte deres børn og pårørende i skole i domskoler der i byen.
1421. 11. maj Riga Ordensmesteren i Livland meddeler rådet i Reval, hvad han har svaret Friedrich Wrangel på dennes forespørgsel om frit lejde, herunder at ordensmesteren i Livland har modtaget kong Erik 7. af Pommerns høvedsmænds forbøn for Friedrich Wrangel.
1421. 20. maj Riga Ordensmesteren i Livland meddeler højmesteren for Den Tyske Orden, at ærkebiskoppen af Riga nu er blevet rask igen, og at han på pavens befaling skal rejse til Sverige for at dømme i sagen mellem kong Erik 7. af Pommern og biskoppen af Uppsala. I den forbindelse har han bedt ærkebiskoppen af Riga om på ordensmesterens vegne at give kong Erik en undskyldning for nogle ord, som han skulle have brugt i sagen om Johannes v. Dolen. Disse ord skulle nemlig have gjort kong Erik irriteret og vred.
1421. 21. maj Riga Ordensmesteren i Livland skriver til højmesteren for Den Tyske Orden. I forlængelse af ordensmesteren i Livlands brev til højmesteren for Den Tyske Orden (DD. 1421. 20. maj, nr. 14210520001) vedrørende ærkebiskoppen af Rigas rejse til Sverige meddeler ordensmesteren i Livland, at han har medgivet ærkebiskoppen af Riga et notarialinstrument indeholdende transsumpter af Den Tyske Ordens privilegier med hensyn til Harrien og Wierland. Ordensmesteren i Livland har bedt ærkebiskoppen af Riga om at forevise transsumpterne af privilegierne for kong Erik 7. af Pommern. Sker det imidlertid, at kong Erik ikke er tilfreds med transsumpterne, og at han derfor ønsker at se de originale privilegier, som er blevet bekræftet af den ene danske konge efter den anden samt af paven, så skal ærkebiskoppen af Riga sørge for, at kong Erik fastsætter tid og sted for et møde, på hvilket Den Tyske Orden kan forevise de originale privilegier for kong Erik eller for dem af kongens mænd, som han har givet fuldmagt dertil. Endvidere har ordensmesteren i Livland talt med både ærkebiskoppen af Riga og fru Elsebe v. Podebusk, der bor i Danmark, og som året forinden var i Riga, om denne sag, og han har bedt dem om at give Den Tyske Orden besked om, hvordan kong Erik forholder sig til sagen. Endelig meddeler ordensmesteren i Livland, at ærkebiskoppen af Riga har påtaget sig sagen, og at han vil gøre sit bedste i denne sag for Den Tyske Ordens skyld.
1421. 21. maj Viborg slot Ridder Krister Nilsson ((Vasa) høvedsmand på Viborg slot) skriver til rådet i Reval. Krister Nilsson meddeler, at der er opstået strid imellem rådet i Reval, kong Erik 7. af Pommern og russerne vedrørende det gods, som fragtes fra Reval over kong Eriks områder til floden Neva uden kong Erik eller hans høvedsmænds tilladelse, hvilket er til stor skade for kong Erik og hans riger. Endvidere meddeler Krister Nilsson, at det kan bevises, at både Reval og russerne på den måde har påført kong Erik og hans undersåtter stor skade og fortræd. Derfor beder Krister Nilsson på kong Eriks vegne rådet i Reval om at advare hansekøbmændene mod at sejle igennem kongens områder til Rusland. Såfremt hansekøbmændene vælger at trodse denne henstilling fra kong Erik, hvorved de vil komme til at optræde formasteligt og hovmodigt over for kongen, således som de tidligere har gjort, kan man fra kongens side ikke garantere for hansekøbmændenes sikkerhed i kongens områder. Endelig meddeler Krister Nilsson, at hans tjener Hans v. Lynen mundtligt vil fortælle rådet i Reval mere om disse sager.
1421. 23. maj Femernsund Kong Erik besvarer holstenske anklager i striden om Sønderjylland.
1421. 25. maj Gram herredsting Tingsvidne af Gram herredsting om, at Jens Akersen og Klaus Raphan lovligt har stævnet Klaus Hennekesen Limbek.
1421. 26. maj Kendelse af de af hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre Adolf og Gerhard valgte voldgiftsmænd, nemlig hertug Bernhard af Braunschweig og Lüneburg, hertug Erich af Sachsen, Westfalen og Engern samt grev Adolf af Holsten, Stormarn og Schauenburg, angående kong Erik 7. af Pommerns påstande mod greverne og disses svar derpå. Kendelsen indeholder følgende: 1) Kong Erik anklager de holstenske herrer for at tilbageholde det, som tilhører kronen og riget Danmark, hvilket han med rette kan bevise efter dansk ret, dvs. Gottorp og alt, hvad de har i deres varetægt i Sønderjylland med vold og uret. Hertil svarer de holstenske herrer, at de af kongen kræver, at han skal yde dem sikkerhed for retten, hvad angår de af hans klager og beskyldninger, som handler om vold og uret. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at kong Erik skal yde de holstenske herrer sikkerhed for retten. 2) De holstenske herrer skriver om hertugdømmet Jylland, i hvilket Gottorp er beliggende, at det både var og er deres arvelen, som de har den fulde brugsret til, og at de har haft hertugdømmet uden nogen som helst indsigelser, inden kong Erik kom til magten i Danmark, samt at dette arvelen før dem tilhørte deres forfædre, og at de vil bevise, at det er deres retmæssige arvelen. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at de holstenske herrer skal beholde deres len, såfremt de med rette kan bevise, at det er deres arvelen - enten ved at afgive løfte herom sammen med syv andre hæderlige mænd eller ved fremlæggelse af åbne beseglede breve, der viser, at arvelenet tilhører dem. Derfor skal kong Erik give de holstenske herrer slottet Glambek på Femern, byen Burg på Femern og hele landet Femern med alt, hvad der dertil hører, tilbage samt give dem kompensation for fredsbruddet, sådan som det er ret. 3) Kong Erik skriver, at han sætter sin lid til, at sagen om Gottorp og om alt, hvad de holstenske herrer ellers har i deres varetægt i Sønderjylland, vil blive afgjort efter dansk ret, eftersom Gottorp og deres andre sønderjyske besiddelser ligger i riget Danmark og således er omfattet af dansk ret, og eftersom det, som de holstenske herrer har i deres varetægt, retmæssigt tilhører den danske krone, hvilket kong Erik kan bevise. Hertil svarer de holstenske herrer, at sagen skal afgøres efter den almene ret, for det første fordi det brev, i hvilket dette forhandlingsmøde er blevet berammet, hvorom man forhandlede i Flensborg, ikke udtrykkeligt indeholdt, at sagen skulle afgøres efter dansk ret, for det andet fordi de fyrster og herrer, som de holstenske herrer har valgt som voldgiftsmænd, er underlagt den almene ret, samt for det tredje fordi sagen drejer sig om et hertugdømme. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at sagen skal afgøres efter almen ret, for det første fordi sagen drejer sig om et hertugdømme, for det andet fordi den er indbragt for tyske fyrster og herrer, og for det tredje fordi de breve, som blev skrevet i Flensborg, ikke indeholdt, at voldgiftsmændene skulle afgøre sagen efter dansk ret. 4) Kong Erik skriver, at han har gode beseglede breve om og beviser på alle tidligere forhandlinger og aftaler vedrørende denne sag, som viser, at sagen skal afgøres efter dansk ret. Hertil svarer de holstenske herrer, at de sætter deres lid til, at de ikke skal forholde sig til breve og forhandlinger, som kong Erik ikke udtrykkeligt har nævnt i sine klager og beskyldninger, og at de vil underkaste sig deres voldgiftsmænds afgørelse. Endvidere skriver kong Erik, at man skal afgøre hele sagen, sådan som det sig hør og bør i henhold til retten, uanset om man nu sagde, at det brev, som handler om disse forhandlinger og aftaler, indeholdt bestemte oplysninger eller ej. Hertil svarer de holstenske herrer, at de vil underkaste sig deres voldgiftsmænds afgørelse. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at de ikke kan dømme om det, som brevet ikke udtrykkeligt indeholder. 5) Kong Erik skriver, at han sætter sin lid til, at det er retmæssigere efter dansk ret, at man afgør sagen om størsteparten først. Hertil svarer de holstenske herrer, at de sætter deres lid til, at de rettelig ikke er forpligtede til at svare på mere, idet der allerede er truffet aftale om, at både de holstenske herrers voldgiftsmænd og kong Eriks voldgiftsmænd skal mødes på Femernsund og dér fremlægge begge parters skriftlige klager og beskyldninger for hinanden, og de håber derfor, at kong Erik ikke vil forlænge eller forny sine klager og beskyldninger mod dem med nye klager og skrifter. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at det, som kong Erik har glemt at nævne i det brev, hvor forhandlingerne i Flensborg er berørt, nu ikke kan tilføjes - hverken ved hjælp af klager eller svar - til kong Eriks anklage og beskyldninger mod de holstenske herrer.
1421. 28. maj Femernsund Kendelse af de af de holstenske grever valgte voldgiftsmænd, nemlig hertug Bernhard af Braunschweig og Lüneburg, hertug Erich af Sachsen, Engern og Westfalen samt grev Adolf af Holsten, Stormarn og Schauenburg, angående grevernes klager og beskyldninger mod kong Erik 7. DD 1421. 23. maj, nr. 14210523001).
1421. 30. maj Femernsund Kong Eriks voldgiftsdommere, hertug Johann af Mecklenburg, hertug Vartislav af Stettin og grev Albrecht af Naugard, afsiger kendelser i sagen imellem kong Erik og de holstenske brødre Heinrich, Adolf og Gerhard, og skyder sagen hen for kong Sigismund.
1421. 2. juni Ragnvald Assersson, væbner, erklærer at skylde hr. Oluf Stigsen (Krognos), ridder, 11 lødige mark i skånske engelske, for hvilke han pantsætter ham fire gårde i Bondrum. De fire gårde havde han fået med sin hustru Elena Bengtsdotter. Oluf Stigsen skal oppebære alle indtægter indtil gårdene bliver indløst. Såfremt han mister gårdene, forpligter Ragnvald Assersson sig til at erstatte ham dem til samme værdi.
1421. 11. juni Vordingborg Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) af Tim mageskifter med kong Erik 7. af Pommern, således at kongen får seks gårde i (Nørre) Smidstrup i Bårse herred og en gård i Ring i Hammer herred.
1421. 14. juni Rom Pave Martin 5. giver Nicolaus de Ghancz, klerk fra Roskilde stift, lov til at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndforladelse i hans dødsstund.
1421. 17. juni Mogens Båd, landstingshører i Skåne, m.fl. bevidner, at Folkvin, provst i Lund, med lavhævd forærer domkirken i Lund en gård i Norrvidinge.
1421. 19. juni Tivoli Paven befaler biskoppen i Slesvig at indsætte franciskanermunken Niels Jensen fra Odense kloster til inkvisitor mod kætteriet i Danmark, Sverige og Norge.
1421. 19. juni Tivoli Paven befaler biskoppen i Slesvig at give franciskanerne i Danmark, Sverige og Norge, der har god fremgang i disse lande, tilladelse til at grundlægge fire nye klostre med de dertil fornødne bygninger.
1421. 25. juni Skovby herredsting Tingsvidne af Skovby herredsting om et mundtligt tingsvidne om Stjernbjerg skovs tilhørsforhold til Vigerslev præstegård og om fiskerettigheder i Langesø
1421. 28. juni Skånes landsting Tingsvidne af Skånes landsting, æsket af kong Erik, om at Sønderjylland hører til kronen og kongedømmet, og at de holstenske grever ikke har arvelig lensret dertil.
1421. 2. juli Sjællands landsting Tingsvidne af Sjællands landsting, æsket af kong Erik, om at Sønderjylland hører til kronen og kongedømmet, og at de holstenske grever ikke har arvelig lensret dertil.
1421. 2. juli Sjællands landsting Notarialinstrument om Sjællands landstings, af kong Erik udbedte, erklæring om Sønderjyllands tilhørsforhold til den danske krone og de holstenske grevers manglende arveret hertil.
1421. 5. juli Skånes landsting Tingsvidne af Skånes landsting om en skødning af en gård i Karup i Färingtofta sogn til domprovst i Lund Folkvin, foretaget af rådmand i Lund Bent Jensen på Karl Ebbesens vegne.
1421. 9. juli Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, mageskifter sine bispetiender af Ramsømagle, Ramsøgård og Ramsølille til Roskilde Skt. Agnete Kloster for klostrets øde gods i Sigerstrup.
1421. 9. juli Søster Kristine Jensdatter, priorinde i Roskilde Skt. Agnete Kloster, mageskifter klostrets gods i Sigerstrup til Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, for bispetienden af Ramsømagle, Ramsøgård og Ramsølille i Gadstrup sogn.
1421. 14. juli Det pavelige kancellis optegnelse om at pave Martin 5. har forflyttet biskop Navne (Jensen (Gyrsting)) i Västerås til Odense.
1421. 14. juli Tivoli Pave Martin 5. meddeler Navne (Jensen (Gyrsting)), at han efter undersøgelse foretaget af Lucidus, kardinaldiakon af Santa Maria in Cosmedin, har fundet ham egnet til embedet som biskop i Odense og derfor løser ham af hans embede som biskop i Västerås og flytter ham til Odense; inden Navne tager embedet i besiddelse, skal han aflægge troskabseden enten til biskoppen i Roskilde eller i Ribe. Ved lignende skrivelser bekendtgøres det samme for kapitlet, gejstligheden og menigheden i Odense samt domkirkens undergivne og for ærkebiskoppen i Lund og kong Erik.
1421. 24. juli Ramsø herredsting Tingsvidne af Ramsø herredsting om Peder Ståls indløsning af en pantsat gård i Ølsemagle fra Roskilde domkirke, efter at et 13 nævninger forinden havde vidnet, at gården aldrig var blevet solgt eller afhændet af den tidligere ejer Ingeborg, men pantsat til Niels Hågensen.
1421. 4. august Ribe Jydernes vidnesbyrd om, at hele Jylland, dvs. både Sønderjylland og Nørrejylland, tilhører den danske krone og riget Danmark.
1421. 6. august Riberhus Katrine, Knud Rikkelsens enke, tilskøder kongen sit gods i Ning herred.
1421. 14. august Åsum Prioren i Knudsklostret (i Odense) holder retsmøde hos indbyggerne i Åsum. Jens Rud mødte for retten.
1421. 18. august Lunds byting Tingsvidne af Lunds byting om lundekanniken Sevid Butzes skødning af en gård i Lund til kapitlet sammesteds for sin og sine forældres årtid.
1421. 27. august Kong Erik 7. af Pommern udsteder vidisse på tre breve omhandlende Rügens forhold til Roskilde stift: I det første brev fra 1. november 1411 anerkender hertug Wartislaw af Stettin hr. Predbjørn v. Podebusks salg af gods ved Streu på Rügen til Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde. I det andet brev fra 9. juni 1413 skænker hertug Wartislaw af Stettin sin arv og del i møllen ved Goltze på Rügen til Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde. I det tredje brev fra 25. marts 1410 pantsætter hr. Predbjørn v. Podebusk sin ret til grevskabet og godset Streu på Rügen til Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde, for 4000 mark lybsk.
1421. 29. august København Kong Erik 7. af Pommern udsteder forbud mod at uformuende bønder bedriver handel i Norge.
1421. 15. september Anders Eriksen (Ulfeldt) af Kogsbølle, væbner, meddeler med sine kautionister at have lovet Sten (Tygesen) Basse og alle hans slægtninge, venner og svende fred og forlig i den tvist, som har været mellem dem. Hvis der sker Sten Basse, hans slægtninge, venner eller svende noget, forpligter Anders Eriksen sig til med sine kautionister at tage sig af dette.
1421. 22. september Cecilie Tygesdatter (Impe), enke efter Niels Jakobsen (Bille) af Æbeltved (nu Severinsminde), sælger et antal gårde til hr. Ivan (Hartvigsen) Bryske, ridder, og erkender at have modtaget fuld værdi derfor.
1421. 22. september Oluf (Nielsen) Bille af Æbeltved (nu Severinsminde) stadfæster sin mor Cecilie Tygesdatter (Impes) salg af alt hendes fædrene og mødrene gods til hr. Ivan (Hartvigsen) Bryske, og han erkender ikke at have nogen ret til det.
1421. 24. september Rönö slot Kong Erik 7. af Pommern tager efter pavelig befaling Kaspar Schauenpflug, biskop af Øsel, hans kirke og undersåtter i sit værn.
1421. 1. oktober Sjællands landsting Tingsvidne af Sjællands landsting om Sorø klosters ret til fiskeri i Isefjorden ud for Ejby fang.
1421. 2. oktober Vadstena Kong Erik 7. af Pommern giver Lars Trulsson en gård i Söderköping for de tjenester, som han havde gjort for dronning Margrete og siden hen riget og kong Erik selv.
1421. 3. oktober Rom, Sta. Maria Maggiore Pave Martin 5. pålægger sin kapellan Capus de Laturre at overdrage retten til kanonikat og større præbende i Lübeck, som var ledigt efter Johannes Langhens død, til Johannes Buramer, evig vikar i Lüneburg, efter at Capus ikke tidligere havde kunnet træffe afgørelse i den proces om det ledige embede, som førtes mellem Joachim Moltzan, dengang kannik i Schwerin, og Otto Boesen, kannik i Ribe, og efter at Joachim Moltzan, nu pavelig kollektor i Bremen og Riga stifter, havde trukket sit krav tilbage.
1421. 6. oktober Morsø Sønderherreds ting Tingsvidne af Morsø Sønderherreds ting om Kristian Torkildsens skødning af en gård i Kårup i Lødderup sogn til Dueholm kloster.
1421. 8. oktober Roskilde byting Tingsvidne af Roskilde byting om byfogden Peder Mortensens skødning af en grund i byen til Sorø kloster på vegne af kong Erik 7. af Pommern.
[1421. 11. oktober] Dorpat Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Lübeck og rådet i Visby, hvori det meddeler betingelserne for det forlig, som netop er blevet indgået med Novgorod.
1421. 11. oktober Dorpat Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Reval. Heri er afskriften af et brev fra rådet i Dorpat til rådet i Lübeck og rådet i Visby optaget vedrørende betingelserne for det forlig, som netop er blevet indgået med Novgorod.
1421. 14. oktober [Landskrona] Borkvard van Halle, borger i Landskrona, erklærer, at han skylder Jakob Nielsen, sognepræst sammesteds, tre lødige mark. Som sikkerhed pantsætter Borkvard van Halle sit hus i Landskrona med al tilligende jord til Jakob Nielsen.
1421. 14. oktober Lindholm Hr. Jens (Andersen) Grim pantsætter til Eskild (Eskildsen) Falk 34 pund korn i Stora Harrie for 130 lødige mark i engelsk (dvs. i sterlinge). Godset havde Jens Grim fået med sin hustru Karine Madsdatter (Rud), og det var tidligere blevet pantsat til hr. Aksel Pedersen (Thott). Esge (Nielsen) Brok havde i sin tid indløst godset for den nævnte sum.
[1421.] 16. oktober Novgorod Skrivelse fra de hanseatiske oldermænd og købmænd i Novgorod til rådet i Reval, hvori de meddeler, at indbyggerne i Novgorod vil sende udsendinge til Gotland for at få at vide, hvad der er blevet af deres brødre og deres gods. I forlængelse heraf meddeles det, at hansekøbmændene i Novgorod på russernes opfordring er blevet enige om at stille en udsending fra Gotland ved navn Konrad v. d. Berge til rådighed for russerne, således at han kan vise dem vej til Gotland - enten via Øsel eller via Sverige.
1421. 28. oktober Hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, skifter arven efter sin hustru med sine sønner samt svigersønnen hr. Oluf Stigsen (Krognos) og svigerdatteren fru Merete Truedsdatter som repræsentanter for børnebørnene. Aksel Pedersen skal for livstid have alle sine svigerforældres besiddelser i Halland, Villands herred og Yndesäte ved Helsingborg, foruden alle svigerfaderens besiddelser i Luggude herred og alle svigermoderens besiddelser i Sverige. Alle disse besiddelser skal efter Aksel Pedersens død tilfalde hans sønner og arvinger. Endvidere skal Aksel Pedersen være fri for de 200 lødige mark, for hvilke svigerforældrene havde Villands herred i pant.
1421. 1. november Peder Bentsen pantsætter alt sit gods i Torning til Thomas Vilde for 30 lødige mark.
1421. 10. november Rom Pave Martin 5. udnævner Oluf (Jakobsen (Knop)), provst i Roskilde, til biskop i Västerås, efter at den tidligere biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) er blevet forflyttet til Odense.
1421. 11. november Rom Pave Martin 5. reserverer provstiet i Roskilde domkirke, som snart bliver ledigt ved den hidtidige indehaver Oluf Jakobsen (Knops) udnævnelse til biskop i Västerås, for Nicolaus de Leis, kannik i Peterskirken i Rom, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Peterskirken, i kirkerne Santi Cosma e Damiano og Sant'Adriano i Rom og kantoriet i Lund. Når han har opnået besiddelsen af provstiet, skal han opgive kantoriet i Lund. Samtidig er lignende skrivelser udstedt til ærkebiskoppen i Lund, biskoppen i Spoleto og provsten i Lübeck.
1421. 11. november Rom Pave Martin 5. overdrager kanonikat i Roskilde domkirke til Johannes de Bortzow, pavelig skriver, og reserverer et præbende og provstiet i samme kirke, ledigt ved den hidtidige indehaver Oluf Jakobsen (Knops) udnævnelse til biskop i Västerås, for ham, skønt han i forvejen på den ene side har kanonikater og præbender i Hamburg, Schwerin og Lübeck samt opgaverne som henholdsvis skatmester og kantor i Hamburg og Schwerin, på den anden side fører sag ved kurien om kanonikat og præbende i Nidaros samt sognekirkerne i Trondenes i Nidaros stift og Voigdehagen i Schwerin stift med pavelig dispensation til at forene sognekirkerne i et år, og for det tredje har ventebrev på et beneficium uden sjælesorg i Verden. Efter fem år skal han opgive enten provstiet eller en af sognekirkerne.
1421. 11. november Rom Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus de Leis, kannik i Peterskirken i Rom, om at få provision på provstiet i Roskilde, som snart bliver ledigt ved den hidtidige indehaver Oluf Jakobsen (Knops) udnævnelse til biskop i Västerås, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Peterskirken, og i kirkerne Santi Cosma e Damiano og Sant'Adriano i Rom og kantoriet i Lund; dog er han villig til at opgive kantoriet.
1421. 11. november Markvard (Bondesen) Bosendal og Åge (Hennekesen) Bosendal pantsætter en gård i Ring til fru Tale (Jensdatter (Qvitzow)), enke efter Tetz (Tetzesen (Rosengård)) af Kværkeby, for 24 lødige mark.
1421. 13. november Henning (Hansen) Podebusk af Skjern og hans hustru Kristine Jensdatter (Falk) skifter med hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, på vegne af hans søn Oluf Akselsen (Thott), Vallø gård med forbygning, ladegård og frugthave i to dele, således at Aksel Pedersen har taget den østre del og Henning Podebusk og hans hustru den vestre. Henning Podebusk og hans hustru skal give Oluf Akselsen 25 lødige mark for hans halvdel af det tegltækkede hus, som står på deres del. Henning Podebusk eller hans hustru skal desuden skifte alt det gods, som Jens (Eskilsen) Falk ejede på Sjælland, Møn og Falster samt Bidstrup gård med alt det gods på Fyn og i Jylland, som Henning Podebusk var kommet i besiddelse af med Bidstrup gård, i to dele. Aksel Pedersen eller hans søn må vælge, hvilken del de helst vil have, ligegyldigt om Henning Podebusk eller hans hustru vil skifte hver gård for sig i to dele eller en hel gård i hver del. Dette skal Henning Podebusk eller hans hustru gøre senest et halvt år før, de indløser deres del af Vallø gård, som de havde pantsat til Aksel Pedersen for 800 gamle engelske nobler. Aksel Pedersen skal være fri for alle krav på de indtægter, som han havde oppebåret af Vallø gård og Henning Pudebusk ligeledes for alle de indtægter, som han havde oppebåret af Bidstrup gård.
1421. 13. november Henning (Hansen) Podebusk af Skjern og hans hustru Kristine Jensdatter (Falk) erkender at skylde hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, 800 gamle engelske nobler eller også tre lybske mark i sjællandske engelske for hver nobel, som de skal betale tilbage på den næstkommende mortensdag. For denne sum penge sætter de deres halvdel af Vallø gård og af en større mængde gods på Sjælland i pant til ham, på det vilkår at Aksel Pedersen skal have fuldmagt til at bruge dem efter sin vilje og oppebære alle indtægter, indtil Henning Podebusk og hans hustru indløser dem. Indtægterne skal ikke fraregnes gældens hovedstol. Når Henning Podebusk og hans hustru vil indløse det pågældende gods skal de varsle Aksel Pedersen herom et år i forvejen, og på samme måde skal Aksel Pedersen varsle dem, hvis han vil have sine penge tilbage, inden aftalt tid. Pengene skal betales på et for modtageren belejligt sted på Sjælland. Hvis Aksel Pedersen ikke får pengene på den næste mortensdag som aftalt, skal Henning Podebusk og hans hustru give ham erstatning for den skade, som han på grund af dette har lidt, efter afgørelse af fire venner på hver af de to parters side. Herudover forpligter Henning Podebusk og hans hustru sig til at holde Aksel Pedersen skadesløs, hvis noget af det nævnte gods går tabt ved mangelfuld hjemling fra deres side. Såfremt Henning Podebusk og hans hustru vil afhænde noget af det gods, som Henning Podebusk har fået i forbindelse med sit ægteskab med Kristine Jensdatter, skal ingen være nærmere end Oluf Akselsen, og Oluf Akselsen skal gøre det modsvarende for dem. Aksel Pedersen må ikke bygge for mere end 200 lybske mark på Henning Podebusk og hans hustrus del af Vallø gård, som er den vestre del, og de skal betales, før hovedstolen uddeles.
1421. 14. november Rom Pave Martin 5. reserverer kanonikat og præbende i Uppsala, ledige ved den tidligere indehaver Oluf (Jakobsen (Knops)) valg til biskop i Västerås, for Jakob Pedersen, klerk fra Roskilde stift, skønt han i forvejen har pavelig provision på et embede i Roskilde. Eksekutionsbrevene er adresseret til biskopperne i Ciudad-Rodrigo og Roskilde og officialen i Lund.
1421. 14. november Rom Paven reserverer kanonikat og præbende i Lund (indtægt 4 mark), ledige ved Oluf Jakobsens valg til biskop i Västerås, for roskildekanniken Tyge Jensen, skønt han forud også har sognekirken i Vordingborg og fører proces ved kurien om kanonikater og præbender i Linköping og Haug uden for Würzburg (jf. nr. 1226)
1421. 18. november Rom Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at give Olof Ingevaldsson, kannik i Uppsala og kongens tjener og stadige bordfælle, kanonikat og præbende i Roskilde, skønt denne i forvejen har kanonikat og præbende i Uppsala. Kanonikat og præbende er ledige ved Oluf (Jakobsen (Knops)) udnævnelse til biskop i Västerås.
1421. 25. november Skåne landsting Jens Skullesen (Huitfeld), væbner, pantsætter for 60 lødige mark gods i Blekinge til hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder. Indløsning kan kun ske til 12. dag jul (5. januar); indtil dette sker skal Niels Svendsen have det i sin retmæssige besiddelse, uden at indtægterne fraregnes i gældens hovedstol. Såfremt Niels Svendsen mister godset, forpligter Jens Skullesen sig til at erstatte ham det til værdien.
1421. 26. november Rom, San Pietro Pave Martin 5. pålægger efter supplik af kong Erik 7. af Pommern biskoppen i Bergen at omdanne benediktinerklostret Munkeliv i Bergen stift til et birgittinerkloster; prioren og brødrene fra Maribo kloster i Odense stift skal i begyndelsen modtage alle klostrets indtægter, varetage indretningen af klostret og optagelsen af nye personer, og såfremt abbeden og de eventuelt tilbageværende benediktinermunke ønsker det, optage disse i birgittinerordenen uden et års prøveperiode.
1421. 26. november Rom Pave Martin 5. pålægger sin kapellan og auditør Geminianus de Prato at overdrage et evigt vikariat ved alteret for Skt. Andreas og de 11.000 jomfruer i Magdeburg domkirke til Henricus de Karow, klerk fra Roskilde stift, skønt han i forvejen fører proces ved kurien om Skt. Andreas' alter i Vor Frue klosterkirke i Magdeburg. Efter vikariatets tidligere indehaver Johannes Ykos død overdrog Syfridus de Hoyem, provst sammesteds, vikariatet til Henricus de Karow, men Hinricus Wellem, klerk fra Magdeburg, modsatte sig valget og hævdede at have retten til vikariatet; denne sag blev ført for pave Johannes 23., som overdrog den til Geminianus de Prato, som imidlertid ikke nåede til en afgørelse, førend Hinricus Wellem over for Syfridus de Hoyem opgav al sin ret til vikariatet.
1421. 26. november Nyborg slot Kong Erik 7. af Pommern tager søstrene i Vreta kloster, deres tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse samt giver klostret ret til fyrremarksbøder af sine tjenere og fæstere.
1421. 26. november Nyborg slot Kong Erik 7. af Pommern tager søstrene i Askeby kloster, deres tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse samt giver klostret ret at indtil videre oppebære fyrremarksbøder af sine tjenere og fæstere.
1421. 11. december Det pavelige kancellis optegnelse om at Navne (Jensen (Gyrsting)), biskop i Odense, gennem sin prokurator Oluf (Jakobsen (Knop)), udvalgt biskop i Västerås, hvis mandat fremgår af et notarialinstrument af Tyge Jensen, offentlig notar og kannik i Roskilde, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 150 guldfloriner, samt de fem mindre afgifter; kardinalkollegiets andel skal fordeles mellem 13 kardinaler. Halvdelen af pengene skal betales inden for et år, den anden halvdel inden for det derpå følgende år.
1421. 13. december Henneke (Markvardsen) Gjordsen, væbner, bekendtgør på vegne af kong Erik 7. af Pommern at have modtaget 100 lybske mark af Århusborgernes skat, som de dette år skulle betale ved mortensdag.
1421. 15. december Det pavelige kancellis optegnelse om at Bartholomeus Dellante, klerk ved det pavelige kammer, på vegne af Paulus de Jovinacio har modtaget 5 guldfloriner, 38 solidi og 5 denarer af Navne (Jensen (Gyrsting)), biskop i Odense, betalt gennem hans prokurator Oluf (Jakobsen (Knop)), udvalgt biskop i Västerås, for én af de mindre afgifter.
1421. 15. december Det pavelige kancellis optegnelse om at Bartholomeus Dellante, klerk ved det pavelige kammer, på vegne af Paulus de Jovinacio har modtaget 1 guldflorin som betaling for seglafgiften for Navne (Jensen (Gyrsting)), biskop i Odense.
1421. 15. december Det pavelige kancellis optegnelse af Bartholomeus Dellante, klerk ved det pavelige kammer, at Oluf Jakobsen (Knop), provst i Roskilde, nu biskop i Västerås, på vegne af Jens Finsen (Ulfeldt) har lovet at betale annater af provstiet i Tofte og sognekirken i Hjulby, i alt takseret til 5 mark.
1421. 17. december Det pavelige kancellis optegnelse om at provst i Slesvig, Henricus von Sees udnævnelse til biskop sammesteds er blevet bekræftet.
1421. 17. december Rom Paven bekræfter slesvigkapitlets valg af provsten Henrik (v. See) til biskop sammesteds.
1421. 20. december Rom Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Børglum at give Godskalk Andersen (Stenbrikke) og Johanne (Andersdatter Panter), enke efter Bonde Due, dispensation til at gifte sig, selvom de er beslægtet i fjerde grad, og til at det afkom, de eventuelt vil få, skal være ægte.
1421. 22. december Rom Pave Martin 5. giver Henricus (von See), udvalgt biskop i Slesvig, tilladelse til at lade sig indvie af enhver biskop og at aflægge troskabseden til denne.
1421. 23. december Rom, Sankt Peter Pave Martin 5. reserverer provstiet samt kanonikat og præbende i Slesvig domkirke, ledige ved Henricus (von Sees) udnævnelse til biskop sammesteds, til Nicolaus Sachow, kannik i Lübeck, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Lübeck, samt den dermed forenede sognekirke i Genin og kapeller uden sjælesorg i Bad Schwartau og Bardowick i henholdsvis Lübeck og Verden stifter; dog skal han opgive kapellet i Bad Schwartau.
1421. december Den nytiltrådte biskop af Odense, Navne Jensen (Gyrstinge), skænker Indslev kirke aflad.
[1421. 10. september] Novgorod Skrivelse fra de hanseatiske oldermænd og købmænd i Novgorod til rådet i Reval, hvori de beretter om russernes dårlige forhold til folk fra Gotland, eftersom russerne har mistet en del gods og nu skyder skylden herfor på folk fra Gotland. I forlængelse heraf berettes det, at russerne har tilladt alle fremmede købmænd - med undtagelse af købmænd fra Gotland - at rejse ud af Novgorod. Dog skal man som fremmed købmand ved udrejsen sværge på, at man ikke er fra Gotland.
1421 Navne (Jensen (Gyrstinge)), biskop af Odense, får Thurø som fri forlening uden nogen forpligtelser af kong Erik 7. af Pommern.
1421 Johannes Lobeke, sognepræst i Schaprode, erklærer at have Ralswiek og provstiet på Rügen i forlening af biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde mod en årlig afgift på 550 mark stralsundsk.
1421 Et adkomstbrev på Blaksholm i Assendrup.
1421 Fjends herredsting Vidisse af Fjends herredsting om, at Dalsgård i Tårup sogn upåtalt og ukæret har været i kirkens besiddelse i 60 (?) år.
1421 Malte Nielsen af Pandum skøder en gård i Vokslev til biskop Lave (Stigsen (Glob)) af Viborg.
1421. Ivar Smiter lejer Antvorskov klosters hovedgård i Svinninge for en årlig leje på otte pund korn og en lødig mark.
1421. Hr. Aksel (Andersen (Mule af Kjærstrup)) overlader det til hr. Bjørn (Olufsen (Bjørn)) at indløse sit gods i Åsum herred og Bjerge herred, der var pantsat til Hartvig (Lorentsen (Heest)), for 800 lybske mark.
1421. Tingsvidne om, at når Jens Akselsen (Mule (af Kjærstrup)) dør, skal Marslev kirke have ejendomsretten til Bredehoved (nu forsvundet lokalitet i Bjerge herred), uagtet at Jens Akselsens breve på syv gårde i Kertinge med hovedgården, samt på en gård i Marslev og tre gårde i Holev var blevet fremlagt. Godset var med urette blevet frataget fru Anne (Arvidsdatter (Taa)), enke efter Borkvard (Ottosen) Limbek, og hun havde ofte påklaget sagen på tinge.
1421. Borgmesteren og indbyggerne i Nyborg tildeler Sten (Tygesen) Basse og hans hustru (Helene Jensdatter (Bjørn)) borgerskab i byen og overlader ham en gård med to boder i Søndergade.
1421. Jens Pedersen Lavindsfar skøder sin gård i Nyborg til Henrik Henzesen.
1421. Hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup) pantsætter Rostrup, Højrup (nu: Nørre Højrup) med møllen og Jersore til hr. Bjørn (Olufsen (Bjørn)) for 500 lybske mark og 300 lybske mark i danske penge.
1421. Niels Jensen sælger Peder Då en gård i Stenstuegade i Slagelse.
1421 Jon Nielsens kvittering.
1421 Jens Dinesen, borgmester i Malmø, skænker Maribo kloster en gård i Malmø.
1421 Breve i Maribo klosters arkiv om gods i sognet og landsbyen Hillested, Errindlev, Hunseby, Skottemarke, Søllested og Sædinge.
1421 Hr. Jens Olufsen Lunge overdrager retten til at indløse gods i Engestofte og andetsteds til Maribo kloster.
1421 Maribo kloster får ved mageskifte en gård i Skelstrup.
1421 Folmer Brynings skødebrev på gods i Vindeby og Hellenæs.
1421 Maribo kloster forkynder indløsning af gods i Øster Ulslev, Lindegård og andetsteds.
1421 Søster Karen Keldsdatter optages i Maribo kloster mod en gård i Stovby på Gedser.
1421 Niels Larsen skænker Maribo kloster gods i Maglemer og Hjelm.
1421 Peder Pedersen og Jakob Sylou af Århus skænker alt deres gods til Maribo kloster for optagelse i klostret.
1421 Houlbjerg herredsting Et tingsvidne af Houlbjerg herredsting om, at abbeden i Alling kloster har rejst kæremål vedrørende adkomsten til tre skovområder i Sahl skov.
1421 Et skødebrev på gården Skovsted og en gård i Hassing.
1421 Et skødebrev på en gård i Bedsted og en gård i Villerup.
1421 Jens (Larsen) Pig og Bertel Esbensen sælger Mogens (Larsen) Pig en gård i Nørbæk og en gård i Ålum.
1421 Niels Mogensen skøder en gård i Skals til Niels Overgård, borgmester i Viborg.
1421 Peder Jensen skøder alt sit gods i Jeksen til Øm kloster.
1421 Mageskifte imellem Erik Nielsen, ridder, og Næstved Skt. Peder kloster.
1421 Peder Esbensen, præst, sælger et jordstykke i Næstved til Næstved Skt. Peder kloster.
1421 Næstved Skt. Peder kloster mageskifter med Skt. Jørgens hospital i Åderup.
1421 Karin, enke efter Oluf Friis, sælger og skøder på ny en brydegård til Næstved Skt. Peder kloster.
forrige næste
DSL logo

© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright

Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab