forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1402. 3. januar Solvik Rådet i Maastricht kundgør beslutning om hjælp til Zielis van Vleytingen og hans fæller med henblik på deres tilgodehavender, og at skånefarerne skal underrettes derom.
1402. 3. januar Solvik Magnus Trotteson, ridder, og Karl Störkersson, væbner, skifter det gods, der er tilfaldet ridderens hustru fru Katerine Olufsdatter efter hendes datter i første ægteskab både i Upland, i Södermannaland, i Västmannaland, i Närke, i Östergötland, i Västergötland, i Vist, i Tveta, i Finnveden og i Halland mellem børnene af første og andet ægteskab.
1402. 13. januar Biskop Johan af Slesvig og hans broder Herman Skondelev, forstandere for domprovstiet i Mainz, bortforpagter domprovstiets gods i Nieder-Ulm til Johan Hofwart, kannik i Mainz, mod en årlig afgift på en tredjedel af godsets afkast.
1402. 15. januar 1402. 15. januar, APD II 143 nr. 1012, cf. også Sauerland, Urk. VII 95 nr. 246 udelades i Dipl. Dan., da Johannes de Denemarken er hjemmehørende i Köln stift.
1402. 16. januar Brødrene hr. Gerhard og hr. Heine Snakenborg, hr. Klaus Doget, hr. Peder Ågesen og hans moder, fru Anna, sælger og skøder Frøslev i Stevns herred til dronning Margrete.
1402. 16. januar Brødrene Gerhard og Heine Snakenborg, riddere, og deres søster fru Anna erkender, at de har overdraget alt det gods, de tidligere har haft i Danmark, til dronning Margrete.
1402. 21. januar Lars Jensen, dekan, og kapitlet i Roskilde kvitterer dronning Margrete for 2000 mark sølv, så snart hun i stedet lader 200 læster osemund overgive til biskop Peder.
1402. 21. januar Grete Skinkel, priorinde i sankt Johannes' kloster på Holmen ved Slesvig, med flere navngivne personer og hele konventet lover at ville opretholde et evigt vikardømme til fordel for afdøde Johan Skinkel, hans hustru Bekes og deres børns sjæle, for hvilket vikardømme de erklærer at have modtaget fuld betaling af Beke Skinkel.
1402. 23. januar S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. udnævner Niels Jakobsen Lunge, ærkedegn i Tribsees, til biskop af Strängnäs.
1402. 23. januar S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. pålægger kapitlet ved kirken i Strängnäs at vise den udvalgte biskop Niels lydighed og ærbødighed.
1402. 23. januar S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. pålægger gejstligheden i Strängnäs stad og stift at vise den udvalgte biskop Niels lydighed og ærbødighed.
1402. 23. januar S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. pålægger menigheden i Strängnäs stift at vise den udvalgte biskop Niels lydighed og ærbødighed.
1402. 23. januar S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. pålægger alle Strängnäskirkens vasaller at vise den udvalgte biskop Niels troskab og yde ham sædvanlig tjeneste.
1402. 23. januar S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. pålægger ærkebiskoppen af Uppsala at yde den udvalgte biskop Niels af Strängnäs støtte og vise ham gunst ved hans overtagelse af embedet.
1402. 23. januar S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. meddeler kong Erik 7. af Pommern, at han har udnævnt Niels til biskop af Strängnäs.
1402. 23. januar Westminster Kong Henrik 4. af England pålægger embedsmændene i the Exchequer at udbetale £10 til væbneren Henrik van der Odam i tilgift til de 40 mark, han allerede har fået for sin deltagelse i en sendefærd til Danmark.
[e. 1402. 23. januar - f. 1404. 1. november] Niels Jakobsen Lunge, biskop af Strängnäs, skøder hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, af Egede sit gods i Falkerslev på den betingelse, at han skal indløse det fra deres broder hr. Folmer Jakobsen for 80 lybske mark.
1402. 31. januar S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. pålægger biskoppen af Odense at erklære ægteskabet mellem Otto og Benedikte Kremstrup for gyldigt, skønt fru Benedikte tidligere havde lovet Jens Tuesen ægteskab.
1402. 1. februar Volrad v. Kuren sælger med vilje og samtykke fra hr. Gerhard, hertug af Slesvig, og hans råder afgifter af landsbyen Kleveez til kalendebrødrene i sankt Klemens i Lübeck.
1402. 2. februar Jens Nielsen den yngre, borgmester i Roskilde, skænker den gård på nordsiden af Algade i Roskilde, han havde erhvervet af Evert Moltke af Veksø, til Henrik Hartvigsen, kaldet Dugesvend, som sin søsterdatter Kristines medgift.
1402. 3. februar Gertrud Pedersdatter, enke efter hr. Erik Barnimsen, ridder, sælger alt sit gods i Sønderød til Bent Bille af Solbjerg, væbner.
1402. 4. februar Marienburg De preussiske stæder meddeler Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald, at Johan v. d. Mersche inden 26. marts skal betale 5000 mark stralsundsk i løsepenge eller vende tilbage til sit fangenskab, hvilket hans helbred ikke tillader, og at højmesteren overvejer at overlade Gotland til kongen og dronningen af Danmark.
1402. 5. februar Niels, udvalgt biskop af Strängnäs, lover at betale servispenge til kardinalkollegiet.
1402. 6. februar 1402. 6. februar, APD II 145 nr. 1016, vedrører Henrik Herder, munk i Hiddensee kloster, Roskildensis diocesis, og udelades derfor i Dipl. Dan.
[1402. 14. februar] Henrik, udvalgt biskop af Osnabrück, sender Lübeck en afskrift af sit svar på kong Erik 7. af Pommerns brev efter at have modtaget Lübecks brev med afskrift af kongens brev til staden.
1402. 15. februar Fågelvik Klaus Doget, ridder, og Juliane , hans hustru, oplader Utnaby på Öland til dronning Margrete tillige med alle breve herpå. Og til yderligere forsikring da har vi Klaus Doget og Juliane med viden og vilje ladet vore sefl hænge for dette brev og hr. Peder Ovesens, hr. Fikke V. Vitzens og hr. Henrik Tuesnes, riddere, til vidnesbyrd. Givet i Fågenvik i det Herrens år 14 på onsdagen nærmest efter invocavit.
1402. 17. februar Broder Lars, udvalgt og bekræftet abbed i Ringsted, og konventet sammesteds bortforpagter med samtykke af biskop Peder af Roskilde klostrets gods i Vinderup, Bredetved, Torup og Dragerup til væbneren Arnold Madsen og hans hustru på livstid.
1402. [Tidligst] 19. februar Dorpat Reces af de livlandske stæders dag i Dorpat.
[1402. Omkr. 19. februar] De preussiske stæder, der er samlet til forhandlinger i Dorpat, beder hansestæderne, der skal samles i Lübeck 14. maj, gør forestillinger over for hertugen af Holland, der har beslaglagt deres borgeres gods, samt søge at opnå friheder hos ham og endelig tage sig af gods, der er beslaglagt af friserne og på Bornholm.
[1402. e. 19. februar] De livlandske stæder, forsamlet til forhandlinger i Dorpat, meddeler hansestæderne, der skal forhandle med dronning Margrete om gods, der bjerges, at de ikke kan godkende det forslag, der er fremsat i denne sag, og præciserer endvidere deres stilling til forhandlingerne med Flandern.
[1402. e. 19. februar] De livlandske stæder, forsamlet til forhandlinger i Dorpat, beder Lübeck være hr. Arnd Saffenberg, rådmand i Reval, med at skaffe dennes varer, købt i Skåne og strandet på Bornholm, til veje.
[1402.] Omkr. 19. februar [1402.] omkr. 19. februar, Reg. Dan. nr. *3743, stæderne i Livland skriver til rådet i Lübeck om bl.a. forhold mellem Gotland og Novgorod, udelades i Dipl. Dan. som vedrørende Gotland.
1402. 20. februar Stegeborg Gerhard Snakenborg, ridder, erkender at have solgt Sjögestad i Vreta klosters sogn i Östergötland, som han havde fået af Orm Folkeson, til dronning Margrete, idet alle breve herom, som angår ham eller hans hustru Kristine, skal komme dronningen til gode.
1402. 26. februar Jönköping Lindorm Jonsson pantsætter sit gods Biskopsvara i Angelstad sogn til hr. Abraham Brodersen, ridder, for 25 svenske mark.
1402. 1. marts Broder Niels, prior i Helsingborg kloster, erkender, at hr. Anders Jakobsen Lunge har overholdt en overenskomst angående syv mark sølv, som dronning Margrete skyldte klostret, og giver hende kvittering herfor.
1402. 2. marts Werner Hoppe, borger i Lübeck, kvitterer dronning Margrete for 1650 mark lybsk, som han har modtaget gennem biskop Peder af Roskilde.
1402. 3. marts Varberg Peder Stigsen, væbner, sælger sin egen og sin moders rettighed i Lille Rared i Sällstorp sogn til ridderen hr. Niels Svarteskåning for 12 svenske mark.
1402. 4. marts Hamneda Mogens i Århult og hans hustru Birgitte, datter af Gudmund Ørn, sælger hustruens arvelod efter Niels Tygeson i Ramnåsa, Ormeshage samt i Linneryd, Ljuder og Skatelöv sogne til ridderen hr. Abraham Brodersen.
1402. 7. marts S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. tillader ærkebiskop Jakob af Lund, at han eller hans skriftefader giver regelbundne personer dispensation til at spise kød- og mælkeretter ved hans bord, dog med undtagelse af de dage, da det ifølge kirkeretten er forbudt at spise kød.
1402. 8. marts Roskilde Augustinus de Undinis, det apostoliske sædes nuntius og pavens pønitentiar uden for den romerske kurie, tillader Vifred Ivarsen, dronning Margretes foged på Island, og 100 af ham udvalgte personer fra afsides egne af Norge, at vælge egnede skriftefædre, der kan give dem den syndsforladelse, der tilstås dem, der drager til eller støtter hjælpen til det hellige land. Hvad disse personer kan afse til understøttelse af kristenheden, skal de sende til kister og udpegede stiftelser i Roskilde i hele maj måned, men hvis det ikke er muligt, skal de efter skriftefædrenes råd give det til de fattige, og derudover i syv dage besøge fire kirker.
1402. 8. marts Svansryd Hr. Abraham Brodersen, hr. Lindorm Ribbing og Esbern, præst i Surteby, vidimerer alle hr. Tyge Puders breve på Illerup i Ars herred.
1403. [e. 8. marts] Marienburg Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
1402. 9. marts Jens Due, ridder, pantsætter en gård i Everlöf til Lars Jensen, dekan i Roskilde, for 6 mark sølv.
1402. 13. marts S. Pietro i Rom Den pavelige kammermester ærkebiskop Conradus af Nicosia kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for betaling af en del af hans servispenge og giver ham udsættelse til 15. april om et år med resten.
1402. 13. marts Optegnelse om, at ærkebiskop Jakob af Lunds servispenge er blevet fordelt mellem kardinalerne.
[f. 1402. 14. marts.] Dansk udkast til ægteskabskontrakt mellem kong Erik 7. af Pommern og kong Henrik 4.s datter Filippa samt mellem Henrik, prins af Wales, og Katrine, kong Eriks søster.
1402. 14. marts Rom Kardinalkollegiets kammermester Henricus, kardinalpræst af Sta. Anastasia, kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for betaling af en del af hans servispenge og giver ham udsættelse til påske om et år med resten.
1402. 14. marts Ti mark udbetales til Jens Klementsen, gejstlig i kongen af Danmarks tjeneste, som kommer til England med Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, kongen af Danmarks udsending.
1402. 14. marts 1402. 14. marts, Reg. Dan. nr. *3751, også trykt Hans. UB. V 266 nr. 522, brev fra rådet i Lübeck til rådet i Reval, udelades i Dipl. Dan. som kun vedrørende forholdet mellem Gotland og Novgorod.
1402. 15. marts Udbetaling til Hugh Lutterel for leje af skibet "Passagere" i forbindelse med den danske ambassadør Peder Lykkes rejse fra Calais til Dover.
1402. 18. marts 1402. 18. marts, Reg. Dan. nr. 3083*, også trykt Molbech og Petersen 151 nr. 101, Svenskt Dipl. I 111 nr. 158, Gammeldanske Dipl. II 99, udeladt som vedrørende interne svenske forhold.
1402. 21. marts Gunne Hæst og hans hustru Katerine Håkonsdatter sælger en gård i Ellanda og en gård i Vahleryd i Småland til hr. Abraham Brodersen, ridder, for 100 svenske mark.
[e. 21. marts 1402] Henrik Lutke meddeler sin svoger hr. Johan, at hans søn Henrik og han selv har mistet gods i Danmark.
1402. 27. marts Anders Nielsen af Asdal, væbner, skænker med samtykke af sin hustru fru Ide hendes gård i Jørsby sogn til Dueholm kloster til bod for deres sjæle.
1402. 27. marts Niels Amundsen Kvants skødebrev på en gård ved den vestre port i Lund til Peder Gunnersen.
1402. 27. marts Jens Moltke skøder Anders Jakobsen Lunge, ridder, gods i Gunderslevlille og Rejnstrup.
1402. 29. marts Ringsted, Sjællands landsting Anders Jakobsen af Egede, ridder, mageskifter to bol i Vester Broby til Sorø kloster mod 12 øre jord i Glumsø og 15 ørtug jord i Havnelev.
1402. 29. marts 1402. 29. marts, Rep. nr. 4504, se nr. 1402 31. marts.
1402. 30. marts Räfsnäs Henning Brostrup, væbner, sælger gårdene Kinglöt, Strand, Norrholmen og Snopptorp i Jäder sogn samt gårdene Ånhammar og Grönsta, som han havde arvet efter Engelke van der Horst, til dronning Margrete. Og til yderligere sikkerhed for alle disse forskrevne artikler har jeg, fornævnte Henning, med vilje og vidende hængt mit segl ved dette brev og anmodet de ærlige mænd, som er hr. Algot Magnusson, hr. Niels Gufstafsson, Knut Bengtsson, Johan van der Horst, Markvard Steen, Klaus Skinkel og Thorkild Nielsen, lade deres segl hænges ved dette brev. Givet i Räfsnäs i det Herrens år 1402 torsdagen efter påske.
1402. 31. marts Ryslinge Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Søllinge kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
1402. 2. april Växjö Bose i Getaskärf oplader hr. Abraham Brodersen, ridder, de gårde i Tveta og Lindhult, som han havde i pant af Knut Galle for 32 mark.
1402. 2. april Växjö Bose i Getaskärf sælger en gård i Öfratorp og en gård i Stougby til hr. Abraham Brodersen, ridder, for 100 svenske mark.
1402. Omkr. 2. april Lübeck Goswin Volmesten og Klaus Voghe erkender at skylde Johan Koning 10 fad sildesmør, at betale i Skåne til efteråret.
1402. 4. april Folke Petersson, væbner, sælger alt sit gods i Sunnerbo, nemlig en række gårde i Bollmaryd, Beta, Skararp, Össjö, Fiskeryd og Fagerhult, til hr. Abraham Brodersen, ridder.
1402. 5. april Smedby Konrad Gørz, ridder, pantsætter sit gods i Krogsta og Hagby til Peder Olofsson for 200 mark svensk. - Til yderligere vidnesbyrd hænger jeg mit segl under dette brev, og fremdeles beder jeg om de gode mænds segl under dette brev, som er Jens Rud, ridder, Anders Ingvarsen, væbner, og Hinz Madsen, væbner.
1402. 7. april Lübeck Rådmændene i Lübeck beder borgmestre, rådmænd og andre borgere i Köln sørge for, at enken efter Gobel, også kaldet Gotfrid, Smytman udleverer nogle gældsbreve, som den daværende kannik i Roskilde Niels Jakobsen Lunge havde givet ham, da Niels Jakobsen Lunge nu har betalt sin gæld.
1402. 10. april Marienburg Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern , at han har bedt Wolfthin, borgmester i Stralsund, om at overbringe svaret på hendes sidste brev, og at der til pinse skal holdes nye forhandlinger i Lübeck om Gotland.
1402. 15. april Sigtuna Ærkebiskop Henrik af Uppsala erkender at have fået Jämtland i pant af dronning Margrete så længe, indtil domkirken i Trondhjem af den ene halvdel af landet har oppebåret, hvad der resterer af de 1000 mark, som dronningen havde testamenteret kirken, og af den anden halvdel de 2000 mark svensk er afdraget, som han havde lånt hende, hvorefter domkirken i Uppsala skal have afdraget de 1000 mark, dronningen havde testamenteret.
1402. Omkr. 16. april Lübeck Arnold Zydentorp erkender at skylde hr. Jakob Pedersen, præst i Kærum, og hr. Lave, præst i Sønderby, hver 100 mark lybsk.
1402. Omkr. 16. april Lübeck Arnold Zydentorp erkender, at præsterne Jakob Pedersen i Kærum og Lave i Sønderby hver har deponeret en bæltepung med penge og kostbarheder hos ham.
1402. 18. april Palle Brammel skøder Kålbækgård i Ellerup og en gård i Borris til Tyge Levring.
1402. 18. april Kolbækgård i Ellerup tildømmes Tvilum kloster.
1402. 22. april Reftele Tord Jönsson sælger gården Breknokwl i Skalleved samt et bol i Hensjö i Reftele sogn til ridderen hr. Abraham Brodersen for 24 mark.
1402. 23. april Arboga Ermegård, enke efter Erik Valdemarsen, sælger dronning Margrete sit morgengavegods Fiholm samt gods i Jäders sogn til 400 svenske mark.
1402. 23. april Arboga Nils Gustavsson, ridder, Birger Karlsson, Ingrid, hans hustru, og Kristine, søstre til Nils Gustavsson, sælger deres arvegods i Södermanland til dronning Margrete for 600 svenske mark.
1402. 26. april Scharpau Højmesteren for den tyske orden anmoder kong Albrecht af Sverige om endeligt at afgøre, om han ønsker at afstå Gotland til dronning Margrete, således at højmesteren kan frigøres for det pres, der lægges på ham fra dronningens side.
1402. Omkr. 28. april Lübeck Rådmændene i staden Lübeck giver Johan Radelwitz og Walter Grevesmolen kvitteringsbrev til ærkebiskop Jakob af Lund angående fire baller klæde, der var bjerget på Bornholm af ærkebiskoppens foged.
[1402.] 28. april [1402.] 28. april, Reg. Dan. nr. *3763, kong Henrik 4. af England til Privy Council angående kong Erik 7. af Pommerns ægteskabstilbud til Filippa, kong Henriks datter, må efter indholdet henføres til [1404] 28. april.
1402. 1. maj Roskilde Kong Erik 7. af Pommern erklærer over for indbyggerne på Sjælland, at han har pålagt Peder Jyde og Peder Nielsen, som ulovligt har forladt Bent Billes gods henholdsvis i Sandby og Solbjerg, inden 5 dage at vende tilbage dertil.
1402. [e. 1. maj] Optegnelse om udgift for køgemesteren ved konventet i Marienburg til sild fra Skåne samt transport af samme.
1402. [e. 1. maj] Optegnelse om udgift for køgemesteren ved konventet i Marienburg til sild fra Bornholm samt transport af samme.
1402. 2. maj S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. fornyer og stadfæster pave Honorius 3. s bulle af 1220 11. november for johanniterordenen efter anmodning af johanniterordenen i Danmark, Norge og Sverige.
1402. 2. maj Hr. Johan Olufsen af Søholm oplader gods i Storby til Fikke Moltke.
1402. 4. maj Peder Stigsen sælger sit mødrene gods i Låckhult og Lerbäcksbo til ridderen hr. Abraham Brodersen for 15 svenske mark i okse, ko og rede penge.
1402. Omkr. 4. maj Lübeck Henneke Tusch pantsætter sin slagterbod i Falsterbo til Arnold Ywens for 30 mark lybsk.
1402. 4. maj 1402. 4. maj, Reg. Dan. nr. *3765, også trykt Svenskt Dipl. I 126 nr. 176a, udelades som vedrørende interne svenske forhold.
1402. Omkr. 5. maj Rotger Pilgrim og Johan v. Hagen sælger tre slagterbodesteder i Slagtergade i Skanør til garveren Johan Preen.
1402. 6. maj S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. opfordrer alle troende kristne og de gejstlige myndigheder til at støtte johanniterordenen i Danmark, Norge og Sverige i dens arbejde og stadfæster dens tilladelse til at holde gudstjeneste under interdikt og til at meddele alle arter forbrydere syndsforladelse og eftergiver alle, som begunstiger ordenen, 100 dage af den dem pålagte kirkebod.
1402. 8. maj Stockholm Mikkel Klementsen, kannik i Roskilde, giver i Stockholm dronning Margrete kvittering for 200 læster jern, som han har modtaget på bisp Peder af Roskildes vegne for de 2000 lødige mark, dronning Margrete var skyldig denne.
1402. 10. maj Sjællands landsting Tingsvidne af Sjællands landsting om, at tretten riddere og riddermæssige mænd har aflagt ed på, at den gård i Merløse, hvorom der verserede strid mellem Bent Bille af Solbjerg og Oluf Lunge, havde tilhørt ridderen hr. Peder Grubbe af Storde.
1402. 10. maj Haag Hertug Albrecht af Bayern, greve af Holland, tilstår staden Stavern at indsætte fire af dens borgere til at forvalte stadens indtægter af afgifter, vejerbod, mål, fogediet i Skåne og forskellige hverv.
1402. 13. maj Stolp To riddere, tolv væbnere samt Stolp, Rügenwalde og Schlawe erklærer at have sluttet en delingsaftale mellem hertugerne Bugislav 8. og Barnim 5. af Pommern om deres fædrenearv, hvorved ligeledes deres fætter kong Erik 7. af Pommerns krav tilgodeses.
1402. 14. maj Berkhamstead Notarialvidne om, at Filippa, kong Henrik 4. af Englands datter, med kongens samtykke har udset sig William Bourchier, ridder, Richard Derham, kongens kapellan, og John Peraunt, væbner og serjeant-at-arms, til på hendes vegne at afslutte ægteskabsforhandlingerne med Kong Erik 7. af Pommern.
1402. 14. maj Ellen Buggesdatter, enke efter ridderen hr. Kristian Vendelbo, oplader en gård i Rolstrup til fru Ellen, enke efter ridderen hr. Ebbe Strangesen.
1402. [e.] 14. maj Lübeck Reces af hansedagen i Lübeck.
[1402. Omkr. 14. maj] Hansestæderne skriver til de tyske købmænd i Brügge, at de har sendt brev til dronning Margrete om det skibbrudne gods.
[1402. Omkr. 14. maj] Hansestæderne klager til dronning Margrete over de vedvarende brud på deres privilegier og erklærer, at forslaget vedrørende det skibbrudne gods også strider derimod.
1402. 15. maj Håkon Porse og hans hustru Margrete, søster til Troels Rød, pantsætter en gård i Uddarp, Skyttetorp og Backen til ridderen hr. Abraham Brodersen for 200 svenske mark.
1402. 16. maj Jens Holk og hans søster Sofie skøder en gård i Næs til deres bror, Palle Kirt.
1402. 19. maj Rådmændene i staden Lübeck erklærer over for borgmestre og rådmænd i Reval, at deres medborger Henrik Gerwer, hvis slægtning og fælle Herman Rekeling sidst forbigangne efterår er druknet i et skib, der led skibbrud ved Bornholm, har indsat Johan Sunnegen som sin befuldmægtigede med det hverv at anmode om at få den omkomnes gods i Reval udleveret.
1402. 24. maj Skovby herredsting Tingsvidne af Skovby herredsting om, at de to gårde i Tofte, som Esbern Tordsen besad til sin død og hans arvinger efter ham, nu tilhører Gerhard Pedersen Snike.
1402. 24. maj Niels Brok af Häckeberga pantsætter forskelligt gods på Fyn til Gerhard Finke.
1402. 25. maj Jens Ivarsen af Frørup skøder alt sit gods i Verst til Henneke Limbek.
1402. 26. maj Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til underhold for dronning Margretes sendebud, ridderen Folmer Jakobsen.
1402. 26. maj Tutbury Slot Notarialvidne om, at Henrik, prins af Wales, Henrik 4. af Englands søn, 1402 8. maj med kongens samtykke har udset sig William Bourchier, ridder, Richard Derham, kong Henriks kapellan, og John Peraunt, væbner og serjeant-at-arms, til på hans vegne at afslutte ægteskabsforhandlinger med Katrine, Kong Erik 7. af Pommerns søster.
1402. [e.] 30. maj Reces af de preussiske stæders dag.
1402. 1. juni Marienburg Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at han gennem hendes udsending hr. Folmer Jakobsen har modtaget hendes brev og budskab, og beder om, at der gives udsættelse til 25. juli angående Gotland af hensyn til forhandlingerne med kong Albrecht af Sverige og hansestæderne.
1402. 9. juni Hr. Bjørn Svendsens af Västerslöv pantsætter syv og en halv gård i Skåne til Bosjø kloster.
1402. 11. juni Fru Gertrud, enke efter hr. Erik Barnimsen skænker en halv gård i Hemmeshøj til Sorø kloster.
1402. 15. juni Stralsund Nicolaus, abbed i Hiddensee kloster, meddeler abbeder, priorer, provster og øvrige gejstlige myndigheder i stæderne og stifterne Roskilde, Schwerin, Kammin, Lübeck, Ratzeburg og Havelberg, at pave Bonifacius 9. har anmodet ham om at undersøge en klage, som Nicolaus Benekehagen, gejstlig i Kammin stift, har rejst, og beder dem forkynde stævningen af parterne i sagen.
1402. 15. juni Hertug Gerhard 6. af Slesvig indskærper, at husene i Slesvig skal være tækket med sten eller ler, således som det var blevet påbudt af greverne Henrik og Klaus, og at borgerne skal være behjælpelige med at befæste byen samt vise rådet lydighed.
1402. 16. juni Engelsk udkast til forbund mellem kong Henrik 4. af England og kong Erik 7. af Pommern
1402. 17. juni Sølvesborg Syv riddere og seks væbnere erklærer, at kong Oluf døde på borgen i Falsterbo, blev balsameret, lå på dødsleje i Falsterbo kirke og blev begravet i Sorø, hvorfor den, der i Preussen optræder som kong Oluf, er en bedrager og forræder.
1402. 19. juni Ærkebiskop Otto af Bremen slutter overenskomst med sine brødre Bernhard og Henrik, hertuger af Braunschweig-Lüneburg, om sine krav på landene Braunschweig og Lüneburg og lover dem tjeneste mod alle undtagen vor herre kong Albrecht af Sverige, hertug Erik af Sachsen, hertug Gerhard af Slesvig, grev Albrecht af Holsten, grev Erik og grev Otto af Hoya, med hvem vi lever i venskab, at vi hverken kan eller vil gøre noget mod dem.
(1)402. [e.] 20. juni Marienburg Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
1402. 21. juni 50 mark udbetales til Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde og ambassadør for kongen af Danmark, Sverige og Norge.
1402. 23. juni Sølvesborg Kong Erik og dronning Margrete skøder alt deres gods i Tyvelse, Tybjerg herred, til abbeden og klostersamfundet i Skovkloster til gengæld for Gavnø, hvor de ønsker at oprette et fruekloster.
1402. 24. juni Elene Buggesdatter, enke efter ridderen hr. Kristian Vendelbo, pantsætter en øde gårds jord samt toft i Hastrup til Mads Nielsen for 16 mark sølv.
1402. 24. juni Sjællands landsting Landstingsvidne, at dronning Margrete indløste Bussjø fra Anders Pedersen af Svanholm.
1402. 24. juni 1402. 24. juni, Reg. Dan. nr. *3775-76, overenskomsten mellem hansestæderne og Gotland angående Novgorod, vedrører kun forholdet mellem Gotland og Novgorod og udelades derfor i Dipl. Dan.
1402. 26. juni Lunds byting Tingsvidne af Lunds byting om, at Lars Gødesen, borger i Lund, har skødet sin gård i sankt Jakobs sogn til Peder Andersen, borger sammesteds.
1402. 27. juni Udbetaling af £26 13s 4d, dvs. 40 mark, til John Peraunt for dennes udgifter i forbindelse med en sendefærd til Danmark, Sverige og Norge vedrørende de dansk-engelske ægteskabsforhandlinger.
1402. 28. juni S. Pietro i Rom Den pavelige kammermester ærkebiskop Conradus af Nicosia kvitterer biskop Bo af Århus for betaling af resten af hans servispenge.
1402. 28. juni S. Pietro i Rom Kardinalkollegiets kammermester Henricus, kardinalpræst af sankt Anastasia, kvitterer biskop Bo af Århus for betaling af resten af hans servispenge.
1402. 28. juni Optegnelse om, at biskop Bo af Århus' servispenge er blevet fordelt mellem kardinalerne.
[1402]. 28. juni Westminster Kong Henrik 4. af England giver sine forhandlere Richard, biskop af Bangor, William Bourchier, ridder, Richard Derham, kongelig kapellan, og John Peraunt, væbner, fuldmagt til at forhandle på sine vegne med dronning Margrete af Danmark, Norge og Sverige, Erik 7. af Pommern og Katrine vedrørende ægteskab mellem kong Erik og Filippa, datter af Henrik 4., og mellem Henrik, prins af Wales, og Katrine.
[Omkr. 1402. 28. juni] Kong Henrik 4. af England takker dronning Margrete for det brev, som Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, har afleveret, hvori dronningen foreslår to kongelige ægteskaber og en evig alliance mellem deres riger og han bebuder, at han vil sende sine egne udsendinge til hende med fuldmagt til at forhandle på sine vegne.
1402. 28. juni Omtale af brev fra kong Henrik 4. af England til kong Erik 7. af Pommern.
1402. 29. juni S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. reserverer et beneficium med eller uden sjælesorg, hvortil biskoppen og kapitlet i Slesvig har overdragelsesretten, for Wibert Nicolai fra Lunden, gejstlig i Bremen stift.
1402. 29. juni S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. pålægger provsten i Slesvig, dekanen i Lübeck og kantoren ved Vor Frue kirke i Hamburg at indføre Wibert Nicolai fra Lunden i det beneficium, der er reserveret ham.
1402. 30. juni Sankt Marthas kapel i Lund Ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at fru Kristine, enke efter Bent Pedersen, fordum borger i Lund, har skødet sin gård i Bredegade til Lunds kirkes bygningsfond på samme betingelser, som hendes mand tidligere havde skødet den.
1402. 1. juli Linköping Lars Jönsson, der havde taget Peter Kylve af dage, overlader dennes moder og andre slægtninge sin gård Månestad i Vårdsbergs sogn til pant for manddrabsboden. Lars Jönsson pålægges visse pilgrimsrejser m.m. - Og vi Sven Sture, Gudmund Gregoriusson og Erik Krok lover derfor med førnævnte Jon Petterson, Birger Trolle og Sasser Ingvarson at denne udsoning på al måde skal stå og forblive fast uden list for fødte som for ufødte.
[1402]. 1. juli Kong Henrik 4. af England beder borgmesteren og bailifferne i Lynn låne Richard, biskop af Bangor, kongens udsending til Danmark, Norge og Sverige 20 pund til dækning for udsendingens løn.
1402. [e.] 7. juli Marienburg Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
1402. Omkr. 9. juli Skara Tingsvidne af Skara landsting, at den ærlige og velbyrdige mand hr. Aksel Pedersen, ridder, har fremlagt ridderen hr. Leko Offradssons brev af 1371 24. august på tinge.
1402. 11. juli Galten herredsting Tingsvidne, at Fruerlund fra arilds tid ligger til Næsfærgegård.
1402. 15. juli Herman Osenbrugge, kannik i Lübeck, og Lydeke Osenbrugge, borger sammesteds, erkender at have oppebåret alle deres fader afdøde Herman Osenbrugges tilgodehavender hos kong Magnus, dronning Blancha, kong Håkon og dronning Margrete og giver dronning Margrete kvittering herfor.
1402. 20. juli Svend Jakobsen i Rejnstrup erklærer at have holdt skifte med sine sønner Anders og Åstred Svendsen, hvorved den gård, han bebor i Rejnstrup, skal tilfalde Anders, medens en anden sammesteds skal tilfalde Åstred.
1402. 20. juli Anders Svendsen i Rejnstrup oplader al sin ret til den gård i Rejnstrup, som hans broder Åstred bebor, til broderen.
1402. 21. juli Marienburg Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete , at han vil sende udsendinge fra ordenen og de preussiske stæder til forhandlingerne i Kalmar 25. juli og lade dem medbringe den falske konge af Danmark.
(1)402. [e.] 21. juli Reces af de preussiske stæders dag.
1402. 25. juli Biskop Peder og kapitlet i Roskilde bekender at have modtaget 200 læster jern af dronning Margrete for de 2000 lødige mark, som hun skyldte dem, og giver hende kvittering derfor.
1402. 25. juli Ravnsborg Væbneren Otto Kabold sælger to gårde i Galdbjerg i Gudme herred til Predbjørn Podebusk for 70 mark lybsk.
[1402. 25. juli] Udkast til indberetning til den engelske konges råd om tronfølgen i Danmark, Norge og Sverige.
[1402. 25. juli - 2. november] Indberetning til den engelske konges råd om tronfølgen i Danmark, Norge og Sverige.
1402. 28. juli S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9., der tidligere havde forflyttet biskop Peter af Strängnäs til Gardar og udnævnte Niels Jakobsen, ærkedegn i Tribsees, til biskop, erklærer denne forflyttelse for ugyldig, da den er sket med biskoppens vilje, og Gardar ikke er ledigt.
1402. f. 29. juli Hamneda Gudmund Röd sælger alt sit gods i Borssna i Sunnerbo herred til ridderen hr. Abraham Brodersen for 16 mark svensk.
1402. 3. august Torkil Jensen af Blistrup sælger sin gård i Sæby til Dueholm kloster.
[1402]. 9. august Westminster Kong Henrik 4. af England pålægger borgmesteren i Lynn at frigive nogle skibe, der var blevet beslaglagt for at kunne bringe biskop Richard af Bangor og andre af kongens udsendinge til oversøiske egne, eftersom bispen og de andre udsendinge er ankommet til deres bestemmelsessted i god behold.
1402. 18. august Skara Sigge Larsson, væbner, kvitterer ridderen hr. Niels Svarteskåning for 36 mark svensk på hr. Klaus v. Vitzens vegne.
1402. 23. august Birger Trolle, væbner, sælger sin hustru Ingeborgs fædrene arvegods i Burtsberg, Kullhult, Flahult og Femsjö til væbneren Arvid Stensen.
1402. 30. august Schaaken Højmesteren for den tyske orden erklærer over for kong Albrecht af Sverige, at dronning Margrete ved forhandlingerne 25. juli har erklæret sig villig til at lade Lübeck og Hamburg afgøre striden om Visby, men ikke om selve Gotland, som hun nu forlanger udleveret, hvorfor han, da han nu skal sende udsendinge til Skåne, forlanger et hurtigt svar af kongen.
1402. 30. august 1402. 30. august, APD II 150 nr. 1026, også trykt Svenskt Dipl. IV 84 nr. 2937, paven stadfæster bestemmelser af biskop Niels af Vesterås, udelades i Dipl. Dan. som vedrørende interne svenske forhold.
1402. 1. september Uppsala Hr. Gerhard Snakenborg kvitterer dronning Margrete for 200 lødige mark, som hun skyldte for det gods, som han, hans broder Heine Snakenborg, og hans søster Anne havde solgt til hende.
1402. 1. september Borgmestre og rådmænd i staden Lübeck, der har erfaret, at nogle af højmesterens udsendinge efter resultatløse forhandlinger med dronning Margrete om Gotland er vendt hjem fra Kalmar, beder højmesteren om inden 29. september at give dem det endelige svar til dronningen om Gotland, som hun har anmodet om.
(1)402. 1. september Lübeck anmoder de preussiske stæder om at bevæge højmesteren til påny at sende udsendinge til Kalmar med et endeligt svar til dronning Margrete.
1402. 1. september Johan Krummese oplader alt sit gods i landsbyerne Gross-Rümpel, Rohlfshagen og Neritz i Oldesloe sogn og overalt i Holsten til brødrene Gerhard, hertug af Slesvig, Albrecht og Henrik, grever af Holsten.
[e. 1402. 1. september] De preussiske stæder svarer på Lübecks brev af 1402. 1. september, nr. 443, at de har opfordret højmesteren til at fastholde, hvad han tidligere har skrevet til dem om Gotland.
1402. 1. september 1402. 1. september, Rep. nr. 4521; året er fejl for 1452, cf. Rep. 2. rk. nrr. 174 og 266.
1402. 5. september 1402. 5. september, APD VII 194 nr. 5602, cf. også Repert. Germ., Verz. II sp. 603, udelades i Dipl. Dan., da Johannes de Denemarken er hjemmehørende i Köln stift.
1402. 11. september Malmø Mogens Madsen i Køge sælger sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø
1402. 11. september Malmø byting Tingsvidne af Malmø byting, at Mogens Madsen, bymand i Køge, har solgt sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø
[1402. 18. september] Notits i højmesterens regnskabsbog om udbetaling til sine udsendinge til dronning Margrete.
1402. 20. september S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9., der sender sin udsending Ludovico Baglioni, junker fra Perugia, ad regna Dacie Swecie et Norwergie af hensyn til kirkens sager, bemyndiger ham til at modtage, hvad kollektorer og underkollektorer har indsamlet af penge og rørligt gods i disse riger, og give dem kvittering.
1402. 20. september Hr. Jens Andersen kvitterer sin broder Aksel Andersen for al gæld undtagen de 24 mark sølv, for hvilke broderens gods i Skåne var pantsat.
1402. 20. september Divitz Brødrene Klaus van Vitzen, ridder, Fikke og Herman van Vitzen kvitterer hr. Niels Svarteskåning, ridder, for den sikkerhed, han har stillet angående et åbent brev om 1000 lødige mark for dronning Margrete.
1402. 20. september S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. anmoder alle gejstlige og verdslige myndigheder, gennem hvis områder hans udsending Ludovico Baglioni, junker fra Perugia, skal rejse, om at være ham behjælpelig under hans rejse til landene Tyskland samt rigerne Böhmen, Danmark, Sverige, Norge og Polen.
1402. 21. september Tideke Høviske, borger i Lund, sælger en gård sammesteds til Jakob Skytte.
1402. 22. september S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9. pålægger biskoppen af Lübeck at indskærpe fornævnte kollektorer og underkollektorer, der er udtrykt i fornævnte brev 1), at de inden en bestemt frist skal indbetale til Ludovico Baglioni, hvad de har indsamlet, da denne har udtrykt frygt for, at de skal nægte det.
1402. 22. september Lübeck Jens Lydekesen og Didrik Keseberg, borgere i Flensborg, stadfæster, at Bo Smed, borger sammesteds, har pantsat en hest til Konrad Brekewolt for 6 mark lybsk.
1402. 23. september Roskilde Biskop Peder af Roskilde skøder al sin ret i Skuldelev samt bispetienderne af Skuldelev, Gerlev, Kyndby og Skibby og en gård i Sæby til sankt Laurentii kapel i Roskilde domkirke til gengæld for det gods, som afdøde biskop Niels havde skænket i Ods, Ars, Skippinge og Tuse herreder, og henlægger kapellet til præbenden Osted.
1402. 25. september Tingsvidne, at Tideke Høviske skøder en gård i Lund til sin medborger Jakob Skytte.
1402. 27. september Falsterbo Henrik Westhof, borgmester i Lübeck, og Jakob Jerchow, borger og lybsk foged i Falsterbo, anmoder borgmestre og rådmænd i Reval om at hjælpe Johan v. Hachede med at få det gods udleveret, som hans broder Reimer, der druknede ved Bornholm, havde efterladt sig hos Arnold Sassenberg, rådmand i Reval.
1402. 29. september Stegeholm Katerine, enke efter Bo Jönsson, sælger til hr. Bengt Nilsson forskelligt gods i Södermanland, Öster- og Vestergötland, Småland og Halland, som hun havde fået dels ved arv dels som sin morgengave.
1402. 1. oktober Oluf Jensen, bymand i København, pantsætter halvdelen af en gård i sankt Petri sogn i København til Morten Gregersen i Bagsværd for 32 mark sølv.
[1402.] 2. oktober [1402.] 2. oktober, Hingeston, Royal and Historical Letters 114 nr. 47, Peder Lykke til kong Henrik 4. af England, må henføres til [1404] 2. oktober, da Peder Lykke nævner dronning Margretes kamp for Gotland som overstået.
1402. 9. oktober Roskilde Peder Jakobsen Finkenoge, ridder, erkender at have lejet Roskilde sankt Clara klosters gods i Herlufmagle, dog undtaget gods tilhørende Helene Nielsdatter, enke efter ridderen hr. Bent Byg, for livstid samt til sønnen Jens Finkenoge, ridder, ti år efter hans og hans hustrus død mod en årlig afgift af fire pund korn til gengæld for en gave på 10 mark sølv til klostrets bygningsfond.
1402. 10. oktober Fogeder, tilsynsmænd, edssvorne, rådmænd og hele landet Ditmarsken slutter fred og venskab med indbyggerne i de tre lande Ejdersted, Everschop og Utholm. Disse kan frit rejse til og fra Ditmarsken, og Ditmarsken lover erstatning til dem, der lider skade under ophold i Ditmarsken. Begge parter lover at skride ind mod mordbrændere, kirkeranere og utugt.
1402. 18. oktober Helsingborg Kong Erik 7. af Pommern udsteder brev på rettertinget.
1402. 27. oktober Morten Gødikesen, borger i København, sælger sin gård nær sankt Nikolaj kirkegård til Aleksander Jensen.
1402. 1. november Klaus og Otto Spliet stiller i fællig sikkerhed på væbneren Erik Krummediges vegne over for væbneren Hartvig v. Owe angående 300 mark penge.
1402. 2. november Helsingborg Ærkebiskop Jakob af Lund, biskopperne Richard af Bangor, Hans af Slesvig, Peder af Roskilde, Knut af Linköping, Eskil af Ribe, Bo af Århus, Peder af Børglum, Jens af Odense og Niels af Strängnäs eftergiver alle, der besøger domkirken i Ribe og rækker den hjælpende hånd til dens bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
[1402]. 2. november Helsingborg Richard, biskop af Bangor, William Bourchier, ridder, Richard Derham, kong Henriks kapellan, og John Peraunt, serjeant-at-arms, meddeler den engelske konges råd, at de ikke før 10. oktober har kunnet påbegynde forhandlingerne om giftermålene, fordi dronning Margrete opholdt sig i Sverige, og beder rådet tage stilling til visse problemer om arvefølger, som ikke var afgjort i deres instruks.
1402. c. 2. november 1402. c. 2. november, Reg. Dan. nr. *3795, også Hingeston Royal and Historical Letters 125 nr. 50 og Dipl. Norv. XIX 786 nr. 647, dansk udkast til ægteskabskontrakt med det engelske kongehus, cf. [før 1402. 14. marts], nr. 333.
1402. 3. november Borgen Helsingborg Kong Erik 7. af Pommern takker kong Henrik 4. af England for den velvilje, hvormed hans udsending magister Peder Lykke, ærkedegn af Roskilde, er blevet modtaget, fremsender en række artikler til kongens overvejelse og fastsætter førstkommende 2. juli som termin for afslutning af ægteskabsforhandlingerne.
[1402. 3. november] Borgen Helsingborg Dronning Margrete takker kong Henrik 4. af England for den velvilje, hvormed hendes og kong Eriks udsending magister Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, er blevet modtaget.
[Omkr. 1402. 3. november] Dansk udkast til overenskomst mellem kong Erik 7. af Pommern og kong Henrik 4. af England.
1402. 4. november 1402. 4. november, Reg. Dan. nr. *3798, brev fra rådet i Visby til rådet i Reval, vedrører forholdet mellem Visby og Reval og udelades derfor i Dipl. Dan.
1402. 6. november Helsingborg Hr. Erik Erlandsen, lagmand i Västergötland, giver Peder Nielsen, kaldet Porse, fuldmagt til at råde over det gods i Sønderjylland, som Erik Erlandsen havde fået med sin hustru.
1402. 6. november Anders Gunnesen i Nösdala skøder på Göinge herredsting gods i Everöd til Åstred Madsen.
1402. 11. november Niels Olufsen Lunge og Oluf Olufsen Lunge, brødre, erkender at have solgt deres gård i Udstrup til deres broder ridderen hr. Anders Olufsen Lunge af Næsby.
1402. 14. november Galten herredsting Tingsvidne af Galten herredsting om, at hr. Svend Udsen, ridder, fik tingsvidnesbyrd mod Kristine Olufsdatter om, at hr. Mogens Myre, ridder, tidligere sammesteds havde skødet alt sit gods i Tordrup og i Brofjerding til hr. Stig Andersen, ridder.
1402. 20. og 23. november Paris Manuel 2. Paleologus, kejser over det østromerske rige, skænker dronning Margrete en flig af Jesu kjortel.
1402. 21. november Helsingborg Hertug Barnim 6. af Stettin slutter på egne og sin broder hertug Vartislav 7.s vegne forbund med kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete.
1402. 23. november Folmer Jakobsen Lunge, ridder, skøder Magleby, tre gårde i Varpelev og tre gårde i Tåstrup til biskop Peder af Roskilde.
[1402]. 25. november Roskilde Richard, biskop af Bangor, og John Peraunt, serjeant- at-arms, meddeler kong Henrik 4. af Englands råd, at de har indføjet en artikel i forhandlingerne ud over deres instruks for at forbedre deres stilling, og anmoder om yderligere underhold.
1402. 26. november Helsingborg Kong Erik 7. af Pommern pålægger ridderne hr. Hans Podebusk og hr. Anders Olufsen af Næsby, der strides om en lod i Gryde å mølle, at give møde om seks uger for kongens retterting med deres dokumenter.
1402. 28. november Näs kirke Ærkebiskop Henrik af Uppsala pålægger biskop Knut af Linköping inden seks uger at sørge for, at præsten Johan Kristiansson genindsættes i embede og beneficium, som denne har berøvet ham, og skaffe ham rettens oprejsning bl. a. for det fangenskab, som ridderen hr. Abraham (Brodersen) havde indsat ham i.
1402. 29. november København Jens Eskilsen af Skovsgård, ridder, sælger alt det gods i Totterup, som han havde arvet efter ridderen hr. Henrik Jensen af Ledøje, til biskop Peder af Roskilde.
[1402]. 8. december Westminster Kong Henrik 4. af England pålægger embedsmændene i the Exchequer at udbetale 500 mark, som kongen havde lånt, samt 20 pund, som biskoppen af Bangor havde lånt, og 50 pund, som magister Richard Derham havde lånt, til borgmesteren, fogederne og de gode mænd i Lynn.
1402. 9. december Udbetaling af £20 til Richard, biskop af Bangor, for dennes udgifter i forbindelse med en sendefærd til Danmark, Sverige og Norge vedrørende de dansk-engelske ægteskabsforhandlinger.
1402. 9. december S. Pietro i Rom Pave Bonifacius 9., som har udnævnt købmanden Johannes Galuani fra Bologna til kommissær for det apostoliske kammer bl.a. i kirkeprovinsen Bremen for at modtage, hvad kollektorerne dér havde indsamlet, befaler biskop Hans af Slesvig og kanikken Herman Skondelev i Erfurt at stævne og skride ind overfor dem, der ikke har indbetalt de skyldige beløb.
1402. 9. december Stralsund Peder fra Samsø og hans hustru Valborg har købt en livsvarig årlig afgift på ti mark af Herman Badisern. Efter den ene af ægtefællernes død nedsættes den årlige afgift til otte mark. Efter begge ægtefællers død skal hele afgiften anses for betalt.
1402. eller 1403. 13. december Evert Grubbe, væbner, sælger sin hustru Margretes arvegods i Stærkinge til biskop Peder af Roskilde og overdrager hende til gengæld eet bol jord i Vedskølle.
1402. 15. december Växjö Magnus Tärning og hans hustru Katerine Andersdatter sælger hustruens fædrene gods i Skäggalösa til ridderen hr. Abraham Brodersen for 20 mark svensk.
1402. 16. december Hr. Anders Mortensen Pep og Jens Andersen Grim sælger alt deres arvegods i Harjagers herred til Niels Svendsen af Ellinge.
1402. 16. december Lunds landsting Tingsvidne af Lunde landsting om, at hr. Anders Mortensen Pep og Jens Andersen Grim, dennes søn, har skødet alt deres arvegods i Harjagers herred til Niels Svendsen af Ellinge.
1402. 16. december Aringsås Cecilie Björnsdatter sælger alt sit gods i Vestbo herred til ridderen hr. Abraham Brodersen for 200 mark svensk, herunder Musegården i Mårenäs i Torups sogn.
1402. 28. december Broder Niels, abbed i Sorø kloster, pantsætter det gods i Bjergsted, der var pantsat til ham af fru Gertrud, enke efter ridderen hr. Erik Barnimsen, til biskop Peder af Roskilde.
1402. 30. december Niels Tof, abbed for franciskanerne i Odense, optager skomagersvendene sammesteds blandt deres velgørere og delagtiggør dem i ordenens gode gerninger.
1402 Brevudtog af Hamsfort vedrørende Odense.
1402 Peder Torkilsen sælger en grund i Næstved til hr. Erik Bydelsbak.
1402 Cecilie i Sallerup, Peder Pilts hustru, skænker i sit testamente to gårde i Stuby til Næstved sankt Peders kloster.
1402 Samme Cecilie skøder en grund i Stuby til Næstved sankt Peders kloster.
1402 Sjællands landsting Landstingsvidisse af fru Cecilies ovennævnte gave til Næstved sankt Peders kloster.
1402 Jakob Uffesen erklærer sig tilfreds med årligt at få 16 pund korn i indtægt af Næstved sankt Peders kloster.
1402 Kong Erik lader sit mageskifte med Næstved kloster besegle.
1402 Fru Ingeborg mageskifter gods i Skellebjerg til Niels Esbernsen Bille for gods i Tågerup.
1402 Fru Ingeborg overdrager landsbyen Tågerup til Næstved sankt Peders kloster og får en gård i Næstved og noget gods i Kalby i forpagtning på livstid.
1402 Sjællands landsting Ovennævnte gods i Tågerup blev skødet til Næstved sankt Peders kloster på Sjællands landsting.
1402 Fru Margrete, enke efter Henrik Skytte, skænker en hovedgård og seks andre gårde i Kyndby til Sorø kloster til sjælebod for sig og sine forfædre.
1402 Sjællands landsting Landstingsdom, at Sorø kloster har samme ret til fiskeri i Isefjorden som Henrik Staverskov og Aletze samt andre beboere i Ejby.
1402 Hamburgs kæmnerregnskab.
1402 Hildesheim Optegnelse om udgifter for staden Hildesheim til dronning Margretes musikanter.
1402 Jens Selin skøder Bodulv Ågesen sin gård i Malmø
1402 Kong Erik 7. af Pommeren giver sit samtykke til skiftet angående Gladsax og Gavnø
1402 Abbeden og klostersamfundet i Gavnø oplader deres rettighed i Gavnø til dronning Margrete.
1402 Anders Pedersen, hr. Stig Ågesen og Gustav Madsen oplader deres ret til Bussjø til dronning Margrete.
1402 Skånes landsting Landstingsvidne, at Bussjö tilhører kongen.
1402 Fikke og Karsten v. Westen oplader deres ret til Sæby på Lolland til dronning Margrete.
1402 Brev på jord i Halling og Randlev mark.
1402 eller 1407 Erik Jensen af Stadsgård skøder gods i Nebel til biskop Bo af Århus.
1402 Godskalk Rostrup pantsætter gods i Hads herred til biskop Bo af Århus.
1402 eller 1432 Skødebrev på ovennævnte gods.
1402 Vendsyssels ting Tingsvidne, at Cecilie, Hans Oms, oplader nogle breve på gods i Hørup til Niels Jonsen.
1402 Hr. Erik Nielsens brev på en gård i Hovstrup.
1402 Vidisse af skødning af gods til Børglum kloster.
1402 Provsten i Børglum bekender indløsning af en gård i Stride.
1402 Johan Skarpenberg skøder sit gods i Ljørslev sogn til Børglum kloster, jf. nr. 14139999012
1402 Fru Ellen Buggesdatter, enke efter hr. Kristian Vendelbo, skøder sit gods Lywnxwetth til Børglum kloster.
1402 Jens og Arild Madsen skøder en gård i Kalundborg til biskop Peder af Roskilde.
1402 Anders Pedersen af Svanholm skøder sit gods i Fensmark til biskop Peder af Roskilde.
1402 Hartvig Tralow skøder gods i Freerslev sogn til biskop Peder af Roskilde.
1402 Landstingsvidne om Hartvig Tralows skødning af gods i Freerslev sogn til biskop Peder af Roskilde, jf. nr. 14029999033
1402 Kristine Pilemand skøder sin ejendom i Sigersholm til biskop Peder af Roskilde.
1402 Anders Pedersen af Svanholm skøder sin andel i Borsjø gård til dronning Margrete.
1402 Hr. Hartvig Limbæk giver Jens Olufsen af Lykkesholm lov til at bygge en vejrmølle ved Jersore.
1402 Niels Bosen sælger en gård i Slagelse til Niels Pedersen.
1402 Brev om Stangerum og Mads Nielsen i Dalbyneder.
1402 Optegnelse om et brev på latin.
1402 eller 1403 Borgmester, råd og borgere i Fåborg skænker helligåndsklostret sammesteds et møllested nord for byen.
[1402-1409] Aksel Ubbesen skøder alt sit gods på Fyn, herunder hovedgården i Brembæk, til biskop Niels Jakobsen Lunge af Strängnäs.
[1402-1409] Hr. Didrik Heest pantsætter tre gårde i Allese.
1402 1402. ÆA. III 369 X 11, se 1402 el. 1403 13. december, nr. 492.
forrige næste