forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
(13)97. 3. januar Marienburg 259 Højmesteren for den tyske orden meddeler dronning Margrete, at hans stæder vil svare hende angående indbydelsen til at deltage i forhandlingerne i Kalmar 17. juni, og at han ikke kan give sikkert løfte om deltagelse med to udsendinge, og foreslår udsættelse af forhandlingerne.
1397. 6. januar 260 Oluf Tygesen Lunge af Atterup, væbner, pantsætter sin brydegård i Store-Torøje til hr. Folmer Jakobsen Lunge af Højstrup, ridder, for ti mark sølv.
1397. 7. januar Skara 261 Heine Snakenborg, ridder, erkender til dronning Margrete at have solgt gården Vädersholm med sted og bygning og al dens tilliggende og Kärr, Aspanäs, Skomakarebol, Säby, hele Hökerum, Fotvats mølle, Os mølle og ålefiskeriet i samme møllestrøm, en gård i Mastunga, hele Ekeslunda, en gård i Tomta, en stor gård i Ving, der hedder Övrabo, og en lille gård i Ving, samt alt det gods, som Heine Snakenborg havde ejet i Ving og Ving sogn, og erklærer sig tilfreds med det herfor oppebårne. Heine Snakenborg erkender herunder bl.a., at de 300 lødige mark, som her Niels Svarteskåning lovede ham på fornævnte dronnings vegne, er betalt. Blandt vidnerne nævnes hr. Niels Svarteskåning, ridder, og Klaus Doget, væbner.
1397. 8. januar Magdeburg 262 Henrik, provst, og hele kapitlet ved kirken i Magdeburg opgør alt, hvad der er indkommet i jubelafladens løbetid i de fire kirker i og uden for staden Magdeburg, til 2632 Schockgroschen og 8 grot Meissenmønt, fremdeles af lovligt forhindrede personer i stæderne Slesvig, Rostock, Stralsund og andetsteds 2525 mark lybsk.
1397. 11. januar Houlbjerg herredsting 263 Kristine Olufsdatter stadfæster, at hendes søster, fru Marina, gav gården Gullevskov til Tvilum kloster.
[1397]. 15. januar 264 Rådmændene i Lübeck meddeler borgmestre og rådmænd i de preussiske stæder, at dronning Margrete har indbudt dem til forhandlinger i Kalmar 17. juni, sender en kopi af deres svar herpå og venter at blive underrettet om det preussiske svar på en lignende indbydelse.
[1397. o. 15. januar] 265 Lübeck meddeler dronning Margrete som svar på hendes brev, at man ikke kan acceptere indbydelsen til forhandlinger i Kalmar på egen hånd, og erindrer om, at man ikke har fået svar på stædernes indbydelse til forhandlinger den 13. juli.
1397. 17. januar Skara 266 Lars Ulfsson, ridder, skænker sin gård i Ampna ved Ampnaholm til Varnhem kloster.
1397. 18. januar 267 Niels Pedersen Gris sælger alt sit gods i Over-Dråby til dronning Margrete.
1397. 19. januar 268 Godskalk, dekan, kannikker og kapitel ved kirken i Bremen forpligter sig til at holde kapitlerne ved sankt Willehad og sankt Ansgar kirker sammesteds samt præsteskabet ved Vor Frue og sankt Martins kirker skadesløse, fordi disse har tilsluttet sig førstnævntes appel til paven fra visse forudgåede skridt, der er foretaget og udført af Konrad Weylant, ærkedegn, som det siges, ved kirken i Slesvig, efter henstilling af Markvard Hoveman, om og angående et kanonikat og en præbende i vor kirke i Bremen, og som indbefattede straffe og bandlysnings-, suspensions- og interdiktdomme, og fra alle tynger, som man kan pådrage sig fra dem.
1397. 20. januar 269 Fikke Siker, væbner, kvitterer Henrik Altena, væbner, som værge for Eggert Altenas børn for den lod, der tilkom hans børn som mødrenearv efter hans afdøde hustru Katerine.
[1397. f. 25. januar] 270 Henneke Limbæk beder borgmestre og rådmænd i Lübeck om at meddele ham, om de preussiske stæder vil erstatte de ham påførte skader.
[1397]. e. 25. januar 271 Lübeck sender de preussiske stæder en afskrift af Henneke Limbæks brev og beder dem foreslå, hvad der skal svares.
[1397]. 28. januar 272 Lübeck besvarer de preussiske stæders brev om forhandlingerne i Kalmar med dronning Margrete og om fredeskibene i den kommende sommer og sender på ny en afskrift af deres svar til dronningen.
1397. 1. februar 273 Hamund Pedersen, væbner, sælger sin gård i Føllenslev til Jens Assersen Brims, væbner.
1397. 2. februar 274 Hr. Johan v. Thienen, drost i Sønderjylland, og seks riddere og væbnere bevidner, at Hartvig Breyde og hans hustru Anna på Ny herredsting har skødet alt, hvad hun har arvet efter sin fader, søster og broder, samt mulig arv efter hendes moder til hendes broder Erik Krummedige.
1397. 2. februar 275 Katerine, abbedisse, og hele konventet i Gudhem kloster kvitterer Jens Falk af Vallø, væbner, hans forældre Eskil Falk og fru Kristine samt hans farfader Bo Falk og dennes forældre for alt det gods på Sjælland og Møn, navnlig Kagstrup og Østermark, som de har haft i varetægt for klostret, samt for alt, hvad de har oppebåret deraf.
1397. 3. februar 276 Hr. Klaus Kerle Rønnow erklærer sammen med seks væbnere, at Johan v. Thienen på Ny herredsting har skødet Erik Krummedige alt sit gods i dette herred med undtagelse af gården i Brunsbøl.
1397. 10. februar 277 Hertug Gerhard 6. af Slesvig stadfæster Haderslev stadsret og giver borgerne ret til at lade deres kvæg græsse på Erlev mark, Vandling mark og Nørre-Marstrup mark.
(13)97 11. februar 277M Reg. Dan. nr. *3549-3550, nu også trykt Mekl. UB. XXIII 185-87 nr. 13064-65, udelades i Dipl. Dan., da de ikke er rettet til kong Erik af Sverige, men til hertug Erik af Mecklenburg, søn af kong Albrecht af Sverige.
1397. 14. februar Kalundborg 278 Barnum Eriksen af Skarresholm, ridder, pantsætter sit gods i Reerslev til væbneren Herman Fleming for 23 mark sølv.
1397. 14. februar 279 Troels Nielsen, kantor i Ribe, afgør ved dom, hvad der hører til Skanderup kirkes bygningsfond, og hvad der hører til sognepræstens bord.
1397. 15. februar Borgen Axevall 280 Harald Lake erkender af hr. Niels Svarteskåning, ridder, på dronning Margretes vegne, at have oppebåret fuld betaling for sin gård i Lanna, en gård i Birgerstorp og et møllested sammesteds i Ås sogn i Ås herred, hvilket gods han har solgt til fornævnte dronning Margrete.
1397. 17. februar Borgen Axevall 281 Dronning Margrete, af Guds nåde datter af Valdemar Danekonge, der har givet Gudhem kloster hele Hökerum, Fotvats mølle, Os mølle, og ålefiskeriet i samme møllestrøm, Vädersholm gård og sted, Kärr, Aspanäs, Skomakarebol, Säby, en gård i Mastunga, hele Ekeslunda, en gård i Tomta, en stor gård i Ving, der hedder Övrabo, og en lille gård i Ving og alt det gods, som Heine Snakenborg havde ejet i Ving og Ving sogn, erklærer, at abbedissen og konventet sammesteds har indvilget i at overlade hende godset for livstid for 10 mark svensk årligt til afholdelse af den tidligere aftalte daglige messe.
1397. 18. februar Skara 25 282 Biskop Torsten af Skara og kapitlet sammesteds fritager på dronning Margretes forbøn hr. Niels Svarteskåning, ridder, og Mikkel Nilsson, væbner, for alle krav angående de skader, de i krigstiden har påført dem, kirken og dens klerke.
1397. 5. marts 283 Abbed Jens af Bækkeskov mageskifter med Peder Nielsen af Kälkestad, så at denne får tre gårde i Kälkestad.
1397. 7. marts Linköping 284 Peter Thomasson og ridderen Ivar Nilsson, lagmand i Östergötland, dømmer på Åkerbo herredsting hr. Peder Ågesen til at tilbagegive Hemming et stykke flandersk klæde og 12 øre penge, som han har røvet fra denne, samt at bøde 40 mark for ranet.
1397. 12. marts Helsingborg 285 Kong Erik indrømmer og giver hr. Abraham Brodersen kronens rettigheder i gods tilhørende hr. Peder Sigvidsen Ribbing, der døde som rigets fjende, på samme måde som kong Oluf allerede havde gjort det, eftersom brevene herpå var brændt ved Ås klosters brand.
1397. 13. marts Lübeck 286 Johan, provst i Lübeck, forkynder som udpeget pavelig voldgiftsdommer det store band over Walter, Markvard Oms søn, lægmand i Odense stift, for alle gejstlige i Lübeck, Odense og Slesvig stifter på henstiling af Degenhard, toldopkræver i Lübeck og befuldmægtiget for klostret i Zarrentin, på dettes vegne.
1397. 18. marts 287 Anker Knudsen sælger alt sit gods i Åtte til Henneke Limbæk.
1397. 19. marts Båg herredsting 288 Tingsvidne af Båg herredsting om, at væbneren Henrik Walsrode Altena har fået vidnesbyrd om, at noget gods i Flemløse, kaldet Lales jord, var tilskødet ham, og at han havde besiddet det ukæret i fem år.
1397. 19. marts Helsingborg 289 Peder Nielsen af Husøn og hans søster fru Ingeborg, repræsenteret ved hendes ægtemand, hr. Bertold van Osten, skifter deres fædrene og mødrene gods samt arven efter deres broder Hans, således at Peder får alt gods øst for Øresund, og Ingeborg får alt gods vest for Øresund.
[o. 1397. 19. marts?] 290 Brev, udstedt af Peder Nielsen af Husøn.
1397. 21. marts Køge 291 Kong Erik 7. af Pommerns låsebrev til sig selv på gods i Hårslev og Forlev.
(13)97. 21. marts Marienburg 292 Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
1397. 21. marts 292M Reg. Dan. nr. 2941; Rep. nr. 4106, se nr. 295.
1397. 22. marts Åsum herredsting 293 Tingsvidne af Åsum herredsting om, at Gerhard Andersen Ryning har fået vidnesbyrd om, at hr. Niels Ryning, ridder, aldrig har afhændet eller pantsat eller forbrudt Rønninge Søgård og Rønninge fang, og at han døde på sin gård og begravedes i Rønninge kirke.
[e. 1397. 22. marts] 294 Gerhard Ryning erklærer alle tingsvidner angående Rønninge Søgård, Rønninge fang og Rønninge holm for magtesløse.
1397. 24. marts Skånes landsting 295 Tingsvidne af Skånes landsting om, at Bent Vestesen for henved 15 år siden havde skødet Laxmand alt sit gods.
1397. 24. marts 296 Bytingsvidne om, at Niels Gudmundsen har skødet en gård i Lund til Mikkel Ingemarsen Degn, notar ved Lundegård.
1397. 25. marts 297 Biskop Peder af Roskilde giver hr. Niels Ivarsen kvittering for Gjorslev len samt for hans andel i biskoppens mellemværende med Jens Absalonsen.
[1397-1408]. o. 25. marts 298 En ukendt skøder alt sit gods i Toksværd til hr. Anders Olufsen Lunge af Næsby, ridder.
1397. 30. marts S. Pietro i Rom 299 Pave Bonifacius 9. bemyndiger ærkebiskop Henrik af Uppsala til at ophæve de bandlysningsdomme, som Ingemund Igerleir, provst i Uppsala, har fældet mod Arnold Stuke og Nicolaus Milies fra Schwerin og Ratzeburg stifter, høvedsmænd for fetaljebrødrene, der under krigen mellem dronning Margrete og kong Albrecht af Sverige tog biskop Tord af Strängnäs til fange, medens han var på vej til forhandlinger med dronningen.
1397. 3. april Næstved 300 Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Niels Jakobsen en gård i Skuderløse, der er pantsat til denne.
1397. 5. april 300M Acta Pont. VII 181 nr. 5590, pave Bonifacius 9. udnævner bl.a. abbeden i Hiddensee kloster i Roskilde stift til værneherre for Johannes Swalenberg, provst i Schwerin, udelades i Dipl. Dan. som vedrørende interne forhold på Hiddensee.
[1397. e. 11. april] 301 Optegnelse af staden Kampen om, at fire mænd er idømt bøder for at have forladt flåden i København.
1397. 12. april 302 Niels Gudmundsen sælger en gård i Lund til Mikkel Ingemarsen Degn, ærkebiskoppens notar ved Lundegård.
1397. 15. april Lübeck 303 Henrik Pladeslager, borger i Horsens, erkender at skylde Gobelinus Schoneke knap 100 mark.
1397. 16. april 304 Tingsvidne om, at Oluf Borg og Niels Vinter, borgere i Lund, har solgt en gård sammesteds til Povl Åstredsen.
1397. 16.-20. april 305 Bytingsvidne om, at Oluf Troelsen, præst i Stehag, skøder en gård i Lund til Jens Karlsen.
(13)97. [e.] 29. april Marienburg 306 Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
1397. 1. maj 307 Evert Moltke af Veksø, væbner, sælger sin gård i Roskilde sankt Povls sogn til Jens Nielsen den yngre, borger i Roskilde.
1397. 3. maj 308 Broder Mads, abbed i Næstved sankt Peders kloster, kvitterer Henneke Olufsen af Søholm for seks nobler, som denne skyldte ham på klostrets vegne.
1397. 5. maj Slangerup 309 Kong Erik 7. af Pommern tildømmer sig selv gods i Vejleby og Orebjerg.
1397. 5. maj Lübeck 310 Everhard, biskop af Lübeck, stadfæster oprettelsen af et vikardømme indstiftet af Burchard von Hildesheim, Andreas Holste, Henrik Bonehorst og Bernhard Braunschweig, borgere i Lübeck, befuldmægtigede eller forstandere, på folkemålet kaldet oldermænd, for sammenslutningen af lybske købmænd, der besøger landet Skåne i kongeriget Danmark, såvel i egne som i hele forangivne sammenslutnings navne ved sankt Marie kirke i Lübeck og fastsætter vilkårene for patronatsrettighederne.
1397. 8. maj Lund 311 Ærkebiskop Jakob af Lund overdrager efter præsentation af fru Kristine, enke efter ridderen hr. Jakob Mus, præsten hr. Peder Jensen Danmark det alter i Malmøs sognekirke, som er indstiftet af den afdøde.
1397. 10. maj Slet herredsting 312 Tingsvidne af Slet herredsting om, at fru Lene, enke efter Anders Glob, overdrager Peder Andersen Munk på ridderen hr. Kristian Vendelbos vegne Brøndum og Brøndum fang for 300 mark lybsk.
1397. 16. maj Ribe 313 Jens Helt, ærkedegn, Troels Nielsen, kantor, og hele kapitlet i Ribe udlejer med samtykke af skolemesteren hr. Niels Søbo et grundstykke i Skolegade til brødrene Peder og Jon Pedersen for livstid.
1397. 17. maj 314 Detmar Tidemansen, borger og rådmand i Ribe, slutter forlig med abbed Svend i Løgum kloster om to grundstykker i Ribe.
1397. 20. maj Oldesloe 315 Gerhard, af Guds nåde hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, billiger sammen med eksekutorerne af Jakob Krumbekes testamente, at det kloster, der ifølge dennes bestemmelser skulle oprettes i Ahrensbök som præmonstratensernonnekloster, ændres til at være et kartheusermunkekloster.
1397. o. 20. maj Lübeck 316 Werner Hoop erkender at skylde Gudmund Birgersen Degn 600 mark lybsk. Denne erkender, at indførelsen må slettes, når Werner Hoop fremlægger kvitteringsbrev, hvilket sker i forbindelse med et andet brev fra Malmø.
1397. 22. maj S. Pietro i Rom 317 Kardinalkollegiets kammermester Henricus, kardinalpresbyter af Sta. Anastasia, kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for betaling af en del af hans servispenge og giver ham udsættelse til juledag med resten.
1397. 22. maj 318 Optegnelse om fordeling mellem kardinalerne af ærkebiskop Jakob af Lunds indbetaling af en del af hans servispenge.
1397. 26. maj Sakskøbing 319 Rigens kansler tildømmer Absalon Mogensen gods i Lille-Reersø.
[1397. o. 27. maj] 320 De preussiske stæder spørger Lübeck, om forhandlingerne den 10. juni ikke kan udsættes, men tilføjer, at de, hvis dronning Margrete eller hendes udsendinge agter at deltage, alligevel også vil komme.
1397. 30. maj 321 Svend Ødensen, sognepræst i Lyngby, pantsætter et grundstykke, der var pantsat til hans fader Øden Bager af Jens Friis, til Jens Larsen, kannik i København.
1397. 1. juni S. Pietro i Rom 322 Pave Bonifacius 9. reserverer et kirkeligt beneficium med eller uden sjælesorg, hvortil biskopperne af Lübeck og Roskilde samt kapitlets medlemmer og præsterne i Roskilde har overdragelsesretten, for Gotfred Pribitz, præst i Roskilde stift.
1397. 1. juni S. Pietro i Rom 323 Pave Bonifacius 9. pålægger provsterne ved kirkerne i Schwerin og Ratzeburg og dekanen ved kirken i Breslau at indføre Gotfred Pribitz i et kirkeligt beneficium, hvortil biskopperne af Lübeck og Roskilde samt kapitlets medlemmer og præsterne sammesteds har overdragelsesretten.
1397. 9. juni Opensten 324 Jon Godebonde pantsætter alt det gods, som hans hustru Ragnhild havde arvet efter sin broder Magnus Grød, til ridderen hr. Abraham Brodersen for 100 mark svensk.
1397. 10. juni 324M Mekl. UB XXIII nr. 13073 noten, transsumpt udstedt af Nicolaus Bowerstorp, 'clericus Ottoniensis dyocesis' og kejserlig notar, på foranledning af provst Arnold Swerstorp og kapitlet i Güstrow, om ærkedegnen Nicolaus vom Werders brev af 1397 27. februar om et præbende ved kirken i Schwerin, udelades af Dipl. Dan. som vedrørende interne schwerinske kirkelige forhold.
1397. 10.-16. juni Lüneburg 325 Grev Erik af Hoya, to riddere, tre væbnere samt tre borgmestre i Braunschweig, repræsenterende hertugerne Bernhard og Henrik af Braunschweig-Lüneburg, og borgmestre og rådmænd i Lübeck og Hamburg, repræsenterende Lüneburg, mægler forlig mellem disse to parter. Som medlovere for overholdelse af aftalen skal hertugerne bl.a. stille hr. Gerhard, hertug af Slesvig, medens Lübeck og Hamburg er Lüneburgs medlovere.
1397. 11. juni Ålborg 326 Niels Mobæk, præst, Jens Vendelbo og Peder Andersen Munk samt borgmestre og rådmænd i Ålborg m.fl. bevidner, at fru Lene, enke efter Anders Glob, har overdraget ridderen hr. Kristian Vendelbo Brøndum og Brøndum fang.
1397. 12. juni 327 Mathias Håkonsson, bymand i Jönköping, sælger alt sit gods i Rommunås i Malmbäck sogn til ridderen hr. Abraham Brodersen for 20 mark penge.
1397. 15. juni Osterhof 328 Hertuginde Elisabeth af Mecklenburg vælger sin fætter hertug Gerhard 6. af Slesvig til formynder.
1397. 15. juni Rostock 329 Staden Rostocks udgifter i krigen med dronning Margrete.
1397. 17. juni 330 Hertug Gerhard af 6. Slesvigs genbrev til nr. 328.
1397. 17. juni Stralsund 331 Predbjørn Podebusk, ridder, og Hans Podebusk, væbner, brødre, erkender på egne og deres frænkes, jomfru Zyslawe Podebusks, vegne at have oppebåret 500 mark stralsundsk for den store skov ved Putbus.
[1397. f. 23. juni] 331M Reg. Dan. nr. *3559, nu også trykt Hanserec. IV 390 nr. 408, hvori omtales, at den unge konge ligger ved Gotland, udelades i Dipl. Dan. som vedrørende kong Albrecht af Sveriges søn Erik.
1397. 23. juni 10 332 Kjeld Kjeldsen sælger alt det gods i Nørrejylland, som han arvede efter Knud Hågensen, til Peder Andersen Munk.
1397. 23. juni Kalmar 333 Ærkebiskopperne Jakob af Lund og Henrik af Uppsala samt en række danske og svenske biskopper eftergiver alle, der i from hensigt søger Vor Frue kirke i Århus, 40 dage af den dem pålagte kirkebod, hvilket stadfæstes af biskop Bo af Århus.
[1397] 25. juni Slagelse byting 334 Tingsvidne af Slagelse byting om, at Jakob Godere, borger sammesteds, har skødet sin gård i Bredegade til Sigvard Mogensen, borger sammesteds.
(13)97. 26. juni Haag 335 Hertug Albrecht af Bayern, greve af Holland, overdrager Stefan Janssen fogediet på Staverns fed i Skåne.
1397. 29. juni Plön 336 Gerhard af Guds nåde hertug af Slesvig vidimerer grev Adolf 7. af Holstens gavebrev til Ahrensbök kloster af 1390. 10. januar (trykt Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. VI 603 nr. 858). Og til vidnesbyrd om, at vi har set dette, er vort segl hængt under vort brev med vor fulde viden. Givet på vor borg Plön i det Herrens år 1397 på apostlene sankt Petrus' og sankt Paulus' dag i nærværelse af de hæderlige mænd herrerne Johan Hogenskild, kannik i Slesvig, Niels Bekker og Eggert Itzehude, vore skrivere og notarer, og de strenge og faste mænd, herrerne Wulf Marskalk også kaldet Biter, Skakke Rantzau, riddere, og Grove Reventlow og Detlev Rixtorp, væbnere, vore kære råder og tjenere, som vidner til ovenstående.
(13)97. 2. juli Danzig 337 Reces af de preussiske stæders dag i Danzig.
1397. 3. juli 338 Ærkebiskop Jakob af Lunds og ni andre biskoppers indulgensbrev til dem, der besøger Bosjø kloster.
[1397.] 3. juli 338M Reg. Dan. nr. *3560, Albrecht Russe til de preussiske stæder om 42 skibe, der er sejlet fra Gotland for muligvis at overrumple Stockholm, udelades i Dipl. Dan. som vedrørende svenske forhold.
[1397. f. 6. juli] Viborg 339 Ivar Lykke, ridder, beder hr. Peder Finkenoge, ridder, om at overgive Henneke Olufsen det åbne brev, som denne har givet ham på Magleby og andet gods i Flakkebjerg herred for 400 mark, da han har gjort fyldest for pengene.
1397. 6. juli Kalmar 340 Ærkebiskop Jakob af Lund og syv biskopper giver Dreslette kirke et afladsbrev.
(13)97. 6. juli 341 Dronning Margrete beklager over for hansestæderne, at hun intet yderligere har hørt om de forhandlinger, der skulle afholdes 13. juli, ligesom hendes brev fra Lödöse om forholdsregler mod sørøverne heller ikke er besvaret.
1397. 6. juli 342 Hr. Absalon Pedersen, hr. Mogens Munk og Niels Svendsen skøder og afhænder nogle arvelodder i Skullerup og andetsteds til hr. Johan Olufsen af Søholm mod andet gods.
1397. 12. juli Danzig 343 Konrad v. Jungingen, højmester for den tyske orden, stadfæster alle rettigheder, nåder og friheder, som fra gammel tid er givet og tildelt for kommende tider af den allerhøjeste fyrste, kongen af Danmark, som de beviseligt og åbent kan dokumentere er sket med rette og redeligt, for ridderne og væbnerne i Harrien og Wirland til gengæld for deres tro tjeneste.
1397. 13. juli Kalmar 344 67 danske, svenske og norske rigsråder erkender, at de på alle tre rigers vegne har fuldbyrdet kong Eriks kroning i Kalmar den 17. juni; de erklærer kong Erik troskab og lover at forholde sig med hensyn til de dem betroede slotte og len, således som han og dronning Margrete har fastsat vilkårene.
1397. 13. el. 20. juli Kalmar 345 Unionstraktat mellem Danmark, Sverige og Norge, udstedt af to ærkebiskopper, to biskopper, en provst og 12 riddere.
1397. 16. juli Deventer 346 Notits i staden Deventers regnskaber om udbetaling til Johan van Limburg, der var rejst til Haag med Deventer bys brev angående gods indskibet til Skåne.
1397. 22. juli Vilmnitz 347 Nicolaus Horst, præst i Vilmnitz, eksimerer kapellet på Vilm. Blandt vidnerne nævnes Johan Heyden, hr. biskoppen af Roskildes official på Rügen.
1397. 23. juli Malmø byting 348 Tingsvidne af Malmø byting om, at Lars Bjørnsen har solgt et grundstykke i den vestlige del af Malmø til Bent Unge.
1397. 23. juli Stralsund 349 Gerhard og Michael Papenhagen, brødre, og Jakob Braunschweig, borgere i Stralsund, præsenterer som patronatsejere hr. Henrik Bolt, præst i Schwerin stift, for biskoppen af Roskilde med bøn om kanonisk indsættelse i et ledigt vikardømme.
1397. 29. juli 350 Tyge Jensen Vispe af Tessebølle, væbner, skøder en gård i Hyllie til kapitlet i Lund mod afholdelse af en årtid i koret for sig og sin hustru Cecilie.
1397. 30. juli Lund 351 Åge Nielsen af Barsebäck, væbner, skøder sin gård i Remmarlöv til kapitlet i Lund til fornyelse af årtiden for sin afdøde broder Peder Nielsen, kannik i Lund.
1397. 30. juli 352 Tue Skov og hans hustru Margrete Nielsdatter lejer et stenhus med tilhørende grundstykke nær Horstorv i Ribe af kapitlet sammesteds.
1397. 3. august 353 Broder Johannes Waxthorp, prior i Newcastle, johanniterordenens generalvisitator i Danmark og Sverige, og Jens Henzesen Lund, johanniterprior i Eskilstuna, erklærer, at relikviegemmet med biskop Eskils relikvier blev åbnet på deres befaling, og at den lille del af gemmets indhold, der udtoges som gave til dronning Margrete, er ægte.
1397. 14. august 354 Ide Pedersdatter af Gladsax kvitterer Bjørn Pedersen Skytte for hans regnskabsaflæggelse som foged over hendes gods i Skåne.
1397. o. 16. august Lübeck 355 Johan Horborg og Bernhard Goldensee erkender at skylde Niels Buterfelt, kannik i Slesvig, 100 mark lybsk.
1397. o. 16. august Lübeck 356 Lydeke v. Flensborg, skrædder, og Konrad Greve, harniskmager, erkender at skylde Henrik van dem See, provst i Slesvig, 60 mark lybsk.
1397. 19. august Segeberg 357 Greverne Albrecht og Henrik af Holsten giver deres samtykke til oprettelse af et kartheuserkloster i Ahrensbök. Heri nævnes Gerhard hertug af Slesvig og greve af Holstens tilslutning til klostrets oprettelse.
1397. 20. august Skanør 358 Johan Breyde kvitterer dronning Margrete for 100 nobler, som hr. Stig Ågesen, ridder, høvedsmand i Skanør og Falsterbo, havde betalt ham på hendes vegne.
1397. 23. august 359 Håkon Oddesson, præst i Hössna, sælger sine gårde i Paddæthorp til ridderen hr. Abraham Brodersen.
1397. 24. august S. Pietro i Rom 360 Kardinalkollegiets kammermester Henricus, kardinalpresbyter af Sta. Anastasia, kvitterer biskop Peder af Roskilde for betaling af en del af hans servispenge og giver ham udsættelse til 15. august med resten.
1397. 24. august 361 Katerine Valdemarsdatter skøder alt sit og sin afdøde søn Magnus Grøds gods i Kind til ridderen hr. Abraham Brodersen.
1397. 28. august Bornhøved 362 Greverne Albrecht og Henrik af Holsten slutter overenskomst med hertug Gerhard 6. af Slesvig om en tredeling af Holsten, Stormarn og Femern, ligesom man tilsikrer ham hertugdømmet Slesvig uantastet de næste ni år.
1397. 28. august Bornhøved 363 Hertug Gerhard 6. af Slesvigs genbrev til forrige nr.
1397. 28. august Plön 364 Hr. Henrik v. Siggem, marsk, Klaus Kerle og en række riddere og væbnere samt hr. Johan Værkmester, sognepræst i Oldenburg, bevidner, at hertug Gerhard 6. af Sles vig oplader al den ret til arve- eller pantegods i hertugdømmet Slesvig samt i Holsten, Stormarn og Femern til hertuginde Elisabeth af Mecklenburg, som denne tidligere har opladt til ham.
1397. 1. september Ribe byting 365 Biskop Eskil af Ribe bevidner, at præsterne Niels og Esger Lund, brødre, på bytinget har skødet deres fædrene gård i sankt Hans gade til hr. Lave Madsen, kannik i Ribe, til brug for kapitlet sammesteds.
1397. 1. september 366 Peder Porse sælger sit gods i Raved til Peder Eriksen af Solvig.
(13)97. 5. september 367 Danzig giver Arnold Molter, borgmester i Putzig, anbefalingsbrev til biskop Peder af Roskilde angående arvegodset efter Johan Wentland, død i Dragør.
1397. [e.] 8. september Lübeck 368 Reces af hansedagen i Lübeck.
1397. 16. september 369 Notits i staden Deventers regnskaber om udbetaling til deres sendebud, der bragte brev til Lübeck med advarsel til de borgere, der opholdt sig i Skåne.
1397. 17. september Malmø byting 370 Tingsvidne af Malmø byting om, at Lars Mogensen af Jylland havde opladt og skødet nogle adkomstbreve på en gård i Malmø, kaldet Skagemands ladegård, til hr. Niels Ivarsen af Hevringholm, ridder.
1397. 18. september 371 Henneke Preen oplader til biskop Peder af Roskilde det brev, han havde fået af den gamle hr. Henning Podebusk, og som lyder på de resterende penge for Dronningholm, samt hvad arv der kan tilfalde ham efter hans hustru, fru Beke.
[o. 1397. 18. september] 372 Palle Jensen oplader den ret, han arvede efter fru Beke, Henneke Preens hustru, til biskop Peder af Roskilde.
1397. 19. september Roskilde byting 373 Tingsvidne af Roskilde byting om, at Evert Moltke af Veksø, væbner, skøder sin fædrene gård i Roskilde sankt Povls sogn til Jens Nielsen den yngre, borger sammesteds.
1397. 20. september Plön 374 Gerhard 6., hertug af Slesvig, og greverne Albrecht og Henrik af Holsten opgør deres gæld, således at hertug Gerhard 6. på egne og sin afdøde farbroder grev Klaus' vegne skylder 25400 mark lybsk og greverne tilsammen 2600 mark.
1397. 21. september Malmø 375 Tideman Skiller kvitterer dronning Margrete og Hans Walraven, foged i Malmø, for 120 lybske mark.
1397. 22. september Lunds landsting 376 Landstingsvidne om, at Lars Mogensen af Jylland har opladt hr. Niels Ivarsen af Hevringholm de åbne breve, hvormed dennes fader, hr. Ivar Nielsen, havde skødet Lars Mogensens moder sin gård i Malmø.
1397. 25. september Roskilde domkirke 377 Niels Bille, Roskildebiskoppens official, afsiger slutdom i en strid mellem Jon Jonsen, evig vikar i Roskilde, og Evert Moltke af Veksø, væbner, om landsbyen Måløv.
1397. 28. september Lund 378 Tue Galen af Näsbyholm, ridder i Skåne, sælger arven efter sin afdøde datter Ingefred, nemlig fjerdedelen af Hyby og Hyby fang, som skal tilfalde ham efter fru Marina Jensdatter af Hybys død, til hr. Niels Ivarsen af Hevringholm, ridder.
1397. 28. september 379 Tue Galen af Näsbyholm, ridder i Skåne, sælger sit gods i Sällshög, som han arvede efter sin afdøde datter Ingefred, til hr. Niels Ivarsen af Hevringholm, ridder.
1397. 29. september 380 Tue Galen af Näsbyholm og Niels Ivarsen af Hevringholm skifter godset efter afdøde Jakob Absalonsen og hans hustru Ingefred.
1397. 30. september 381 Hertuginde Elisabeth af Mecklenburg, datter af afdøde grev Klaus af Holsten, oplader alle lande, len, borge, breve og andet, der er tilfaldet hende efter hendes fader, til hertug Gerhard, hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, dog med undtagelse af hendes livgeding, indtil hun gifter sig igen.
1397. 2. oktober S. Pietro i Rom 382 Kardinalkollegiets kammermester Henricus, kardinalpresbyter af Sta. Anastasia, kvitterer biskop Tetze af Odense for betaling af resten af hans servispenge.
1397. 2. oktober 383 Optegnelse om fordeling mellem kardinalerne af biskop Tetze af Odenses indbetaling af den resterende del af hans servispenge.
1397. 4. oktober Gurre 384 Vidnesbyrd udstedt af ærkebiskop Jakob af Lund, biskop Peder af Roskilde og 17 adelige om, at kong Erik 7. af Pommern 11. juli var mødt for alle tre rigers råd i Kalmar og der havde fremført sin klage mod Svend Sture og Sommer; men da disse ikke mødte, fastsattes en 12 ugers frist, som nu er forløbet, uden at de er fremmødt.
1397. 6. oktober Urnehoved landsting 385 Tingsvidne af Urnehoved landsting om, at hertuginde Elisabeth af Mecklenburg, datter af afdøde grev Klaus af Holsten, skødede hertug Gerhard 6. af Slesvig al den ret til sin afdøde faders og hendes slægtninge greverne Henriks og Adolfs pantegods, der var tilfaldet hende efter hendes faders død, hvad enten det ligger i eller uden for hertugdømmet Slesvig.
1397. 6. oktober Urnehoved landsting 386 Tingsvidne af Urnehoved landsting om, at hertuginde Elisabeth af Mecklenburg, datter af afdøde grev Klaus af Holsten, skødede hertug Gerhard 6. af Slesvig alt pante- og arvegods i hertugdømmet Slesvig og alt andet gods inden eller uden for hertugdømmet, der var tilfaldet hende efter hendes faders død.
1397. 6. oktober Urnehoved landsting 387 Tingsvidne af Urnehoved landsting om, at hertuginde Elisabeth af Mecklenburg, datter af afdøde grev Klaus af Holsten, pantsatte hele hertugdømmet Slesvig og Sønderjylland til hertug Gerhard 6. af Slesvig for 400000 lødige mark.
[1397. e. 6. oktober] 388 Hr. Konrad Buk giver rådet i Wismar garanti i anledning af dettes brev til Skælskør for Johan v. Ülsen.
1397. 9. oktober 389 Peder Jensen, kaldet Degn, bymand i Ystad, pantsætter tre boder i sin gård i Ystad til Peder Absalonsen i Vimarp for ni mark sølv.
1397. 11. oktober 390 Oluf Pant, dekan, Jakob Knudsen, provst, magister Peder Lykke, ærkedegn, Jens Ovesen, kantor, og hele kapitlet i Roskilde oplader Køge og Volborg herred, der var pantsat til dem af dronning Margrete for 3000 engelske guldnobler, til biskop Peder af Roskilde mod årligt at måtte oppebære manddrabsboden og 50 mark sølv af bispens cathedraticum.
1397. 11. oktober 391 Biskop Peder af Roskilde erklærer at have oppebåret 3000 engelske guldnobler af kapitlet sammesteds og overgiver til gengæld dette manddrabsboden og 50 mark sølv af cathedraticum.
1397. 11. oktober 392 Staden Utrecht udsteder en forordning om salg af sild, herunder også om salg af sild fra Skåne.
1397. 12. oktober 393 Wulf Wulflam, borgmester, og Bernhard van dem Rode, rådmand i Stralsund, erkender at have lånt 750 mark stralsundsk af dronning Margrete.
1397. 13. oktober 394 Peder Sten af Huseby kvitterer dronning Margrete for 30 mark lødigt sølv, for hvilke Esbwndorp i Horns herred havde været pantsat til ham.
1397. 14. oktober 395 Niels Ivarsen af Hevringholm, ridder, pantsætter Skagemands ladegård i Malmø til Mikkel Jonsen, bymand sammesteds, for 70 mark sølv; men hvis han ikke kan hjemle den, pantsætter han ham sin anden gård sammesteds, som tidligere var pantsat til denne for 60 mark sølv, således at den samlede sum er 130 mark sølv.
1397. 15. oktober Rom 396 Bertrandus de Aruassano, pavelig kapellan og auditør, stævner sankt Johannes nonnekloster ved Slesvig for sig for at forsvare sig mod anklager fra Jens Odeslo, sognepræst i Kalleby.
1397. 20. oktober Iersleuæ 397 Biskop Johannes af Christopolis giver Hårslev kirke et afladsbrev.
1397. o. 20. oktober Lübeck 398 Werner Hoop og Reineke Ratelbant opløser et kompagniskab, som de havde imellem sig angående en afregning med dronning Margrete.
1397. 29. oktober Roskilde 399 Roskildebiskoppens official pålægger præsten ved Veksø kirke at påminde Evert Moltke af Veksø, væbner, om inden 30 dage at betale 100 mark sølv til hr. Jon Jonsen, evig vikar i Roskilde, som hans svigerfader afdøde hr. Bo Dyre, ridder, uretmæssigt havde oppebåret af vikardømmets gods i Måløv.
1397. 31. oktober 400 Niels Lang skænker en gård i Röinge til Bosjø kloster.
1397. 5. november 401 Hertug Albrecht af Bayern, greve af Hennegau, Holland og Zeeland, sender en udsending til Zweder van Heenvliet, skatmester på Voorne, om skibe fra Skåne.
1397. 6. november Søholm 402 Kong Erik 7. af Pommern stadfæster dronning Margretes gave til Vor Frue kloster i Roskilde på Kelstrup i Ods herred, som hun havde købt af hr. Ture Knudsen og hans arvinger.
1397. 6. november 403 Kong Erik 7. af Pommern stadfæster dronning Margretes gave til Sorø kloster omfattende Kattrup og Kuserup.
1397. 6. november S. Pietro i Rom 404 Pave Bonifacius 9. tillader ridderen Erik Bydelsbak og hans hustru Bodil at lade holde messe før daggry.
1397. 6. november S. Pietro i Rom 405 Pave Bonifacius 9. tillader Erik Bydelsbak, ridder, og hans hustru Bodil at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
1397. 7. november 406 Hertug Albrecht af Bayern, greve af Hennegau, Holland og Zeeland, sender en udsending til tolderne i Geervliet og Iersekeroord om sild fra Skåne.
1397. 8. november S. Pietro i Rom 407 Pave Bonifacius 9. eftergiver alle, der besøger helligkorsaltret i Århus domkirke på en række festdage eller rækker en hjælpende hånd til dets bevarelse, et bestemt antal år og dage af den dem pålagte kirkebod.
1397. 8. november S. Pietro i Rom 408 Pave Bonifacius 9. eftergiver alle, der besøger Roskilde domkirke på en række festdage eller rækker en hjælpende hånd til dens bevarelse, et bestemt antal år og dage af den dem pålagte kirkebod.
1397. 8. november S. Pietro i Rom 409 Pave Bonifacius 9. stadfæster biskop Peder af Roskildes indstiftelse af helligkorsaltret i Århus domkirke, der var sket, mens han var biskop af Århus.
1397. 10. november 410 Herman Osenbrugge, skomager, borger i Ribe, forpagter halvdelen af Ribekapitlets grundstykke ved sankt Peders gildes stenhus for en årlig afgift på tre skilling grot.
1397. 11. november 411 Grev Albrecht af Holsten og Schauenburg kvitterer dronning Margrete for 300 mark lybsk.
[1397]. 11. november Quévy 412 Biskop Tetze af Odense og biskop Johan af Slesvig, dronning Margretes udsendinge, giver afkald på al retslig forfølgelse i anledning af, at de på rejse fra Paris blev taget til fange af hertug Vilhelms mænd, der anså dem for hamburgere.
(13)97. o. 11. november 413 Opgørelse over, hvad borgere fra Kampen har mistet ved hollændernes kaperier, herunder fortegnelse over skibslaster, indladet i Dragør og Malmø.
1397. 12. november 414 Katerine, enke efter hr. Henning Berg, ridder, kvitterer dronning Margrete for 400 lødige mark, for hvilke gården Orebirk og Skam herred havde været pantsat til hende og hendes afdøde mand.
1397. 13. november 415 Lydeke Rosenhaven og hans hustru, Mektilde, pantsætter det gods, de har arvet efter Regner Barnekow, til Jens Pedersen af Løgismose på den betingelse, at godset skal tilfalde Jens Pedersen, såfremt det ikke indløses inden førstkommende 6. januar.
1397. 13. november Stralsund 416 Testamente af Timme Swarte, borger i Stralsund.
1397. 24. november 417 Optegnelse om udgift for staden Frankfurt am Main til en rejse til Mainz med biskoppen af Slesvig.
1397. 25. november Køge 418 Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Peder Jensen halvdelen af landsbyen Rårise og en gård i Sædder, som er tilfaldet denne med hans hustru Kristine efter hendes første ægtefælle Jakob Olufsen.
1397. 27. november Roskilde 419 Biskop Peder og kapitlet i Roskilde kvitterer dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern for ethvert krav, som bispedømmet eller kapitlet måtte have til kronen både fra kong Valdemars tid og senere med hensyn til København, Rügen og Møn samt forskelligt gods på Sjælland.
1397. 2. december Lollands landsting 420 Vidnesbyrd af 29 adelige om, at hr. Absalon Andersen på Lollands landsting påklagede det skifte, der var foretaget mellem hr. Niels Ivarsen på hans hustrus vegne og nævnte Absalon Andersen og hans brødre.
1397. 5. december Nykøbing 421 Hertugerne Barnim 6. og Vartislav 8. af Stettin kvitterer kong Erik 7. af Pommern for 2000 mark stralsundsk, som de har oppebåret gennem hr. Mikkel Rud, kong Eriks hofmester, og Lars Jensen, høvedsmand på Nykøbing.
1397. 6. december 422 Roskildebispens official bandlyser Evert Moltke af Veksø, væbner, der har nægtet at betale Jon Jonsen 100 mark sølv, som uretmæssigt var oppebåret af vikardømmets gods i Måløv, og pålægger præsten i Veksø at forkynde bandlysningen.
1397. [f. 7. december] 423 Kong Erik 7. af Pommerns indførelsesbrev i det i nr. 424 nævnte gods i Gimlinge.
1397. 7. december Ringsted 424 Kong Erik 7. af Pommerns låsebrev til prioren og brødrene i Antvorskov kloster på gods i Gimlinge.
1397. 9. december Lübeck 425 Everhard, biskop af Lübeck, kundgør grundlæggelsen af kartheuserklostret i Ahrensbök. I beretningen om grundlæggelsen omtales den uvilje, indbyggerne på Femern i Odense stift nærede imod greverne af Holsten. Efter at have overvundet denne modvilje besluttede man at grundlægge et nonnekloster i Ahrensbök. Men efter greverne Adolfs og Henriks død havde bl.a. hr. Gerhard, hertug af Slesvig og greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, ønsket et augustinerkloster oprettet. Imidlertid havde ovennævnte biskop med testamenteeksekutorerne og priorer fra Erfurt, Eisenach og Hildesheim forhandlet om oprettelse af et kloster af en strengere orden, hvorfor biskop Everhard meddeler privilegier til og opregner underhold for et kloster af kartheuserordenen i Ahrensbök.
1397. 9. og 20. december 426 Biskop Johannes af Christopolis, stedfortrædende biskop for biskop Tetze af Odense, giver Sønder-Broby og Hårby kirker afladsbreve.
(13)97. 10. december Ringsted 427 Dronning Margrete meddeler Danzig, at hertugerne Barnim 6. og Vartislav 8. af Barth har været hos hende for at mægle forhandlinger med Mecklenburg, og beder den forhøre sig hos højmesteren og de preussiske stæder, om man ikke skal samarbejde om at få fjernet fetaljebrødrene enten ved forhandlinger eller med magt.
1397. 13. december 428 Bent Pedersen, borger i Lund, skænker med samtykke af sin hustru Kristine sin gård i Bredegade sammesteds til Lunds kirkes bygningsfond mod afholdelse af to årtider i domkirkens kor.
1397. 21. december 429 Søster Kristine Bodatter, priorinde for Roskilde sankt Agnete kloster, udlejer med samtykke af forstanderen hr. Jens Flak, præst, klostrets gård i Vindebode til præsten hr. Mads Madsen Hvid og hans søster Katerine Madsdatter for to skilling grot årligt.
1397. o. 21. december Lübeck 430 Bertold Plote sælger halvdelen af en klædeskærerbod i Falsterbo til hr. Goswin Klingenberg.
1397. o. 21. december Lübeck 431 Bertold Plote sælger to skomagerboder i Falsterbo til hr. Goswin Klingenberg.
[1397. 27. december - 1398. 5. februar] 432 Notits i staden Deventers regnskaber om afkortning i en pengesum udbetalt til køb af fed i Skåne.
[1397]. 29. december 433 Staden Köln meddeler staden Zierikzee, at 5 1/2 læster sild fra Skåne tilhørende nogle af dens borgere er blevet frataget dem om bord i et skib fra Kampen og ført til Zierikzee, og beder om, at de må blive givet tilbage til ejerne.
1397 434 Cecilie, Peder Pilts hustru, skænker sin gård i Stuby til Næstved sankt Peders kloster.
[1397] 435 Everhard Swinge skøder et stenhus i Næstved til hr. Erik Bydelsbak.
1397 436 Hamburgs kæmnerregnskab.
1397 437 Optegnelse om udgift for staden Zutphen til en sendefærd til Dragør.
1397 438 Johan Gingst og hans søn Nicolaus sælger et halvt bodested blandt slagterboderne i Falsterbo til Bernhard Wardenberg.
1397 439 Nicolaus Grelle og Herman Gransebyt lover at holde rådmændene i Stralsund skadesløse for deres brev angående det gods, Nicolaus Glashagen havde efterladt sig ved sin død i Trelleborg.
1397 440 Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Henneke Moltke gods i Højet og andet gods på Lolland og Langeland.
1397 441 Biskop Peder af Roskilde sælger Falkendal til dronning Margrete.
1397 Gurre 442 Hr. Predbjørn Podebusk sælger og oplader Dronningholm til dronning Margrete og kronen.
1397 Søborg 443 Kong Erik 7. af Pommerns rettertingsbrev om, at hr. Predbjørn Podebusk oplod Dronningholm til dronning Margrete og kronen.
1397 Gurre 444 Brødrene hr. Predbjørn og hr. Hans Podebusk oplader alle Henneke Preens breve på Dronningholm til dronning Margrete og kronen.
1397 Søborg 445 Kong Erik 7. af Pommerns rettertingsbrev om, at fru Taleke, Borante Podebusks enke, oplod al sin arv til hr. Predbjørn Podebusk.
1397 Slangerup 446 Kong Erik 7. af Pommerns rettertingsbrev, hvorved det gods i Volborg herred, som hr. Henning Podebusks arvinger havde med urette, blev tildømt kronen.
1397 447 Byen Grenå bevidner, at Jakob Nielsen Kirt og hans hustru skøder deres gods i Åstrup til Øm kloster efter deres død.
1397 448 Jakob Nielsen Kirts skødebrev på tre gårde i Åstrup.
1397 449 Ingeborg Puder skøder Vorsø til Horsens kloster.
1397 450 Kong Erik 7. af Pommerns låsebrev på Østergård i Kasted.
1397 451 Niels Torbensen skøder Hvam mølle til Niels Pedersen.
1397. 451M ÆA. III 265, årstallet skal rimeligvis være 1408, cf. ÆA. III 259 A 51 og 267 A 167.
1397 452 Svend Pedersen, rådmand i København, udlejer et stykke jord sammesteds til en præst på Falster.
1397 453 Kong Erik 7. af Pommern stadfæster dronning Margretes skøde på Saltø.
1397 454 Anders Pedersen af Svanholm pantsætter gods i Volborg og Ringsted herreder til biskop Peder af Roskilde.
1397 455 Biskop Peder af Roskilde erkender at have gods i pant i Volborg og Ringsted herreder af Anders Pedersen af Svanholm.
1397 456 Ide Pedersdatter, enke efter Torkil Nielsen, skøder en gård i Simrishamn til biskop Peder af Roskilde.
1397 457 Hans Jakobsen pantsætter en gård i Holmstrup til Antvorskov kloster.
1397 458 Niels Esbernsen Bille har Antvorskov klosters gods i Hallelev afgiftsfrit.
1397 459 Jens Jakobsen pantsætter sin gård i Sørbylille til Antvorskov kloster.
1397 460 Jakob Henningsen Skytte sælger sit gods i Sludstrup til Antvorskov kloster.
1397 461 Henning Ottenhusen kvitterer for 500 mark, som Antvorskov klosters gods i Næsby var pantsat til ham for.
1397 462 Brev om en gård i Ribe og Jested mølle.
1397 463 Hartvig Tralow sælger sit gods på Fyn til hr. Johan Olufsen af Søholm.
1397 464 Antvorskov kloster giver Niels Kare fuldmagt til at indløse en gård i Næstved.
1397 465 Hr. Hemming, præst i Gerlev, skænker en gård i Slagelse til Antvorskov kloster.
1397 466 Peder Sten lejer et stykke jord af Antvorskov kloster.
1397 467 Prioren i Antvorskov kloster forlener Siger Grønneberg med en gård i Slagelse.
1397 468 Siger Grønneberg lejer et stykke jord af Antvorskov kloster.
1397 469 Kong Erik 7. af Pommern tager biskoppen af Århus og kannikkerne sammesteds under sin beskyttelse og giver dem en række friheder.
1397 470 Sten Nielsen sælger sin hovedgård i Holmby til sin broder Niels Sten.
1397 471 Elene Gudserksdatter skænker jomfru Marias alter i Bosjø kloster to gårde i Häggenäs.
[o. 1397] Skånes landsting 472 Tingsvidne af Skånes landsting om, at Margrete, enke efter Heine af Vintrie, væbner, skøder landsbyen Svenstorp ved Trelleborg til Simon og Jens Pedersen, borgmestre i Trelleborg.
[1397-1400] 473 Dronning Margrete forlener hr. Folmer Jakobsen Lunge med kronens gods i Lundby og Sundby på Falster.
[1397-1400 el. 1401] 474 Niels Svendsen Krag kvitterer hr. Folmer Jakobsen Lunge og hr. Hans Podebusk for 50 lybske mark.
[1397-1405] 475 Evert Moltke af Veksøs brev til hr. Jens Falk på gods i Bjæverskov herred.
[1397-1406] 476 Jens Thomsen, ridder, høvedsmand på Rosborg, skænker Løgum kloster de penge, for hvilke klostret havde pantsat sit gods i Arnum, Vollerup og Bylderup til ham, mod at han og hans hustru Ingerd må beholde godset for livstid.
[1397-1408] 477 Anders Olufsen af Næsby giver hr. Folmer Jakobsen Lunge fuldmagt til at deltage i et søskendeskifte med hr. Anders Olufsens brødre.
[1397-1412] 478 Dronning Margrete forlener hr. Folmer Jakobsen Lunge med Volborg herred på livstid.
[1397- o. 1415] 479 Hartvig Tralow pantsætter to gårde i Allerslev til hr. Hans Podebusk.
[1397- o. 1416] 480 Tingsvidne om, at Kalvsgård i Sønder-Bjert sogn tildømmes Ribe domkapitel.
[1397- o. 1416] 481 Hr. Jens Thomsen giver afkald på eventuelle rettigheder i ovennævnte gård.
[1397- o. 1416] 482 Hr. Johan Olufsen af Lykkesholm skøder fem gårde på Fyn til et vikardømme i sankt Hans kloster i Odense.
[1397-1418] 483 Hr. Predbjørn Podebusk tillader hr. Bernike Skinkel at indløse en gård i Vigerslev.
[1397-1418] 484 Hr. Jens Lille skøder sit arvegods i Skinnerup til hr. Bernike Skinkel.
[1397-1418] 485 Konrad Kødmanger, borger i Flensborg, sælger gods i Skovby og Skam herreder til hr. Bernike Skinkel.
[1397-1418] 486 Peder Nielsen af Ørsted pantsætter en gård i Bastrup til hr. Bernike Skinkel.
[1397-1418] 487 Sakse Olufsen skøder to gårde i Tellerup til hr. Bernike Skinkel.
[1397-1418] 488 Fru Elisabeth Valdemars indrømmer hr. Bernike Skinkel at indløse noget gods i Skydebjerg sogn.
[1397-1418] 489 Povl Nielsen af Jersore oplader Jersore til hr. Bernike Skinkel.
[1397-1418] 490 Jakob Nielsen skøder sit gods på Fyn til hr. Bernike Skinkel.
[1397-1446 el. 1447] 491 Knud Nielsen af Tofta pantsætter tre gårde i Filborna til hr. Absalon Pedersen.
[1397-1446 el. 1447] 492 Hr. Absalon Pedersen køber tre gårde i Filborna.
1397 Kong Erik af Pommern skænker Grimstrup til et kommende kloster.
forrige næste