forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1379. 1. januar 476 Kåre Pedersen pantsætter sit gods i Kartofte til Absalon Mogensen.
1379. 1. januar 477 Svend og Peder, kanniker og værger for kirken i Lund, erklærer, at dekanen Mogens Nielsen har betalt Ivar Nielsen, bymand i Malmø, 80 mark sølv i rede penge for dennes gård, der dels var skænket, dels solgt til bygningsfonden, og pantsætter gården for 60 mark sølv til dekanen og forpligter sig til for de resterende 20 mark at lade to årtider afholde i højkoret for dekanen og dennes forældre.
[1379. o. 1. januar] 478 Mogens Nrelsen, dekan i Lund, forpligter sig til at overholde aftalerne om årtider og messer for den gård, han havde i pant for 60 mark sølv.
1379. o. 1. januar 479 Eler Burow og Timme Juncvrouwenvord lover at holde rådmændene i staden Stralsund skadesløse for deres brev til Henning Podebusk den ældre angående to trediedele af arvegodset efter hr. Johan Nydasken, sognepræst i Reerslev.
1379. 9. januar 480 Klaus Dankenhagen skøder sit gods i Fru Alstad til Peder Nielsen.
[1379]. 16. januar Marienburg 481 De preussiske stæder svarer hansestæderne, at de ikke kan deltage i den til 13. marts fastsatte hansedag på grund af krig med Litauerne, at de har overtalt højmesteren til ikke at lægge hindringer i vejen for englænderne, at den hidtil opkrævede pundtold beløber sig til 1900 mark preussisk, at de overlader dem fredeliggørelsen af havet indtil 24. juni, og beder dem udskyde sagen med Langelow og brødrene Hagen til samme tidspunkt.
1379. 26. januar 482 Broder Leonardus, munk i Clairvaux og kollektor i Danmarks, Sveriges og Norges riger af hjælpen til paven, kvitterer Vårfruberga kloster for otte lybske gylden.
1379. [28. januar – 13. maj] 483 Nicolaus Elsholt erkender som arving efter Henrik Westfal, 'som blev henrettet i Skåne', at have oppebåret 159 mark af Henrik v. d. Zenen, som denne skyldte den henrettede, og frafalder i fællig med sine medlovere alle yderligere krav.
1379. 3. februar Hammershus 484 Ærkebiskop Niels af Lunds testamente.
1379. 7. februar Randers byting 485 Tingsvidne af Randers byting om, at Simon Jonsen har skødet sin gård i sankt Mortens sogn i Randers til Jens Tordsen Skytte.
1379. 20. februar 486 Borgmestre og rådmænd i Randers erklærer, at Jens Tordsen Skytte har gjort fyldest vedrørende retssager for manddrab, voldshandlinger og andre forseelser, begået i byen.
1379. 21. februar Avignon 487 Pave Clemens 7.s kammermester ærkebiskop Petrus af Arles pålægger en række kollektorer, herunder biskop Henrik af Øsel, kollektor i Danmark, Sverige og Norges riger, at indbetale, hvad de har indsamlet, til Petrus Gervasii, borger i Belley.
1379. 22. februar – 1380. 21. februar 488 Notits i Rostocks kæmnerregnskab om udbetaling til Frieholt og hans fæller, som førte hr. Blomensten, dronning Margretes høvedsmand, til Damgarten.
1379. 24. februar 489 Jens, provst, Oluf, ærkedegn, Albert, kantor, Jakob Povlsen, Jakob Hennekesen og Semund Jensen, kanniker i Roskilde, vidimerer kong Olufs brev af 1376 9. maj.
1379. 11. marts Roskilde 490 Wilken Depenbrok, borger i Roskilde, sælger sin gård til ridderen hr. Henning Podebusk, Danmarks riges drost.
1379. 17. marts 491 Brødrene Hartvig og Lyder Krummedige sælger deres tiende i Hackeboe til klostret i Itzehoe. Blandt garanterne 'Segebod og Erik, brødre, kaldet Krummedige'.
1379. 20. marts 492 Konrad Moltke, høvedsmand på Vordingborg og Stegeborg, kvitterer Herlug Brimle for betalingen for gods i Ring.
1379. 13. april Rom 493 Peder Sigvidsen, der er undervejs til den hellige grav, skænker alt sit gods i Sønderhalland, herunder Vapnö og Torup, til Vadstena kloster.
1379. 13. april 494 Gerike Slef, Oluf Skomager, Mads Hemmingsen og Werneke Brunswig bevidner over for kong Oluf, at Køneke Skrædder efter kongens befaling er indført i sin gård i Køge.
1379. 17. april Marienburg 495 Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
137[9]. 17. april Ringsted 496 Kong Oluf giver Køneke Skrædder låsebrev på den gård i Køge, han har arvet.
[1379]. 2. maj 497 Rådmændene i Elbing meddeler rådmændene i Danzig, at de endnu ikke har været i stand til at videresende den pundtold, der var opkrævet i Königsberg, Skåne og Braunsberg, og erklærer sig endvidere villige til at tage vare på en fange, som havde dræbt en dansker i Helsingør.
1379. 2. maj 498 Oluf, ærkedegn i Roskilde, meddeler, at Atte Attesen, slagter, hans hustru Cecilie og deres søn Peder for retten har pantsat deres grund i Vindeboderne vest for sankt Jakobs kirke til Jens Ebbesen for seks skilling grot.
1379. 3. maj 499 Rådmændene i Greifswald erklærer at have sluttet forlig mellem Konrad Kannengeter og Gerhard Rubenow angående deres mellemværender og transsumerer Konrad Kannengeters brev af 1370 26. januar og Gerhard Rubenows brev af 1370 9. marts.
1379. 12. maj Lund 500 Mogens, udvalgt ærkebiskop af Lund, stadfæster kapitlets privilegier.
1379. 12. maj Nykøbing på Falster 501 Henning Podebusk, Danmarks riges drost, og fire riddere og fire væbnere bevidner, at fru Margrete af Højet, enke efter Erik Sjællandsfar, har erkendt at skylde ridderen hr. Evert Moltke, Danmarks marsk, 100 mark sølv, og at hun herfor har pantsat alt sit gods på Lolland og Langeland med undtagelse af en gård i Horslunde, der er henlagt til kirken.
1379. 19. maj 501M Reg. Dan. nr. *3041, også trykt i C. Nyrop, Danmarks Gilde- og Lavsskraaer I 128 nr. 17, udelades i Dipl. Dan., da statuterne ikke har form af diplom.
1379. 22. maj 502 Holger Gregersen af Vittskøvle, ridder, overlader fru Elene Ingemarsdatter sit gods i Gårds herred.
1379. 25. maj 503 Jens Larsen Fient pantsætter tre gårde i Sønder-Vedby, Bjørup og Systofte til Anders Sjundesen af Kærstrup.
1379. 1. juni Trolle-Ljungby 504 Mogens, udvalgt ærkebiskop af Lund, gør vitterligt, at Torben Pedersen, ridder, og fru Kristine, hans søster, enke efter ridderen hr. Jens Truedsen, er enedes om at skifte arven efter deres moder fru Gyde Lavesdatter.
1379. 13. juni Sønderhald herredsting 505 Tingsvidne af Sønderhald herredsting om, at Gertrud Nielses, enke efter Niels Jensen Mackeprang, har skødet alt sit gods i Vester-Alling sogn til Mads Madsen, ridderen hr. Jens Andersens foged, på dennes vegne.
[1379]. 16. juni Westminster 506 Kong Richard 2. af England pålægger efter indgivet ansøgning i forårsparlamentet (1379. 25. april til 27. maj) Thomas Percy, admiral i de nordlige egne, Thomas Rust, John Hesildene, John Scarborough og Robert Rust fra Blakeney at foretage opkrævning af en afgift af al skibsfart, herunder 'alle andre skibe, både og fartøjer, der drager over havet inden for nævnte admiralsområde, lastet med alle købmænds gods til Preussen, Norge eller Skåne eller til et eller andet sted i nævnte lande på den anden side havet, seks pence af hver tung last for rejsen frem og tilbage', til opretholdelse af et forsvar til søs af kysten omkring Scarborough mod franske kapere.
1379. 24. juni Lübeck 507 Hansestædernes afregning af pundtolden hjemme og i Skåne for tidsrummet 1378 3. februar – 25. november.
1379. [e.] 24. juni Lübeck 508 Reces af hansedagen i Lübeck.
[o. 1379. 24. juni] 509 Skrædderne og kræmmerne i Skåne klager over hinanden vedrørende handelen med klæde, lærred og andre købmandsvarer.
1379. 26. juni Ringsted 510 Erik Pileman, Bo Dyre, ridder, Jens Olufsen af Ramsø og Nosselman Soldere erklærer, at hr. Barnum (Eriksen), ridder, har betalt Hemming Jensen 7½ mark sølv for en mølle i Uglerup og modtaget kvittering.
1379. 2. juli el. 20. december Hamburg 511 Rådmændene i Hamburg beder rådmændene i Flensborg om at foranledige, at det af den afdøde Johan Gropengeter efterladte gods overgives til Didrik Snelze, borger i Hamburg, til hvem den afdødes arvinger har opladt det.
1379. 10. juli Lund 512 Dronning Margrete erklærer, at hendes strid med Lundekannikerne er bragt til afslutning, og lover, at hun og hendes embedsmænd, så længe hun har Lindholm, ikke skal afkræve dem og deres tjenere skat ud over den retmæssige stud og leding.
1379. 12. juli Hamburg 513 Rådmændene i staden Hamburg beder rådmændene i Danzig om at hjælpe Johan Stormers befuldmægtigelse til at komme i besiddelse af en sum penge for to læster sild, indladet i Skåne, som skulde have været ført til Lübeck, men som uretmæssigt blev sejlet til Danzigs havn.
1379. 15. juli Köln 514 Broder Konrad v. Braunsberg, johanniternes ordensmester i Tyskland, indsætter Elias, stedfortræder for Albrecht v. Igenhusen, prior i Antvorskov, og Jens Henzesen, johannitermunk, til visitatorer og reformatorer af klostret i Eskilstuna samt til at undersøge sagen om tilfangetagelsen af dette klosters prior Anders Wulf.
1379. 18. juli 515 Oluf, ærkedegn i Roskilde, bevidner, at Peder Gad, bymand i Slangerup, for retten har erkendt at have lejet alt sankt Agnete klosters gods i Sundbylille pā en række nærmere fastsatte betingelser.
1379 25. juli 515M Reg. Dan. nr. *3044, udelades af Dipl. Dan. som vedrørende interne forhold pa Gotland.
1379. o. 25. juli 516 Johan Emekens, Johan Timmesen og Tideman Marlow lover at holde rådmændene i Stralsund skadesløse for deres brev angående arvegodset efter Nicolaus Poppendorp, der var død i Viborg.
1379. 30. juli 517 Vidne, udstedt af Gøde Bentsen, foged i Skåne, m.fl. om, at Klaus Dankenhagen, Peder Haraldsen og Bonde Gregersen bortsælger ni gårde i Fru Alstad.
1379. 1. august 518 Rådmænd og borgerskab i Ribe meddeler alle fyrster, stormænd og øvrige indbyggere i Danmarks rige, at deres tidligere medrådmand Jakob Jensen, der har bemægtiget sig stadens segl, udstedt breve dermed til egen fordel, overfaldet og såret Kristian Frellesen, samt plyndret stadens gods, er flygtet fra Ribe, og beder om, at alle vil skærme staden mod denne forræder.
1379. 1. august 519 Oluf, ærkedegn, og hele kapitlet i Ribe bandlyser Jakob Jensen, der har optrådt som borgmester, for hans voldsgerninger, men erklærer ikke at ville anklage ham på livet, og at det ikke er med deres vilje, hvis en sådan anklage rejses på grundlag af deres vidnesbyrd.
1[3]79 1. august 520 Kåre Pedersen af Hillested skøder sit gods i Kartofte til Absalon Mogensen af Krenkerup.
1379. 15. august 521 Bent Byg, ridder, i Gunderslev pantsætter det gods, som han har fra sin hustrus moder fru Kristine i Søholm, til Ture Jensen for 10 mark sølv.
1379. 15. august 522 Benedikte Mogensdatter sælger sit arvegods i Fru Alstad til Veste Hågensen.
1379. 19. august Güstrow 523 Gerhard v. Strunken, provst ved kirken i Güstrow, pålægger efter opfordring af Konrad Popelvitz, gejstlig i Roskilde stift, alle sognepræster, deres vikarer og alle andre gejstlige i stæderne og stifterne Roskilde og Schwerin at lyse det store band over Povl Smaard, lægmand i Roskilde stift, som har siddet en tidligere bandlysningsdom overhørig.
1379. 20. august 524 Henneke Limbcek, ridder, af Trøjborg, erkender at skylde abbed og menige konvent i Løgum kloster 150 mark lybsk, for hvilke han skænker dem al verdslig jurisdiktion i Alslev by og Kumled mark, samt en toft i Bjerndrup.
1379. 20. august Ryd kloster 525 Broder Niels, abbed i Ryd kloster, pålægger som apostolisk udpeget dommer gejstligheden i en række danske og nordtyske stifter atter at bandlyse Niels Slet fra Gudumlund.
1379. 29. august 526 Bent Nielsen, kannik i Lund, dekan i Halland, pantsætter sit gods i Rävige til Jens Tagesen i Faurås for 10 mark sølv.
1379. 10. september 527 Esger Skjalmsen, sognepræst i Sønder-Lem, skoder kapitlet i Ribe en toft uden for den østre port for sin årtid.
1379. 12. september Jarschenberg landsting 528 Notarialvidne om, at Burchard v. Giekau, vikar i Rendsborg, og grev Henrik 2. af Holstens official og kapellan, på rettertinget har indført herr Johan v. Bokholt, provst i Neumünster-Bordesholm kloster, på klostrets vegne i besiddelse af landsbyen Loop. 'Dette er handlet på landstinget kaldet Jarschenberg, nævnte Bremen stift, i nærværelse af de hæderværdige og gode mænd, herr Johan Weremester, præst, Segebod Krummedige, Hartvig Krummedige, væbnere, Johan Ottensen, Didrik Wittorp, Reimar Kule af Ellerdorf, Tideke v. Ennekedorp, Detlev Bredenbeke, Henrik v. Brake, Markvard Gripenhagen, lægmænd i nævnte Bremen stift, der særligt er tilkaldt og udbedt til det fornævnte'.
1379. 14. september 529 Helene, enke efter Niels Jensen, der har valgt sin begravelse i Løgum kloster, testamenterer dette alt sit gods i Bylderup sogn.
1379. 20. september 530 Bo Dyre, ridder, giver drosten hr. Henning Podebusk fuldmagt til at indløse to gårde i Neble, som han har pantsat for seks mark sølv, og erkender herefter at skylde drosten ti mark sølv.
1379. 28. september 531 Fru Sofie Holgersdatter, enke efter hr. Oluf Jensen, testamenterer en gård i Hesselby til Sorø kloster.
1379. 3. oktober S. Pietro i Rom 532 Pave Urban 6. stadfæster Æbelholt klosters privilegier.
1379. 14. oktober S. Pietro i Rom 533 Pave Urban 6. pålægger provsten ved kirken i Güstrow at undersøge den klage, som Konrad Popelvitz, gejstlig i Roskilde stift, har rejst mod Walter Vruwenlof, præst, og to lægmænd fra Schwerin stift, som efterstræber ham på hans gods.
1379. 15. oktober 534 Edle Konstantinsdatter skænker en vandmølle i Emislöv til Bosjø kloster.
1379. 15. oktober S. Pietro i Rom 535 Pave Urban 6. pålægger provsten ved kirken i Güstrow at undersøge den klage, som Konrad Popelvitz, gejstlig i Roskilde stift, har rejst mod Everhard v. Helle, præst, og syv lægmænd fra samme stift, som efterstræber ham på liv og gods, så han ikke tør mødes med dem i Roskilde stad eller stift.
1379. 15. oktober S. Pietro i Rom 536 Pave Urban 6. pålægger provsten ved kirken i Güstrow at undersøge den klage, som Konrad Popelvitz, gejstlig i Roskilde stift, har rejst mod Gotfred Wuste, dennes sønner og fem andre lægmænd i samme stift, som efterstræber ham på liv og gods, så han ikke tør mødes med dem i Roskilde stad eller stift.
1379. 15. oktober S. Pietro i Rom 537 Pave Urban 6. pålægger provsten ved kirken i Güstrow at bandlyse Kristian Mackup og seks andre lægmænd i Roskilde stift, fordi de har overfaldet Konrad Popelvitz, gejstlig i samme stift, med blodsudgydelse til følge.
1379. 15. oktober S. Pietro i Rom 538 Pave Urban 6. pålægger provsten ved kirken i Güstrow at undersøge den klage, som Konrad Popelvitz, gejstlig i Roskilde stift, har rejst mod Herman Klot og syv andre lægmænd fra samme stift, som efterstræber ham på liv og gods, så han ikke tør mødes med dem i Roskilde stad eller stift.
1379. 15. oktober S. Pietro i Rom 539 Pave Urban 6. pålægger provsten ved kirken i Güstrow at undersøge den klage, som Konrad Popelvitz, gejstlig i Roskilde stift, har rejst mod Henneke Bewuren, dennes søn Nicolaus og seks andre lægmænd fra samme stift, som efterstræber ham på liv og gods, så han ikke tør mødes med dem i Roskilde stad eller stift.
1379. 9. november Borgen Falsterbo 540 Testamente af Bernhard Køler, borger i Stralsund.
1379. 18. november 541 Rådet i Ålborg bevidner, at borgeren Johan Hoghe er nærmeste arving efter Klaus Leman.
1379. 18. november Aalborg 541S Rådet i Ålborg skriver til rådet i Lübeck angående en dersteds opbevaret arv efter Klaus Loman.
1379. 22. november Ribe 542 Broder Peder, johannitterordenens kommendator i Ribe, Lave Degn, Markvard af Bøl, Kristian Urne, Kristian Skytte, Steffen Livelsen og Anders Topesen bevidner, at væbneren Henneke Spandow har testamenteret Ribe kapitel alt sit gods i Mejlby.
[1379]. 3. december Westminster 543 Kong Richard 2. af England pålægger sine fogeder i Great Yarmouth efter ansøgning af nogle borgere fra byen, der 'for nylig har ladet købe og tilvejebringe 90 læster sild fra Skåne til en pris af 400 pund gennem deres tjenere i Skåne og ladet dem indlade sammesteds i et skib fra Estland', som under uvejr blev forslået til Skotland og beslaglagt der med sin ladning, at udlevere dem gods til erstatning fra et i byens havn beslaglagt skotsk skib.
1379. 5. december Ralswiek 544 Suhm, søn af Gutslav Suhm, ridder, og hans søn Suhm forpligter sig til årligt at betale 20 mark i afgift af deres gård Clementelvitz i Sagard sogn på Rügen, indtil en gæld på 200 mark stralsundske penge til biskop Niels af Roskilde er betalt.
1379. 13. december 545 Konrad, sankt Antoniusordenens udsending, tilstår Dalum kloster syndsforladelse.
1379. 13. december Slagelse 546 Kong Oluf fritager Konrad Moltke for regnskab for de penge og det løsøre, som kong Valdemar 4. Atterdag havde overdraget ham i Vordingborg, for så vidt det ikke angår borgen og lenet Vordingborg.
1379. 16. december 547 Nils Guse skænker med samtykke af sin frænde og svigersøn Nils Andersson sin gård i Gullanabba tillige med en mølle til Nydala kloster til bod for sin, sin hustrus, sine børns og forældres sjæle. 'Til vidnesbyrd herom og til fastere bevis herfor er mit segl hængt under dette brev tillige med segl tilhørende de gode og velbyrdige mænd, nemlig Arvid Piik, ovennævnte Nils Andersson og herr Eskil, min sognepræst i Sompn. Handlet og skrevet i det Herrens år 1379 fredag i de fire tamperdage næst efter den glorrige jomfru sankt Lucias dag'.
1379. 18. december Roskilde 548 Herr Henning Podebusk, Danmarks riges drost, fire riddere og tre væbnere bevidner, at Erik Pileman kvitterer herr Jens Andersen, høvedsmand på Kalø, for 1080 mark.
1379. 20. december Holbæk 549 Erik Pileman kvitterer dronning Margrete for 115 mark lødigt sølv, for hvilke Sæby og Sæbyfang var pantsat, og erklærer samtidig pantsættelsesbrevene for ugyldige.
1379. 21. december Roskilde 550 Biskop Niels af Roskilde bevidner, at Erik Pileman har kvitteret herr Jens Andersen for 1080 mark.
1379. 23. december Holbæk 551 Erik Pileman kvitterer herr Jens Andersen for 1080 mark for Kvanløse og Græse.
1379. 552 Brevudtog af Hamsfort vedrørende Odense.
1379. 552M Rep. nr. 3275, se nr. 505.
1379. 553 Bo Dårsvend sælger en gård i Lundby og en gård i Tjæreby til Peder Finkenoge.
1379. 554 Tingsvidne af Hids herredsting, at 24 mand havde bevidnet, at Torben Mikkelsens gård samt hans adkomstbreve brændte en julenat, men at disse var blevet læst på tinge og havde fuld gyldighed.
1379. 555 Redegørelse for forhandlingerne mellem hansestædernes udsendinge Jakob Pleskow og Johan Kordelitz og englænderne om tilbagegivelsen af stadfæstelsen på stædernes privilegier i England.
[1379] 556 De engelske købmænds krav om friheder i de lande, hvor hansestæderne udøver myndighed, herunder Skåne.
[1379] 557 Hansestædernes svar på de engelske købmænds krav om friheder.
[1379] 558 Optegnelse om, hvorledes den tyske købmand i London bedømmer de krav, der er rejst fra engelsk side under forhandlingerne om tilbagegivelsen af hansestædernes privilegier.
1379. 559 Hamburgs kæmnerregnskab.
1379. 560 Brev om trætte mellem Henneke Spekker og Henneke v.d. Heyden.
1379. 561 Brødrene Jens og Kristian Nielsens brev på to gårde i Låstrup.
1379. 562 Fru Margrete i Højets skøde på to gårde i Grimmersløff og i Skerne.
1379. 563 Troels Jensen Porse pantsætter gods i Vollerslev og Gørslev til Jens Skytte.
1379. 564 Marina Vilhelmsdatter skænker sit gods i Ørsted til biskoppen af Roskilde.
1379. 565 Prioren i Antvorskov kloster overlader Niels Pedersen af Rollerup gården Engelstrup på livstid.
1379. 566 Vidisse af Godskalks brev, hvormed han skøder noget gods i Trudstolpe og Våbensted til Antvorskov kloster.
1379. 567 Kong Olufs dombrev angående de boder ved Falsterbo, som Arnold Skelhorn har skødet til Antvorskov kloster.
1379. 568 Landstingsvidne, at Peder Bonde af Helsingborg skøder to gårde i Holmby til ærkebiskop Mogens.
[o. 1379?] 569 Johan Taskemager, Niels Stud, Herman Reinbolt, Niels Mogensen og Niels Mikkelsen, borgere i Nykøbing, går i borgen for Jon Mikkelsen, som sad i varetægt i bøddelens hus i Rostock.
[1379-90] Borgen på Bornholm 570 Ærkebiskop Mogens af Lund meddeler borgmestre og rådmænd i Danzig, at Godskalk Smed, hans svend, har tilstået ved et ulykkestilfælde at have dræbt Nicolaus Bruwere og tilbyder arvingerne fyldestgørende bod herfor.
1397. 20. januar 269 Fikke Siker, væbner, kvitterer Henrik Altena, væbner, som værge for Eggert Altenas børn for den lod, der tilkom hans børn som mødrenearv efter hans afdøde hustru Katerine.
[1396]. 9. juli Kalmar 99 Borgmestre og rådmænd i Kalmar meddeler højmesteren for den tyske orden, at de efter opfordring af deres borgere i forening med fogeden hr. Anders Jakobsen har angrebet sørøverne og forfulgt dem til Gotland. På tilbagevejen mødte de de preussiske fredeskibe, som angreb og ødelagde deres skibe og tog borgerne til fange.
forrige næste