forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1362. 7. januar Avignon 150 Niels Jakobsen, kannik i Roskilde, forpligter sig til at betale halvdelen af første års indtægt af sit kanonikat og sin præbende i Roskilde til det pavelige kammer.
1362. 7. januar Avignon 151 Niels Jakobsen, provst i Lund, forpligter sig til at betale halvdelen af første års indtægt af provsti, kanonikat og præbende i Lund til det pavelige kammer.
1362. 7. januar 152 Jens Mikkelsen, som 1361 23. oktober var blevet provideret med provstiet Vidå ved kirken i Slesvig, forpligter sig til at betale halvdelen af første års indtægt af provstiet til det pavelige kammer.
1362. 2. februar 153 Bent Byg, ridder, anbefaler sin svend Lars Jakobsen til alle, hvem denne henvender sig til.
1362. 11. februar 154 Mathias Håkonsen pantsætter sin hustru Merete Filipsdatters gods i Halland, som hun har fået som morgengave af sin tidligere ægtefælle hr. Sigvid Trane, til Ebbe Piik for 160 mark svensk.
1362. e. 22. februar 155 Bernhard Kopman og Henrik Pilgrim, vinmestre i staden Rostock, aflægger regnskab, bl.a. over udgifter i forbindelse med borgmesteren Arnold Kröpelins og rådmændene Henrik Vreses, Lambert Rodes og Johan Kyritz' rejse til Danmark.
[1362]. 24. februar 156 Rådet i Wismar sender rådet i Rostock et brev fra Lübeck, hvori berettes, at man i hansestædernes navn og med grev Henrik 2. af Holstens billigelse har sluttet fred med hertug Erik 2. af Sachsen, som dog har forbeholdt sig at yde kongen af Danmark hjælp.
1362. 26. februar 156M Reg. Dan. nr. 2485*, udgår (Henricum episcopum Sleswicensem er fejl for Henricum Biscop prepositum ecclesie Lubicensis), trykt Acta Pont. Svec. Cam. I 2, 653 nr. 631. — Dipl. Svec. VIII 164 nr. 6590
1362. 12. marts Avignon 157 Pave Innocens 6. pålægger ærkedegnene i Gent og Hittfeld og skatmesteren ved kirken i Slesvig at indføre Henrik Biskop i provstiet ved kirken i Bremen.
[o. 1362-1364]. 12. marts Roskilde 158 Torben Isaksen overdrager med sine arvingers samtykke alt sit gods i Halland til Æbelholt kloster som tak, fordi St. Vilhelm har helbredt ham.
1362. o. 12. marts 159 Erland Kalv, ridder, skøder en skov i Mønsted sogn til Viborg domkirkes bygningsfond.
[f. 1362. 20. marts?] 160 Forlig i en strid mellem Jens Troelsen, væbner, og Niels Hak af Hyby.
1362. 20. marts 161 Herr Anders Nielsen af Skabersjø forpligter sig til ikke at beholde breve, som kan blive til skade for Maren, herr Niels Haks enke.
1362. 20. marts Gottorp 162 Brand v. Appeldorn kvitterer greverne Henrik 2. og Klaus af Holsten for sin sold. 'Givet og skrevet på borgen Gottorp i det Herrens år 1362 på søndagen, da man synger Oculi mei semper'.
1362. 26. marts 163 Niels Jakobsen Vogn skøder sit gods i Lille-Reersø til Herman Degn.
1362. 27. marts 164 Fire væbnere forpligter sig til indtil mikkelsdag at tjene staden Bremen på den kogge, som Bremen udsender mod kongen af Danmark, samt yderligere at stille to skytter og tre knægte.
1362. 4. april 165 Herr Palle Jensen pantsætter sit gods i Vedby til Jens Sommer, kannik i Lund.
1362. 10. april 166 Stig Andersen og Klaus Limbæk, riddere, træffer aftale om ægteskab mellem Stig Andersens sønnesøn Jens Uffesen og Klaus Limbæks datter Elisabeth.
[1362]. 11. april 167 Rådet i Stralsund svarer rådet i Lübeck, at de er villige til at bære deres del af udgifterne ved udrustningen af de skibe, der skal stilles til rådighed for den svenske og den norske konge, og beretter, at to skibe med kong Valdemars mænd er stationeret ved Møn.
1362. o. 23. april Tybjerg herredsting 168 Peder Troelsen af Tyvelse skøder sit gods i Åse til Sorø kloster til en årtid for sig og sine slægtninge.
1362. 23. april Avignon 169 Pave Innocens 6. pålægger provst Wilken i St. Georgskloster i Stade efter en ansøgning af 'Florentius Hase, præst ved Vor Frue sognekirke i Kampen i Slesvig stift' at skaffe sognekirken i Kampen det gods tilbage, som er blevet frataget denne.
1362. 24. april 170 Mogens, biskop af Børglum og kongens høvedsmand i Ålborg, giver Herman Nyenborg og fem andre borgere i Hamburg samt deres søfolk frit lejde under deres rejse til og fra Ålborg.
1362. 24. april 170M Acta Pont. VII 103 nr. 5421, se Dipl. Dan. 3. rk. III nr. 551.
1362. o. 24. april 171 Biskop Henrik af Roskilde stadfæster et mageskifte mellem Reerslev kirke, der får gods i Sønderød, og Sorø kloster, der får gods i Solbjerg.
1362. 8. maj Avignon 172 Pave Innocens 6. sender palliet til ærkebiskop Niels af Lund.
1362. 8. maj Avignon 173 Pave Innocens 6. pålægger biskopperne af Roskilde og Odense at tildele Niels, udvalgt ærkebiskop af Lund, palliet.
1362. 10. maj 174 Luder v. Owe, ridder, sælger 10⅚ bol i Schervestorpe i Giekau sogn i Holsten til biskop Bertram af Lübeck 'for 400 mark lybsk, som fuldtud er betalt mig ... Givet i det Herrens år 1362 på Gordians og Epimachus dag'.
1362. 11. maj 174M Dipl. Norv. VI 297 nr. 255 — Reg. Dan. nr.*2430; Acta Pont. I 232 nr. 543; Mekl. UB XXV A 461 nr. 14522, se 1364. 11. maj.
1362. 17. maj Avignon 175 Pave Innocens udnævner Erik Jensen, benediktinermunk i Odense, til abbed i Allehelgens kloster ved Lund.
1362. 17. maj Avignon 176 Pave Innocens 6. pålægger det menige konvent i Allehelgens kloster ved Lund at vise abbed Erik lydighed og ærbødighed.
1362. 17. maj Avignon 177 Pave Innocens 6. pålægger ærkebiskoppen af Lund at yde abbed Erik i Allehelgens kloster ved Lund sin støtte.
1362. 17. maj Avignon 178 Pave Innocens 6. meddeler kong Valdemar 4. Atterdag, at han har udnævnt Erik Jensen, benediktinermunk i Odense, til abbed i Allehelgens kloster ved Lund.
1362. 29. maj Varberg 179 Kong Magnus af Sverige erklærer, at indtægterne af det gods i Sverige, som han har pantsat til Peder Due, ikke skal føre til formindskelse i indtægterne af det gods, som tidligere er pantsat ham i Västergåtland.
1362. 3. juni København 180 Hertug Kristoffer af Lolland, biskop Mogens af Børglum, ridderne Klaus Limbæk og Fikke Moltke bevidner, at hertug Albrecht 2. af Mecklenburg og hans sønner Henrik, Albrecht og Magnus har slået 1000 mark sølv af i Ingeborgs medgift som erstatning for de løsepenge, som har måttet betales Wismar.
1362. 4. juni Vordingborg 181 Hertug Albrecht 2. af Mecklenburg og hans sønner Henrik, Albrecht og Magnus kvitterer kong Valdemar for modtagelse af 10125 mark lybsk af Ingeborgs medgift.
1362. 4. juni Varberg 182 Kong Magnus af Sverige overdrager sin svend Nils Djäkn gods i Lindberg og Svenstorp for 350 mark svensk, som denne har udlagt for kongen på borgen Varberg.
1362. 14. juni 182M Reg. Dan. nr.*2433, er statut for trefoldighedsgildet i Flensborg, trykt hos Sejdelin, Dipl.Flensborg. I 55 nr. 28 og Nyrop, Gilde- og Lavsskraaer I 263 nr. 50.
1362. 23. juni Roskilde 183 Niels Jensen, dekan i Roskilde, erklærer, at Rolv Rolvsen, præst, og Rolv Jensen på hans retterting er gået ind på at lade deres strid om nogle jorder i Roskilde og Holbæk afgøre ved kendelse af tre personer.
1362. 26. juni 184 Optegnelse om, at broder Erik, abbed i Allehelgens kloster i Lunds stift, har lovet at betale servispenge.
[1362]. 28. juni 185 Hansestæderne anmoder Elbing om at forhindre, at skibe fra Kampen løber ud fra stadens havn, da det kan befrygtes, at de vil slutte sig til kong Valdemar af Danmark.
[1362]. 6. juli 186 Rådet i Elbing sender en afskrift af nr. 185 til rådet i Thorn.
1362. o. 15. juli 187 Herman og Könike Diedrichshagen, brødre, kvitterer Arnold, forhen kok hos hr. Didrik Warendorp, for seks lybske gylden og fem skilling, som er tilfaldet dem efter deres broder Georg, der er blevet dræbt foran Helsingborg.
1362. 20. juli 188 Jens Yde i Skerne pantsætter sit gods i Lille-Reersø til Herman Degn.
[1362]. 22. juli 189 Rådet i Greifswald svarer markgrev Ludvig af Brandenburg, at den told, der er blevet pålagt hans undersåtter, ikke er blevet pålagt, fordi de ikke har villet hjælpe hansestæderne mod kongen af Danmark, men fordi hansestæderne har vedtaget en almindelig told for at sikre freden på havet.
1362. 25. juli 190 Hertug Kristoffer af Lolland skænker gården Tostrup til præstebordet i Døllefjelde.
1362. 28. juli Bruxelles 191 Wenceslav af Bøhmen og Johanna, hertug og hertuginde af Luxemburg, Lothringen, Brabant og Limburg, giver staden ”s-Hertogenbosch ret til at indsætte en foged i Skåne.
1362. 31. juli Avignon 192 Pave Innocens 6. giver ridderen Herman v. Vitzen fra Roskilde stift tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give ham syndsforladelse i hans dødsstund.
[1362. august-september] 193 Udtog af en hansereces, oversendt til Thorn, vedrørende forhandlinger mellem kong Valdemar 4. Atterdag og hansestæderne.
1362. 1. august 194 Optegnelse om, at det apostoliske kammer udbetaler 150 floriner til Antonius Abbatis, der sendes 'til Sveriges, Danmarks og Norges lande' med buller og breve angående penge, der er indsamlet i disse lande af de pavelige nuntier.
1362. 2. august 195 Optegnelse om, at det apostoliske kammer udbetaler 10 floriner til Johannes Garrigia for skrivelser 'til kollektorområderne Ungarn, Danmark og Portugal'.
1362. 6. august 195MA Acta Pont. VII 104 nr. 5422, se Dipl. Dan. 3. rk. III nr. 464.
1362. 8. august 195MB Acta Pont. VII 104 nr. 5423, se Dipl. Dan. 3. rk. III nr. 466.
1362. 10. august 196 Peder Holgersen af Skepparslöv pantsætter sit gods i Luggude herred til Peder Eskilsen af Bosarp.
1362. 13. august Nykøbing 197 Hertug Albrecht 2. af Mecklenburg og hans sønner Henrik, Albrecht og Magnus kvitterer for modtagelsen af 400 mark sølv af Ingeborgs medgift.
1362. o. 15. august 198 Hr. Henrik Rode, sognepræst i Jungshoved køber for sin livstid en indtægt på 26 mark lybsk af forstanderne for helligåndshuset i Stralsund.
1362. 21. august Kalundborg 199 Kong Valdemar 4. Atterdag stadfæster Kampens privilegier.
1362. 24. august Kalundborg 200 Ærkebiskop Niels af Lund og bisperne Niels af Odense, Peder af Viborg, Peder af Ribe, Henrik af Roskilde, Povl af Århus og Mogens af Børglum eftergiver alle, der besøger Søllinge kirke, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1362. 27. august 201 Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at biskop Peder af Ribe har erkendt at skylde domkirken og kapitlet 300 mark sølv, for hvilke han har pantsat sit gods i Varde syssel, Harsyssel og i Sønderjylland.
1362. 28. august Kalundborg 202 Ærkebiskop Niels af Lund og landets øvrige bisper eftergiver alle, der yder gaver og i fromhed søger til St. Andreas kirke i Tårs, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1362. 30. august Kalundborg 203 Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Karl og Ludvig, sønner af Jakob Karlsen af Højby har overdraget Godskalk Hemmingsen retten til at indløse det gods, som deres fader havde pantsat, og har givet ham skøde herpå.
1362. 31. august Kalundborg 204 Kong Valdemar 4. Atterdag tildømmer Oluf Nielsen det gods, som hans moder har besiddet i Gyurthelykke og Gyurthelykkefang.
1362. 31. august Kalundborg 205 Kong Valdemar 4. Atterdag befaler hr. Jakob Bæger, hr. Torben Pedersen, Gunne Eskilsen og Erland Ingemansen i Villands herred at indføre Oluf Nielsen i det gods i Ivetofta sogn, som er blevet ham tildømt ved fire kongebreve.
1362. 2. september Lund 206 Ærkebiskop Niels af Lund overdrager forskellige ærkebiskoppelige rettigheder til kannikerne i Lund og henlægger 200 mark skånsk af mensalgodsets indtægter til de daglige distributioner i koret.
1362. 3. september Schönberg 207 Biskopperne Wipert og Bertram af Ratzeburg og Lübeck vidimerer kong Valdemar 4. Atterdags forpligtelsesbrev af 1350. 3. november vedrørende Helsingborg.
1362. 7. september Wismar 208 Martin v. Fahren, generalofficial for biskop Wipert af Ratzeburg, vidimerer kong Erik 5. Glippings brev af 1267 8. juni, kong Erik 6. Menveds af 1290. 22. marts og kong Abels af 1251. 13. august.
1362. 8. september 209 Ebbe Piik pantsætter sit gods i Köinge sogn til Peter Knoppe for 18 mark lødigt sølv.
1362. 8. september 210 Hannes Marre, borger i Nykøbing, pantsætter det gods, som er tilfaldet ham med sin hustru i Håred, til Jens Larsen for 12 mark lybsk.
[1362]. 11. september Nyborg 211 Lydeke Skinkel kaldet Kune, høvedsmand på Nyborg, erklærer, at han på anmodning af ridderen Detlev Stampe har løsladt Make Dovendeghe for 100 mark lybsk.
1362. 17. september Lund 212 Kong Valdemar 4. Atterdag tildømmer Jakob Jermer, kannik i Lund, en gård i Stävie.
1362. 24. september Skanør 213 Kong Valdemar 4. Atterdag tildømmer for 2. gang Jakob Jermer, kannik i Lund, en gård i Stävie. A: tabt — Aa: Lundebogen p. 92 med overskrift Secunda littera (cf. nr. 212).
1362. 28. september [Söderköping] 214 Kongerne Magnus af Sverige og Håkon 6. af Norge pantsætter med rigsrådernes samtykke Borgholm slot og Øland til stæderne Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Anklam, Stettin, Kolberg, Hamburg, Bremen, Kiel og deres forbundsfæller, så længe krigen varer.
1362. 1. oktober Malmø 215 Kong Valdemar 4. Atterdag tildømmer for 3. gang Jakob Jermer, kannik i Lund, en gård i Stävie.
1362. 2. oktober 216 Erik Holk, ridder, pantsætter Bylderup sogn til Jens Grimmersen.
1362. 4. oktober Stade 217 Provst Wilken i St. Georgskloster i Stade befaler præsterne i Bremen stift at stævne Detlev Broye, borger i Lübeck, til at give møde i Stade den 1. november for at forsvare sig mod de klager, som sognepræsten Florentius fra Kampen i Slesvig stift har fremsat.
1362. 4. oktober 218 Rådmænd og indbyggere i Svendborg beder rådet i Lübeck eller Wismar om at tillade Peder Madsen, der kommer med gods fra Svendborg, at købe varer til salg på byens torv med garanti for, at de ikke kommer kong Valdemar 4. Atterdag eller hans tjenere i hænde.
[o. 1362. 4. oktober] 219 Grev Klaus af Holsten og Stormarn beder rådet i Lübeck om at tillade, at Jesse Kosen, borger i Flensborg, udfører salt, hør og stål til Flensborg, da disse varer vil blive solgt der.
1362. 8. oktober København 220 Kong Valdemar 4. Atterdag tildømmer for 4. gang Jakob Jermer, kannik i Lund, en gård i Stävie.
1362. 8. oktober Stralsund 221 Reces af hansedagen i Stralsund.
[1362. e. 8. oktober] 222 Rådet i Middelfart erklærer, at deres medborgere Jens Hvid og Jens Tuesen har sendt sild til Lübeck, og at Albrecht Grote, borger i Lübeck, garanterer, at det er deres egne.
1362. 9. oktober Ralswiek 223 Biskop Henrik af Roskilde godkender det vikardømme, som præsten Bertold Quatz har indstiftet i Sagard sogn på Rügen.
1362. 14. oktober 224 Ærkebiskop af Lund skænker Bosjø kloster bispetienden af dets gods.
1362. 16. oktober Odense 225 Hartvig Krummedige af Kærstrup, ridder, og hans sønner Volrad, Klaus, Anders og Jon frafalder over for Esrom kloster deres krav på landsbyen Uggeløse.
1362. 19. oktober Lübeck 226 Detlev Broye, borger i Lübeck, beskikker Johan v. Linzen, klerk i Münster stift, til at give møde på hans vegne i den sag, som af Florentius, sognepræst i Kampen i Slesvig stift, er blevet rejst mod ham, og pålægger ham at nedlægge protest mod stævningen, da han som lybsk borger har paveligt privilegium på ikke at kunne stævnes uden for stadens mure.
1362. 20. oktober Reinfeld 227 Eggert, abbed i Reinfeld og conservator m. h. t. Lübecks pavelige privilegier, pålægger notaren Nicolaus Ruter at stævne sognepræsten Florentius fra Kampen i Slesvig stift til at give møde i Lübeck den 7. november, for at han med fornuftige grunde kan klarlægge, hvorfor han ikke bør bandlyses, fordi han imod paveligt privilegium har ladet Detlev Broye, borger i Lübeck, stævne til Stade. — I en tilføjelse erklærer Nicolaus Ruter, at han den 29. oktober i St. 5 Georgskloster i Stade forkyndte denne stævning for Florentius.
1362. 21. oktober Lübeck 228 Radeke Bostede fra Kiel erklærer, at rådet i Lübeck som skadesløsholdelse for hans krigsfangenskab og krigssold har overladt ham en fange ved navn Peder Plade (Petrus Plote), hvorved han anser sig for fyldestgjort.
1362. 23. oktober Lübeck 229 Rådet i Lübeck giver Johan v. Linzen, klerk i Münster stift, fuldmagt til på stadens vegne at nedlægge protest mod, at deres medborger Detlev Broye imod paveligt privilegium er stævnet til Stade.
1362. 25. oktober 230 Testamente af Eggert Rosenveld, borger i Lübeck.
1362. 26. oktober Lübeck 231 Rötger v. Boizenburg erklærer, at rådet i Lübeck som skadesløsholdelse for hans krigsfangenskab og krigssold har overladt ham en fange ved navn Jens Rathlev.
1362. 31. oktober 232 Lyder Storm og hans søn Eler pantsætter 12 mark gulds jord på Skaleby mark, en gård i Kalleby samt nogle tofter til Vor Frue kapel i Kalleby for 20 pund sterling og 5 skilling lybsk.
1362. 31. oktober Lübeck 233 Timme v. Segeberg og Detlev v. Buren, borgere i Lübeck, sælger en tredjedel af landsbyen Sühlen i Oldesloe sogn til Albert Stralendorp, kannik i Århus, for 160 mark lybsk.
1362. 1. november 234 Mogens Pedersen af Gerlev bemyndiger sin halvbroder Henneke Skytte til at afhænde sit og sin hustru Cecilies gods i Manderup til biskop Henrik af Roskilde.
1362. 4. november Lübeck 235 Otto Gruwel, væbner, erklærer, at han for en løsesum af 60 mark lybsk har løsladt den lybske slagter Tideke Poggetz af krigsfangenskab.
1362. 6. november 235M Reg. Dan. nr. 2492*, se nr. 245.
1362. 7. november Avignon 236 Pave Urban 5. underretter de verdslige fyrster, deriblandt kong Valdemar 4. Atterdag, om sit valg til pave.
[1362]. 7. november Stockholm 237 Kongerne Magnus af Sverige og Håkon 6. af Norge beder hansestæderne om underretning om, hvilke forholdsregler de har truffet eller vil træffe i krigen mod kong Valdemar.
1362. 7. november Lübeck 238 Eggert, abbed i Reinfeld og conservator m.h.t. Lübecks pavelige privilegier pålægger præsterne i Bremen, Slesvig, Schwerin, Ratzeburg og Lübeck stifter at forkynde bandlysningen af sognepræsten Florentius fra Kampen i Slesvig stift, fordi denne imod paveligt privilegium har ladet Detlev Broye, borger i Lübeck, stævne til Stade.
1362. 8. november Avignon 239 Pave Urban 5. pålægger provsten i Västerås, dekanen ved St. Agricol i Avignon og ærkedegnen i Linköping at overdrage Jens Mikkelsen, kannik i Ribe og Slesvig og provst i Vidå, det kanonikat og den præbende ved kirken i Uppsala, der blev ledige ved subkollektoren Bengt Jönssons død.
1362. 8. november Avignon 240 Pave Urban 5. overdrager Bernhard Bartholomei, kannik i Lund, et kanonikat ved kirken i Lübeck og reserverer ham præbenden Distincta sammesteds.
1362. 8. november Avignon 241 Pave Urban 5. pålægger biskoppen af Veroli og dekanerne ved kirkerne i Bremen og Hildesheim at indføre Bernard Bartholomei i et kanonikat ved kirken i Lübeck.
1362. 8. november Avignon 242 Pave Urban 5. overdrager efter ansøgning af kong Valdemar 4. Atterdag Henrik Werners det kanonikat og den mindre præbende ved kirken i Schwerin, som blev ledige ved Gerhard Ravens død.
1362. 8. november Avignon 243 Pave Urban 5. pålægger abbeden i Neuenkamp og dekanerne ved kirkerne St. Agricol og St. Pierre i Avignon at indføre Henrik Werners i et kanonikat og en mindre præbende ved kirken i Schwerin.
1362. 10. november Rostock 244 Fikke Moltke, høvedsmand på Vordingborg, og notaren Roder slutter på kongen af Danmarks vegne våbenstilstand med hansestæderne indtil 1364 6. januar, idet Fikke Moltke med mecklenburgske slægtninge og venner som garanter lover, at udvekslingen af de beseglede traktater herom skal finde sted inden førstkommende jul.
1362. o. 10. november Rostock 245 Reces af hansedagen i Rostock.
1362. 11. november Lübeck 246 Godskalk Wildberch, ridder, sælger landsbyen Pülsen i Giekau sogn i Holsten til biskop Bertram af Lübeck 'for 500 mark lybsk, som fuldt ud er udbetalt mig ... Givet og handlet i Lübeck i det Herrens år 1362 på bispen og bekenderen St. Mortens dag.'
1362. 12. november 246M Reg. Dan. nr.*2445: et brev af rådet i Lübeck, hvori hr. Henrik de Vemeren, kannik i Lübeck, optræder som vidne, udelades i Dipl. Dan.
1362. 13. november Kalundborg 247 Jens Navnesen, foged i Kalundborg, erklærer, at Henzeke Jode har betalt Peder Knudsen, Jakob Skave og ham de lovede 35 mark lybsk i løsepenge.
1362. 13. november Kalundborg 248 Mads Sod erklærer, at Køneke Kempe har betalt ham 30 mark lybsk i løsepenge.
1362. 16. november Vordingborg 249 Kong Valdemar 4. Atterdags og hans søn hertug Kristoffers genbrev til nr. 250.
1362. 16. november Lübeck 250 Lübeck, Hamburg, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswald erklærer, at der er sluttet våbenstilstand, gældende fra 1362. 10. november til 1364. 6. januar, mellem kong Valdemar af Danmark og hans søn Kristoffer på den ene og kongerne Magnus af Sverige og Håkon af Norge samt hansestæderne på den anden side.
1362. 26. november Lübeck 251 Eggert, abbed i Reinfeld og conservator m.h.t. Lübecks pavelige privilegier, henstiller til provst Wilken i St. Georgskloster i Stade at frafalde den stævning af Detlev Broye, borger i Lübeck, som han har foretaget efter opfordring af sognepræsten Florentius fra Kampen i Slesvig stift, subsidiært befaler han ham under straf af bandlysning at forsvare sin optræden i Lübeck.
1362. 26. november Lund 252 Herr Jakob Jensen af Markie overlader nogle gældsbreve, udstedte af afdøde ærkebiskop Jakob og hans medlovere, til kong Valdemar.
1362. 27. november Avignon 253 Universitetet i Paris ansøger pave Urban 5. om, bl. a. at magistrene i den engelske nation under artesfakultetet, der kommer fra 'rigerne Ungarn, Bøhmen, Polen, Sverige, Danmark, Norge, Skotland, England, Irland o.s.v.' og som har studeret i indtil ti år, må få deres — i nogle tilfælde — ubehjælpsomme ansøgninger bevilget, da de har opbrugt deres egne midler og ikke har råd til at rejse til pavestolen.
1362 el. 1367. 30. november 254 Ivar Nielsen, ridder, indgår forlig med hr. Stig Andersen om jomfru Toves arv.
1362. 4. december 255 Unker, johanniterbroder i Antvorskov, lover rådmænd og borgere i Lübeck at genindtræde i fangenskab hos dem, hvis kong Valdemar 4. Atterdag ikke får ham udløst under forhandlingerne med Lübeck.
1362. 8. december 256 Ærkebiskop Niels af Lund erklærer, at han har modtaget borgen Hammershus og øen Bornholm af kong Valdemar 4. Atterdag på en række nærmere fastsatte vilkår.
[1362]. 15. december 257 Rådet i Visby meddeler hansestæderne, at den pundtold, som de har oppebåret, har de ifølge overenskomst i Söderköping (cf. nr. 214) sendt til Öland og udbeder sig bl.a. oplysninger om den våbenstilstand, som de har hørt er blevet afsluttet med kong Valdemar.
1362. 15. december Avignon 258 Stefan, kardinaldiakon af Sta. Maria in Aquiro, ansøger pave Urban 5. om, at hans kammermester Bernard Bartholomei, kannik ved kirken i Lund, ved provision må få det kanonikat og den præbende ved kollegiatkirken Saint-Omer, Thérouanne stift, som blev ledige ved Elias de Rouffignacs død.
1362. 16. december Avignon 259 Pave Urban 5. udnævner abbeden for klostret i Lüneburg, dekanen ved kirken i Lübeck og skatmesteren ved kirken i Slesvig til værneherrer for provst, dekan og kapitel ved kirken i Bremen i tre år.
[1362]. 18. december Danzig 260 De preussiske stæder meddeler søstæderne, at de ikke fortsat vil opkræve pundtolden, beklager sig over ikke at være blevet underrettet om våbenstilstanden med Danmark og forlanger oplysninger om de aftaler, der er truffet vedrørende det gods og de fanger, de har mistet.
1362. 19. december Avignon 261 Pave Urban 5. pålægger abbeden i Allehelgens kloster ved Lund og dekanerne ved kirkerne i Lübeck og St. Pierre i Avignon at overdrage præsten Jens Hennekesen provstiet Østersyssel ved kirken i Roskilde.
1362. 19. december Avignon 262 Pave Urban 5. pålægger abbeden i Allehelgens kloster ved Lund og dekanerne ved kirkerne i Lübeck og St. Pierre i Avignon at overdrage præsten Jens Hennekesen det kanonikat og den præbende ved kirken i Roskilde, som Niels Jakobsen tidligere sad inde med.
1362. 20. december Lund 263 Kong Valdemar 4. Atterdag pålægger Erland Absalonsen, Jens På, Erik Pedersen af Villie og Niels Skytte af Annetorp at indføre Jakob Jermer i den gård i Stävie, som er blevet ham tildømt ved fire kongebreve.
1362. 20. december 264 Jens Basse af Nielstrup, ridder, erklærer, at han har løsladt Heineke Godow af fangenskab for 10 mark lybsk.
[1362]. 21. december Skara 265 Kong Magnus af Sverige meddeler hansestæderne, at han tiltræder våbenstilstandsaftalen med kong Valdemar, men beklager sig i øvrigt over, at hansestæderne har lagt hindringer i vejen for tilførsel af proviant til ham.
1362. 21. december Lollands landsting 266 Lollands landsting afgiver en erklæring om Margrete Ottosdatters gods.
1362. 22. december Lübeck 267 Nicolaus Ruter, notar, bevidner, at Godfred v. Morum, provst i Lübeck og stedfortræder for den fraværende biskop Bertram af Lübeck, har ladet Johan v. Helle (sognepræst i Borreby i Slesvig stift) arrestere, efter at rådet i Lübeck havde beskyldt ham for forfalskning af et pavebrev.
1362. 31. december 268 Testamente af Herman Bekeman, borger i Lübeck.
1362. 31. december Avignon 269 Notits i de pavelige regnskabsbøger om udbetaling af otte floriner til vinterbeklædning til hver af de 18 pavelige pønitentiarer, deriblandt Godskalk de Dacia.
[o. 1362] 270 Svenning Ivarsen skøder gods i Hjærup til Lydeke Skinkel.
1362 271 Rettertingsbrev om Svenning Ivarsens skøde til Lydeke Skinkel.
[e. 1362] 272 Lydeke Skinkel, ridder, skøder alt sit gods i Hjærup til kong Valdemar.
1362 Malmø 273 Jakob Jensen af Markie skøder alt sit eget og sin hustru Margretes gods til kong Valdemar og hans søn hertug Kristoffer.
1362 274 Herr Jakob Jensen pantsatte en gård i Stora Bedinge til Erland Isaksen.
1362 275 Biskop Mogens af Børglums gældsbrev til Peder Eskilsen.
1362 276 Jens Socer mageskifter sin ejendom på Skiping mark mod gods i Torrild.
1362 277 Hartvig Speg skøder gods i Galten til Øm kloster.
1362(?) 278 Abbed Vilhelm udsteder brev på en gård i Torrild.
1362 el. 1363 279 Bodil Ågesdatter afstår sine rettigheder i Gylling sogn.
1362 280 Elene Madses skøder sine rettigheder i en gård i Borre til Jens Pallesen.
1362 281 Kong Valdemar 4. Atterdags brev på en gård til Lynderup.
1362 282 Peder Baggis beuis sig att haffue faaett fuld betalning for sin partt i Kiuffse ♦ 1362.
[f. 1362] 283 Inge Jonsdatter af Gerlev pantsætter en gård i Gerlev til Lars Jensen.
1362 284 Lars Jensen afhænder en gård i Gerlev til Jens Jensen.
1362 285 Herr Eggert (Bitsere) oplader prioren i Dalum Kloster nogle pantebreve på Jersoregård.
1362 286 Herr Peder Bæger kvitterer herr Raven v. Barnekow for en sum penge.
1362 287 Hamburgs kæmnerregnskab.
[o. 1362?] Wismar 288 Indførelse i Liber proscriptionum i Wismar om, at Henning Podebusk, ridder, med 17 andre er lyst fredløse for sørøveri mod wismarske borgere.
1362 288MA Reg. Dan. nr. *2452, se 1362. 11. september, nr. 211.
1362 288MB Reg. Dan. nr. *2453, Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. IV 968 nr. 1592: Gerhard Haken, foged i Plön, skriver til rådet i Lübeck angående beslaglæggelsen af lybske borgeres godsindtægter på Femern, udelades i Dipl. Dan.
[1362] Burchhard Plotze og Gerhard Kanemakers regnskab for udgifter ved belejringen af Helsingborg.
forrige næste