forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1354 1. januar 91M Reg. Dan. nr. *2191, se bemærkningen til nr. 58.
1354. 3. januar Mainz 92 Den romerske konge Karl 4. pålægger kong Valdemar 4. Atterdag, ærkebiskopperne af Magdeburg og Bremen, hertugerne af Braunschweig-Lüneburg, Sachsen og Mecklenburg, greverne af Holsten og Stormarn og Schauenburg og andre velbyrdige i nævnte kirkeprovinser at undersøge Hamburgkapitlets klage over de bestemmelser, som borgerne i Hamburg har udfærdiget mod kirkens frihed, og om muligt at få dem tilbagekaldt og sørge for, at borgerne søger om eftergivelse af det kirkeband, de er ifaldet, og yder passende erstatning.
[1354. f. 19. januar] Randers 93 Kong Valdemar 4. Atterdag pålægger Peder Frederiksen, Niels Nielsen, Zacheus Mogensen og Niels Jensen af Hvam at indføre Peder Nielsen i en gård i Vester-Bølle, der var pantsat ham af Knud Jensen.
[1354. f. 19. januar] Randers 94 Kong Valdemar 4. Atterdag pålægger for anden gang Peder Frederiksen, Niels Nielsen, Zacheus Mogensen og Niels Jensen af Hvam at indføre Peder Nielsen i en gård i Vester-Bølle.
1354. 19. januar 95 Peder Frederiksen, Niels Nielsen, Zacheus Mogensen og Niels Jensen af Hvam tilvurderer Peder Nielsen en gård i Vester-Bølle, der var pantsat til ham af Knud Jensen og tildømt ham ved 4 kongebreve.
1354. 27. januar Randers 96 Kong Valdemar 4. Atterdag giver Peder Nielsen låsebrev på en gård i Vester-Bølle.
1354 27. januar 96M Reg. Dan. nr. *2195, se bemærkningen til nr. 58.
1354. 1. februar 97 Esbern Nielsen afstår den lod til Karl Nielsen af Hørby, der er tilfaldet denne på hans hustru Katerines vegne ved et mellem dem foretaget skifte.
1354. 12. februar Stralsund 98 Hertugerne Bugislav 5., Barnim 4. og Vartislav 5. af Pommern erklærer, at de vil yde kong Valdemar af Danmark, hvad de er pligtige til, uanset den fredstraktat, som de samme dag har undertegnet med hertug Albrecht 2. af Mecklenburg, og optager desuden den romerske kong Karl 4., kong Kasimir af Polen, hertug Barnim 3. af Stettin, biskop Johan af Kammin og Nicolaus 3. og Bernhard 2., herrer til Werle, i samme fred.
1354. 12. februar Stralsund 99 Hertugerne Bugislav 5., Barnim 4. og Vartislav 5. af Pommern lover hertug Albrecht 2. af Mecklenburg at sikre transporten af indløsningspengene for landet Barth mellem Stralsund og Ribnitz, 'sådan som det står i vor fætter, kongen af Danmarks brev, som vor fornævnte onkel af Mecklenburg endnu ligger inde med, og i hvilket han har mæglet forlig og bilagt tvisten mellem os til begge sider'.
1354. 20. februar Kiel 100 Notarialvidne om, at ridderne Markvard v. d. Wisch, Otto Mörder, Lange Plessen og Klaus Spliet har bilagt forskellige stridigheder mellem Johan Verda, præst i Bremen stift, og rådmændene i Kiel.
1354. 3. marts Strängnäs 101 Valdemar Eriksson, ridder, pantsætter gods i Ringstad, Fålleberga, Fiskeby, Himmelstalund og Kättilstad samt møllen Trana til Strängnäs domkirkes bygnings fond for 400 mark. Blandt vidnerne, hvis segl er hængt under, nævnes 'ridderne Peder Stigsen (Krognos) og Niels Ågesen' (Galen).
1354. 12. marts og 23. august 102 To mageskiftebreve mellem Lars Hvas og Alling kloster om Skibelund og en gård i Sahl.
1354. 16. marts Ribe 103 Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Peder Tømmermand, bymand i Randers, og Jens Ebbesen på rettertinget har skødet alt deres gods i Farup og Vilslev sogne, som de havde arvet efter præsten Peder Tandrup, til Åstred, ærkedegn i Ribe.
1354. 21. marts 104 Anders Uffesen af Tordrup, ridder, pantsætter sine jorder i Ugilvore mark til Jens Pedersen for to mark sølv.
1354. 23. marts Lübeck 105 Testamente af Henrik Hardenack, borger i Lübeck.
1354. 12. april Århus 106 Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Peder Gødesen, ridder, på kongens retterting har pantsat alt sit gods i Jetsmark, Hvetbo herred, til Niels Tuesen, kaldet Hvidebrød, for 20 mark sølv.
[1354. f. 14. april] Åbo sysselting 107 Tingsvidne af Åbo sysselting om, at ridderen Peder Gødesen har skødet gods i Nørre og Sønder Djurs herred til hr. Thomas, forstander for helligåndshuset i Århus, for sin og sin hustru Cecilies årtid.
1354. 14. april Århus 108 Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at ridderen Peder Gødesen på kongens retterting har skødet gods i Nørre og Sønder Djurs herred til hr. Thomas Hennikesen, forstander for helligåndshuset i Århus, til afholdelse af sin og sin hustru Cecilies årtid.
1354. 16. april 109 Peder Larsen pantsætter sit gods i Stånum til Gunnar Jakobsen.
1354. 20. april Vordingborg 110 Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer rådmændene i Lübeck for 1800 pund lybske sølvpenninge.
1354. 20. april Lübeck 111 Testamente af Arnold v. Hameln, borger i Lübeck.
1354. 20. april 112 Rådet i Slesvig bevidner, at Lars Bokholt, kannik sammesteds, sammen med sine brødre har givet Gerhard Siemz fuldmagt angående deres afdøde onkel Herman Siemz' hus i Lübeck.
1354. 20. april Slesvig 112S Lars Bokholt, kannik i Slesvig, har overdraget sin arvelod i et i Lübeck beliggende hus til Gerhard Siemz, og anerkender dennes ret til at gøre med arvelodden, som han vil; endvidere sine brødres ret til at gøre med deres arvelodder, som de vil. Ligeledes anerkender han andres ret til at gøre med deres andel i huset, hvad de vil.
1354. 25. april 113 Niels Jensen af Keldebæk lover Asser Skytte, forstander for Roskilde St. Agnete kloster, inden St. Hans at skaffe klostret adkomstbreve på gods i Asmindrup til gengæld for en gård i Slagelse, som Asser Skytte har tilskødet ham.
1354. 25. april Lübeck 113S Eggert Krummesse og Walter Homberg kvitterer på vegne af kong Valdemar 4. Atterdag byen Lübeck for 1800 pund lybske penge svarende til rigsskatten for 1352, 1353 og 1354.
1354. 1. maj Nykøbing F. 114 Kong Valdemar 4. Atterdag tager bymændene i Stubbekøbing under sin beskyttelse og giver dem forskellige privilegier.
1354. 6. maj 115 Rådet i Lund erklærer over for rådet i Lübeck, at ærkebiskop Peders kapellan Jordan Rode (Ruffus) i dets nærværelse har givet rådmand Bernhard Paal i Lübeck fuldmagt til på hans vegne at afhænde et hus i Lübeck.
1354. 7. maj 116 Lars Dansson overdrager Kristine Jensdatter af Skarhult alt sit gods i Gøthsboth samt en mølle i Valkebo herred.
1354. 11. maj 117 Rådet i Lund erklærer over for rådet i Lübeck, at Henrik Bokholt, dekan ved kirken i Lund, i dets nærværelse har givet afkald på sin part i sin afdøde morbroder Herman v. Siemz' hus til fordel for Godskalk v. Siemz.
1354. 21. maj 118 Ingerd, enke efter Peder Haraldsen, pantsætter syv øre skyldjord i Højby til sin søster Thura Josefsdatter for 40 mark lødigt sølv.
1354. 22. maj 119 Benedikt v. Ahlefeld, ridder, Hartvig Breyde og Ivan van Zepel, væbnere, erklærer på Markvard og Busche Westensees umyndige sønners vegne at ville overholde den kendelse, som biskop Bertram af Lübeck, Eggert v. Krummesse, ridder, og Peder Dene, kong Valdemar 4. Atterdags foged, måtte fælde angående drabet på Markvard v. Westensee.
1354. 22. maj 120 Biskop Bertram af Lübeck, Eggert vw. Krummesse, ridder, og Peder Dene, kong Valdemar 4. Atterdags foged, afsiger kendelse i sagen om drabet på Markvard v. Westensee.
1354. 8. juni 121 Peder Bymand oplader al rettighed efter herr Timme v. Godendorp til kong Valdemar.
1354. 9. juni 122 Biskop Bertram af Lübeck vidimerer kong Kristoffer 2.s brev af 1328 30. november.
1354. 9. juni 123 Biskop Bertram af Lübeck vidimerer kong Valdemar 4. Atterdags brev af 10 1340 21. maj (Dipl.Dan. 3. rk. I nr. 42).
1354. 11. juni 124 Biskop Bertram af Lübeck vidimerer kong Erik 6. Menveds brev af 1288 2. januar (Dipl.Dan. 2. rk. III nr. 276).
1354. 11. juni 125 Biskop Bertram af Lübeck vidimerer kong Valdemar 4. Atterdags brev af 1341 15. juli (Dipl.Dan. 3. rk. I nr. 186).
1354. 11. juni Tønder 126 Hertug Valdemar 3. af Jylland giver bymændene, købmænd og gæster i Tønder samme rettigheder, som borgerne, købmænd og gæster har i Lübeck, fritager alt gods, som bymændene ejer i landsbyerne, for alle afgifter og byrder, giver dem toldfrihed og befaler indbyggerne i Hviding, Lø, Slogs, Højer og Tønder herreder kun at handle i Tønder, og at alle håndværkere inden 6 uger skal nedsætte sig i Tønder med undtagelse af een repræsentant for hvert håndværk i hvert sogn i disse herreder.
1354. 16. juni 127 Tovi Nielsen af Nebbe oplader for 25 mark sølv kong Valdemar 4. Atterdag alle rettigheder, han gennem sin hustru Lene har i kraft af åbne breve, som ridderen Timme v. Godendorp og Dose v. Godendorp havde givet hendes fader Henneke Bymand.
1354. 21. juni Ribe 128 Rådet i Ribe vidimerer kong Erik 4. Plovpennings brev 1242 begyndelsen af maj, kong Kristoffer 1.s 1252 9. august, kong Erik 5. Glippings 1273 27. september og kong Erik 6. Menveds 1309 29. juli og 1297 30. oktober.
1354. 22. juni Bergdorf Hertug Erich af Sachsens afgørelse om Lübecks betaling af rigsskatten til Valdemar Atterdag for 1350 og 1351: kan rådet i Lübeck fremvise kvitteringer, er de at betragte som kvitterede og frie.
1354. 28. juni Nyborg 129 Biskopperne Niels af Odense, Henrik af Roskilde, Peder af Viborg, Anders af Børglum, Povl af Århus og Peder af Ribe bandlyser brødrene Lave Rød, ridder, Bo Høg og Esger Kristiansen, væbnere, for plyndring af Ribekannikernes gods i Har- og Varde syssel.
1354. 28. juni 130 Esger Pedersen forpligter sig til at betale Bosjø kloster 15 pund mel årligt af Källby mølle.
1354. o. 1. juli Nyborg 131 Kong Valdemar 4. Atterdag udsteder en forordning på danehoffet i Nyborg med samtykke af rigets bedste mænd.
1354. 1. juli Villeneuve 132 Pave Innocens 6. reserverer en dignitet ved kirken i Lund for Jens Stigsen, kannik sammesteds.
1354. 1. juli Villeneuve 133 Pave Innocens 6. pålægger biskoppen af Odense, abbeden i Allehelgens kloster ved Lund og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Jens Stigsen i en dignitet ved kirken i Lund.
1354. 1. juli Villeneuve 134 Pave Innocens 6. overdrager Niels Pedersen et kanonikat ved kirken i Slesvig og giver ham ventebrev på en præbende sammesteds.
1354. 1. juli Villeneuve 135 Pave Innocens 6. pålægger abbeden i Ryd kloster, dekanen ved St. Agricol i Avignon og Mogens Nielsen, kannik i Ribe, at indføre Niels Pedersen i et kanonikat ved kirken i Slesvig.
1354. 2. juli Villeneuve 136 Pave Innocens 6. udnævner Niels til biskop i Slesvig.
1354. 2. juli Villeneuve 137 Pave Innocens 6. pålægger kapitlet i Slesvig at vise biskop Niels lydighed og ærbødighed.
1354. 2. juli Villeneuve 138 Pave Innocens 6. pålægger gejstligheden i Slesvig stad og stift at vise biskop Niels lydighed og ærbødighed.
1354. 2. juli Villeneuve 139 Pave Innocens 6. pålægger menigheden i Slesvig stad og stift at vise biskop Niels lydighed og ærbødighed.
1354. 2. juli Villeneuve 140 Pave Innocens 6. pålægger ærkebiskoppen af Lund at yde biskop Niels af Slesvig støtte og gunst.
1354. 6. juli Kalundborg 141 Margrete Holgersdatter, enke efter Peder Hegle, skøder en gård i Landerslev, som var pantsat til hendes afdøde mand for 5 mark sølv, til kong Valdemar 4. Atterdag.
1354. 21. juli Holbo herredsting 142 Tingsvidne af Holbo herredsting om, at hr. Jens Jakobsen, kannik i Århus, har skødet alt sit gods i Vejby til Esrom kloster til bod for sin sjæl.
1354. 22. juli 143 Jens Jakobsen, kannik i Århus, erklærer at have skødet og opladt alt sit gods ti Vejby til Esrom kloster.
1354. 23. juli 144 Peder Jensen overlader kong Valdemar 4. Atterdag alt det gods i Gørlev sogn, som er pantsat til ham af Erik Hasenberg for ti mark sølv, samt dennes brev herom.
1354. 29. juli Århus 145 Kong Valdemar 4. Atterdags låsebrev til hr. Lars, kannik i Århus, på alt det gods i Thyristorp, som Hovi havde skødet til denne på kongens retterting.
1354. 29. juli 146 Niels Pedersen af Asmundtorp erklærer at have skødet sin gård i Bollerup på Skåne landsting til hr. Peder Stigsen af Krapperup, ridder, som vederlag for en gård i Öslöv.
1354. 1. august 147 Wessel Bokholt, kannik i Slesvig, overdrager Godike Alant alt det gods, der var tilfaldet ham efter hans afdøde broder Bertram Koppemann.
1354. 1. august [Lübeck] 147S Wessel Bokholt overdrager alt sit arvegods fra broderen Bertram Hoppemann til Godeke Alant.
1354. 9. august Bohus 148 Kong Magnus af Sverige antager hertug Albrecht 2. af Mecklenburg og hans børn og efterfølgere som sine vasaller og lover ham 200 mark sølv eller 1000 mark skånsk for hans tjeneste.
1354. 16. august Lund 149 Peder Nielsen af Knutstorp, ridder, sælger to gårde i Barsebäck og Elestorp til hr. Bennike, kantor ved kirken i Lund og forstander for kirkens bygningsfond.
1354. 18. august Avignon 150 Ærkebiskop Stefan af Toulouse, pavens kammermester, kvitterer biskop Sigfred af Stavanger for indbetaling af servitium commune og 4 mindre servitier, ialt 287 guldfloriner og 12 penninge 'ved broder Nicolaus' hånd, pønitentiar for Dacia, og hans klerk Johannes Odini' og løser ham af det band, han er ifaldet på grund af for sen indbetaling.
1354. 19. august 151 Niels Henzesen og brødrene Eggert, Henrik og Ivar, kaldet Pennow, indfører Otto Skytte i det gods, der er tildømt ham ved kong Valdemars fire dombreve, nemlig Møgtved, Fredsted, Yding, Rugsted og Tudved.
1354. 20. august 152 Henrik Bokholt vidimerer kong Magnus af Sveriges privilegier for Bosjø kloster af 1333 og 1344.
1354 23. august 152MA ÆA. II 69, se nr. 102.
1354 30. august 152MB Hans. UB. III 132 nr. 301, se Dipl. Dan. 3. rk. II nr. 81.
1354. 5. september Wismar 153 Hertug Albrecht 2. af Mecklenburg mægler en våbenstilstand på et år mellem Lübeck og kong Magnus af Sverige.
1354. 8. september 154 Rådmændene i staden Lübeck billiger den af hertug Albrecht 2. af Mecklenburg mæglede våbenstilstand mellem staden og kong Magnus af Sverige.
1354. 8. september 155 Peder Grubbe af Ordrup lejer Roskilde St. Agnete klosters gods i Lyngby, Flakkebjerg herred, som hans moder Elisabeth havde skødet til dette, i tre år for en halv mark korn årligt.
1354. 8. september 156 Jakob Jensen, ridder, giver Niels Povlsen fuldmagt til på Villands herredsting at skøde sit gods i Gualöv til Niels Ågesen af Karsholm, ridder.
[1354]. e. 8. september [Wismar] 156S1 Markvard, Heinrich og Nicolaus Gollwitz samt Henneke Merten og Peter Knop bliver proskriberet, dvs. udvist af byen, fordi de har slået Henneke Raboden ihjel i København.
1354. 8. september 156S2 Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer byen Lübeck for modtagelsen af rigsskatten på 600 pund lybske penge.
1354. 14. september 157 Niels Esgersen af Vollerup sælger alt sit gods i Jorløse, Vesterby, Trustrup, Tystrup og Rørby til kong Valdemar 4. Atterdag.
1354. 14. september 158 Jens Bentsen af Tjæreby, Valdemar Sappi, Henrik Sandbjerg og Jakob Kåd erkender ikke at have krav på det gods i Jorløse, Vesterby, Trustrup, Tystrup og Rørby, som Niels Esgersen har solgt til kong Valdemar 4. Atterdag.
1354. 17.-18. september 159 Biskop Bertram af Lübeck vidimerer kong Erik 6. Menveds brev af 1294 9. oktober, Dipl. Dan. 2.rk. IV nr. 143, kong Valdemar 4. Atterdags af 1341 15. juli, 3. rk. I nr. 186, og kong Magnus af Sveriges af 1343 9. september, 3. rk. I nr. 356.
[1354?]. 20. september Stockholm 160 Nils Turesson, lagmand i Tiohärad, spørger rådmændene i Lübeck, om det er rigtigt, at de stræber ham efter livet på grund af hans indberetning til kong Magnus af Sverige om forholdene på markedet i Skanør.
[1354.] 22. september 161 Johan Buxtehude indberetter til rådet i Stralsund, hvorledes Stralsunds borgere beskyldes for voldshandlinger, begåede af Lübecks og Stettins borgere, og udbeder sig deres råd i den anledning.
[1354. 24. september?] 162 Lars Karlsson, ridder og gælker i Skåne, tilbyder Stralsunds foged på markedet i Falsterbo sin støtte i de vanskeligheder, som Stralsunds borgere er udsat for.
1354. 27. September 163 Jens, søn af Aleksander Jensen af Törringe, med flere erkender at have fået fuld bod af Lübecks og Stettins borgere for drabet af hans fader.
1354. 27. september 164 Ingvar Pedersen, bymand i Næstved, erklærer at have fået fuld erstatning for den skade, der på Munkeholm nær Falsterbo tilføjedes ham og hans husstand af indbyggerne på Lübecks og Stettins fed.
1354. 27. september 165 Grev Henrik 2. af Holsten tager Trinitatis kirke i Slesvig tillige med dens gods i Nørre Gøs herred under sin beskyttelse.
1354. 29. september 166 Jakob Karlsen af Weiierstrup mageskifter alt sit gods på Fyn til Thomas Jensen af Gildersiig mod dennes gods i Weiierstrup i Flakkebjerg herred.
1354. o. 1. oktober 167 Bertram Behr, hertug Albrecht 2. af Mecklenburgs kansler, og provst Markvard Berman af Rehna, hans råd, aflægger regnskab for indtægter og udgifter i hertugens tjeneste.
1354. 5. oktober 168 Erik Hasenberg, ridder, erkender at have bedt Uffe Pedersen af Egede, ridder, om at gå i borgen for 100 mark sølv, som han skylder kong Valdemar 4. Atterdag, og pantsætter herfor alt sit gods i Ørslev, Løve herred.
1354. 10. oktober 169 Åge Ingvarsen af Frøslev lejer Roskilde St. Agnete klosters gods i Frøslev for tre år af forstanderen Asser Skytte.
1354. 11. oktober Kalvslund herredsting 170 Tingsvidne af Kalvslund herredsting om, at Niels Madsen har pantsat alt sit gods i herredet til Anders Bondesen, borger i Ribe, og derefter har lejet det på nærmere fastsatte betingelser.
1354. 15. oktober Avignon 171 Pave Innocens 6. giver Jens Amandsen fra Landet, præst i Odense stift, tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
1354. 15. oktober Avignon 172 Pave Innocens 6. giver Peder Monnesen, præst i Odense stift, tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
1354. 15. oktober Avignon 173 Pave Innocens 6. giver ridderen Peder Stygge fra Odense stift tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
1354. 27. oktober København 174 Peder Jakobsen af Veddinge pantsætter sit gods i Gentofte til Oluf Ebbesen for ti mark sølv.
1354. 28. oktober Helsingborg 175 Kong Magnus af Sverige stadfæster det forlig, som hans råder har indgået med Lübeck om drabet på Alexander Jensen fra Törringe, kongens foged på Falsterbo.
1354. 5. november 176 Ærkebiskop Fromhold af Riga, hertugerne Albrecht 2. og Johan af Mecklenburg og hertug Johan af Sachsen (Mölln-Bergedorf) vidimerer hertug Valdemar 3. af Slesvigs brev af 1340 23. juni.
1354. 16. november Kyritz 177 Markgrev Ludvig Romeren af Brandenburg slutter forbund med Nicolaus 3. og Bernhard 2., herrer til Werle, om gensidig hjælp undtagen mod kongerne af Danmark og Sverige, hertugerne af Mecklenburg, ærkebiskoppen af Magdeburg, markgreven af Meissen, hertug Barnim 3. af Stettin, hertugen af Lüneburg og biskoppen af Kammin.
1354. 9. december 178 Biskop Niels af Slesvig lover at betale biskop Henriks, biskop Didriks og sit eget commune servitium.
1354. 13. december Sønderborg 179 Hertug Valdemar 3. af Jylland tager borgerne i Flensborg under sin beskyttelse, fritager deres gods på landet inden for hertugdømmet for alle hertugelige afgifter og byrder, giver dem jurisdiktion over bryder, landboer og gårdsæder i 3 marks sager og fritager dem for ryttertjeneste af deres gods.
1354. 13. december Sønderborg 180 Hertug Valdemar 3. af Jylland tilstår borgerne i Flensborg toldfrihed af deres varer i staden.
1354. 18. december Lübeck 181 Testamente af Johan v. Bergen, borger i Lübeck.
1354. 24. december 182 Klaus Kudi, ridder, kvitterer kong Valdemar 4. Atterdag for 100 mark lybsk, som han har modtaget fra Valdemar Sappi på kongens vegne.
[1354-59] 182M Reg. Dan. nr. 2382-84, se [1359. Før 24. juni].
1354 183 Rubrik i pavens regnskab angående kollektoren i Danmark, Norge og Sverige.
1354 184 Hamburgs kæmnerregnskab.
1354 185 Biskop Henrik af Roskilde stadfæster Næstved klosters privilegier, friheder og immuniteter.
1354 186 Peder Pilt af Knudsby oppebærer 100 lybske mark af kong Valdemar som medgift med Cecilie.
1354 187 Hr. Jens Olufsen lejer en humlegård i Lindeskov af Næstved St. Peders kloster.
1354 188 Indbyggerne på Pelworm lover kongen af Danmark troskab.
1354 189 Torsten Nielsen med flere oplader gods i Åstrup og Bagterp til kong Valdemar.
1354 190 Halsted kloster oplader alt det gods i Vesterborg, Nordlunde og Birket, som ridderen Lars Jonsen havde skænket klostret.
1354 191 Abbed Jakob i Ringsted stadfæster det skøde, som Halsted kloster gav kong Valdemar.
1354 192 Jens Falster, ridder, skøder sit gods i Ore til kong Valdemar 4. Atterdag mod dennes gods i Boserup.
1354 193 Peder Pedersen af Brynneløffuæ oplader gods i Lundby Torp til kronen.
1354 194 Bo Jensen oplader alt sit gods i Neder-Vindinge til kronen.
1354 195 Ølrik oplader sit pantegods i Vindinge i Hammer herred til kong Valdemar.
1354 196 Fikke Moltke sælger alt det gods i Udlejre, som han fik med sin hustru, til kong Valdemar og kronen.
1354 197 Fru Edle, herr Tue Rønnebæks datter, skøder alt sit gods i Bårse- og Hammer herred til kong Valdemar og kronen.
1354 198 Biskop Povl af Århus forbyder, at Vor klosters tjenere drages til herredsting.
1354 199 Biskop Povl af Århus forbyder, at nogen befatter sig med det gods i Såby, som Kristian Eriksen har skænket til Vor kloster.
1354 200 Anders Pedersens brev på en gård i Torrild.
1354 201 Niels Eskilsen sælger sin rettighed i Ørting til biskop Povl af Århus.
1354 202 Kong Valdemar 4. Atterdags dom på to gårde i Ørting og en i Serredslev.
1354 203 Brev på Søby mark.
1354 204 Jens Glød pantsætter gods i Lønholt til Jens Pedersen.
1354 205 Overenskomst mellem Henrik Wulfs børn og Lars Jensen.
1354 u.d. 205M Reg.Dan. nr. 2380; Rep. nr. 2430. Falskneri fra omkr. 1450-1500. Den foregivne original: RA. Privatark., kron.rk. Perg. 27 × 10,5 (plica 2) med 12 seglsnit, er skrevet med hånd fra 15.årh.s 2. halvdel og har en dansk tekst af det indhold, at Oluff Holk Arnold Vitzou Boo Falk Petther Walkindorp Jep Begere Jep Olsen Offe Perssen Jep Basse Vicce (rettet fra Viccer) Myltiche Petther Demp oc Arnold Knap erklærer at have gjort markeskel mellem Gwnnetuet oc Orebodhe. Brevet blev sammen med et ligeledes falsk brev om samme sag, der foregiver at være udstedt 1368 15. november af Sjællands landsdommer Jens Gyrstinge m.fl. — Jens Gyrstinge var landsdommer 1392-1419, cf. W. Christensen, Dansk Statsforvaltning 697 — stadfæstet af Frederik 1. 1528 1. juli, teste Ioanne Huas locum tenente Nicolai Arnfeldt iusticiarii. Niels Arenfeldt var på det tidspunkt ejer af Gunnetved ved sit ægteskab med Margrete Bille, cf. Dansk Adels Aarbog 1893,16.
[o. 1354] 206 Peder Dene meddeler rådmændene i Rostock som svar på deres brev, at han har tilbageholdt det træ, som nogle rostockborgere havde ladet fælde i kongens skove, fordi de havde gjort dette uden tilstrækkelig hjemmel.
[o. 1354] 207 Herr Åge Pedersens brev på gods i Vanstad.
[o. 1354] 208 Herr Niels Pedersen i Ravendal skøder sit gods i ÖsterlÖv og Håstad til herr Niels Ågesen.
[o. 1354] 209 Skifte mellem herr Niels Ågesen og fru Karen, herr Åge Pedersens enke.
forrige næste