forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1349. 26. januar Avignon 115 Pave Clemens 6. tillader biskop Henrik af Slesvig at lade en dertil egnet præst genindvie vanhelligede kirker og kirkegårde i hans stift.
1349. 2. februar 115M se nr. 559.
1349. 7. februar 116 Provst Jens Kappelgård i Roskilde erklærer, at Peder Brygger fra Kimmerslev har erkendt at skylde Tyge Brun, forstander for St. Clara kloster i Roskilde, 15 skilling grot.
1349. 19. februar Middelsom herredsting 117 Tingsvidne af Middelsom herredsting om, at Niels Hase og hans søster Ingerd har skødet deres stedfader Jens Brandsen og deres halvsøskende alt det gods, som deres moder fru Margrete efterlod sig, undtagen en gård i Vinge, fjerdeparten i Od samt en toft i Vinkel.
1349. 22. februar 118 Gunhild, enke efter Jens Nielsen af Klagstorp, erkender at skylde Kristine, enke efter Jens Nielsen af Torup, 20 mark skånsk, for hvilke hun forpligter sig til at indløse det gods i Musthusæ, som Kristine har pantsat til Peder Bagge.
1349. 22. februar 119 Biskop Niels af Odense stadfæster sin forgænger biskop Peders henlæggelse af Særslev kirke til skolemesterembedet i Odense.
1349. 1. marts Avignon 119M Acta Pont, I 162 nr. 366; Dipl. Svec. VI 79 nr. 4400; Dipl. Norv. VII nr. 218; Theiner, Monumenta Poloniae I nr. 688 — Klicman, Monumenta Vaticana I 605 nr. 1097; Sverges Traktater II 128 nr. 290, medtages ikke, da det drejer sig om et brev af Clemens 6., ved hvilket ærkebispen og kirken i Riga anbefales til kong Magnus af Sveriges bevågenhed. I afskriften i de pavelige kopibøger gives der Magnus titlen rex Dacie ac Suecie, hvilket må bero på en lapsus.
1349. 8. marts 120 Odo Reiner, kæmner i Deventer udbetaler 13 mark 8 skilling til kongen af Danmarks (kammer)mester.
1349. 15. marts Priwall 121 Grev Johan 3. af Holsten og Stormarn slutter forbund med hertugerne Albrecht 2. og Johan af Mecklenburg mod kong Valdemar 4. Atterdag og hans tilhængere.
1349. 21. marts 122 Jakob Karlsen af Højby pantsætter sit gods i Højby til Jakob Mus for 41 mark sølv og 2 mark korn.
1349. 22. marts 123 Peder Grubbe af Ordrup erklærer at have forpagtet det bol jord i Lyngby i Flakkebjerg herred, som hans moder, fru Elisabeth, har skødet til Agnete kloster i Roskilde.
1349. 23. marts Hjortholm 124 Biskop Jakob af Roskilde forbyder under straf af banlysning, at nogen fælder træer i Sorø klosters skove uden abbedens tilladelse.
1349. 6. april Ribe 125 Biskop Peder af Ribe, ridderne Klaus og Henneke Limbæk samt væbneren Tyge Østen vidimerer Markvard Stoves gældsbrev til Henrik Pedersen af 1337 29. september.
1349. 16. april Middelsom herredsting 126 Tingsvidne af Middelsom herredsting om, at Niels Hase og hans søster Ingerd har skødet Jens Brandsen alt det gods, som deres moder fru Margrete efterlod sig med undtagelse af en gård i Vinge, fjerdeparten i Od samt en toft i Vinkel.
1349. 19. april 127 Erik Abelsen pantsætter gården Tornskov til Henneke Barnefader for 9 mark sølv.
1349. 21. april Söderköping 128 Godsvend Byteroff sælger 1⅔ otting i Sjövalla i Å sogn, Linköping stift, til hr. Niels af Malmø, kannik i Lund.
1349. 21. april Daler 129 Biskop Peder af Ribe stadfæster overenskomsten af 1278 mellem klostret i Løgum og bønderne i Daler sogn angående tiendeydelsen.
1349. 22. april Århus 130 Biskop Svend af Århus overdrager kapitlet i Århus al bandret i sit stift.
1349. 22. april Århus 131 Biskop Svend af Århus overdrager kapitlet i Århus al bandret i sit stift, der angår manddrab.
1349. 25. april Burg 132 De edssvorne og rådmændene i Burg samt hele befolkningen på Femern sværger grev Johan 3. af Holsten og Stormarn troskab.
1349. 25. april Helsingborg 133 Kong Magnus af Sverige tager præmonstratenserklostret i Tommerup under sin beskyttelse, fritager det for afgifter til kongen og overlader det sagefaldet over dets undergivne med undtagelse af driftefæ, danearv og vrag.
1349. 26. april 134 Katerine, enke efter hr. Tord Ambring, overdrager St. Clara kloster i Roskilde en gård sammesteds for hendes gravsted i klosterkirken.
1349. 26. april Lübeck 135 Franciskanerne i Lübeck vidimerer kong Erik 6. Menveds brev af 1294 9. oktober.
1349. 30. april 136 Kong Magnus skænker en gård i Malmø til Bosjø kloster.
1349. 1. maj 137 Niels Skrædder, bymand i Slangerup, skøder sin hustrus gods i Gentofte til Oluf Ebbesen, foged på borgen i København.
1349. o. 1. maj Lübeck 138 Henrik Schonenberg, rådmand i Odense, erkender at skylde Tideman v. Münster 60 mark lybsk, som han havde lånt til brug for rådmændene i Odense.
1349. 2. maj Lund 139 Peder Svendsen, kannik og kældermester i Lund, doterer det alter, som han har ladet opføre i Lunds domkirke.
1349. 16. maj 140 Erland Turesen pantsætter en gård i Everlöv til Bennike, kantor i Lund.
1349. 17. maj København 141 Kong Valdemar 4. Atterdag overlader landet Gedser til hertug Erik 2. af Sachsen-Lauenburg.
1349. 19. maj Avignon Pave Clemens 6.s befaling om opkrævning af annater i England.
1349. 22. maj Avignon 142 Pave Clemens 6. overdrager magister Simon Ödstensson et kanonikat ved kirken i Lund og giver ham ventebrev på en præbende sammesteds.
1349. 22. maj Avignon 143 Pave Clemens 6. pålægger biskopperne af Linköping og Växjö og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre magister Simon Ødstensson i et kanonikat ved kirken i Lund.
1349. 22. maj Avignon 144 Magister Jon Nielsen, gejstlig i Lunds stift, ansøger pave Clemens 6. om et kanonikat og en større præbende ved kirken i Lübeck, skønt han i forvejen besidder kanonikater og præbender ved kirkerne i Lund og Roskilde.
1349. 23. maj Avignon 145 Pave Clemens 6. overdrager Oluf Pedersen, gejstlig i Roskilde stift, det kanonikat og den prebende ved kirken i Oslo, der blev ledige ved Brynjulv Haraldsens død.
1349. 23. maj Avignon 146 Pave Clemens 6. pålægger biskopperne af Hamar og Skara og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Oluf Pedersen i et kanonikat og en præbende ved kirken i Oslo.
1349. 23. maj Avignon 147 Pave Clemens 6. reserverer for Torben Gullesson, gejstlig i Linköping stift, et kirkeligt beneficium med eller uden sjælesorg, hvortil ærkebiskoppen af Lund har overdragelsesretten.
1349. 23. maj Avignon 148 Pave Clemens 6. pålægger biskoppen af Växjö, ærkedegnen ved kirken i Lund og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Torben Gullesson i et kirkeligt beneficium, hvortil ærkebiskoppen af Lund har overdragelsesretten.
1349. 25. maj Avignon 149 Kong Valdemar 4. Atterdag ansøger pave Clemens 6. om, at han og hans ledsagere i krigstid må spise mælkemad i fastetiden, og at klostergivne mænd må spise kød ved hans bord.
1349. 25. maj Avignon 150 Pave Clemens 6. overdrager efter ansøgning af kong Valdemar 4. Atterdag Henrik Vogt et kanonikat og en præbende ved kirken i Verden og ærkedegneembedet i Sottrum, skønt det er forbundet med sjælesorg.
1349. 25. maj Avignon 151 Pave Clemens 6. pålægger dekanen og skatmesteren ved kirken i Lübeck og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Henrik Vogt i et kanonikat og en præbende ved kirken i Verden og i ærkedegneembedet i Sottrum.
1349. 25. maj Avignon 152 Kong Valdemar 4. Atterdag ansøger pave Clemens 6. om, at hans kapellan Hartvig v. d. Sülte, baccalaureus i lovkyndighed, må få sognekirken i Ülzen.
1349. 25. maj Avignon 153 Pave Clemens 6. overdrager på kong Valdemar 4. Atterdags bøn Didrik vom Berge et kanonikat ved kirken i Verden og giver ham ventebrev på en præbende sammesteds.
1349. 25. maj Avignon 154 Pave Clemens 6. pålægger dekanen og skatmesteren ved kirken i Lübeck og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Didrik vom Berge i et kanonikat ved kirken i Verden.
1349. 25. maj Avignon 155 Pave Clemens 6. overdrager på kong Valdemar 4. Atterdags bøn Johan Warendorp et kanonikat ved kirken i Schwerin og giver ham ventebrev på en større præbende sammesteds.
1349. 25. maj Avignon 156 Pave Clemens 6. pålægger dekanen og skatmesteren ved kirken i Lübeck og sakristanen ved kirken i Avignon at indføre Johan Warendorp i et kanonikat ved kirken i Schwerin.
1349. maj Nyborg 157 Ærkebiskop Peder, biskopperne Svend af Århus, Niels af Odense, Anders af Børglum, Jakob af Roskilde, Peder af Viborg og Peder af Ribe eftergiver dem, der gør sig fortjent af Brenderup kirke, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1349. 2. juni Stockholm 158 Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne overdrager biskop Thomas af Växjö og hans efterfølgere alt sit gods i Fur, Tangaboda, Saleboda, Lekaramåla, Pætersløfsmula, Siggamåla, Sjunnamåla og Holmsjö i Fridlevstad sogn.
1349. 5. juni Lund 159 Ærkebiskop Peder af Lund og kapitlet sammesteds erklærer, at fru Cecilie, enke efter Henrik Frederiksen, har oprettet og doteret en diakonpræbende og forpligter sig til at overholde de af hende fastsatte betingelser.
1349. 6. juni 159M Acta Pont. VII 53 nr. 5310; Acta Pont. Svec,. I. 402 nr. 377, om udbetaling til Sifredo de Dacia, pavelig pønitentiar, medtages ikke; Sigfred var franciscanermunk fra Linköping, og Dacia betyder her blot den nordiske franciskanerprovins.
1349. 13. juni 160 Pave Clemens 6. befaler provsten i Roskilde at dømme i en sag mellem Bosjø kloster og Cecilie Henriksdatter.
1349. 15. juni Rostock 161 Hertugerne Albrecht 2. og Johan af Mecklenburg pantsætter fogediet Wismar samt Grevesmühlen, by og land, til sin råd Henrik v. Bülow for forskellige tilgodehavender, bl.a. 'for den del af solden i Danmark, som han ikke har modtaget og som hans breve lyder på, og som han redeligt kan bevise over for os at have krav på.'
1349. 17. juni Lund 162 Ærkebiskop Peder af Lund erklærer, at hr. Anders Nielsen af Skabersjö i hans nærværelse har skødet en brydegård og et landbosted i Uppåkra til kapitlet mod til gengæld at få en vandmølle i Tjustorp og en ø sammesteds.
1349. 18. juni 163 Trotte Pedersen, ridder, giver sin svend Tyge Isberg kvittering for forvaltning af borgen Varberg og af Trottes gods i Nørrehalland.
1349. 20. juni Skånes landsting 164 Ærkebiskop Peder af Lund, hr. Anders Nielsen af Skabersjö og Anders Jensen af Näsbyholm erklærer, at hr. Niels Hak af Hyby og væbneren Jens Larsen har skiftet det gods, som de gennem deres hustruer har arvet efter hr. Jens Uffesen.
13[49]. 20. juni 165 Jens Larsen, væbner, erkender at skylde hr. Niels Hak 600 mark sølv for gods, som er tilfaldet Niels Hak efter hr. Jens Uffesens død, men som han har tilskødet Jens Larsen.
1349. 22. juni Avignon 166 Ansøgning til pave Clemens 6. om, at Henrik Vogt, kongen af Danmarks protonotar, til sit provisionsbrev på et kanonikat ved kirken i Verden må få en tilføjelse om at måtte beholde sognekirken i Stege.
1349. 23. juni Lund 167 Jordan, sognepræst i Västra Vram, overlader sin broder Bennike, kannik i Lund, sin arvepart i det gods i Görslöv, Bingstorp og Åkarp, som er tilfaldet ham efter deres afdøde broder hr. Jens Kande, kannik i Lund.
1349. Lund, sommersynoden 168 Ærkebiskop Peder af Lund forordner, at afdøde præsters testamentsarvinger må oppebære indtægterne af sognekirken indtil næste års Quasimodogenitisøndag mod afholdelse af udgifterne ved gudstjenestens opretholdelse.
1349. 26. juni 169 Magister Hemming, ærkedegn i Roskilde, stifter et alter for St. Dionysius og St. Vincentius i Roskilde domkirke.
1349. 29. juni Lidingö 170 Isak Botulfsson og hans hustru Helene Erlandsdatter skøder alt deres gods i Upsverige til Björn Nilsson, hvilket bevidnes af kong Magnus, drosten Nils Turesson og ridderen Jens Nielsen (Galen).
1349. 1. juli Stockholm 171 Eringisl Suneson, ridder, oplader Anders Eskilsson 'alt gods med alle tilliggender i Småland og Halland', som denne havde pantsat til ham.
1349. 2. juli 172 Peder Nielsen, Niels af Buddinges søn, sælger 12 øre skyldjord i Buddinge til hr. Bo, dekan i København.
1349. 2. juli 173 Broder Lambert, guardian for franciskanerne i Kampen, og Albert, sognepræst sammesteds, vidimerer kong Erik 6. Menveds brev af 1298 16. august.
[1349]. 10. juli 174 Kong Valdemar 4. Atterdag lover rådmændene i Stralsund at hjælpe deres borgere til erstatning for tab, påført dem af hans officialer og høvedsmænd, beder til gengæld om det samme for en druknet svends gods, lover erstatning for en kogge, han har beslaglagt til krigsbrug, og henstiller til dem at indstille al sejlads mellem Gellen og Møns klint og på Wismar og Rostock, som er hans fjender.
1349. 15. juli Maaslev 175 Otto v. Sehested af Maaslev erklærer, at han og Lange Peder fra Eikelberg ikke vil rejse klage mod rådmændene eller borgerskabet i Rostock, da staden har tilbagegivet dem det skib, som den havde frataget dem i den tro, at det tilhørte danske undersåtter.
1349. 16. juli Israel Birgersson, lagmand i Uppland, sælger gods i Nyby, som han har erhvervet tidligere af ridderen Niels Ågesen, til ærkebiskop Hemming af Uppsala.
1349. 22. juli 176 Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer den tyske orden for betaling af den sidste rate på 1000 mark sølv for Estland, som har fundet sted, efter at hans kapellan Niels Jensen, kannik i Roskilde, har udleveret ordenen det lensbrev, som kong Kristoffer 2. 1329 11. november havde givet Knud Porse på Estland, og lover desuden at holde ordenen skadesløs, hvis besiddelsen af Estland på grund af andre dokumenter hos Knud Porses arvinger eller andetsteds skulde blive antastet.
1349. 22. juli Lübeck 177 Bertram w. Heideby, Tideman v. Güstrow, Henrik Pape og Herman v. Wickede, rådmænd i Lübeck, bevidner, at kong Valdemar 4. Atterdags kapellan Niels Jensen har fået udbetalt 1000 mark sølv af den tyske orden efter at have udleveret det lensbrev, som kong Kristoffer 2. havde givet Knud Porse på Estland.
1349. 3. august Lund 178 Ærkebiskop Peder af Lund erklærer, at Jordan, sognepræst i Västra Vram, skødede alt sit gods i Görslöv, Bingstorp og Åkarp, som var tilfaldet ham efter deres afdøde broder hr. Jens Kande, kannik i Lund, til sin broder Bennike, kannik i Lund.
1349. 4. august 179 Notarialattest, at ærkebiskop Burchard af Bremens stadfæstelsesbrev af 1338 på Kielerhospitalets friheder (= Hasse III 582 nr. 1009) er fremlagt af borgmestrene i Kiel 'i nærværelse af herr Henrik, Slesvigkirkens biskop'.
1349. 5. august Frosta herredsting 180 Tingsvidne af Frosta herredsting om, at Trued Tane og Peder Eskilsen har skødet en del af en gård i Fogdaröd til Bosjø kloster.
1349. [o. 5. august] 181 Tingsvidne af Frosta herredsting om, at præsterne Tyge i Skarhult og Bent i Högseröd har skødet en gård i Fogdaröd til Bosjø kloster.
1349. 5. august Århus 182 Biskopperne Svend af Århus, Peder af Ribe, Peder af Viborg, ridderne Stig Andersen, Niels Bugge, Klaus Limbæk, marsken Erik Nielsen og væbnerne Strange Ebbesen og Esger Krog vidimerer hertug Valdemar 3. af Jyllands brev af 1340 20. september.
1349. 12. august 183 Gøzeke Sithogh pantsætter sin gård i Malmø til Godrik Jakobsen sammesteds for 104 mark skånsk.
1349. 13. august Lübeck 184 Testamente af Ghyso Ghyseler, borger i Lübeck.
1349. 18. august Avignon 185 Pave Clemens 6.s rundskrivelse til en række ærkebiskopper, heriblandt ærkebiskoppen af Lund, og deres lydbiskopper om ændringen af pave Bonifacius 8.s bulle om jubelaflad i 1300 og hvert følgende hundredår, således at der gives jubelaflad i 1350 og hvert følgende 50 år.
1349. 19. august 186 Lave Holk pantsætter gods i Flarup til Segebod Krummedige for 5 mark lybsk.
1349. 3. september 187 Niels Henzesen pantsætter sit gods i Arndrup og på Hessel mark til klostret i Løgum for 12 pund sterling.
1349. 5. september 188 Biskop Niels af Odense overlader prioren og brødrene i St. Knuds kloster i Odense den biskoppelige jurisdiktion over deres undergivne.
1349. 8. september 189 Oluf Pedersen af Strø skøder alt sit gods i Kastelev til Gødeke Mogensen.
1349. 9. september Oxie herredsting 190 Tingsvidne om, at Jens Ottosen solgte gården Bastorp til Bosjø kloster.
1349 [f. 14. september] 191 Jakob Pedersen Spink skænker sin gård i Gierslev til præsten herr Hågen.
1349. 14. september 192 Hågen, sognepræst i Gierslev, skøder og testamenterer sin gård i Gierslev til Antvorskov kloster for sin årtid sammesteds.
1349. 17. september 193 Borgmestre og råd i Ribe giver medlemmer af skræddernes og overskærernes lav eneret på at forhandle, tilskære og sy tøj.
1349. 28. september København 194 Peder Nielsen, søn af Niels af Buddinge, pantsætter sit gods i Buddinge til Jakob Tybjerg, indvåner i København.
1349. 28. september Avignon 195 Pave Clemens 6. udnævner Johannes Guilaberti, kannik i Verdun, til sin nuntius og kollektor i Danmark, Norge og Sverige samt i stæderne og stifterne Uppsala, Lund og Nidaros.
1349. 5. oktober Lille herredsting 196 Tingsvidne af Lille herredsting, om at ærkedegnen i Roskilde, hr. magister Hemming, har stadfæstet den skødning, der under hans sygdom var foretaget af hans gods i Torslundemagle og Reerslev til indstiftelse af et alter i domkirken i Roskilde.
1349. o. 18. oktober Ringsted landsting 197 Tue Sverkersen og hans hustru fru Ingerd giver afkald på et bol jord i Gerlev, som Ingerds fader Peder Kol havde skødet til Sorø kloster.
1349. 22. oktober 198 Ingerd Jensdatter, enke efter hr. Albert (Albertsen), skøder på Ginding herredsting en gård i Felde til St. Mikkels kirke i Sale.
1349. 27. oktober 199 Herr Bent, sognepræst i Högseröd, skænker sin søn Povl og hans moder Tove en gård i Söderto.
1349. 27. oktober 200 Hr. Bent, sognepræst i Högseröd, skænker sin søn Peder og begge sine døtre en gård i Söderto.
1349. 31. oktober Lund 201 Ærkebiskop Peder af Lund stifter et alter i Lunds domkirke.
[1349. 1. november, senest] Helsingborg Kong Magnus akkrediterer Knut Folkason og Magnus Nilsson.
1349. 2. november 202 Biskop Svend af Århus bemyndiger kapitlet i Århus til at anvende interdikt- eller bandlysningsdom ved inddrivelsen af den bandret, biskoppen har overladt kapitlet.
1349. 2. november København 203 Peder Nielsen, søn af Niels Buddinge, sælger sit gods i Buddinge til Jakob Tybjerg.
1349. 2 -7. november 204 Tingsvidne om, at biskop Gunnar af Ribe har skænket Søbyvads mølle til Tvilum kloster.
1349. 10. november Spandau 205 Markgrev Ludvig af Brandenburg og hans broder Ludvig Romeren, hertug af Bayern, forlener grev Ulrik af Lindau med Wusterhausen og Gransee.
1349. 11. november Avignon 206 Pave Clemens 6. tillader ærkebiskop Peder af Lund at lade en dertil egnet præst genindvie vanhelligede kirker og kirkegårde i hans stift.
1349. 13. november 207 Herr Sigvid Trane skænker gods i Halland som sjælegave til Söndrum kirke og præstekald.
1349. [13. november] 208 Herr Sigvid Trane skænker gods i Halland som sjælegave til Söndrum kirke og præstekald.
1349. 29. november Odense 209 Biskop Niels af Odense forbyder den skik, der har vundet indpas ved skolen ved St. Knuds kirke i Odense, at de fattige peblinge skal betale skolens forstander eller skolemesteren halvdelen af de beløb, de indsamler, eller som tilkommer dem på anden måde.
1349. 30. november Königsberg 210 Markgrev Ludvig af Brandenburg og hans broder Ludvig Romeren eftergiver staden Königsberg (i Brandenburg) dens byskat, fordi den har frigjort dem og kong Valdemar af Danmark for visse panthæftelser.
1349. 6. december Soldin 211 Markgrev Ludvig af Brandenburg fritager staden Neu-Landsberg for 18 mark sølv af den årlige byskat, fordi den har frigjort ham, kong Valdemar af Danmark og hertug Erik af Saksen for en pantehæftelse.
1349. o. 6. december 212 Henneke og Markward Meyer, brødre, indvånere i Svans, og Godeke v. Kalkhorst, borger i Lübeck, skylder Martin Klotekow 20 mark.
1349. 9. december Gartz 213 Markgrev Ludvig af Brandenburg eftergiver staden Schönfliess otte mark sølv af den årlige byskat, fordi den har frigjort ham og hans broder samt kong Valdemar af Danmark for visse panthæftelser.
1349. 21. december Stettin 214 Markgrev Ludvig af Brandenburg vidimerer og stadfæster efter ansøgning af hertug Barnim 3. af Stettin sine forgængeres gave på 100 gårde til staden Pyritz.
1349. 26. december Driesen 215 Markgrev Ludvig af Brandenburg overdrager Beteke v. Borne beden i penge, korn og kød af landsbyen Schönrade som erstatning for fangenskab og andet tab i hans tjeneste.
1349 216 Vilkår for borgere fra Kampen, der har boder i Skåne.
1349 216M Reg. Dan. nr. 2327+, Mekl. UB. X nr. 6945, se [1348 omkr. 31. december], nr. 88.
[1349] 217 Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne opfordrer alle beboere i bispedømmet Linköping til at gå i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til ære for Gud og jomfru Maria for at holde den 'store plage' borte, som 'nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nærmer sig her'.
1349 218 Ærkebiskop Peder af Lund vidimerer pave Alexander 4.s bulle til munkene på Hovedø.
[1349] 219 Biskop Niels af Odense vidimerer pave Innocens 4.s bulle til munkene på Hovedø.
[1349] 220 Ærkebiskop Peder af Lund vidimerer pave Alexander 4.s afladsbulle til munkene på Hovedø.
[1349] 221 Biskoppen af Århus' vidisse af pave Alexander 4.s bulle til munkene på Hovedø.
1349 222 Gødeke Mogensen skøder sit gods i Ulstrup til Næstved St. Peders kloster.
1349 223 Niels Mogensen Kurebasse pantsætter sin rettighed i Rønnebæk til Tyge Tolvsen.
1349 224 Niels Jensen af Bredemad pantsætter sit gods i Ammendrup og Neder-Vindinge til Jakob Basse.
1349 225 Tingsvidne, at Henneke Bønstorp skøder en gård i Lundumskov til abbeden i Vor kloster.
1349 226 Ivar Rostrup skøder en gård i Flensted.
1349 227 Lave Jensen af Holm skøder sit gods i Glud til biskop Svend af Århus.
1349 228 Peder Hvid skøder sit gods i Lynderup.
1349 229 Mogens Gregersen pantsætter en gård i Borup til Vor Frue kloster i Ålborg.
1349 230 Abbed Tomas i Glenstrup og Peder Heggedal skøder gods til Tord Degn.
1349 231 Bodil Pedersdatter, enke efter Niels Jensen af Bagsværd, pantsætter Peder Nielsen alt sit gods i Bagsværd.
1349 232 Morten Kyrning i København pantsætter sit gods i Lynge herred til Niels Olufsen.
1349 233 Ingefred af Ganløse kvitterer Antvorskov kloster for betalingen for jord i Sørby.
1349 234 Kong Valdemar 4. Atterdags skøde på en gård i Regby.
1349 235 Klaus Dus pantsætter sin gård i Torup til Leonhard Leigel for fire mark sølv.
1349 236 Kong Valdemars stadfæstelse på en gård i Ørsted.
1349 237 Svend Friis af Stens, væbner, skøder herr Niels Bugge gods i Grønning sogn.
[1349?] 238 Hertugen af Pommern erkender at have Pommern i len af kong Valdemar.
[1349?] 239 Hertugen af Pommern erkender at have Kassubien i len af kong Valdemar.
1349 og 1350 239A Klaus v. d. Jura, høvedsmand på Nyborg, og Herman v. d. Jura, høvedsmand på Næsbyhoved, kvitterer for oppebørsel af den af kong Valdemar pålagte bede.
forrige næste