forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1321. 1. januar Kolding 328 Kong Kristoffer 2. tager ridderen Anders Nielsen i sit værn, fritager hans gods for afgift til kongen og giver ham jurisdiktionen over hans undergivne.
1321. 12. januar el. 13. juli 329 Peder Brun sælger kannikerne i Ribe sine ejendomme i Opstrup mark, Stadil sogn.
1321. 24. januar 330 Hertug Erik 2. af Jylland paalægger borgerne i Flensborg at overholde de af raadmændene givne bestemmelser og love.
1321. 27. januar Varberg 330S1 Kong Magnus stadfæster en gave af hertuginde Ingeborg.
1321. 27. januar Varberg 330S2 Kong Magnus stadfæster en gave af hertuginde Ingeborg til Linköpings domkirke.
1321. 28. januar Kolding 331 Kong Kristoffer 2. stadfæster Koldings privilegier og friheder.
1321. 30. januar Ribe 332 Biskop Jens af Ribe vidimerer kong Kristoffer 2.s brev af 1320 28. juni.
1321. 4. februar Oldenburg 333 Grev Johan 3. af Holsten erkender at skylde staden Oldenburg 150 mark lybsk, bl. a. fordi den har skaffet ham forsyninger til hans togt mod Femern.
1321. 6. marts 334 Lübecks raad meddeler raadet i Stralsund den vedtægt, som Hamburgs og Lübecks raad har givet for bødkerne i deres stæder, og beder det overveje at indføre den samme vedtægt i Stralsund.
1321. 13. marts 335 Greifswald stad indfører den samme vedtægt for bødkerhaandværket, som gælder i Lübeck, Hamburg, Wismar, Rostock og Stralsund.
1321. 14. marts Holbæk 336 Kong Kristoffer 2. stadfæster sine forfædres privilegier til kapitlet i Lund.
1321. [29. marts] 337 Raadene i Lübeck, Hamburg, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswald indfører ensartede vedtægter for bødkerne i deres stæder.
1321. 10. april Roskilde 338 Kong Kristoffer 2. stadfæster Roskilde kapitels privilegier og friheder.
[1321]. 12. april Orebro 339 Sveriges rigsraad meddeler Norges rigsraad, at ingen Svensker er delagtig i Ulf Saksesens tilfangetagelse, men at denne formodentlig er foretaget af unge mænd og fremmede fra Varberg.
1321. 17. april 340 Biskop Jens af Ribe lægger den gejstlige jurisdiktion i Frøsherred, Kalslundherred og paa Manø under kantorembedet i Ribe.
1321. 20. april Varberg 340S Kong Magnus giver sin kansler Filip, dekan i Linköping, sin andel i Kulebodryd.
1321. 26. april 341 Kanniken Broder Degn i Aarhus opretter et kanonikat og en præbende ved Aarhus Clemens kirke og indstifter aartid for sig selv.
1321. 26. april 342 Biskop Esger af Aarhus, Jens Dus ærkedegn, Jakob kantor og Aarhus kapitel stadfæster kanniken Broder Degns oprettelse af et kanonikat og en præbende ved Aarhus Clemens' kirke og hans dermed forbundne dispositioner.
1321. 30. april 342M (Reg. Dan. nr. 1900) = Dipl. Dan. 2.rk. II nr. 289.
1321. 30. april Avignon 343 Biskop Heinrich af Lübeck overlader efter mægling af bispen af Slesvig vikaren Alwin von Husen indtægter paa 15 mark af landsbyen Lübbersdorf.
1321. 4. maj Ringsted 344 Kong Kristoffer 2. tager Randers by under sin beskyttelse, stadfæster dens privilegier, giver borgerne toldfrihed i hele riget undtagen ved Skaanemarkedet og forbyder, at borgerne tager fremmede til sagførere i sager, der er rejst i Randers.
1321. 6. maj Avignon 345 Biskop Heinrich af Lübeck paalægger Heinrich Goldoge at skaffe Lübeck kirke dækning for et beløb, kirken har tilgode i Wismar.
1321. 28. maj Præstø 346 Kong Kristoffer 2. tager indbyggerne i Køge under sin beskyttelse og stadfæster deres privilegier.
1321. 2. juni 347 Kong Edward 2. af England meddeler fogederne i Scarborough, at købmanden Peter de Welwyk, som i Aalborg havde ladet et skib med rug, er blevet overfaldet og udplyndret af Hollændere og paalægger fogderne at beslaglægge hollandske varer til samme værdi.
1321. 4. juni Ribe 348 Ærkebiskop Esger af Lund vidimerer og stadfæster biskop Jens af Slesvigs brev af 1311 29. april.
1321. 7. juni Vordingborg 349 Kong Kristoffer 2. tager Tommerup kloster under sin beskyttelse og bekræfter dets privilegier.
1321. 8. juni Næstved 350 Kong Kristoffer 2. tager Slagelse under sin beskyttelse og bekræfter byens privilegier.
1321. 9. juni Vordingborg 351 Kong Kristoffer 2. meddeler det estniske adelskab, at han efter forhandlinger med dets udsendinge er rede til at modtage dets hyldning i løbet af denne og den efterfølgende sommer.
1321. 11. juni Vordingborg 352 Kong Kristoffer tager borgerne i Reval under sit værn og stadfæster deres love, privilegier og friheder.
1321. f. 2. juli 353 Kaution for et brev fra Heinrich Hegener til Lund i Danmark.
1321. 2. juli 354 Kaution for et brev fra Arnold Luttikendorpmunde til Lund i Danmark.
1321. 10. juli 355 Bodil, enke efter Poul Jakobsen, overdrager Roskilde Agnete kloster en gaard i Sundbylille i anledning af hendes datters optagelse i klostret.
1321. 13. juli 355M se 1321 12.januar (nr. 329).
1321. 22. juli Ribe 356 Ribe kapitel vidimerer biskop Jens af Slesvigs brev om tienden af Bylderup sogn.
1321. 24. juli 357 Katrine, abbedisse i Roskilde Clara kloster, præsenterer Jakob Kristiansen af Næstved til Hellelev kirke over for Jens Slagelse, kantor, og Ebbe, økonom i Roskilde.
1321. 24. juli Bohus 358 Hertuginde Ingeborg af Sverige slutter paa egne og sin søn kong Magnus vegne en traktat mellem Norges rige og fyrst Heinrich 2. af Mecklenburg, hvorved der aftales ægteskab mellem fyrstens søn Albrecht og kong Magnus' søster Eufemia, og hvorved Norge med fyrsten indgaar et forsvarsforbund, der er rettet mod Danmark.
1321. 24. juli Bohus 359 Hertuginde Ingeborg af Sverige slutter paa egne og sin søn kong Magnus' vegne en traktat mellem Sveriges rige og fyrst Heinrich af Mecklenburg, hvorved der aftales ægteskab mellem fyrstens søn Albrecht og kong Magnus' søster Eufemia, og hvorved Sverige med fyrsten indgaar et forsvarsforbund, der fortrinsvis er rettet mod Danmark.
1321. 24. juli Bohus 360 Fyrst Heinrich 2. af Mecklenburg slutter gennem sin ridder Martin van der Hude aftale med kong Magnus af Sverige og Norge og dennes moder hertuginde Ingeborg om ægteskab mellem fyrstens søn Albrecht og kongens søster Eufemia og om at hjælpe kong Magnus mod mulige angreb fra kongen af Danmarks side.
1321. 24. juli Bohus 361 Hertuginde Ingeborg af Sverige slutter paa egne og sin søn Magnus' vegne en overenskomst med fyrst Heinrich 2. af Mecklenburg, ifølge hvilken fyrsten i aaret 1322 skal sende to hundrede riddere og væbnere til Sverige som hjælp, saaledes at der træffes særlig aftale i tilfælde af Skaanes erobring.
1321. 24. juli Bohus 362 Ridder Knud Porse, høvedsmand paa Varberg, slutter en overenskomst med fyrst Heinrich 2. af Mecklenburg, ifølge hvilken han og hans venner efter bedste evne skal støtte fyrsten og dennes søn junker Albrecht.
1321. 25. juli Avignon 363 Pave Johannes 22. fordømmer Johannes de Polliacos falske lære.
1321. 25. juli Lödöse 363S Brødrene hr. Lyder og Wulf van Kyrren skifter arvegods imellem sig, således at hr. Lyder får det i Sverige beliggende, hr. Wulf det i Holsten og Danmark.
1321. 27. juli 364 Ryd kloster fritager Slesvig stad for ethvert krav med hensyn til afgrøderne af noget jord mellem Slesvig og Gottorp, som Slesvig stad havde tilegnet sig, men nu atter overladt klostret.
1321. 11. august Roskilde 365 Kong Kristoffer 2. kundgør, at Oluf Nielsen paa kongens retterting har solgt og skødet kanniken Henrik i Roskilde jordegods i Vedskølle og til erstatning for dette gods har tildelt sin hustru jordegods i Bonderup.
1321. 17. august 365S Niels Tuesen af Hørby, Bent, Niels Urne og Karl, sønner af Niels Tuesen overgiver gården Åkarp testamenteret af afdøde fru Ingeborg, datter af Magnus kaldet Skiænkiæræ, til Gudhems kloster.
1321. 26. august Roskilde 366 Kong Kristoffer 2. slutter forlig med ærkebiskop Esger af Lund og hans kirke.
1321. 27. august Roskilde 367 Ærkebiskop Esger af Lund slutter paa den danske kirkes vegne forlig med kong Kristoffer 2. og den danske krone.
1321. 4. september Doberan 368 Hertuginde Ingeborg af Sverige lover hjælp til fyrst Heinrich 2. af Mecklenburg, hvis han bliver angrebet af Danmark eller andre i anledning af den med hertuginden sluttede pagt.
1321. 4. september Doberan 369 Hertuginde Ingeborg af Sverige lover paa kong Magnus' og egne vegne, at de, hvis der opstaar krig eller fjendskab mellem kongen af Danmark og fyrst Heinrich 2. af Mecklenburg, vil forsøge mægling mellem dem og, hvis mæglingen glipper, vil hjælpe fyrsten med al deres magt paa den betingelse, at fyrsten vil forholde sig paa samme maade, hvis de selv kommer i konflikt med Danmark.
1321. 12. oktober 370 Ærkebiskop Jens Grand af Bremen tillader raadet i Hamburg at lade læse en messe daglig i fæstningen Neuwerk.
1321. 21. oktober Ringsted 371 Tingsvidne af Sjællands landsting, at Jens Ulstrup, kannik i Roskilde, har skødet Roskilde Agnete kloster en gaard i Baldersbrønde.
1321. 21. oktober Ringsted 372 Kanniken Jens Ulstrup i Roskilde skøder paa Sjællands landsting Roskilde Agnete kloster sin gaard i Baldersbrønde.
1321. 8. november 373 Ove, søn af Niels Rane, mageskifter gods i Ringsted- og Sømmeherred med Roskilde Clara klosters gods i Havnelev.
1321. 8. november 374 Roskilde Clara kloster mageskifter gods i Havnelev med Niels Ranes søn Oves gods i Ringstedherred og Sømmeherred.
1321 11.november 374M (Reg. Dan. nr. 1905), se 1329 11.november.
1321. 19. december Avignon 375 Pave Johannes 22. formaner klostret S. Denis i Paris til at overholde betalingen af den livrente, det har forpligtet sig til at betale ærkebiskop Jens Grand af Bremen.
1321. 28. december Sønderborg 376 Hertug Erik 2. af Jylland erkender at skylde grev Heinrich 3. af Schwerin 2000 mark sølv, som skal tilbagebetales i tre aarlige rater.
1321. 28. december Sønderborg 377 Hertug Erik 2. af Jylland erkender at skylde grev Heinrich 3. af Schwerin 200 mark sølv, som skal tilbagebetales førstkommende pinse af et beløb, som den danske konge skylder hertugen.
1321 378 Jens Sommersen, kannik i Roskilde, skænker Roskilde Clara kloster en gaard t Roskilde Dionysius' sogn.
1321 379 Kong Kristoffer 2. stadfæster Stege stads privilegier.
1321 380 N.N. udsteder et brev vedrørende gods på Hønske.
1321 380M (Reg. Dan. nr. *1316), se nr. 337.
1321 381 Grev Herman af Gleichen skøder gods i Sørbymagle og Gimlinge til Antvorskov kloster.
1321 382 Grev Herman af Gleichen tilskøder Antvorskovkloster jordegods i Sørbymagle.
1321 382M ÆA. I 43. Aarstallet er forkert. Brevet er fra sidste halvdel af 14. aarh.
1321 383 Jens Urne udsteder et pantebrev til Lars Jonsen.
1321(?) 384 Kong Kristoffer 2. stadfæster Slangerups privilegier. 10
[1321-23] 385 Nils Sigfastson, kannik i Uppsala og pavelig indsamler af peterspenge og annater i Sverige, meddeler pave Iohannes 22. forskellige vanskeligheder ved inddrivelsen i Sverige og Danmark og beder paven sende en pønitentiar til de nordiske lande, som kan disse landes sprog.
[c. 1321] 386 Borggrev Hermann af Stromberg beder raadet i Rostock tilbagegive Heinrich Barnewin det af kong Erik 6. Menved 1308 14. august skænkede gods.
[c. 1321] 387 Ridderne Eberhard og Amelung von Warendorff og deres frænder og venner beder raadet i Rostock tilbagegive deres frænde Heinrich Barnewin det af kong Erik 6. Menved 1308 14. august skænkede gods.
[c. 1321] 388 Ridderen Friedrich von Horn beder raadet i Rostock tilbagegive hans svigerfader Heinrich Barnewin det af kong Erik 6. Menved 1308 14. august skænkede gods.
1321 388S Knud Porse tilbagegiver Niels Karlsen gods i Stråvalla.
1321 Knud Porse tilbagegiver Niels Karlsen gods i Stråvalla.
forrige næste