forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1308. 5. januar Oslo 105 Biskop Helge af Oslo vidimerer to breve af hertugerne Erik og Valdemar af Sverige (1307 17. december) og et af herr Sigge Halstensson (1307 29. december).
1308. 20. januar Eutin 106 Biskop Burchard af Lübeck og kapitlet sammesteds overdrager Arnold af Brylon, kannik i Slesvig, en af kantoren Herman af Morum stiftet præbende.
1308. 23. januar Poitiers 107 Pave Clemens 5. meddeler bisperne af Ribe, Roskilde og Odense, at diakonen Kjeld Pedersen fra Odense stift, som opholder sig ved kurien, har beklaget sig over, at han paa rejsen til Rom er blevet fængslet og berøvet sine ejendele af kong Erik 6. Menveds vasal, Morten Due, øjensynligt med kongens billigelse, og at bisperne skal sørge for, at Kjeld Pedersen faar oprejsning og skadeserstatning, da Morten Due og hans medskyldige i modsat fald skal banlyses.
1308. 7. februar Roskilde 108 Kong Erik 6. Menved tager Roskilde Clara kloster under sin beskyttelse, fritager det for ledingsbyrde, ombudsmandens krav, inne, stud og alle andre ydelser til kongen og giver det sagefaldsret over dets bryder, landboer, gaardsæder og øvrige undergivne i fyrremarkssager og mindre sager.
1308. 14. februar Helsingør 109 Kong Erik 6. Menved forbyder i et aabent brev til indbyggerne paa Sjælland sine fogeder og deres undergivne ethvert overgreb mod de friheder, der fra gammel tid er tilstaaet Roskilde domkapitel med hensyn til dets undergivne.
1308. 14. februar 110 Herlug, Niels Oplændings søn, af Gundsølille pantsætter sin gaard i Gundsølille til Roskildekanniken Jakob Mortensen for 24 mark sølv efter Roskildevægt at betale paa sidste Sømme herredsting før 29. september.
1308. 15. februar Søborg 111 Kong Erik 6. Menved udsteder kvittering til Lübeck for modtagelse af det beløb, som staden er ham skyldig førstkommende st. Hansdag.
1308. 20. februar Lund 112 Kong Erik 6. Menved udsteder et gældsbrev til bymændene i Åhus paa 1200 mark skaanske penge, som han forpligter sig til at betale 8. september samme aar.
1308. 4. marts Roskilde 113 Ridder Jakob Olufsen skænker Æbelholt kloster sit gods i Birkerød og Hammersholt som sjælegave.
1308. 11. marts Poitiers 114 Pave Clemens 5. giver Bertrand de Canavellis, kannik i Lund, der allerede tidligere har opnaaet dispensation for uægte fødsel, tilladelse til at beklæde det kanonikat og den præbende ved domkirken i Lund, hvortil han for et aar siden er blevet valgt, og giver ham desuden ret til at beklæde endnu to gejstlige embeder, hvoraf det ene maa være forbundet med sjælesorg.
1308. 20. marts Bergen 115 Kong Haakon 5. af Norge giver de danske prælater og riddere, der paa kong Erik 6. Menveds og hertug Kristoffers vegne skal forhandle med ham angaaende Junker Niels, søn af grev Jakob af Nørre Halland, frit lejde til at komme til Viken i tiden omkring 23. maj.
1308. 26. marts Örebro 116 Kong Birger af Sverige slutter fred og forlig med sine to brødre, hertug Erik og hertug Valdemar af Sverige.
1308. 6. april Poitiers 117 Pave Clemens 5. overdrager paa anmodning af ærkebiskop Isarn af Lund et kanonikat i Lunds domkirke til magister Jens Franz, kannik i Roskilde og sognepræst i Sværdborg, Hammer herred, og forbeholder sig at give ham en præbende ved samme kirke.
1308. 6. april Poitiers 118 Pave Clemens 5. paalægger biskop Oluf af Roskilde, Florentius, kannik i Roskilde, og Petrus Barrerie, kannik i Verdun, at sørge for, at magister Jens Franz selv eller ved en befuldmægtiget optages som kannik i Lunds domkirke og straks eller ved førstkommende lejlighed opnaar en præbende der.
1308. 8. april Roskilde 119 Niels Bosen af Taastrup pantsætter sin brydegaard i Torslundemagle til Roskildekanniken herr Jakob Mortensen for 200 mark penge at betale paa det første Lille herredsting efter 29. september.
1308. 16. april 120 Biskop Peder af Odense giver Allerup kirke et afladsbrev.
1308. 1. maj Knardrup 121 Kong Erik 6. Menved overlader under sin regeringstid Æbelholt kloster de kongelige afgifter paa det marked, der holdes foran klostret.
[f. 1308 2. maj] 122 Kong Erik 6. Menved anklager sin broder, hertug Kristoffer af Halland.
[f. 1308 2. maj] 123 Hertug Kristoffer af Halland anmoder Sjællands landsting om at sikre ham frit lejde af kong Erik, saa at han for denne kan bevise sin uskyld, og om at kræve parlamentet sammenkaldt.
[f. 1308. 2. maj] 124 Hertug Kristoffer af Halland fremsætter anklagepunkter mod sin broder kong Erik 6. Menved af Danmark.
[e. 1308. 2. maj] Berga kirke 125 Kong Erik 6. Menved af Danmark og hertug Erik og hertug Valdemar af Sverige slutter vaabenstilstand.
1308. 23. maj Roskilde 126 Fru Kristine, enke efter herr Jakob Blaafod, opsætter sit testamente.
1308. 1. juni Padova Dominikanerordenens generalkapitel i Padova tilbagekalder broder Heming fra den danske provins fra studiet i Paris som straf, fordi han drog bort fra sin provins uden en fælle.
1308. 24. juni Roskilde 127 Kong Erik 6. Menved tager Esrom kloster under sin beskyttelse og bestemmer, at alle retssager mod klostret skal anlægges ved kongens retterting.
1308. 28. juni Nykøbing 128 Kong Erik 6. Menved udsteder kvittering til staden Lübeck for modtagelsen af de penge, som staden har udbetalt til Meinrich von Stein paa kongens vegne.
1308. o. 29. juni Kirkerup 129 Kong Erik 6. Menved tager Esrom kloster under sin beskyttelse, fritager det for leding, ombudsmandens krav, inne, stud og alle andre ydelser til kongen og giver klostret sagefaldsret over dets undergivne.
1308. 13. juli? Ørkil 130 Biskop Peder af Odense erklærer ved en dom den afdøde kammermester herr Knuds mageskifte med Dalum kloster for dødt og magtesløst at være.
1308. 25. juli Vordingborg 131 Kong Erik 6. Menved tager Tvis kloster under sin beskyttelse, fritager det for leding, (ombudsmandens krav), inne, stud og alle andre ydelser til kongen og giver klostret sagefaldsret over dets undergivne.
1308. 11. august Poitiers 132 Pave Clemens 5. paalægger ærkebiskop Isarn af Lund og hans stiftsbisper at lade prædike korstog og at lade foretage indsamling til støtte for det af johanniterordenen organiserede femaarskorstog.
1308. 12. august Poitiers 133 Pave Clemens 5. meddeler Kong Erik 6. Menved af Danmark, at han paa begæring af den franske konge har ladet afholde forhør over tempelherrerne, deres magister, præceptorer og brødre, hvoraf det fremgaar, at de er skyldige i de mod dem rejste sigtelser, hvorhos han og kardinalerne har besluttet at lade afholde et almindeligt koncil, der skal tage sin begyndelse 1310 den 1. oktober og finde sted i Vienne, og ved hvilket han opfordrer kongen til at give møde.
1308. 12. august Poitiers 134 Pave Clemens 5. meddeler ærkebiskop Isarn af Lund, bisperne og hele gejstligheden i Lunde stift, at der er indkaldt til almindeligt kirkemøde i Vienne 1310 den 1. oktober, og paalægger ærkebispen og bisperne af Odense og Roskilde at give møde, mens de andre bisper i stiftet skal blive hjemme.
1308. 12. august Poitiers 135 Pave Clemens 5. meddeler, at han har ladet tempelherrerne fængsle og anstille undersøgelse imod dem, at de rejste beskyldninger er blevet bekræftede, at alle anklagede har bedt om naade og faaet kirkens absolution, og at han har udvidet undersøgelsen til at omfatte alle ordenens medlemmer. Da der under de deraf følgende arrestationer og processer er fare for, at uvedkommende forbryderisk skal tilegne sig ordenens ejendom og indtægter, forbyder paven under trusel om ekskommunikation enhver paa nogen maade at tilegne sig penge eller andet rørligt gods, der tilhører ordenen.
1308. 12. august Poitiers 136 Pave Clemens 5. paalægger patriarken af Jerusalem, ærkebisperne af Canterbury og York og bispen af Lincoln, der er udnævnte til at bestyre tempelherrernes gods i England, selv eller ved paalidelige udsendinge at skaffe sig oplysning om tempelherrernes ejendom i England, Skotland, Irland, Norge og Danmark.
1308. 12. august Poitiers 137 Pave Clemens 5. paalægger de to skotske bisper af Saint-Andrews og af Whithorn Galloway, der er udnævnte til bestyrere af tempelherrernes gods i Skotland, at anstille undersøgelse i Skotland, Irland, Norge og Danmark angaaende tempelherreordenen.
1308. 12. august Poitiers 138 Pave Clemens 5. indsætter ærkebiskop Isarn af Lund og ærkebiskop Jørund af Nidaros og biskop Arne af Bergen som bestyrere af al tempelherrernes ejendom i Danmark og Norge, for at den i fuldt omfang kan tilbagegives ordenen, hvis den paabegyndte proces falder ud til ordenens gunst, eller i modsat tilfælde bruges efter givernes oprindelige bestemmelse i kampen for det hellige lands befrielse, ligesom de skal varetage alle ordenens rettigheder, verdslige og aandelige.
1308. 12. august Poitiers 139 Pave Clemens 5. bestemmer, at abbeden for klostret st. Germain des Prés ved Paris, der skal foretage undersøgelser vedrørende tempelherrerne i England, Skotland, Irland, Norge og Danmark, skal have seks guldfloriner i dagpenge til sig og sit følge; hvis han udnævner en anden eller andre til at udføre hvervet udenfor England, skal vedkommende til sig og sit følge have tre guldfloriner om dagen, hvilket beløb skal udredes af tempelherrernes gods; hvis nogen nægter at udbetale dem, kan han banlyses derfor.
1308. 12. august Poitiers 140 Pave Clemens 5. paalægger magister Siccardus de Vauro, kannik i Narbonne, at foretage undersøgelse vedrørende tempelherrerne i England, Skotland, Irland, Norge og Danmark og fastsætter dagpengene til ham og hans følge til fire guld 15 floriner.
1308. 12. august Poitiers 141 Pave Clemens 5. paalægger magister Guido de Vichio, sognepræst i Hoshe, London stift, at foretage undersøgelse vedrørende tempelherrerne i England, Skotland, Irland, Norge og Danmark og fastsætter dagpengene til ham og hans følge til tre guldfloriner.
1308. 12. august Poitiers 142 Pave Clemens 5. paalægger abbeden i Lagny kloster, Paris stift, at foretage undersøgelse vedrørende tempelherrerne i England, Skotland, Irland, Norge og Danmark og fastsætter dagpengene til ham og hans følge til fire guldfloriner.
1308. 12. august Poitiers 143 Pave Clemens 5. ønsker, at alle skal vide besked om processen mod tempelherrerne og paalægger derfor ærkebiskop Isarn af Lund enten selv eller ved stedfortræder og ved hans stiftsbisper og andre gejstlige, der staar under ham selv eller under disse, i alle kirker paa dansk at lade oplæse ved gudstjenesten, eller hvor det ellers synes nyttigt, bullen om tempelherrernes forbrydelser og arrestation samt om beslaglæggelsen af deres gods.
1308. 12. august Poitiers 144 Pave Clemens 5. paalægger Antonius, patriark af Jerusalem, Vilhelm, ærkebiskop af York, og bisperne Johannes af Lincoln, Johannes af Chichester, Bertrand af Orléans og abbeden i Lagny-sur-Marne kloster og flere at anstille undersøgelse mod tempelherreordenen i Lunde by, stift og provins og hos ærkebispen af Lunds lydbisper i kongeriget Danmark.
1308. 12. august Poitiers 145 Pave Clemens 5. paalægger ærkebiskop Isarn af Lund og hans lydbisper i forening med Antonius, patriark af Jerusalem, Vilhelm, ærkebiskop af York, og bisperne Johannes af Lincoln, Johannes af Chichester, Bertrand af Orléans og abbeden i Lagny-sur-Marne kloster og flere at anstille undersøgelse mod tempelherreordenen i Danmark.
1308. 12. august Poitiers 145M I en bulle, afskrevet i Reg.Vat. 55 f.206r., trykt Regestum Clementis papae V nr. 3421, der er stilet til patriarken af Jerusalem, ærkebispen af York, bisperne af Lincoln, Chicester og Orléans og flere, og hvori det paalægges modtagerne at anstille undersøgelse mod tempelherreordenen in ciuitate diocesi ac prouincia Londoniensi ... usque in regno Dacie constitutum er Dacie fejl for Anglie, hvilket fremgaar baade af Londoniensi og af, at bullen angaaende Lund er afskrevet ibid. f.209v., cf. nr. 144.
1308. 14. august Søborg 146 Kong Erik 6. Menved tilstaar sin tjener Rostockborgeren Heinrich Barnewin alt fiskeri mellem Rostock og Schwan og nogle øer og græsgange.
[f. 1308. 29. august] 147 Kong Haakon 5. af Norge fremlægger en række klagepunkter mod den danske konge.
[f. 1308. 29. august] 148 Kong Erik 6. Menved af Danmark fremsætter som svar paa de af kong Haakon fremsatte klagepunkter forskellige anklager mod kong Haakon og grev Jakob af Nørrehalland.
[f. 1308. 29. august] 149 Kong Erik 6. Menved af Danmark fremlægger et nyt anklageskrift mod kong Haakon af Norge, grev Jakob af Nørrehalland og andre af de fredløse.
1308. 29. august København 150 Kong Erik 6. Menved og kong Haakon 5. af Norge slutter fred og forbund.
1308. 8. september Søborg 151 Kong Erik 6. Menved frafalder alle krav paa det gods, som afdøde ridder Jakob Olufsen har skænket Æbelholt kloster.
1308. 27. september Roskilde 152 Kong Erik 6. Menved tager Roskilde Agnete kloster under sin beskyttelse, fritager det for leding, ombudsmandens krav, inne, stud og alle andre ydelser til kongen og giver klostret sagefaldsret over dets undergivne.
1308. 30. september 153 Biskop Peder af Odense paalægger indbyggerne i Odense ikke at fortrædige dominikanerbrødrene med deres møddinger.
1308. 30. september Taarnborg 154 Kong Erik 6. Menved paalægger raadet i Lübeck at udbetale herr Jakob Flæb det beløb, staden skal erlægge til kongen mortensdag.
1308. 21. oktober Kolding 155 Jens Pedersen, Jens Lavesen, Ture Pedersen, Jens Friis, Jens Holbæk, Gøde Nielsen, Oluf Eskilsen og Jens Turesen bevidner, at Niels Tap paa kongens ting har tilskødet Margrete, Hugnes søster, hendes to sønner Jens og Niels og en datter Katrine to gaarde i Hostrup mark til lige deling mellem dem, at samme Niels Tap har tilskødet to andre sønner, Peder og Gøde, to gaarde i Stenderup mark, og at Jens Lavesen har tilskødet Peder og Gøde jordegods i Eltang.
1308. 29. oktober Ribe 156 Kong Erik 6. Menved bekræfter, at biskop Kristian af Ribe i hans nærværelse har tilskødet præsten ved det af ham stiftede kapel i Ribe domkirke en otting jord i Randerup mark.
1308. 29. oktober Ribe 157 Kong Erik 6. Menved anmoder raadet i Lübeck om til fyrst Heinrich 2. af Mecklenburg at udbetale 350 mark af det beløb, staden er ham skyldig Mortensdag.
1308. 14. november 158 Roskildeborgeren Klaus Romeldsen kvitterer for modtagelsen af 100 mark penge af Niels Torbensen for en grund, han har solgt ham i Provstrup.
1308. 15. november Lübeck 159 Hertug Valdemar 2. af Jylland bevidner, at raadet i Lübeck har betalt til ridder Jakob Flæb paa kong Erik 6. Menveds vegne den halvaarlige afgift paa 375 mark lybsk, og erklærer, at han vil drage omsorg for, at kongen udsteder kvittering for beløbet.
1308. 30. december Toulouse 160 Pave Clemens 5. anmoder kong Erik 6. Menved om at lade alle medlemmer af tempelherreordenen arrestere og overgive til de gejstlige dommere, da ordenens forbrydelser er blevet bevist ved en undersøgelse, paven og kardinalkollegiet har anstillet.
1308 161 Pave Clemens 5. bekræfter alle Roskilde kirkes og kapitels friheder.
1308 u. d. Ribe 162 Ribe kapitel bevidner, at abbed Jens af Løgum kloster og sognepræst Langsom Tule i Hvidding som fuldmægtig for sin broder Mikkel Tule har erklæret at ville underkaste sig den voldgiftskendelse, der afsiges af biskop Kristian og ærkedegn Jens i Ribe i deres strid om noget gods i Bedstedterp og Arndrup.
1308 Ribe 163 Biskop Kristian af Ribe og ærkedegn Jens i Ribe afsiger voldgiftskendelse i en strid mellem Løgum kloster og Mikkel Tule om gods i Bedstedterp og Arndrup.
1308 Ribe 164 Ribe kapitel bevidner, at Mikkel Tule har anerkendt den af biskop Kristian og ærkedegn Jens i Ribe afsagte voldgiftskendelse i striden mellem ham og Løgum kloster.
1308 165 Niels Ravn pantsætter sit Gods i Raagelund.
1308 166 Priorinden i Vor Frue Kloster i Roskilde sælger sit Gods i Ramsø(magle).
1308 167 Kong Erik 6. Menved forlener to Brødre med Landet mellem Slien og Ejderen.
1308 168 Kong Erik 6. Menved stadfæster de privilegier, st. Peders kloster i Næstved har modtaget af kongen i 1289.
1308 169 Peder Degn indgiver sig i st. Peders kloster i Næstved med alt sit gods.
[1308-21. 22. juli] 170 Jens Bocholt, biskop af Slesvig, stadfæster sine forgængeres overdragelse af bispetienden i Bylderup sogn til Løgum kloster.
forrige næste