forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1303. 18. januar Lund 237 Den udvalgte ærkebiskop Isarn af Lund vidimerer Cistercienserabbeden Wilhelms brev til ærkebisp Absalon, indeholdende pave Lucius 3.s privilegium for Cistercienserne.
1303. 18. januar Lund 238 Den udvalgte ærkebiskop Isarn af Lund vidimerer pave Innocens 4.s bulle af 1250 28. januar om Cisterciensernes frihed for banlysninger fra kirkelige prælaters side.
1303. 2. februar Lübeck 239 Dominikanerne og franciskanerne i Lübeck vidimerer kong Erik 5.s brev af 1268 5. juli.
1303. 12. februar Esrom 240 Peder, forhenværende gælker i Skaane, overdrager jordegods til Esrom kloster.
1303. 18. februar 241 Biskoppen af Roskilde har lovet at betale servispenge til kurien (notits i de pavelige regnskabsbøger).
1303. 20. februar Aarhus 242 Biskop Jens af Aarhus henlægger med sognebeboernes samtykke Vellev kirke, hvortil Aarhusbispen har patronatsret, til skolemesterembedet i Aarhus.
1303. 14. marts Lund 243 Anders, provst i Lund, skænker alt sit gods til oprettelse af et alter ved domkirken i Lund.
1303. 15. marts Hjortholm 244 Oluf, udvalgt biskop af Roskilde, fornyer biskop Jens af Roskildes paabud af 1292 25. marts (Dipl. 2. rk. IV nr. 69) om, at alle retshandler, der afsluttes for Københavns raad eller paa bytinget, og alle retssager skal indføres i byens bog.
1303. 17. marts Tjurholmen 245 Kong Birger af Sverige og kong Haakon 5. af Norge slutter forbund.
1303. 27. marts Lateranet 246 Pave Bonifacius 8. meddeler ærkebispen af Lund, at diakonen Kjeld Pedersen fra Odense stift, som opholder sig ved kurien, har beklaget sig over, at han paa rejsen til Rom er bleven fængslet og berøvet sine ejendele af kong Eriks vasal, Morten Due, øjensynligt med kongens billigelse; ærkebispen skal sørge for, at Kjeld Pedersen faar oprejsning og skadeserstatning, i modsat fald skal Morten Due og hans medskyldige banlyses.
1303. 31. marts Stralsund 247 Fyrsterne Wizlaus 3. og Sambor af Rügen forlener Gerwin Semlow, borger i Stralsund, med landsbyen Devin, som hertug Valdemar af Slesvig og Erik, herre af Langeland, har solgt denne.
1303. 4. april Nyborg 248 Kong Erik 6. Menved stadfæster med hoffets samtykke alle Lundekirkens privilegier og friheder, giver erstatning for den lidte skade under ærkebiskop Jens Grands fængsling og tilskøder til dækning af skadeserstatningen paa 10000 mark sølv Lundekirken Herrestadherred i Skaane med undtagelse af byen Ystad og Rønneherred paa Bornholm, som kongen forpligter sig til at indløse fra Uffe Nielsens arvinger.
1303. 4. april Nyborg 249 Kong Erik 6. Menved befaler ridderen Niels Holgersen og kanniken Trued i Lund at indføre ærkebiskop Isarn af Lund i Rønne herred paa Bornholm og Herrestad herred i Skaane.
[1303. o. 4. april] 250 Kong Erik 6. Menved tilsikrer Jon Lille, at laksegaarden ved Luntertun ikke skal lægge hindringer i vejen for, at laksene om foraaret kan gaa op ad aaen.
1303. 9. april Odense 251 Kong Erik 6. Menved paalægger alle fyrster, stormænd og fogder i Danmark at afholde sig fra utilbørlige angreb paa kirkens mænd og dens institutioner og til at overholde kirkens gamle sædvaner og rettigheder.
1303. 9. april Aarhus 252 Kapitlet i Aarhus forordner, at hver nyudnævnt kannik selv for fremtiden skal anskaffe en processionskappe til mindst 2 mark sølvs værdi.
1303. 10. april Odense 253 Kong Erik 6. Menved giver, uanset tidligere kongebreve, de kirkesøgende til st. Mikkels kirke i Lund ret til at benytte den sædvanlige vej til kirken, som dominikanerne i Lund har villet spærre for dem.
1303. 18. april Ribe 254 Ærkebiskop Isarn forordner, at der i alle kirker i Lunds stift hver lørdag skal afholdes gudstjeneste til ære for guds moder og hver torsdag til ære for st. Laurentius.
1303. 20. april Lund 255 Jens Hvid af Malmø, foged i Burlöv, giver herr Anders Gagge, præsten herr Niels i Øvre Malmø og sin søn Jens fuldmagt til at skøde jord til 2 øre udsæd til provst Anders i Lund.
1303. 20. april 256 Jens Hvid skøder alt sit Gods i Hyllie og Oxieherred til Provst Anders i Lund.
1303. 24. april Ribe 257 Ærkebiskop Isarn af Lund og biskop Kristian af Ribe vidimerer kong Eriks brev af 1303 9. april.
1303. 25. april Odense 258 Jens Baardsens testamente.
1303. 16. maj Vordingborg 259 Kong Erik 6. Menved tilstaar de tidligere ejere af Snesere sø, hvilken de har skødet til kongen, brugsretten til søen, fiskeretten dog undtagen.
1303. 3. juli 260 Abbed Peder af Herrisvad og abbed Gunner af Løgum stadfæster munken Jon Balis gave til Løgum kloster paa jorder til 4 gamle mark paa Løjtved mark.
1303. 4. juli Anagni 261 Pave Bonifacius 8. paalægger biskop Kristian af Ribe, prioren ved st. Knuds kirke i Odense og Roskildekanniken Peder Philomena at sørge for, at provst Henrik i Gamtofte, som studerer kirkeret ved det teologiske fakultet ved kurien, i fem aar kan nyde indtægterne af provstiet under studierne, naar han blot sørger for at holde en vikar.
1303. 8. juli Paris Notaren Ivo af Castello opsætter et dokument om, at magister Martinus fra Ribe, kannik i Paris, har frafaldet sine indvendinger mod den franske gejstligheds appel af 1303 24. juni, i hvilken Bonifacius 8.s bandlysning af kong Filip af Frankrig var appelleret til et almindeligt koncilium.
1303. 23. juli Lübeck 262 Heinrich 2., fyrste af Meklenburg, forpligter sig til at betale sin gæld til lybske borgere inden den 8. september. Blandt vidnerne grev Jakob af Halland.
1303. 23. august Anagni 263 Pave Bonifacius 8. oversender palliet til ærkebiskop Isarn af Lund.
1303 10. september 263M se 1302 10. september
1303. 28. september Citeaux 264 9 Cistercienserabbeder, deriblandt abbederne Peder fra Herrisvad, Gunner fra Løgum og Niels fra Ryd, vidimerer pave Bonifacius 8.s bulle af 1302 18. december om, at der for fremtiden som hidtil ikke maa opkræves tiende af Cistercienserordenens tiendefrie besiddelser.
1303 [f. 9. oktober] 265 Jakob Blaafod bevidner, at han med sine slægtninges samtykke har bemyndiget sin hustru Kristine til at skænke den hende tilhørende gaard i Jernløse til st. Clara kloster i Roskilde som udstyr for deres datter Margrete.
1303. 9. oktober 266 Kristine, herr Jakob Blaafods hustru, giver med sin mands samtykke Jon Jyde fuldmagt til at tilskøde st. Clara kloster i Roskilde en gaard i Jernløse som udstyr for datteren Margrete.
1303. 10. oktober Merløse herredsting 267 Jakob Blaafod og hans hustru Kristine giver Jon Jyde fuldmagt til at tilskøde st. Clara kloster i Roskilde en gaard i Jernløse som udstyr for deres datter Margrete.
1303. 19. oktober Lund 268 Jens Hvid, forhenværende foged i Malmø, bekendtgør, at han har solgt sit gods i Hyllie til provst Anders i Lund og giver sin søn Jens fuldmagt til at tilskøde ham dem paa herreds- eller landsting.
1303. 25. oktober Stegeby 269 Henrik Falkenhagen afstaar til Jens Sjællandsfar den yngre det gods i Fensmark, som Jens Aagesen har pantsat til ham, cf. 1302 25. september (nr. 217).
1303. 7. november Lateranet 270 Pave Benedikt 11. bemyndiger ærkebiskop Isarn af Lund til at give Erik 6. Menved og dronning Ingeborg dispensation til at forblive i det ægteskab, som de har indgaaet, skønt beslægtede i fjerde grad.
1303. 7. november Lateranet 271 Pave Benedikt 11. bemyndiger ærkebiskop Isarn af Lund til at hæve banlysningen af kong Erik 6. Menved, hans broder Kristoffer og deres raadgivere og medskyldige, naar kirken har faaet den tilbørlige skadeserstatning.
1303. 7. november Lateranet 272 Pave Benedikt 11. bemyndiger ærkebiskop Isarn af Lund til at give de gejstlige personer absolution, som ikke strengt har overholdt det i anledning af ærkebiskop Jens Grands fængsling paabudte interdikt.
1303. 12. november Rom 273 Ærkebiskop Isarn meddeler kantoren Peder i Ribe og provst Jens i Børglum, at han hos paven har opnaaet tilladelse til at meddele afløsning til alle de gejstlige personer, der af pave Benedikt 11. var lyst i ban, fordi de, skønt der var lyst interdikt over Danmark paa grund af Jens Grands fangenskab, dog havde forrettet deres præstegerning.
1303. 12. november 274 Ærkebiskoppen af Lund har lovet at betale servispenge til kurien (notits i de pavelige regnskabsbøger).
1303. 20. november Lateranet 275 Pave Benedikt 11. stadfæster biskop Kristian af Ribes oprettelse af skolen Puggaard i Ribe (Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 291).
1303. 22. november Lateranet 276 Pave Benedikt 11. paalægger biskop Kristian af Ribe, dekanen i Würzburg og kantoren i Bourges at sørge for, at provst Henrik i Gamtofte, som studerer kirkeret ved det teologiske fakultet i Rom, i fem aar kan nyde indtægten af provstiet under studierne, naar blot han sørger for at holde en vikar.
1303. 27. november Lateranet 277 Pave Benedikt 11. bemyndiger efter ansøgning ærkebiskop Isarn af Lund til at udnævne tre notarer i sit stift.
1303. 27. november Lateranet 278 Pave Benedikt 11. bemyndiger ærkebiskop Isarn af Lund til at opspore og indsamle de pengesummer, der er indkommet som afløsning for aflagt korstogsløfte og oversende dem til kurien.
1303. 27. november Lateranet 279 Pave Benedikt 11. bemyndiger ærkebiskop Isarn til at give de gejstlige absolution, som skønt banlyste har holdt gudstjeneste og modtaget gejstlige grader eller som uden dispensation har beklædt mere end eet gejstligt embede.
1303. 27. november Lateranet 280 Pave Benedikt 11. bemyndiger ærkebiskop Isarn af Lund til at give de gejstlige dispensation, der uretmæssigt beklæder saadanne embeder, hvis besættelse retmæssigt tilkom pavestolen.
1303. 17. december Lateranet 281 Pave Benedikt 11. giver Tue Tuesen, kannik i Lund og Tartu (Dorpat) og ærkebisp Isarns klerk, tilladelse til trods uægte fødsel at faa et gejstligt embede med sjælesorg samtidig med at han beholder kanonikatet i Lund, hvorimod han skal give afkald paa kanonikatet i Tartu (Dorpat).
1303. 23. december Lateranet 282 Pave Benedikt 11. bevilger under bestemte betingelser ærkebiskop Isarn af Lund, at han maa optage et laan paa indtil 4000 guldfloriner til afholdelse af de udgifter, som Isarn har paadraget sig under opholdet ved kurien.
1303 283 Kong Erik 6. Menved forlener sin broder Kristoffer med Estland for et tidsrum af 6 aar.
1303 284 Kristoffer, hertug af Estland, giver sin broder kong Erik 6. Menved genbrev paa forleningen med Estland.
1303-1304 285 Pave Benedikt 11. stadfæster Roskilde kirkes privilegier.
1303-1304 286 Pave Benedikt 11. overdrager ærkebispen af Lund at banlyse dem, der foruretter bispen og kirken i Roskilde.
forrige næste