forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1282. 1. januar 15 Biskop Jens af Reval bekræfter sin overenskomst med kongen af Danmarks vasaller i Estland.
1282. 9. februar Roskilde 16 Esger Maar, Niels Ingemarsen og Peder Bonde sælger otte ørtug jord i Gundsølille til Roskilde Agnete kloster.
1282. 18. februar København 17 Biskop Ingvar af Roskilde fritager, saa længe han lever, medlemmerne af kapitlet i København for at yde bispen gæsteri af deres personlige sognekirker.
1282. 9. marts Roskilde 18 Kong Erik 5. Glipping forpligter sig under kaution til at betale greverne Helmold 3. og Nikolaus 7. af Schwerin deres tilgodehavende i anledning af arven efter jomfru Margrete.
1282. 19. marts 18M Kong Erik 5. Glippings forordning i Vordingborg, kaldet Vordingborghaandfæstningen eller Martshaandfæstningen, er udeladt i henhold til Dipl. Dan. 2.r. I S. VII. Paa grund af dens historiske betydning som forudsætning for Julihaandfæstningen (1282 29. juli, nr.45), er en tekst uden apparat og varianter trykt med petit som tillæg til nr.45.
1282. 20. marts Vordingborg 19 Kong Erik 5. Glipping indskærper Jydske lovs bestemmelser om de skibbrudnes ret til at bjerge deres ejendom.
1282. 20. marts Vordingborg 20 Oluf Tagesen køber jordegods i Ledøje (Smørum h.) af grev Otto af Ravensberg.
[1282. 20. marts-1283. 13. juni] 21 Kong Erik 5. Glipping meddeler indbyggerne i Baraherred, at han efter de 25 skaanske bønders opfordring nedsætter en kommission til at paadømme forskellige retsbrud, idet han samtidigt stadfæster en række sædvaner og vedtægter i Skaane.
1282. 22. marts 22 Ærkebiskop Johann 1. af Riga, provst Johann i Riga, abbed Henrik af Dünamünde, Adam, prior for Dominikanerne, og Wasmod guardian for Franciskanerne i Riga vidimerer kong Abels brev af 1251 8. august (Dipl. Dan. II, 1, 41 nr. 45).
1282. 5. april Orvieto 23 Pave Martin 4. stadfæster Erik 5. Glippings overdragelse af St. Olufs kirke i Reval til St. Michaels kloster i Reval.
1282. 5. april Orvieto 24 Pave Martin 4. tager paa kong Erik 5. Glippings opfordring Reval St. Michaels kloster under sin beskyttelse og bekræfter dets privilegier.
1282. 5. april Orvieto 25 Pave Martin 4. sender palliet til ærkebiskop Jens Dros af Lund.
1282. 13. april Orvieto 26 Pave Martin 4. udnævner ærkedegnen Jens Dros til ærkebiskop i Lund, til trods for at denne ikke har overholdt bestemmelsen om at indfinde sig i Rom for personligt at søge pavens bekræftelse paa kapitlets valg.
1282. 13. april Orvieto 27 Pave Martin 4. meddeler Lunds kapitel udnævnelsen af ærkedegnen Jens Dros til ærkebiskop af Lund.
1282. 13. april Orvieto 28 Pave Martin 4. meddeler staden og stiftet Lunds gejstlighed udnævnelsen af ærkedegnen Jens Dros til ærkebiskop af Lund.
1282. 13. april Orvieto 29 Pave Martin 4. meddeler menigheden i Lunds stad og stift udnævnelsen af ærkedegnen Jens Dros til ærkebiskop af Lund.
1282. 13. april Orvieto 30 Pave Martin 4. meddeler Lundekirkens vasaller udnævnelsen af ærkedegnen Jens Dros til ærkebiskop af Lund.
1282. 13. april Orvieto 31 Pave Martin 4. meddeler kong Erik 5. Glipping udnævnelsen af ærkedegnen Jens Dros til ærkebiskop af Lund.
1282. 26. april Orvieto 32 Pave Martin 4. paalægger biskop Tyge af Ribe at stævne den af ærkebiskop Jakob Erlandsen udnævnte biskop af Viborg, Peder, til møde for paven og at bevirke, at den af kapitlet udvalgte biskop i Viborg, Troels, frigives af fangenskabet.
1282. maj 33 Af det pavelige kammers regnskaber for indsamling af korstogstiende: Regnskab for Bertrand Amalricis tiendeindsamling i Danmark og Sverige.
1282. 18. maj København 34 Biskop Ingvar af Roskilde fornyer og bekræfter sine forgængere bisperne Jakobs, Peders og Stigs privilegier og statuter for København, specielt Jakob Erlandsens stadsret af 1254 13. marts (Dipl. Dan. 2.r. I 115 nr. 138).
1282. 12. juni Roskilde 35 Biskop Ingvar af Roskilde giver afkald paa bispestolens jurisdiktion overfor Roskilde Clara klosters bryder og landboer og alle dets undergivne undtagen i gejstlige sager.
1282. 28. juni 36 Staden Slesvig slutter overenskomst med Flensborg til gensidig beskyttelse af de to stæders borgere.
1282. 1. juli Roskilde 37 Kong Erik 5. Glipping stadfæster de danske kongers privilegier til Lübeck.
1282. 2. juli Roskilde 38 Kong Erik 5. Glipping giver Reval lybsk ret og forbyder fremmede at drive detailhandel i byen.
[1282. 2. juli-1284] 39 Biskop Jens af Reval og staden Revals raadmænd beder raadmændene i Lübeck om at sende Reval en fremstilling af den lybske kirkeret.
[1282. 2. juli-1284] 40 Biskop Jens af Reval og staden Revals raadmænd beder kapitlet i Lübeck om at sende Reval en fremstilling af den lybske kirkeret.
1282. 5. juli Sorø 41 Esbern Andersen skøder i kongens nærværelse jordegods i Taastrup til Niels Hermansen.
1282. 18. juli Montefiascone 42 Pave Martin 4. overdrager biskop Tyge af Aarhus at løse tiendeindsamlerne provst Vilgrip af Rovsø og magister Vilgrip, kanniker i Aarhus, fra kirkens ban, naar de har aflagt fuldt regnskab for de indsamlede penge.
1282. 20. juli 43 Sorø kloster slutter forlig med herr Peder Olufsen af Tystrup om erstatning til klostret for nedrivning af møllen ved kongens kilde.
1282. 22. juli Nykøbing 44 Dronning Margrete paalægger under bødetrusel jordejerne i Revals omraade at nedrive gærderne om deres marker inden 11. november.
1282. 29. juli Nyborg 45 Kong Erik 5. Glippings haandfæstning.
1282. 29. juli Nyborg 46 Kong Erik 5. Glipping paalægger under bødetrusel jordejerne i Revals omraade at nedrive gærderne om deres marker inden 11. november.
1282. 8. september 47 Riga slutter overenskomst med Lübeck og Visby om 1 otte aar at beskytte tysk handel paa Trave, i Øresund og paa rejsen derfra over Østersøen til Novgorod.
1282. 13. september Montefiascone 48 Pave Martin 4. stadfæster kong Valdemar 2.s overdragelse af Järvamaa (Gerwien), Alempoys, Normegunde, Mocha og Waiga (Weigele) til Marieridderne i Livland og kong Abels bekræftelse deraf.
1282. 18. september Wittenburg 49 Grev Nikolaus 1. af Schwerin overlader landsbyen Vietow til sin slægtning Margrete (datter af junker Abel Abelsen), efter at hun er gaaet i kloster i Zarrentin.
1282. 1. oktober Montefiascone 50 Pave Martin 4. paalægger biskop Tyge af Aarhus at inddrive den tiende til det hellige land, som endnu ikke er indkommet fra Danmark og Sverige.
1282. 4. december Rostock 51 Dronning Margrete bevidner, at Erik 4. Plovpennings døtre Agnes og Jutta af fri vilje er indtraadt i Roskilde Agnete kloster.
1282. 9. december Ribe 52 Biskop Jakob af Slesvig, udvalgt biskop Jens af Odense, Niels Hak forhenværende marsk, Stig Andersen marsk, Niels Knudsen og Jakob, søn af grev Niels af Halland vidimerer Kristoffer 1.s brev af 1255 14. marts (Dipl. Dan. 2. rk. I 132 nr. 156).
1282. 16. december Flensborg 53 Kong Erik 5. Glipping fritager borgerne i Slesvig for at betale told paa Skaanemarkederne.
1282. 16. december Flensborg 54 Kong Erik 5. Glipping tillader, at Hamburgs borgere, som lider skibbrud i Danmark, bjerger deres gods.
1282. u. d. Ribe 55 Biskop Tyge af Ribe forordner med kapitlets samtykke, at boet efter gejstlige, der dør 1. maj eller derefter, maa bevare deres kirkelige indtægter indtil den følgende paaske.
1282. u. d. 56 Staden Lübeck oversender paa opfordring af Erik 5. Glipping, dronning Margrete og staden Reval et eksemplar af den lübske ret til Reval.
[c. 1282] 57 Kong Erik 5. Glipping forpligter sig til at lade sin ældste datter ægte kong Magnus af Sveriges søn og tronarving, naar hun er blevet giftefærdig.
1282 På et parlament i Northampton beder John Peckam, ærkebiskop af Canterbury, kongen om, at de kirkelige privilegier og friheder, der var givet af briternes, sachsernes og danskernes konger, bliver stadfæstet.
[1282-1286] Biskopperne Peder af Viborg og Jens af Odense afsiger dom i striden mellem biskoppen af Ribe og arvingerne efter Mogens Hågensen om godset i Jerlevskov.
forrige næste