1232

Dato	Sted	Nr.	Regest
1232. 28. januar	Rieti	127	Pave Gregor IX udnævner biskop Balduinus af Semgallen til pavelig legat i Estland, Livland, Kurland, Finland og andre omliggende lande og øer.
1232. 30. januar	Rieti	128	Pave Gregor IX befaler biskopperne af Leal og Riga, sværdridderne i Livland samt borgerne i Riga, der tidligere havde fået bemyndigelse til at holde Virland, Gervien, Vik og andre provinser, som Tyskerne og Danskerne stredes om, til pavens hånd, at overgive dem til hans legat, biskop Balduinus af Semgallen.
1232. 30. januar	Rieti	129	Pave Gregor IX befaler sin legat, biskop Balduinus af Semgallen, at holde de egne i Estland og Livland til pavens hånd, hvor der ikke er afgrænsede bispedømmer.
1232. 30. januar	[Rieti]	130	Pave Gregor IX giver biskopperne en befaling. — Indgået til Lund.
1232. 3. februar	Rieti	131	Pave Gregor IX bemyndiger sin legat, biskop Balduinus af Semgallen, til at varetage den åndelige side af bispegerningen i Reval, Virland, Estland, Livland og Finland, når bispedømmerne er vakante eller deres indehavere fraværende.
1232. 5. februar	Rieti	132	Pave Gregor IX bemyndiger de danske prædikebrødre, som prædiker korstog mod de vantro Prøjsere, til at give deres tilhørere 20 dages aflad, hæve bandet over brandstiftere og voldsmænd mod gejstlige, hvis de skyldige drager ud mod Prøjserne, samt skride ind mod falske prædikanter, der afløser korstogsløfter mod betaling.
1232. 11. februar	Rieti	133	Pave Gregor IX stadfæster Balduinus' overenskomst med de nyomvendte Kurlændinge (nr. 114), der bl.a. tager stilling til deres forhold til Danmark.
1232 16. februar		133M	Pave Gregor IX.s to buller til den danske og svenske ærkebiskop samt biskoppen af Avignon, Reg. Danica nr. 741-2 (=Bull. Danicum nr. 237-8, jf. dog s. 991 og Reg. Danica, ser. sec., nr. 741-2), er udstedt af Gregor XI i Avignon 1375 16. februar, trykt Acta pont. Danica I nr. 726-7.
1232. 5. marts	Schaprode	134	Vitslav I, fyrste af Rygen, skænker gaver til cisterciensernonneklostret Bergen og stadfæster andres gaver ..... Givet i Schaprode i det nådens år 1232 den 5. marts, mens hr. kong Valdemar styrede Danmarks rige.
1232. 8. marts	Rieti	135	Pave Gregor IX befaler biskoppen af Lybæk sammen med to gejstlige fra byen at afslutte en strid mellem fyrst Vitslav af Rygen og biskop Niels af Roskilde om patronatsretten til provstiet på Rygen, fordi der var sket subdelegation fra en subdelegeret dommer, eller hvis klagen herover var urigtig, da at sende sagen tilbage til to af de fra først af udpegede, delegerede dommere i Danmark.
1232. 28. maj	Spoleto	136	Pave Gregor IX tager Roskilde kirke i sin beskyttelse og stadfæster dens besiddelser og rettigheder, særlig til Rygen, der er vundet ved kong Valdemars og biskop Absalons indsats og for stedse tillagt Roskilde stift, samt alle de kongelige friheder og immuniteter, kirken har erhvervet for gods og rettigheder både i Skåne og på Sjælland.
[1232. Kort e. 30/5 el. 1287. Kort e. 25/12]		137	Kroningsprivilegium for Lunde kapitel på dets landboers friheder fra kong Erik IV Plovpenning eller Erik VI Menved.
1232. 2. juni	Hven	138	Kong Valdemar II Sejr fritager seks havner, der hører til kannikebordet i Lund, for al ledingstynge. Givet efter kong Erik IV Plowpennings kroning.
1232. juli	Vitry-aux-Loges	139	Kong Ludvig IX af Frankrig stadfæster dronning Ingeborgs gave af et hus i Orléans til Marie af Corbeil. Hvis Marie dør uden arvinger, skal huset falde tilbage til Ingeborg og Ludvig.
1232. [13.-16. september]	[Citeaux]	140	Cistercienserordenens generalkapitel henviser sagen om klostret Eldena til dets faderabbed i Esrum sammen med visitatorer fra Clairvaux.
1232. 3. december	Anagni	141	Pave Gregor IX giver ærkebiskop Uffe af Lund tilladelse til at påkalde hjælp fra den verdslige øvrighed mod nogle af stiftets gejstlige, som har svoret sig sammen for at undgå afstraffelse for deres manglende afholdenhed.
1232. 3. december	Anagni	142	Pave Gregor IX bemyndiger ærkebiskop Uffe af Lund til under bestemte forudsætninger at hæve bandet over verdensgejstlige og klostergivne, som har lagt voldelig hånd på andre gejstlige, verdensgejstlige, som har holdt konkubiner, samt gejstlige og lægfolk, som har forøvet ildspåsættelser, røverier og kirkeran. Paven tager særlig stilling til de gejstlige, som er avanceret eller har holdt gudstjeneste som bandsatte, og henviser angående klostergivne, der er optaget ved simoni, til bestemmelsen fra verdenskirkemødet (1215).
1232. 9. december	Anagni	143	Pave Gregor IX meddeler ærkebiskop Uffe af Lund, hvorledes han skal genoprette en rituel fejl, han har begået ved en præste- og diakonordination.
1232		144	Kong Erik IV Plovpenning stadfæster sin fader, kong Valdemar II Sejrs privilegier for borgerne i Soest vedrørende bjergningsret i tilfælde af skibbrud og deponering af ejendele i tilfælde af dødsfald og giver dem de samme friheder, som faderen har bevilget borgerne i Køln.
[1232]		144M	Et værnebrev fra kong Heinrich af Danmark for Kølns borgere, Reg. Danica nr. 747* (her dateret som anført efter Sartorius II 43), udstedt 1221 (også omdateret til [ca. 1270 marts], Hansisches UB. I nr. 7675), jf. Dipl. Danicum II:2 s. 148, kan ikke være udstedt af en dansk konge, men muligvis af en engelsk, se indledningen til II:12 nr. 217, hvor den bevarede tekst (i tysk oversættelse) er trykt. Dog er formlerne ikke de samme som i tilsvarende engelske diplomer fra samme tid (Patent Rolls of the Reign of Henry III, I 277, 284, 289). Og 1232 bevidnes, at Kølns borgere i det mindste har haft et nu tabt privilegium fra Valdemar II Sejr, og at det (eller dets indhold) har været bekendt for kong Erik, se nr. 144. En klar henførelse til udsteder eller tidspunkt synes således vanskelig eller umulig.
1232		145	Den danske konges marsk Jens Ebbesen skøder for biskop Niels Stigsen af Roskilde en gård i Kirkerup til Æbelholt kloster efter først at have indhentet sine slægtninges samtykke.
1232		146	Absalon Fed, søn af Esbern Snare, overdrager på sit dødsleje det gods til Sorø kloster, som hans broder 1213 havde overdraget klostret til indløsning af faderens testamente, men han selv havde taget i besiddelse.
[1232-1241]		147	Kong Erik IV Plovpenning erklærer over for Vardesyssels beboere, at han i henhold til faderen, kong Valdemar II Sejrs, og hans egen tidligere anvisning på ingen måde agter at mindske Ribebispens skiben ved mandtagning derfra.
[1232-1241]		148	Kong Erik IV Plovpenning fritager Odense Skt. Knuds kloster for stud, leding og al kongelig ret og skænker det midsommergælden af Odense og ti mark sølv af øen Sild, ligesom han som vederlag for den hjælp, munkene yder til rejsende, tilstår dem både tre- og fyrremarksbøderne og giver dem eneret på maling af brødkorn i Odense, alt i efterligning af sin fader, kong Valdemar II Sejr.
[1232-1241]		149	Hertug Abel af Jylland fritager Odense Skt. Knuds klosters besiddelser og landboer for al sin ret, i efterligning af faderen, kong Valdemar II Sejr.
[1232-1250]		150	Kong Erik IV Plovpenning tillader indbyggerne i Væ at have håndkværne i deres huse og forbyder, at nogen tvinger dem til at føre deres korn til møllerne.
[1232-1319]	Roskilde	151	Kong Erik befaler de landboer og gårdsæder, som har forladt Sorø klosters ejendomme med urette, at vende tilbage inden 15 dage og forbyder, at nogen unddrager klostret dets undergivne.
[1232-1439]		152	Kong Erik udsteder en stadfæstelse for Odense Skt. Knuds kloster.
[1232-1439]		152M	Kong Erik for Odense Skt. Knuds kloster: Item confirmatio altera Erici regis de hospitalitate, i Rep. Danicum I:1 udat. nr. 95 ubestemt henført til en kong Erik, er ganske sikkert identisk med Erik Menveds diplom for klostret 1315 4. april super hospitalitate, der også er en genudstedelse (jf. confirmatio) af et ældre diplom fra kongen om samme forhold, Dipl. Danicum II:7 nr. 259, jf. 197.
[1232-1439]		153	Kong Erik stadfæster Odense Skt. Knuds klosters friheder.
[1232-1439]		154	Kong Erik giver Odense Skt. Knuds kloster et pantebrev for en sum guld og sølv, han har lånt.
[1232-1439]		155	Kong Erik udsteder diplom om Munkemose.
[1232-1439]		156	Fremdeles kong Eriks skødebrev på en gård i Moderup.
[1232-1439]		157	Fremdeles kong Eriks skødebrev på en gård i Agedrup.
[1232-1439]		158	Fremdeles endnu et andet skøde fra fornævnte kong Erik på 5 otting jord liggende i Agedrup mark.
[1232-1439]		159	Fremdeles kong Eriks indførelsesbrev på samme gods og ejendom.
[1232-1439]		160	Fremdeles fornævnte kong Eriks dombrev på fornævnte gods.
[1232-1439]		161	Fremdeles et skødebrev fra kong Erik på en gård liggende i Gadsbølle.
[1232-1439]		161M	To skødebreve fra en kong Erik formentlig til Odense Skt. Knuds kloster (Rep. Danicum udat. nr. 103-04) synes at vedrøre jordegods i Dræby. Dette skødedes af guardianen i gråbrødreklostret, formentlig i Odense. Klostret grundlagdes først 1279 (Scriptores minores II 298-99). De nævnte diplomer synes herefter at måtte tidsfæstes til 1279-1439.
[1232-1439]		162	Erik, konge eller hertug, udsteder diplom om immuniteten for Odense Skt. Knuds klosters gårdsæder.

Rieti

127

Pave Gregor IX udnævner biskop Balduinus af Semgallen til pavelig legat i Estland, Livland, Kurland, Finland og andre omliggende lande og øer.

1232. 30. januar

Rieti

128

Pave Gregor IX befaler biskopperne af Leal og Riga, sværdridderne i Livland samt borgerne i Riga, der tidligere havde fået bemyndigelse til at holde Virland, Gervien, Vik og andre provinser, som Tyskerne og Danskerne stredes om, til pavens hånd, at overgive dem til hans legat, biskop Balduinus af Semgallen.

1232. 30. januar

Rieti

129

Pave Gregor IX befaler sin legat, biskop Balduinus af Semgallen, at holde de egne i Estland og Livland til pavens hånd, hvor der ikke er afgrænsede bispedømmer.

1232. 30. januar

[Rieti]

130

Pave Gregor IX giver biskopperne en befaling. — Indgået til Lund.

1232. 3. februar

Rieti

131

Pave Gregor IX bemyndiger sin legat, biskop Balduinus af Semgallen, til at varetage den åndelige side af bispegerningen i Reval, Virland, Estland, Livland og Finland, når bispedømmerne er vakante eller deres indehavere fraværende.

1232. 5. februar

Rieti

132

Pave Gregor IX bemyndiger de danske prædikebrødre, som prædiker korstog mod de vantro Prøjsere, til at give deres tilhørere 20 dages aflad, hæve bandet over brandstiftere og voldsmænd mod gejstlige, hvis de skyldige drager ud mod Prøjserne, samt skride ind mod falske prædikanter, der afløser korstogsløfter mod betaling.

1232. 11. februar

Rieti

133

Pave Gregor IX stadfæster Balduinus' overenskomst med de nyomvendte Kurlændinge (nr. 114), der bl.a. tager stilling til deres forhold til Danmark.

1232 16. februar

133M

Pave Gregor IX.s to buller til den danske og svenske ærkebiskop samt biskoppen af Avignon, Reg. Danica nr. 741-2 (=Bull. Danicum nr. 237-8, jf. dog s. 991 og Reg. Danica, ser. sec., nr. 741-2), er udstedt af Gregor XI i Avignon 1375 16. februar, trykt Acta pont. Danica I nr. 726-7.

1232. 5. marts

Schaprode

134

Vitslav I, fyrste af Rygen, skænker gaver til cisterciensernonneklostret Bergen og stadfæster andres gaver ..... Givet i Schaprode i det nådens år 1232 den 5. marts, mens hr. kong Valdemar styrede Danmarks rige.

1232. 8. marts

Rieti

135

Pave Gregor IX befaler biskoppen af Lybæk sammen med to gejstlige fra byen at afslutte en strid mellem fyrst Vitslav af Rygen og biskop Niels af Roskilde om patronatsretten til provstiet på Rygen, fordi der var sket subdelegation fra en subdelegeret dommer, eller hvis klagen herover var urigtig, da at sende sagen tilbage til to af de fra først af udpegede, delegerede dommere i Danmark.

1232. 28. maj

Spoleto

136

Pave Gregor IX tager Roskilde kirke i sin beskyttelse og stadfæster dens besiddelser og rettigheder, særlig til Rygen, der er vundet ved kong Valdemars og biskop Absalons indsats og for stedse tillagt Roskilde stift, samt alle de kongelige friheder og immuniteter, kirken har erhvervet for gods og rettigheder både i Skåne og på Sjælland.

[1232. Kort e. 30/5 el. 1287. Kort e. 25/12]

137

Kroningsprivilegium for Lunde kapitel på dets landboers friheder fra kong Erik IV Plovpenning eller Erik VI Menved.

1232. 2. juni

Hven

138

Kong Valdemar II Sejr fritager seks havner, der hører til kannikebordet i Lund, for al ledingstynge. Givet efter kong Erik IV Plowpennings kroning.

1232. juli

Vitry-aux-Loges

139

Kong Ludvig IX af Frankrig stadfæster dronning Ingeborgs gave af et hus i Orléans til Marie af Corbeil. Hvis Marie dør uden arvinger, skal huset falde tilbage til Ingeborg og Ludvig.

1232. [13.-16. september]

[Citeaux]

140

Cistercienserordenens generalkapitel henviser sagen om klostret Eldena til dets faderabbed i Esrum sammen med visitatorer fra Clairvaux.

1232. 3. december

Anagni

141

Pave Gregor IX giver ærkebiskop Uffe af Lund tilladelse til at påkalde hjælp fra den verdslige øvrighed mod nogle af stiftets gejstlige, som har svoret sig sammen for at undgå afstraffelse for deres manglende afholdenhed.

1232. 3. december

Anagni

142

Pave Gregor IX bemyndiger ærkebiskop Uffe af Lund til under bestemte forudsætninger at hæve bandet over verdensgejstlige og klostergivne, som har lagt voldelig hånd på andre gejstlige, verdensgejstlige, som har holdt konkubiner, samt gejstlige og lægfolk, som har forøvet ildspåsættelser, røverier og kirkeran. Paven tager særlig stilling til de gejstlige, som er avanceret eller har holdt gudstjeneste som bandsatte, og henviser angående klostergivne, der er optaget ved simoni, til bestemmelsen fra verdenskirkemødet (1215).

1232. 9. december

Anagni

143

Pave Gregor IX meddeler ærkebiskop Uffe af Lund, hvorledes han skal genoprette en rituel fejl, han har begået ved en præste- og diakonordination.

1232

144

Kong Erik IV Plovpenning stadfæster sin fader, kong Valdemar II Sejrs privilegier for borgerne i Soest vedrørende bjergningsret i tilfælde af skibbrud og deponering af ejendele i tilfælde af dødsfald og giver dem de samme friheder, som faderen har bevilget borgerne i Køln.

[1232]

144M

Et værnebrev fra kong Heinrich af Danmark for Kølns borgere, Reg. Danica nr. 747* (her dateret som anført efter Sartorius II 43), udstedt 1221 (også omdateret til [ca. 1270 marts], Hansisches UB. I nr. 7675), jf. Dipl. Danicum II:2 s. 148, kan ikke være udstedt af en dansk konge, men muligvis af en engelsk, se indledningen til II:12 nr. 217, hvor den bevarede tekst (i tysk oversættelse) er trykt. Dog er formlerne ikke de samme som i tilsvarende engelske diplomer fra samme tid (Patent Rolls of the Reign of Henry III, I 277, 284, 289). Og 1232 bevidnes, at Kølns borgere i det mindste har haft et nu tabt privilegium fra Valdemar II Sejr, og at det (eller dets indhold) har været bekendt for kong Erik, se nr. 144. En klar henførelse til udsteder eller tidspunkt synes således vanskelig eller umulig.

1232

145

Den danske konges marsk Jens Ebbesen skøder for biskop Niels Stigsen af Roskilde en gård i Kirkerup til Æbelholt kloster efter først at have indhentet sine slægtninges samtykke.

1232

146

Absalon Fed, søn af Esbern Snare, overdrager på sit dødsleje det gods til Sorø kloster, som hans broder 1213 havde overdraget klostret til indløsning af faderens testamente, men han selv havde taget i besiddelse.

[1232-1241]

147

Kong Erik IV Plovpenning erklærer over for Vardesyssels beboere, at han i henhold til faderen, kong Valdemar II Sejrs, og hans egen tidligere anvisning på ingen måde agter at mindske Ribebispens skiben ved mandtagning derfra.

[1232-1241]

148

Kong Erik IV Plovpenning fritager Odense Skt. Knuds kloster for stud, leding og al kongelig ret og skænker det midsommergælden af Odense og ti mark sølv af øen Sild, ligesom han som vederlag for den hjælp, munkene yder til rejsende, tilstår dem både tre- og fyrremarksbøderne og giver dem eneret på maling af brødkorn i Odense, alt i efterligning af sin fader, kong Valdemar II Sejr.

[1232-1241]

149

Hertug Abel af Jylland fritager Odense Skt. Knuds klosters besiddelser og landboer for al sin ret, i efterligning af faderen, kong Valdemar II Sejr.

[1232-1250]

150

Kong Erik IV Plovpenning tillader indbyggerne i Væ at have håndkværne i deres huse og forbyder, at nogen tvinger dem til at føre deres korn til møllerne.

[1232-1319]

Roskilde

151

Kong Erik befaler de landboer og gårdsæder, som har forladt Sorø klosters ejendomme med urette, at vende tilbage inden 15 dage og forbyder, at nogen unddrager klostret dets undergivne.

[1232-1439]

152

Kong Erik udsteder en stadfæstelse for Odense Skt. Knuds kloster.

[1232-1439]

152M

Kong Erik for Odense Skt. Knuds kloster: Item confirmatio altera Erici regis de hospitalitate, i Rep. Danicum I:1 udat. nr. 95 ubestemt henført til en kong Erik, er ganske sikkert identisk med Erik Menveds diplom for klostret 1315 4. april super hospitalitate, der også er en genudstedelse (jf. confirmatio) af et ældre diplom fra kongen om samme forhold, Dipl. Danicum II:7 nr. 259, jf. 197.

[1232-1439]

153

Kong Erik stadfæster Odense Skt. Knuds klosters friheder.

[1232-1439]

154

Kong Erik giver Odense Skt. Knuds kloster et pantebrev for en sum guld og sølv, han har lånt.

[1232-1439]

155

Kong Erik udsteder diplom om Munkemose.

[1232-1439]

156

Fremdeles kong Eriks skødebrev på en gård i Moderup.

[1232-1439]

157

Fremdeles kong Eriks skødebrev på en gård i Agedrup.

[1232-1439]

158

Fremdeles endnu et andet skøde fra fornævnte kong Erik på 5 otting jord liggende i Agedrup mark.

[1232-1439]

159

Fremdeles kong Eriks indførelsesbrev på samme gods og ejendom.

[1232-1439]

160

Fremdeles fornævnte kong Eriks dombrev på fornævnte gods.

[1232-1439]

161

Fremdeles et skødebrev fra kong Erik på en gård liggende i Gadsbølle.

[1232-1439]

161M

To skødebreve fra en kong Erik formentlig til Odense Skt. Knuds kloster (Rep. Danicum udat. nr. 103-04) synes at vedrøre jordegods i Dræby. Dette skødedes af guardianen i gråbrødreklostret, formentlig i Odense. Klostret grundlagdes først 1279 (Scriptores minores II 298-99). De nævnte diplomer synes herefter at måtte tidsfæstes til 1279-1439.

[1232-1439]

162

Erik, konge eller hertug, udsteder diplom om immuniteten for Odense Skt. Knuds klosters gårdsæder.