1224

Dato	Sted	Nr.	Regest
1224. 11. januar	Lateranet	1	Pave Honorius III udnævner ved pavelig provision provst Peder Saksesen til ærkebiskop af Lund efter først at have kasseret kapitlets valg af ham på grund af formfejl og oversender palliet til den udvalgte ærkebiskop.
1224. 11. januar	Lateranet	2	Pave Honorius III befaler den tidligere ærkebiskop Anders Sunesen af Lund og biskop Peder Jakobsen af Roskilde at tildele den udvalgte ærkebiskop Peder Saksesen palliet, når han bliver indviet, og modtage ed af ham på Romerkirkens vegne.
1224. 11. januar	Lateranet	3	Pave Honorius III befaler medbiskopperne under den lundensiske kirke at adlyde den ved pavelig provision udnævnte ærkebiskop.
1224. 11. januar	Lateranet	4	Pave Honorius III befaler kapitlet i Lund at adlyde den ved pavelig provision udnævnte ærkebiskop.
1224. 21. januar	Lateranet	5	Pave Honorius III meddeler de troende i Danmark, at han efter anmodning af den tidligere danske ærkebiskop Anders Sunesen og en norsk og en svensk biskop kanoniserer abbed Vilhelm af Æbelholt efter at have modtaget fyldestgørende oplysninger om hans ry, levned og mirakler fra danske prælater og efter at have fået sikker underretning desangående fra sin legat i Danmark Gregorius de Crescentio.
1224. 29. januar	Lateranet	6	Pave Honorius III befaler biskoppen af Skara og den udvalgte ærkebiskop Peder Saksesen af Lund at flytte biskop Olof af Strängnäs til ærkesædet i Uppsala.
1224. 29. januar	Lateranet	7	Pave Honorius III meddeler de troende i Danmark og Sverige, at han giver 40 dages aflad til alle, der afsoner kirkebod, når de besøger Skt. Vilhelms kirke i Æbelholt på helgenens højtidsdag og otte dage derefter.
1224. 14. februar	Lateranet	8	Pave Honorius III stadfæster for Peder Saksesen den lundensiske ærkestols primat over Sverige og foreskriver, på hvilken måde ærkebiskoppen af Uppsala skal modtage konsekration og pallium hos sin primas.
1224. 15. februar	Lateranet	9	Pave Honorius III bevilger den tidligere ærkebiskop Anders Sunesen af Lund, ut han må hæve bandet for sine undergivne på de kirkelige tofter, der er anvist ham til underhold, undtagen dog ved grove forseelser, samt bortgive de til tofterne knyttede beneficier.
1224. 28. februar	Lateranet	10	Pave Honorius III tildeler biskop Peder Jakobsen af Roskilde hvervet som korstogsprædikant i Lunde kirkeprovins og giver ham i denne egenskab en række særlige beføjelser. Paven tager alle korsfarere under sin beskyttelse og indskærper en del regler for at hindre misbrug ved indfrielsen af korstogsløfter.
[1224. marts-1225. 1. maj]		11	Ærkebiskop Peder Saksesen af Lund afgør efter en retsforhandling i kongens gård og i nærværelse af en anden dansk biskop en tiendesag inden for den lybske kirke.
1224. [14. april-juni]	Fontainebleau	12	Kong Ludvig VIII af Frankrig giver efter anmodning fra dronning Ingeborg til bod for kong Filip Augusts og hans forgængeres sjæle 50 skæpper korn til johanniterne i Corbeil til oprettelse af et samfund på 13 præster.
[1224]. 25. maj	Westminster	13	Kong Henrik III af England befaler fogderne i Lynns havn at tillade fri afgang for beslaglagte skibe fra Skotland og Danmark.
1224. juni	Paris	14	Dronning Ingeborg af Frankrig udsteder et diplom med meddelelse om, at hun med samtykke fra johanniterordenens stormester og generalkapitel for Frankrig har oprettet et samfund på 13 præster, der skal holde messe for kong Filip Augusts og hendes egen samt deres forgængeres og efterfølgeres sjæle ved ordenens kirke i Corbeil, og lover at skaffe præsterne et bestemt underhold ud over de 50 skæpper korn, som kong Ludvig VIII overdrog hende, og hun frit kunne skænke bort som almisse.
[1224. 3. juni-12. juli]		15	Den kølnske korstogsprædikant Oliverus meddeler indbyggerne i Frisland, at mange Tyskere har taget korset, og at Danskerne ruster en flåde sammen med kirkeprovinserne Bremen og Køln.
1224. 4. juli		16	Overenskomst mellem holstenske og danske stormænd og grev Henrik af Schwerin og hans venner om frigivelsen af de danske konger Valdemar II Sejr og hans søn, sluttet i nærværelse af sendemænd fra kejser og rige. Greven skal have 40.000 mark sølv for løsladelsen. Ejderen skal være Danmarks sydgrænse, idet kong Valdemar skal give afkald på landet indtil Elben, med undtagelse af købegods, og garantere ikke at ville generhverve det, bl.a. ved at drage på korstog til Østen i to år eller afløse dette for 25.000 mark. Kejseren skal træde i kongens sted i de nordtyske lande, dog således at grev Albert af Holsten og Orlamynde bevarer og styrker sin stilling. Herredømmet over de vendiske lande skal afgøres ved retssag. Kongen skal modtage Danmarks rige af kejserens hånd og aflægge mandsed til ham som andre fyrster. Grev Henrik skal have sine to lande tilbage og have genopbygget en borg og hans svigermoder have sit land tilbage. Kongen skal sammen med grev Albert love Henrik orfejde, garanteret ved gidsler. Både gidsler og løsesum skal foreløbig overgives til rigsfyrsterne, hvis samtykke er en forudsætning for overenskomstens gyldighed. De skal tage endelig stilling på et hof 8/9, og da skal kong Valdemar frigives mod 10.000 mark sølv, sønnen mod yderligere 10.000.
[1224. juli-oktober]		17	Modforslag fra Danmarks fyrster om frigivelsen af de danske konger Valdemar II Sejr og hans søn, der skal udløses for 45.000 mark sølv, visse guldgenstande samt 100 festklædninger. Der gøres forbehold angående udbetalingerne, som skal sikres ved gidsler, der også skal stå for orfejde i 10 år. Ejderen skal være Danmarks sydgrænse, og alle lande syd herfor, med undtagelse af Rygen med bilande, skal gives tilbage til kejser og rige. Kong Valdemar skal frigives 1/11 mod 6.000 mark sølv, sønnen 1225 30/3 mod yderligere 8.000. Hertil er [1225 februar-november] føjet følgende vilkår: Hvis grev Albert af Holsten og Orlamynde opgiver sine borge mellem Ejderen og Elben, løslades han. Rendsborg skal udleveres samt 100 heste. Fanger og gidsler skal udveksles fra begge sider. Aftalen skal sikres ved edsaflæggelse fra de danske konger og Danmarks riges bedste mænd samt fra grev Henrik af Schwerin og hans venner.
1224. 11. juli	Bedford	18	Kong Henrik III af England giver til fordel for hertugen af Lyneborg købmanden Gilbert af Slesvig en tidsbegrænset tilladelse til at komme til England.
1224. 13. juli	Lateranet	19	Pave Honorius III befaler biskopperne af Ribe og Viborg at modtage biskop Ebbe af Århus' embedsnedlæggelse på grund af legemlig skrøbelighed og tiltagende blindhed, sørge for et passende underhold til ham af bispedømmets indtægter og give Århuskapitlet tilladelse til at vælge ny biskop.
[1224]. 23. juli	Bedford	20	Kong Henrik III af England befaler fogderne i Yarmouth at tillade fri afgang for Ribekøbmanden Rikvins beslaglagte skib.
1224. 26. juli	Bedford	21	Kong Henrik III af England giver danske købmænd handelstilladelse i to år.
[1224. o. 31. juli]		22	Pave Honorius III befaler to gejstlige fra Lybæk stift retligt at afgøre klagerne fra ærkebiskop Gerhard II af Bremen, såfremt han fortrædiger Danmarks rige eller dets forsvarer, grev Albert af Holsten og Orlamynde.
1224. 31. juli	Lateranet	23	Pave Honorius III irettesætter ærkebiskop Gerhard II af Bremen, fordi han har benyttet tilfangetagelsen af kong Valdemar II Sejr til at lade sine vasaller forene sig med den tidligere biskop Valdemar af Slesvig, der har forladt klostret og anfaldet Danmarks rige, og fordi han har truet dettes forsvarer, grev Albert af Holsten og Orlamynde, med bandlysningsdom.
1224 31. juli		23M	Kong Erik Eriksson af Sveriges gavebrev har dominus Johannes filius Remmodis forrest blandt de verdslige vidner ved en ejendomsoverdragelse på Gorsingeholm (nær Strängnäs) til den udvalgte ærkebiskop Olof af Uppsala fra kongens side, den dag da denne kronedes (formentlig i Strängnäs), Dipl. Svecanum I nr. 229. Ifølge K. G. Westman, Svenska rådets historia, 8 n. 3 er han identisk med Jon Regmodsen, en sjællandsk stormand (Dansk biografisk Leksikon XIV, 1938, 419), fader til Jon Jonsen Litle.
1224. 23. august	London	24	Kong Henrik III af England befaler fogderne i Yarmouths havn at tillade uhindret adgang for handelsskibe og fiskefartøjer fra en række lande, heriblandt Danmark.
1224. [13.-16. september]	[Citeaux]	25	Cistercienserordenens generalkapitel imødekommer dronning Ingeborg af Frankrigs anmodning om, at hendes årtid må blive holdt i hele ordenen efter hendes død.
1224. 14. september	Breitenfeld	26	Vitslav I, Rygboernes fyrste, giver Lybæks borgere privilegier med hensyn til handel, skibsfart, jurisdiktion og sildefangst og fastsætter toldsatser, hvor imellem: Fremdeles skal der gives et pund salt i told af et skib enten stort eller lille, enten fra Trave eller Skåne, tilhørende nævnte borgere, der mange gange lander i vort land, og som ikke holder kro, men udfører sild ..... Dette er forhandlet år 1224 for Herrens menneskevorden i nærværelse af og med samtykke af vore hæderværdige ..... Givet i Breitenfeld i den vidtstrakte lejr den 14. september.
1224. Oktober	Paris	27	Biskoppen af Paris og to parisiske abbeder udsteder efter anmodning af Johanniterne en vidisse til brug for pave Honorius III af kong Ludvig VIII.s og dronning Ingeborgs diplomer (nr. 12 og 14) om oprettelse af et præstesamfund ved ordenens kirke i Corbeil.
[1224]. 29. december	Reading	28	Kong Henrik III af England befaler fogderne i Lynn at tillade kornudførsel til en række lande, heriblandt Danmark.
1224. 31. december	Lateranet	29	Pave Honorius III befaler alle kirkelige prælater at adlyde biskop Vilhelm af Modena, som han udnævner til pavelig legat i Holsten, Prøjsen, Estland, Virland, Livland, Kurland og omliggende egne samt bl.a. til øerne Bornholm, Rygen og Gotland.
1224		30	Biskop (Tue) af Ribe bevidner et mageskifte, hvorefter en præst i hans hånd har skødet jord til ni mark guld i (Vester-)Vedsted til Løgumkloster og til gengæld fået tilskødet en toft ved Horstorv i Ribe af klostrets abbed.
1224[-1225]	Montargis	31	Kong Ludvig VIII af Frankrig bevilger falkoneren Geoffroi bestemte indtægter, så længe dronning Ingeborg sidder inde med en jordbesiddelse i Chécy, som Geoffroi 1211 fik som len af kong Filip August, skønt den tilhørte Ingeborgs morgengave. Når jorden overgår til kong Ludvig, skal Geoffroi have den tilbage mod at afgive de nævnte indtægter.
[1224-1227]		32	Diplom om, at abbed Atte af Sorø tidligere ved sin indtræden i klostret har givet det en bondegård i Vemmeløse til årlig bespisning af brødrene.
[1224-1436]		33	Fremdeles et brev af biskop Peder, som lyder på Råckarp.
[1224-1436]		34	Fremdeles et brev af biskop Peder om en gård i Karlby.
1222 4. januar		199M	Pave Honorius III.s mandat til eistereienserordenen angående ydelserne til kardinallegaten Gregorius de Crescentio, dateret som anført hos Potthast nr. 6756, Pressutti II nr. 3695, er af ganske samme indhold som mandatet af samme dato 1221. nr. 182, og rimeligvis identisk hermed.

Lateranet

1

Pave Honorius III udnævner ved pavelig provision provst Peder Saksesen til ærkebiskop af Lund efter først at have kasseret kapitlets valg af ham på grund af formfejl og oversender palliet til den udvalgte ærkebiskop.

1224. 11. januar

Lateranet

2

Pave Honorius III befaler den tidligere ærkebiskop Anders Sunesen af Lund og biskop Peder Jakobsen af Roskilde at tildele den udvalgte ærkebiskop Peder Saksesen palliet, når han bliver indviet, og modtage ed af ham på Romerkirkens vegne.

1224. 11. januar

Lateranet

3

Pave Honorius III befaler medbiskopperne under den lundensiske kirke at adlyde den ved pavelig provision udnævnte ærkebiskop.

1224. 11. januar

Lateranet

4

Pave Honorius III befaler kapitlet i Lund at adlyde den ved pavelig provision udnævnte ærkebiskop.

1224. 21. januar

Lateranet

5

Pave Honorius III meddeler de troende i Danmark, at han efter anmodning af den tidligere danske ærkebiskop Anders Sunesen og en norsk og en svensk biskop kanoniserer abbed Vilhelm af Æbelholt efter at have modtaget fyldestgørende oplysninger om hans ry, levned og mirakler fra danske prælater og efter at have fået sikker underretning desangående fra sin legat i Danmark Gregorius de Crescentio.

1224. 29. januar

Lateranet

6

Pave Honorius III befaler biskoppen af Skara og den udvalgte ærkebiskop Peder Saksesen af Lund at flytte biskop Olof af Strängnäs til ærkesædet i Uppsala.

1224. 29. januar

Lateranet

7

Pave Honorius III meddeler de troende i Danmark og Sverige, at han giver 40 dages aflad til alle, der afsoner kirkebod, når de besøger Skt. Vilhelms kirke i Æbelholt på helgenens højtidsdag og otte dage derefter.

1224. 14. februar

Lateranet

8

Pave Honorius III stadfæster for Peder Saksesen den lundensiske ærkestols primat over Sverige og foreskriver, på hvilken måde ærkebiskoppen af Uppsala skal modtage konsekration og pallium hos sin primas.

1224. 15. februar

Lateranet

9

Pave Honorius III bevilger den tidligere ærkebiskop Anders Sunesen af Lund, ut han må hæve bandet for sine undergivne på de kirkelige tofter, der er anvist ham til underhold, undtagen dog ved grove forseelser, samt bortgive de til tofterne knyttede beneficier.

1224. 28. februar

Lateranet

10

Pave Honorius III tildeler biskop Peder Jakobsen af Roskilde hvervet som korstogsprædikant i Lunde kirkeprovins og giver ham i denne egenskab en række særlige beføjelser. Paven tager alle korsfarere under sin beskyttelse og indskærper en del regler for at hindre misbrug ved indfrielsen af korstogsløfter.

[1224. marts-1225. 1. maj]

11

Ærkebiskop Peder Saksesen af Lund afgør efter en retsforhandling i kongens gård og i nærværelse af en anden dansk biskop en tiendesag inden for den lybske kirke.

1224. [14. april-juni]

Fontainebleau

12

Kong Ludvig VIII af Frankrig giver efter anmodning fra dronning Ingeborg til bod for kong Filip Augusts og hans forgængeres sjæle 50 skæpper korn til johanniterne i Corbeil til oprettelse af et samfund på 13 præster.

[1224]. 25. maj

Westminster

13

Kong Henrik III af England befaler fogderne i Lynns havn at tillade fri afgang for beslaglagte skibe fra Skotland og Danmark.

1224. juni

Paris

14

Dronning Ingeborg af Frankrig udsteder et diplom med meddelelse om, at hun med samtykke fra johanniterordenens stormester og generalkapitel for Frankrig har oprettet et samfund på 13 præster, der skal holde messe for kong Filip Augusts og hendes egen samt deres forgængeres og efterfølgeres sjæle ved ordenens kirke i Corbeil, og lover at skaffe præsterne et bestemt underhold ud over de 50 skæpper korn, som kong Ludvig VIII overdrog hende, og hun frit kunne skænke bort som almisse.

[1224. 3. juni-12. juli]

15

Den kølnske korstogsprædikant Oliverus meddeler indbyggerne i Frisland, at mange Tyskere har taget korset, og at Danskerne ruster en flåde sammen med kirkeprovinserne Bremen og Køln.

1224. 4. juli

16

Overenskomst mellem holstenske og danske stormænd og grev Henrik af Schwerin og hans venner om frigivelsen af de danske konger Valdemar II Sejr og hans søn, sluttet i nærværelse af sendemænd fra kejser og rige. Greven skal have 40.000 mark sølv for løsladelsen. Ejderen skal være Danmarks sydgrænse, idet kong Valdemar skal give afkald på landet indtil Elben, med undtagelse af købegods, og garantere ikke at ville generhverve det, bl.a. ved at drage på korstog til Østen i to år eller afløse dette for 25.000 mark. Kejseren skal træde i kongens sted i de nordtyske lande, dog således at grev Albert af Holsten og Orlamynde bevarer og styrker sin stilling. Herredømmet over de vendiske lande skal afgøres ved retssag. Kongen skal modtage Danmarks rige af kejserens hånd og aflægge mandsed til ham som andre fyrster. Grev Henrik skal have sine to lande tilbage og have genopbygget en borg og hans svigermoder have sit land tilbage. Kongen skal sammen med grev Albert love Henrik orfejde, garanteret ved gidsler. Både gidsler og løsesum skal foreløbig overgives til rigsfyrsterne, hvis samtykke er en forudsætning for overenskomstens gyldighed. De skal tage endelig stilling på et hof 8/9, og da skal kong Valdemar frigives mod 10.000 mark sølv, sønnen mod yderligere 10.000.

[1224. juli-oktober]

17

Modforslag fra Danmarks fyrster om frigivelsen af de danske konger Valdemar II Sejr og hans søn, der skal udløses for 45.000 mark sølv, visse guldgenstande samt 100 festklædninger. Der gøres forbehold angående udbetalingerne, som skal sikres ved gidsler, der også skal stå for orfejde i 10 år. Ejderen skal være Danmarks sydgrænse, og alle lande syd herfor, med undtagelse af Rygen med bilande, skal gives tilbage til kejser og rige. Kong Valdemar skal frigives 1/11 mod 6.000 mark sølv, sønnen 1225 30/3 mod yderligere 8.000. Hertil er [1225 februar-november] føjet følgende vilkår: Hvis grev Albert af Holsten og Orlamynde opgiver sine borge mellem Ejderen og Elben, løslades han. Rendsborg skal udleveres samt 100 heste. Fanger og gidsler skal udveksles fra begge sider. Aftalen skal sikres ved edsaflæggelse fra de danske konger og Danmarks riges bedste mænd samt fra grev Henrik af Schwerin og hans venner.

1224. 11. juli

Bedford

18

Kong Henrik III af England giver til fordel for hertugen af Lyneborg købmanden Gilbert af Slesvig en tidsbegrænset tilladelse til at komme til England.

1224. 13. juli

Lateranet

19

Pave Honorius III befaler biskopperne af Ribe og Viborg at modtage biskop Ebbe af Århus' embedsnedlæggelse på grund af legemlig skrøbelighed og tiltagende blindhed, sørge for et passende underhold til ham af bispedømmets indtægter og give Århuskapitlet tilladelse til at vælge ny biskop.

[1224]. 23. juli

Bedford

20

Kong Henrik III af England befaler fogderne i Yarmouth at tillade fri afgang for Ribekøbmanden Rikvins beslaglagte skib.

1224. 26. juli

Bedford

21

Kong Henrik III af England giver danske købmænd handelstilladelse i to år.

[1224. o. 31. juli]

22

Pave Honorius III befaler to gejstlige fra Lybæk stift retligt at afgøre klagerne fra ærkebiskop Gerhard II af Bremen, såfremt han fortrædiger Danmarks rige eller dets forsvarer, grev Albert af Holsten og Orlamynde.

1224. 31. juli

Lateranet

23

Pave Honorius III irettesætter ærkebiskop Gerhard II af Bremen, fordi han har benyttet tilfangetagelsen af kong Valdemar II Sejr til at lade sine vasaller forene sig med den tidligere biskop Valdemar af Slesvig, der har forladt klostret og anfaldet Danmarks rige, og fordi han har truet dettes forsvarer, grev Albert af Holsten og Orlamynde, med bandlysningsdom.

1224 31. juli

23M

Kong Erik Eriksson af Sveriges gavebrev har dominus Johannes filius Remmodis forrest blandt de verdslige vidner ved en ejendomsoverdragelse på Gorsingeholm (nær Strängnäs) til den udvalgte ærkebiskop Olof af Uppsala fra kongens side, den dag da denne kronedes (formentlig i Strängnäs), Dipl. Svecanum I nr. 229. Ifølge K. G. Westman, Svenska rådets historia, 8 n. 3 er han identisk med Jon Regmodsen, en sjællandsk stormand (Dansk biografisk Leksikon XIV, 1938, 419), fader til Jon Jonsen Litle.

1224. 23. august

London

24

Kong Henrik III af England befaler fogderne i Yarmouths havn at tillade uhindret adgang for handelsskibe og fiskefartøjer fra en række lande, heriblandt Danmark.

1224. [13.-16. september]

[Citeaux]

25

Cistercienserordenens generalkapitel imødekommer dronning Ingeborg af Frankrigs anmodning om, at hendes årtid må blive holdt i hele ordenen efter hendes død.

1224. 14. september

Breitenfeld

26

Vitslav I, Rygboernes fyrste, giver Lybæks borgere privilegier med hensyn til handel, skibsfart, jurisdiktion og sildefangst og fastsætter toldsatser, hvor imellem: Fremdeles skal der gives et pund salt i told af et skib enten stort eller lille, enten fra Trave eller Skåne, tilhørende nævnte borgere, der mange gange lander i vort land, og som ikke holder kro, men udfører sild ..... Dette er forhandlet år 1224 for Herrens menneskevorden i nærværelse af og med samtykke af vore hæderværdige ..... Givet i Breitenfeld i den vidtstrakte lejr den 14. september.

1224. Oktober

Paris

27

Biskoppen af Paris og to parisiske abbeder udsteder efter anmodning af Johanniterne en vidisse til brug for pave Honorius III af kong Ludvig VIII.s og dronning Ingeborgs diplomer (nr. 12 og 14) om oprettelse af et præstesamfund ved ordenens kirke i Corbeil.

[1224]. 29. december

Reading

28

Kong Henrik III af England befaler fogderne i Lynn at tillade kornudførsel til en række lande, heriblandt Danmark.

1224. 31. december

Lateranet

29

Pave Honorius III befaler alle kirkelige prælater at adlyde biskop Vilhelm af Modena, som han udnævner til pavelig legat i Holsten, Prøjsen, Estland, Virland, Livland, Kurland og omliggende egne samt bl.a. til øerne Bornholm, Rygen og Gotland.

1224

30

Biskop (Tue) af Ribe bevidner et mageskifte, hvorefter en præst i hans hånd har skødet jord til ni mark guld i (Vester-)Vedsted til Løgumkloster og til gengæld fået tilskødet en toft ved Horstorv i Ribe af klostrets abbed.

1224[-1225]

Montargis

31

Kong Ludvig VIII af Frankrig bevilger falkoneren Geoffroi bestemte indtægter, så længe dronning Ingeborg sidder inde med en jordbesiddelse i Chécy, som Geoffroi 1211 fik som len af kong Filip August, skønt den tilhørte Ingeborgs morgengave. Når jorden overgår til kong Ludvig, skal Geoffroi have den tilbage mod at afgive de nævnte indtægter.

[1224-1227]

32

Diplom om, at abbed Atte af Sorø tidligere ved sin indtræden i klostret har givet det en bondegård i Vemmeløse til årlig bespisning af brødrene.

[1224-1436]

33

Fremdeles et brev af biskop Peder, som lyder på Råckarp.

[1224-1436]

34

Fremdeles et brev af biskop Peder om en gård i Karlby.

1222 4. januar

199M

Pave Honorius III.s mandat til eistereienserordenen angående ydelserne til kardinallegaten Gregorius de Crescentio, dateret som anført hos Potthast nr. 6756, Pressutti II nr. 3695, er af ganske samme indhold som mandatet af samme dato 1221. nr. 182, og rimeligvis identisk hermed.