1219

Dato	Sted	Nr.	Regest
1219. 12. maj	Rom	149	Pave Honorius III meddeler biskop Christianus af Preussen, at han har befalet de korsfarere fra en række lande, heriblandt Danmark, der ønsker at komme ham til hjælp, at virke til gunst for ham og ikke søge at skaffe sig selv fordele i Preussen.
1219. 26. maj	Rom	150	Pave Honorius III bemyndiger biskop Christianus af Preussen til at give dispensation til hr. Otto af Lyneborgs ægteskab med markgrev Albrekt II af Brandenburgs datter, som er kommet i stand for at bilægge stridighederne mellem kong Valdemar II Sejr og hans søstersøn hr. Otto på den ene side og markgrev Albrekt på den anden.
1219. 21. juli	Rieti	151	Pave Honorius III svarer biskop Niels af Slesvig på hans forespørgsel, at kirker, hvor der udgydes blod, kun skal genindvies, når såret har døden til følge, samt pålægger biskoppen at sørge for, at bandlyste for voldelig håndspålæggelse drager til paven eller til ærkebiskop Anders Sunesen for at blive løst af bandet.
1219. 23. juli	Rieti	152	Pave Honorius III svarer biskop Niels af Slesvig på dennes forespørgsel, at man i almindelighed ikke skal lade en bruds protester mod at blive viet få juridiske følger, med mindre hun er flygtet umiddelbart efter vielsen og erklærer kun at have samtykket i ægteskabet af stor frygt.
1219. 1. august	Rostock	153	Fyrsterne Henrik Burwin II af Rostock og Niels af Mecklenburg stadfæster cistercienserklostret Doberans besiddelser og rettigheder ... Givet i Rostock den 1. august år 1219 for Herrens menneskevorden, i den syvende indiktion, medens Valdemar, de Danskes konge, regerede.
1219. 7. august	Rieti	154	Pave Honorius III befaler på kong Valdemar II Sejrs foranledning tre nordtyske biskopper under dansk herredømme at stævne ærkebiskoppen af Uppsala og hans lydbiskopper til Rom, fordi de til skade for kong Valdemars søstersøn har salvet Johan Sverkersson til konge af Sverrig, skønt den danske konge forinden appellerede sagen til paven.
1219. 7. august	Rieti	155	Pave Honorius III befaler på kong Valdemar II Sejrs foranledning tre nordtyske biskopper under dansk herredømme at bringe forlig i stand i sagen om salvningen af Johan Sverkersson til konge af Sverrig, foretaget af ærkebispen af Uppsala og hans lydbiskopper, skønt den danske konge forinden havde appelleret sagen til Rom, og dersom forligsforsøget mislykkes, da at anstille undersøgelser i sagen og meddele paven resultatet heraf.
1219. [1.-25. september]	Stade	156	Den udvalgte ærkebiskop Gerhard II af Bremen og hertug Henrik af Saksen slutter forlig, hvorefter hertugen blandt andet erstatter de skader, han og hans mænd har tilføjet Bremerkirken, da denne stod splittet, mod at de løses fra det band, de da pådrog sig, ligesom de to forligspartnere enes om fælles optræden for at få grev Albert af Holsten og Orlamynde til at sløjfe borgen Harburg.
1219. 25. september	Ålborg	157	Biskop Omer af Børglum overdrager på opfordring af kong Valdemar II Sejr kirkerne i (Nørre-)Sundby og Hals til Vitskøl kloster med enhver sogneret og bisperet og med ret til at indsætte og afsætte præster uden protest fra biskoppens side. Desuden overlader han klostret alt sit sagefald med enhver biskoppelig ret over dets undergivne til gengæld for, hvad kong Valdemar har skænket Børglum stift.
1219. 25. september	Hagenau	158	Kong Frederik II af Tyskland erklærer alle afhændelser og pantsættelser af bispebordets og kirkens besiddelser i Bremen, der er foretaget af ærkebiskop Gerhard I og af den tidligere Slesvigbiskop Valdemar, for ugyldige.
1219. 29. oktober	Viterbo	159	Pave Honorius III maner kong Valdemar II Sejr til ikke at standse de pilgrimme, der væbner sig for at drage til Livland, og heller ikke hindre, at der bringes almisser dertil.
1219	Grødesby	160	Kong Valdemar II Sejr afsiger slutdom i striden mellem Vitskøl kloster og kapitlet i Viborg om rettighederne på Læsø og bestemmer, at de enge, munkene har taget i besiddelse, skal deles mellem dem og kannikerne.
1219		161	Abbed Gunner af Øm afgør som exekutor af kongens slutdom striden mellem Vitskøl kloster og kapitlet i Viborg om rettighederne på Læsø med hensyn til grænseskellet for munkenes skov, brugen af dyrket og udyrket jord og ejendomsretten over munkenes enge. Ved abbedens mægling enes munke og kanniker endvidere om fri passage gennem begge parters område, fælles græsning af kvæg og uhindret adgang til jagt for begge parter.
1219	Salzwedel	162	Markgrev Albrekt II af Brandenburg forlener grev Henrik af Schwerin med slottet Lenzen mod, at denne bistår ham mod enhver undtagen kongen af Danmark. Hvis markgreven kommer i krig med Danmark, skal slottet stilles til rådighed for ham, før krigen begynder, så han kan befæste det mod den danske konge.
1219		163	Kasimir II, hertug af Demmin og Pommern, stadfæster rettigheder og besiddelser for cistercienserklostret Dargun under benyttelse af et privilegium fra [Efter 1176] af Kasimir I, hvorfra citeres blandt andet følgende sætninger: ..... Men vidner herpå er følgende: Valbert, abbed af Esrom, men dengang kun munk ..... og adskillige andre ..... Vi kundgør også for jer alle, hellige mænd, at vi efter vor farbroder Kasimirs exempel giver fornævnte brødre i Dargun fri adgang og fuldstændig frihed til at hidkalde til sig og anbringe, hvor som helst de måtte ønske det på førnævnte Dargunkirkes besiddelser, Tyske, Danske, Vender eller mænd af et hvilket som helst folkeslag og med et hvilket som helst håndværk og til at udøve dette håndværk og få sogne og præster ligesom også til at have en kro efter vort folkeslags sædvane eller efter tysk eller dansk sædvane .....
[1219-1231]		164	Kong Valdemar III den Unge kundgør og stadfæster, at Niels Grevesøn i nærværelse af kong Valdemar II Sejr har overdraget Esrom kloster Huseby og Skærød, ialt tyve mark guld, deraf fire mark som gave, resten som salg til den rette pris.

Rom

149

Pave Honorius III meddeler biskop Christianus af Preussen, at han har befalet de korsfarere fra en række lande, heriblandt Danmark, der ønsker at komme ham til hjælp, at virke til gunst for ham og ikke søge at skaffe sig selv fordele i Preussen.

1219. 26. maj

Rom

150

Pave Honorius III bemyndiger biskop Christianus af Preussen til at give dispensation til hr. Otto af Lyneborgs ægteskab med markgrev Albrekt II af Brandenburgs datter, som er kommet i stand for at bilægge stridighederne mellem kong Valdemar II Sejr og hans søstersøn hr. Otto på den ene side og markgrev Albrekt på den anden.

1219. 21. juli

Rieti

151

Pave Honorius III svarer biskop Niels af Slesvig på hans forespørgsel, at kirker, hvor der udgydes blod, kun skal genindvies, når såret har døden til følge, samt pålægger biskoppen at sørge for, at bandlyste for voldelig håndspålæggelse drager til paven eller til ærkebiskop Anders Sunesen for at blive løst af bandet.

1219. 23. juli

Rieti

152

Pave Honorius III svarer biskop Niels af Slesvig på dennes forespørgsel, at man i almindelighed ikke skal lade en bruds protester mod at blive viet få juridiske følger, med mindre hun er flygtet umiddelbart efter vielsen og erklærer kun at have samtykket i ægteskabet af stor frygt.

1219. 1. august

Rostock

153

Fyrsterne Henrik Burwin II af Rostock og Niels af Mecklenburg stadfæster cistercienserklostret Doberans besiddelser og rettigheder ... Givet i Rostock den 1. august år 1219 for Herrens menneskevorden, i den syvende indiktion, medens Valdemar, de Danskes konge, regerede.

1219. 7. august

Rieti

154

Pave Honorius III befaler på kong Valdemar II Sejrs foranledning tre nordtyske biskopper under dansk herredømme at stævne ærkebiskoppen af Uppsala og hans lydbiskopper til Rom, fordi de til skade for kong Valdemars søstersøn har salvet Johan Sverkersson til konge af Sverrig, skønt den danske konge forinden appellerede sagen til paven.

1219. 7. august

Rieti

155

Pave Honorius III befaler på kong Valdemar II Sejrs foranledning tre nordtyske biskopper under dansk herredømme at bringe forlig i stand i sagen om salvningen af Johan Sverkersson til konge af Sverrig, foretaget af ærkebispen af Uppsala og hans lydbiskopper, skønt den danske konge forinden havde appelleret sagen til Rom, og dersom forligsforsøget mislykkes, da at anstille undersøgelser i sagen og meddele paven resultatet heraf.

1219. [1.-25. september]

Stade

156

Den udvalgte ærkebiskop Gerhard II af Bremen og hertug Henrik af Saksen slutter forlig, hvorefter hertugen blandt andet erstatter de skader, han og hans mænd har tilføjet Bremerkirken, da denne stod splittet, mod at de løses fra det band, de da pådrog sig, ligesom de to forligspartnere enes om fælles optræden for at få grev Albert af Holsten og Orlamynde til at sløjfe borgen Harburg.

1219. 25. september

Ålborg

157

Biskop Omer af Børglum overdrager på opfordring af kong Valdemar II Sejr kirkerne i (Nørre-)Sundby og Hals til Vitskøl kloster med enhver sogneret og bisperet og med ret til at indsætte og afsætte præster uden protest fra biskoppens side. Desuden overlader han klostret alt sit sagefald med enhver biskoppelig ret over dets undergivne til gengæld for, hvad kong Valdemar har skænket Børglum stift.

1219. 25. september

Hagenau

158

Kong Frederik II af Tyskland erklærer alle afhændelser og pantsættelser af bispebordets og kirkens besiddelser i Bremen, der er foretaget af ærkebiskop Gerhard I og af den tidligere Slesvigbiskop Valdemar, for ugyldige.

1219. 29. oktober

Viterbo

159

Pave Honorius III maner kong Valdemar II Sejr til ikke at standse de pilgrimme, der væbner sig for at drage til Livland, og heller ikke hindre, at der bringes almisser dertil.

1219

Grødesby

160

Kong Valdemar II Sejr afsiger slutdom i striden mellem Vitskøl kloster og kapitlet i Viborg om rettighederne på Læsø og bestemmer, at de enge, munkene har taget i besiddelse, skal deles mellem dem og kannikerne.

1219

161

Abbed Gunner af Øm afgør som exekutor af kongens slutdom striden mellem Vitskøl kloster og kapitlet i Viborg om rettighederne på Læsø med hensyn til grænseskellet for munkenes skov, brugen af dyrket og udyrket jord og ejendomsretten over munkenes enge. Ved abbedens mægling enes munke og kanniker endvidere om fri passage gennem begge parters område, fælles græsning af kvæg og uhindret adgang til jagt for begge parter.

1219

Salzwedel

162

Markgrev Albrekt II af Brandenburg forlener grev Henrik af Schwerin med slottet Lenzen mod, at denne bistår ham mod enhver undtagen kongen af Danmark. Hvis markgreven kommer i krig med Danmark, skal slottet stilles til rådighed for ham, før krigen begynder, så han kan befæste det mod den danske konge.

1219

163

Kasimir II, hertug af Demmin og Pommern, stadfæster rettigheder og besiddelser for cistercienserklostret Dargun under benyttelse af et privilegium fra [Efter 1176] af Kasimir I, hvorfra citeres blandt andet følgende sætninger: ..... Men vidner herpå er følgende: Valbert, abbed af Esrom, men dengang kun munk ..... og adskillige andre ..... Vi kundgør også for jer alle, hellige mænd, at vi efter vor farbroder Kasimirs exempel giver fornævnte brødre i Dargun fri adgang og fuldstændig frihed til at hidkalde til sig og anbringe, hvor som helst de måtte ønske det på førnævnte Dargunkirkes besiddelser, Tyske, Danske, Vender eller mænd af et hvilket som helst folkeslag og med et hvilket som helst håndværk og til at udøve dette håndværk og få sogne og præster ligesom også til at have en kro efter vort folkeslags sædvane eller efter tysk eller dansk sædvane .....

[1219-1231]

164

Kong Valdemar III den Unge kundgør og stadfæster, at Niels Grevesøn i nærværelse af kong Valdemar II Sejr har overdraget Esrom kloster Huseby og Skærød, ialt tyve mark guld, deraf fire mark som gave, resten som salg til den rette pris.