1212

Dato	Sted	Nr.	Regest
1212. 25. januar		10	Kong Valdemar II Sejr fritager Løgumklosters landboer i (Nørre-)Løgum sogn for al kongelig ret og tynge.
1212. 28. februar	Lateranet	11	Pave Innocens III befaler en række tyske ærkebiskopper, biskopper og abbeder at forny de domme, der er fældet mod tilhængerne af den tidligere biskop Valdemar af Slesvig og denne selv, da han stadig, støttet til hertugen af Saksen, opretholder sin ulovlige styrelse af kirken i Bremen.
1212. 2. april	Lateranet	12	Pave Innocens III stadfæster biskop Peder Sunesen af Roskildes gave af tienderne af (Munke-)Bjergby og Bromme samt huset Pedersborg til Sorø kloster.
1212. 4. april	Lateranet	13	Pave Innocens III befaler ærkebiskop Valerius af Uppsala og hans lydbiskopper og alle andre prælater i Sverrig og Danmark at bistå ærkebiskop Anders Sunesen af Lund som pavelig legat i hans arbejde på at omvende de omboende hedninger.
1212. 18. april	Roskilde	14	Kong Valdemar II Sejr skænker kannikerne i Æbelholt kloster et gavebrev på alt deres gods.
1212. 9. juni	Lateranet	15	Pave Innocens III meddeler kong Filip August af Frankrig, at han ikke på grundlag af dronning Ingeborgs erklæring kan opløse hans ægteskab med hende, uden at sagen overvejes på et almindeligt koncilium, særlig da Ingeborg tidligere har fremsat beedigede erklæringer, dér gik ud på det modsatte.
1212. 9. juni	Lateranet	16	Pave Innocens III meddeler sin legat i Frankrig Guarinus, at han har afvist kong Filip Augusts erklæring om ikke at have haft legemlig omgang med dronning Ingeborg i egentlig forstand, og irettesætter legaten for hans føjelighed over for kongen.
1212. [august-september]	Weissensee	17	Kejser Otto IV af Tyskland og markgrev Albrekt II af Brandenburg afslutter forbund, hvorefter kejseren skal mægle mellem markgreven og Venderne på den ene side og kong Valdemar II Sejr på den anden. Hvis kejseren ikke kan gennemføre en mægling, der gør fyldest for markgreven, skal han sige sig løs fra den danske konge og hans tilhængere og hjælpe Brandenburgeren imod dem mod til gengæld at få støtte i Saksen og Thyringen.
[1212]. 6. august	Silverstone	18	Kong Johan af England befaler ærkedegnen i Huntingdon at sørge for det fornødne til grev Absalon af Sjællands seksten mænd, der opholder sig i London.
[1212]. 15. august	Nottingham	19	Kong Johan af England betaler udgifter for grev Absalon fra Danmark.
1212. 16. august	Nottingham	20	Kong Johan af England befaler sine havnefogeder at give sendemændene fra grev Absalon af Sjælland en god modtagelse.
1212. 16. august	Nottingham	21	Kong Johan af England befaler Alan fra *Skanes at give sendemændene fra grev Absalon af Sjælland en god modtagelse.
[1212]. 16. august	Nottingham	22	Kong Johan af England skænker grev Absalon fra Danmark 200 mark.
[1212. 17. august]	Nottingham	23	Kong Johan af England betaler rejseudgifter til London for grev Absalon fra Danmark.
[1212. o. 2. oktober]		24	Kong Johan af England beder kong Valdemar II Sejr om at tage de folk under sin beskyttelse, som skal indkøbe fugle, og giver fri adgang til handel for de skibe, der bringer fuglene til England.
[1212]. 2. oktober	Lambeth	25	Kong Johan af England retter samme opfordring til grev Absalon af Sjælland som til kong Valdemar II Sejr og beder ham om i givet fald at forstrække hans udsending med penge.
1212		26	Den holstenske ridder Reiner af Pinnow skænker gods og tiender til Vor Frue kirke i Hamborg med samtykke af sin lensherre, grev Albert af Holsten og Orlamynde, der samtidig fritager jordegodset for al den tynge, som kaldes befæstningsarbejde, og leding og for ethvert krav og søgsmål ... Dette er forhandlet år 1212 for Herrens menneskevorden, da den højhellige pave Innocens III sad på det apostoliske sæde og Valdemar, de Danskes allermest kristne konge, regerede.
[1212-1220]		27	Abbed Gervasius af Prémontré meddeler ærkebiskop Anders Sunesen af Lund, at det forbud, der måtte være udstedt mod, at abbeden i Tommerup celebrerer ved højaltret, er ham ukendt, hvorfor han udtrykkeligt bevilger ham denne ret under hensyn til, at abbeden forlængst er blevet dispenseret af en pavelig legat for at have modtaget en grad som frafalden og senere er ordineret til præst af ærkebiskoppen og valgt til abbed på kanonisk vis.

10

Kong Valdemar II Sejr fritager Løgumklosters landboer i (Nørre-)Løgum sogn for al kongelig ret og tynge.

Lateranet

11

Pave Innocens III befaler en række tyske ærkebiskopper, biskopper og abbeder at forny de domme, der er fældet mod tilhængerne af den tidligere biskop Valdemar af Slesvig og denne selv, da han stadig, støttet til hertugen af Saksen, opretholder sin ulovlige styrelse af kirken i Bremen.

1212. 2. april

Lateranet

12

Pave Innocens III stadfæster biskop Peder Sunesen af Roskildes gave af tienderne af (Munke-)Bjergby og Bromme samt huset Pedersborg til Sorø kloster.

1212. 4. april

Lateranet

13

Pave Innocens III befaler ærkebiskop Valerius af Uppsala og hans lydbiskopper og alle andre prælater i Sverrig og Danmark at bistå ærkebiskop Anders Sunesen af Lund som pavelig legat i hans arbejde på at omvende de omboende hedninger.

1212. 18. april

Roskilde

14

Kong Valdemar II Sejr skænker kannikerne i Æbelholt kloster et gavebrev på alt deres gods.

1212. 9. juni

Lateranet

15

Pave Innocens III meddeler kong Filip August af Frankrig, at han ikke på grundlag af dronning Ingeborgs erklæring kan opløse hans ægteskab med hende, uden at sagen overvejes på et almindeligt koncilium, særlig da Ingeborg tidligere har fremsat beedigede erklæringer, dér gik ud på det modsatte.

1212. 9. juni

Lateranet

16

Pave Innocens III meddeler sin legat i Frankrig Guarinus, at han har afvist kong Filip Augusts erklæring om ikke at have haft legemlig omgang med dronning Ingeborg i egentlig forstand, og irettesætter legaten for hans føjelighed over for kongen.

1212. [august-september]

Weissensee

17

Kejser Otto IV af Tyskland og markgrev Albrekt II af Brandenburg afslutter forbund, hvorefter kejseren skal mægle mellem markgreven og Venderne på den ene side og kong Valdemar II Sejr på den anden. Hvis kejseren ikke kan gennemføre en mægling, der gør fyldest for markgreven, skal han sige sig løs fra den danske konge og hans tilhængere og hjælpe Brandenburgeren imod dem mod til gengæld at få støtte i Saksen og Thyringen.

[1212]. 6. august

Silverstone

18

Kong Johan af England befaler ærkedegnen i Huntingdon at sørge for det fornødne til grev Absalon af Sjællands seksten mænd, der opholder sig i London.

[1212]. 15. august

Nottingham

19

Kong Johan af England betaler udgifter for grev Absalon fra Danmark.

1212. 16. august

Nottingham

20

Kong Johan af England befaler sine havnefogeder at give sendemændene fra grev Absalon af Sjælland en god modtagelse.

1212. 16. august

Nottingham

21

Kong Johan af England befaler Alan fra *Skanes at give sendemændene fra grev Absalon af Sjælland en god modtagelse.

[1212]. 16. august

Nottingham

22

Kong Johan af England skænker grev Absalon fra Danmark 200 mark.

[1212. 17. august]

Nottingham

23

Kong Johan af England betaler rejseudgifter til London for grev Absalon fra Danmark.

[1212. o. 2. oktober]

24

Kong Johan af England beder kong Valdemar II Sejr om at tage de folk under sin beskyttelse, som skal indkøbe fugle, og giver fri adgang til handel for de skibe, der bringer fuglene til England.

[1212]. 2. oktober

Lambeth

25

Kong Johan af England retter samme opfordring til grev Absalon af Sjælland som til kong Valdemar II Sejr og beder ham om i givet fald at forstrække hans udsending med penge.

1212

26

Den holstenske ridder Reiner af Pinnow skænker gods og tiender til Vor Frue kirke i Hamborg med samtykke af sin lensherre, grev Albert af Holsten og Orlamynde, der samtidig fritager jordegodset for al den tynge, som kaldes befæstningsarbejde, og leding og for ethvert krav og søgsmål ... Dette er forhandlet år 1212 for Herrens menneskevorden, da den højhellige pave Innocens III sad på det apostoliske sæde og Valdemar, de Danskes allermest kristne konge, regerede.

[1212-1220]

27

Abbed Gervasius af Prémontré meddeler ærkebiskop Anders Sunesen af Lund, at det forbud, der måtte være udstedt mod, at abbeden i Tommerup celebrerer ved højaltret, er ham ukendt, hvorfor han udtrykkeligt bevilger ham denne ret under hensyn til, at abbeden forlængst er blevet dispenseret af en pavelig legat for at have modtaget en grad som frafalden og senere er ordineret til præst af ærkebiskoppen og valgt til abbed på kanonisk vis.