forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
1207. 24. marts Lateranet 118 Pave Innocens III stadfæster de ti præbender, som biskop Peder Vognsen af Århus oprettede af sit arvede gods, og kannikernes besiddelse af de grundstykker i Århus by, som den udvalgte biskop Skjalm Vognsen har overdraget dem, samt trediedelen af tienderne fra en række biskoppelige gårde, biskopsgaven og sagefaldsretten over alle deres bryder og landboer både i åndelige og i andre sager.
1207. 2. april Lateranet 119 Pave Innocens III underretter kong Valdemar II Sejr om hans søster, dronning Ingeborgs sag, takker ham for frigivelsen af biskop Valdemar af Slesvig og meddeler ham som en af sine beslutninger i dennes sag, at han vil bemyndige ærkebiskop Anders Sunesen til at skaffe Slesvig stift en styrer, indtil sagen finder sin afgørelse ved forlig eller ved dom.
1207. 2. april Lateranet 120 Pave Innocens III opfordrer på ny kong Filip August af Frankrig til at tage dronning Ingeborg til nåde, vise hende ægteskabelig kærlighed og behandle hende som dronning. Da tidligere skrivelser er blevet forelagt kongen på en mindre rigtig måde, har paven udpeget en betroet mand til at overbringe den foreliggende.
[1207]. 12. april Reading 121 Kong Johan af England erklærer beslaglagt gods tilhørende den danske konges mænd for afgiftsfrit, med mindre de har bopæl i England.
[1207]. 2. maj Lambeth 122 Kong Johan af England befaler sheriffen i Norfolk at overgive den danske fange til Robert de Veteri Ponte.
[1207]. 2. maj Lambeth 123 Kong Johan af England befaler Robert de Veteri Ponte at tage imod den danske fange.
1207. 23. juli 123M Kong Erik af Daumark for cisterciensernonnerne i Reval, Reg. Danica nr. 1673*, jf. Dipl. Danicum II:6 s.67, er trykt som II:12 nr. 208 mellem de andre Michaelis-forfalskninger.
1207. 18. september Viterbo 124 Pave Innocens III befaler biskop Jens af Odense at tillade en præst, der uden egen skyld har fået en finger hugget af, vedblivende at forrette præstetjeneste.
1207. 19. oktober Toscanella 125 Pave Innocens III bemyndiger ærkebiskop Anders Sunesen af Lund til at give en gejstlig, som for hurtigere at blive forfremmet havde sprunget subdiakongraden over, men derefter havde sonet sin brøde som munk, tilladelse til at blive subdiakon og derefter diakon.
1207. 25. oktober Tarquinia 126 Pave Innocens III bemyndiger under store betænkeligheder ærkebiskop Anders Sunesen af Lund til at dispensere kong Sverker II.s kapellan Valerius, der med kongens samtykke er valgt til ærkebiskop af Uppsala, fra hans uægte fødsel, samt indvie ham ag tildele ham det pallium, paven oversender.
[1207 november-1208 januar] 127 Kong Filip af Tyskland underretter pave Innocens III om, at biskop Valdemar af Slesvig er blevet postuleret til ærkebiskop af Bremen, og beder paven om under hensyn til Bremerkirkens tarv at flytte ham dertil og stadfæste postulationen.
1207. 18. november Rom 128 Pave Innocens III billiger kong Filip August af Frankrigs ønske om at optage ægteskabeligt samliv med dronning Ingeborg for at erfare, om trolddommen er hævet, og meddeler kongen, at hans sag ikke skal lide nogen skade som følge heraf.
1207. 25. december 129 Kong Valdemar II Sejr kundgør, at Lundeborgeren Hedenrik har købt Hässleberga af ham og skødet det til domkirken i Lund til oprettelse af et præbende.
[1207-1215] 130 Biskop Skjalm Vognsen af Århus overdrager munkene i Sorø nogle besiddelser, der skal tilfalde dem ved hans død og komme dem til gode i form af årlige bespisninger.
[1207-1215] 131 Biskop Skjalm Vognsen af Århus overdrager sin domkirke nogle besiddelser, der var tilfaldet ham som arv efter hans broder Jens.
forrige næste