1202

Dato	Sted	Nr.	Regest
[1202. o. 3. juni]		42	Pave Innocens III imødegår kong Filip August af Frankrigs påstand om, at han behandles særligt strengt i ægteskabssagen, og hævder, at det er kongens egen skyld, at sagen er trukket i langdrag. Paven tilbyder at sende to mænd for at prøve sagens vidner i Frankrig og derpå i Danmark, for at ikke kong Knud VI Valdemarsen som hidtil skal undskylde sig, såfremt han bliver stævnet. Paven foreslår, at en Franskmand og en Dansker knyttes til undersøgelsen af vidnerne, og fremsætter de betingelser, på hvilke dommen kan og skal afsiges. Pave Innocens understreger, at han står fast på dette tilbud, selv om kong Filip Augusts sendemænd har afvist det, og at det ikke er muligt at fremme sagen på nogen anden måde.
[1202]. 3. juni	Lateranet	43	Pave Innocens III sender ærkebiskop Willelmus af Reims en kopi af sit brev til kong Filip August og meddeler, at han vil godkende kongens vidner om slægtskab og trolddom, når blot også dronning Ingeborgs godkendes.
[1202. november-december]	Lateranet	44	Pave Innocens III svarer Guillaume af Montpellier, at han ikke kan legitimere hans uægte børn, blot fordi han har legitimeret kong Filip Augusts, og på peger herunder en række forskelle mellem hans sag og dronning Ingeborgs og Filip Augusts hele skilsmissesag.
1202 26. november (el. 7. december)		44M	kong Valdemar II Sejrs store privilegium for Lybæk, der også henføres til de samme datoer 1203-1204 (Reg. Danica nr. 510=*124), er en forfalskning fra omkring 1225, muligvis på grundlag af et ægte diplom, og vil blive trykt sidst i bind 7 af første række.
[1202. 25. december-] 1203. [24. december]	Lund	45	Kong Valdemar II Sejr stadfæster kong Knud den Helliges oprettelse af domkapitlet i Lund, hans gaver i jordegods og i afgifter samt hans bevilling af al kongelig ret over de jorder, han skænkede, med undtagelse af fredkøb, ledingsbøde og redskud. Kongen tager dernæst alle kapitlets besiddelser og jorder, hvem der end har givet dem, under sin beskyttelse og bevilger al kongelig ret over dem, dog stadig med de nævnte undtagelser.
[1202-1204]		46	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund tager Løgumkloster i sin beskyttelse og stadfæster alle de besiddelser, klostret har modtaget af biskopperne af Ribe, deriblandt kirken i (Nørre-)Løgum og afløsningen af tienderne i Lø, Gram og Rangstrup herreder.
[1202-1204]		47	Biskop Omer af Ribe kundgør en overenskomst mellem Løgumkloster og sogneboerne under (Nørre-)Løgum kirke, hvorefter munkene skal oppebære præstetienden som hidindtil, men desforuden også fabricatienden i afkom af dyr, afgrøde af enhver slags, hør og honning, til byggearbejder samt tid at vedligeholde og forny kirkens udstyr.
[1202-1205]		48	Kong Valdemar II Sejr overdrager munkene i Løgumkloster alle sine besiddelser i Harreby og tilstår dem frihed over landboerne sammesteds, indtil de kan dyrke jorden, som de ønsker det.
[1202-1205]	Ringsted	49	Kong Valdemar II Sejr stadfæster Næstved Skt. Peders klosters besiddelser med alle kongelige rettigheder, hvad angår midsommergæld, stud, kværsæde, leding og retssager, og giver afkald på at bruge klostrets mølle uden toldafgift.
[1202-1209]		50	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund stadfæster Viborgkapitlets ret til at råde over Skt. Margretes kirke og Skt. Mortens kirke på Fur.
[1202-1209]		51	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund stadfæster en række pavelige og biskoppelige privilegier til Viborg domkapitel og bilægger en strid mellem dette og byens præsteskab om sygebesøg og begravelsesret.
[1202-1211]		52	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund stadfæster, i lighed med sin forgænger ærkebiskop Absalon, Odense Skt. Knuds klosters frihed for alle kongelige krav af dets besiddelser, heriblandt nathold, ægt, leding og såvel tre- som fyrremarksbøder, som par tilstået det af kong Valdemar I, således at munkene skulde opkræve kongens ret gennem deres værge sammen med ti mark sølv af øen Sild og midsommergælden af Odense. Til gengæld overdrog munkene nogle besiddelser til kongen og lovede altid at have ti heste med folk parat, når kongen opholdt sig i byen.
[1202-1214]		53	Kong Valdemar II Sejr bekræfter kejser Frederik I Barbarossas og hertug Henrik Løves privilegier for byen Lybæk både med hensyn til friheder og grænser og truer den, der modsætter sig hans stadfæstelse, med en bøde.
[1202-1214]		54	Kong Valdemar II Sejr fritager borgerne i Ribe for al tynge og alle torve- og toldafgifter af deres handel overalt i riget.
[1202-1214]		55	Kong Valdemar II Sejr stadfæster Esrom klosters besiddelser i Halland og fritager dets landboer for alle oppebørsler og tjenester, der skyldes den kongelige jurisdiktion.
[1202-1214]		56	Kong Valdemar II Sejr fritager Odense Skt. Knuds kloster for stud, leding og al kongelig ret og skænker det midsommergælden af Odense og ti mark sølv af øen Sild i lighed med hans forgængeres bestemmelser. Som vederlag for den hjælp, munkene yder til rejsende, tilstår kongen dem endvidere både tre- og fyrremarksbøderne og giver dem eneret på maling af brødkorn i Odense.
[1202-1214]		57	Kong Valdemar II Sejr tager Løgumkloster i sin beskyttelse og stadfæster alle dets besiddelser, deriblandt dem, der er overdraget klostret af kongen selv og af biskopperne af Ribe, såsom Harreby, kirken i (Nørre-) Løgum, tiendeafløsningen i Lø, Gram og Rangstrup herreder samt tienderne til Bylderup kirke, skænket af biskop Valdemar Knudsen af Slesvig. Kongen pålægger de munke madban, som forlader klostret, og befaler sine officialer at gribe dem, sætte dem fast og berøve dem deres ejendele.
[1202-1214]		58	Kong Valdemar II Sejr tager Vitskøl kloster under sin beskyttelse, bevilger det fuldstændig frihed for al kongelig jurisdiktion og stadfæster alle klostrets nuværende og fremtidige besiddelser.
[1202-1214]		59	Kong Valdemar II Sejr stadfæster alle Vitskøl klosters friheder, immuniteter og besiddelser, herunder dem, som kongen selv har overdraget det, og føjer nyt jordegods til.
[1202-1214]		60	Kong Valdemar II Sejr stadfæster Lundekirkens besiddelse af de tre herreder på Bornholm.
[1202-1214]		61	Biskop Peder Sunesen af Roskilde overgiver brødrene ved Skt. Lucius' kirke årsindkomsterne af de vakante kirker i hele Roskilde stift, samt ti mark gulds Jord, hvor det passer bedst, mod at blive mindet i kirkens bønner.
[1202-1214]		62	Biskop Peder Sunesen af Roskilde overdrager Ringstedkirkens brødre Skt. Hans kirke i Ringsted, fritaget for ethvert biskoppeligt krav.
[1202-1214]		63	Tyge, provst i Roskilde, giver en gård i Suserup til Sorø kloster til gengæld for en række modydelser fra dette.
[1202-1214]		63M	Fornyelsen af Århusbispen Svends testamente for Øm kloster, efter vidnerne at datere som anført, Erslev, Testamenter nr. 1 B, er en forfalskning og vil blive trykt sidst i bind 7 af første række.
[1202-1215]		64	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund stadfæster cistercienserklostret Nydalas besiddelser, heriblandt Nydala, en række ladegårde, tienderne i Njudung og Finnveden, skænket af klostrets grundlægger, biskop Gisle af Linköping, og en gård i Halland, skænket af ærkebiskop Absalon. Anders Sunesen bevilger brødrene tiendefrihed af den jord, de selv dyrker, samt af haver, krat, fiskeri og afkommet af deres dyr og befaler alle prælater at bandlyse dem, der krænker hans privilegium.
[1202-1215]		64MA	Loven om ættebod for Skåne, Reg. Danica nr. 539 og *117, her dateret som anført, foreligger ikke i diplomform og har næppe haft karakter af kongelig forordning (jf. Poul Johs. Jørgensen, Manddrabsforbrydelsen i den skaanske Ret fra Valdemarstiden. Københavns universitets festskrift 1922 19, 31, 89 f.), hvorfor den udelades i Dipl. Danicum.
[1202-c. 1216]		64MB	Kong Valdemar Sejrs forordning om indstiftelse af kongefred, omtales i Anders Sunesens parafrase af skånske lov kap. 61, jf. skånske lov kap. 90 2. punktum —91 (Danmarks gamle landskabslove I:2 552, I:1 69). Da det er uvist, om lovstykket har foreligget i diplomform, medtages det ikke her.
[1202-1223]		65	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund udsteder med samtykke af de øvrige danske biskopper en række synodalstatutter, hvorefter reglerne om kirkeboden fastsættes for uagtsomt drab af børn og for abort, legemsfornærmelser, voldtægt, blodskam og manddrab, herunder drab om søndagen og i kirken. I forbindelse hermed træffes bestemmelser om genindvielse og rensning af kirker, ligesom synoden fatter beslutninger om uddeling af velsignelse, ordinering af gejstlige, om gudstjeneste på større gårde samt om ophøjelse af visse dage til festgrad.
[1202-1223]		66	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund overdrager Sorø kloster bispetienden af klostrets bondegård og landboer i Tvååker.
[1202-1223]		67	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund kundgør grænserne for Sorø klosters skove i Tvååker og omtaler herunder en jernmølle og et jernværk. A: tabt.
[1202-1223]		68	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund overdrager Sorø kloster en gård i Åse på fire bol jord til indløsning af sin andel af den halve hovedlod, som hans fader havde lovet klostret.
[1202-1223]		69	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund opretter to nye præbender ved domkirken på grundlag af offergaver, almisser og bodepenge fra Skanør torv samt kirkerne i Skanør og forbyder ombæring af billeder og falske relikvier på torvet.
[1202-1223]		70	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund skriver til borgerne i Viborg om den skade, de har forvoldt kannikerne sammesteds.
[1202-1223]		71	Fremdeles et brev af biskop Anders om noget gods i Sandby.
[1202-1241]. 23. januar		72	Aktoptegnelse om grænserne for Ballingslöv, svoret af en tylvt med kongens mand Torsmod i spidsen.
[1202-1241]		73	Kong Valdemar II Sejr giver privilegier for Ribe kirke.
Udateret		73M	Kong Valdemar II Sejrs udaterede privilegier for Lybækkerne, Rep. Danicum I:1 udat. nr. 78, Reg. Danica nr. 531 (=*125), tidligere henført til 1202-1241, 1203 og 1203— 1241, er en optegnelse fra lybsk side fra begyndelsen af 14. århundrede, antagelig fra tiden før 10. juni 1316, trykt Dipl. Danicum II:7 nr. 373, spalte 1.
[1202-1375]		74	Kong Valdemar befaler alle håndværkere, som søger Næstved torv, at betale torvegæld til Næstved Skt. Peders kloster, uanset hvis landboer de er.
[1202-1375]		75	Kong Valdemar befaler alle, som søger Næstved torv, at betale torvegæld til Næstved Skt. Peders kloster og forbyder, at rigmænd tager klostrets landboer i deres forsvar.
[1202-1375]		76	Kong Valdemar befaler de bedste mænd på Sjælland at understøtte Næstved Skt. Peders kloster i dets retssager.

42

Pave Innocens III imødegår kong Filip August af Frankrigs påstand om, at han behandles særligt strengt i ægteskabssagen, og hævder, at det er kongens egen skyld, at sagen er trukket i langdrag. Paven tilbyder at sende to mænd for at prøve sagens vidner i Frankrig og derpå i Danmark, for at ikke kong Knud VI Valdemarsen som hidtil skal undskylde sig, såfremt han bliver stævnet. Paven foreslår, at en Franskmand og en Dansker knyttes til undersøgelsen af vidnerne, og fremsætter de betingelser, på hvilke dommen kan og skal afsiges. Pave Innocens understreger, at han står fast på dette tilbud, selv om kong Filip Augusts sendemænd har afvist det, og at det ikke er muligt at fremme sagen på nogen anden måde.

[1202]. 3. juni

Lateranet

43

Pave Innocens III sender ærkebiskop Willelmus af Reims en kopi af sit brev til kong Filip August og meddeler, at han vil godkende kongens vidner om slægtskab og trolddom, når blot også dronning Ingeborgs godkendes.

[1202. november-december]

Lateranet

44

Pave Innocens III svarer Guillaume af Montpellier, at han ikke kan legitimere hans uægte børn, blot fordi han har legitimeret kong Filip Augusts, og på peger herunder en række forskelle mellem hans sag og dronning Ingeborgs og Filip Augusts hele skilsmissesag.

1202 26. november (el. 7. december)

44M

kong Valdemar II Sejrs store privilegium for Lybæk, der også henføres til de samme datoer 1203-1204 (Reg. Danica nr. 510=*124), er en forfalskning fra omkring 1225, muligvis på grundlag af et ægte diplom, og vil blive trykt sidst i bind 7 af første række.

[1202. 25. december-] 1203. [24. december]

Lund

45

Kong Valdemar II Sejr stadfæster kong Knud den Helliges oprettelse af domkapitlet i Lund, hans gaver i jordegods og i afgifter samt hans bevilling af al kongelig ret over de jorder, han skænkede, med undtagelse af fredkøb, ledingsbøde og redskud. Kongen tager dernæst alle kapitlets besiddelser og jorder, hvem der end har givet dem, under sin beskyttelse og bevilger al kongelig ret over dem, dog stadig med de nævnte undtagelser.

[1202-1204]

46

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund tager Løgumkloster i sin beskyttelse og stadfæster alle de besiddelser, klostret har modtaget af biskopperne af Ribe, deriblandt kirken i (Nørre-)Løgum og afløsningen af tienderne i Lø, Gram og Rangstrup herreder.

[1202-1204]

47

Biskop Omer af Ribe kundgør en overenskomst mellem Løgumkloster og sogneboerne under (Nørre-)Løgum kirke, hvorefter munkene skal oppebære præstetienden som hidindtil, men desforuden også fabricatienden i afkom af dyr, afgrøde af enhver slags, hør og honning, til byggearbejder samt tid at vedligeholde og forny kirkens udstyr.

[1202-1205]

48

Kong Valdemar II Sejr overdrager munkene i Løgumkloster alle sine besiddelser i Harreby og tilstår dem frihed over landboerne sammesteds, indtil de kan dyrke jorden, som de ønsker det.

[1202-1205]

Ringsted

49

Kong Valdemar II Sejr stadfæster Næstved Skt. Peders klosters besiddelser med alle kongelige rettigheder, hvad angår midsommergæld, stud, kværsæde, leding og retssager, og giver afkald på at bruge klostrets mølle uden toldafgift.

[1202-1209]

50

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund stadfæster Viborgkapitlets ret til at råde over Skt. Margretes kirke og Skt. Mortens kirke på Fur.

[1202-1209]

51

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund stadfæster en række pavelige og biskoppelige privilegier til Viborg domkapitel og bilægger en strid mellem dette og byens præsteskab om sygebesøg og begravelsesret.

[1202-1211]

52

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund stadfæster, i lighed med sin forgænger ærkebiskop Absalon, Odense Skt. Knuds klosters frihed for alle kongelige krav af dets besiddelser, heriblandt nathold, ægt, leding og såvel tre- som fyrremarksbøder, som par tilstået det af kong Valdemar I, således at munkene skulde opkræve kongens ret gennem deres værge sammen med ti mark sølv af øen Sild og midsommergælden af Odense. Til gengæld overdrog munkene nogle besiddelser til kongen og lovede altid at have ti heste med folk parat, når kongen opholdt sig i byen.

[1202-1214]

53

Kong Valdemar II Sejr bekræfter kejser Frederik I Barbarossas og hertug Henrik Løves privilegier for byen Lybæk både med hensyn til friheder og grænser og truer den, der modsætter sig hans stadfæstelse, med en bøde.

[1202-1214]

54

Kong Valdemar II Sejr fritager borgerne i Ribe for al tynge og alle torve- og toldafgifter af deres handel overalt i riget.

[1202-1214]

55

Kong Valdemar II Sejr stadfæster Esrom klosters besiddelser i Halland og fritager dets landboer for alle oppebørsler og tjenester, der skyldes den kongelige jurisdiktion.

[1202-1214]

56

Kong Valdemar II Sejr fritager Odense Skt. Knuds kloster for stud, leding og al kongelig ret og skænker det midsommergælden af Odense og ti mark sølv af øen Sild i lighed med hans forgængeres bestemmelser. Som vederlag for den hjælp, munkene yder til rejsende, tilstår kongen dem endvidere både tre- og fyrremarksbøderne og giver dem eneret på maling af brødkorn i Odense.

[1202-1214]

57

Kong Valdemar II Sejr tager Løgumkloster i sin beskyttelse og stadfæster alle dets besiddelser, deriblandt dem, der er overdraget klostret af kongen selv og af biskopperne af Ribe, såsom Harreby, kirken i (Nørre-) Løgum, tiendeafløsningen i Lø, Gram og Rangstrup herreder samt tienderne til Bylderup kirke, skænket af biskop Valdemar Knudsen af Slesvig. Kongen pålægger de munke madban, som forlader klostret, og befaler sine officialer at gribe dem, sætte dem fast og berøve dem deres ejendele.

[1202-1214]

58

Kong Valdemar II Sejr tager Vitskøl kloster under sin beskyttelse, bevilger det fuldstændig frihed for al kongelig jurisdiktion og stadfæster alle klostrets nuværende og fremtidige besiddelser.

[1202-1214]

59

Kong Valdemar II Sejr stadfæster alle Vitskøl klosters friheder, immuniteter og besiddelser, herunder dem, som kongen selv har overdraget det, og føjer nyt jordegods til.

[1202-1214]

60

Kong Valdemar II Sejr stadfæster Lundekirkens besiddelse af de tre herreder på Bornholm.

[1202-1214]

61

Biskop Peder Sunesen af Roskilde overgiver brødrene ved Skt. Lucius' kirke årsindkomsterne af de vakante kirker i hele Roskilde stift, samt ti mark gulds Jord, hvor det passer bedst, mod at blive mindet i kirkens bønner.

[1202-1214]

62

Biskop Peder Sunesen af Roskilde overdrager Ringstedkirkens brødre Skt. Hans kirke i Ringsted, fritaget for ethvert biskoppeligt krav.

[1202-1214]

63

Tyge, provst i Roskilde, giver en gård i Suserup til Sorø kloster til gengæld for en række modydelser fra dette.

[1202-1214]

63M

Fornyelsen af Århusbispen Svends testamente for Øm kloster, efter vidnerne at datere som anført, Erslev, Testamenter nr. 1 B, er en forfalskning og vil blive trykt sidst i bind 7 af første række.

[1202-1215]

64

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund stadfæster cistercienserklostret Nydalas besiddelser, heriblandt Nydala, en række ladegårde, tienderne i Njudung og Finnveden, skænket af klostrets grundlægger, biskop Gisle af Linköping, og en gård i Halland, skænket af ærkebiskop Absalon. Anders Sunesen bevilger brødrene tiendefrihed af den jord, de selv dyrker, samt af haver, krat, fiskeri og afkommet af deres dyr og befaler alle prælater at bandlyse dem, der krænker hans privilegium.

[1202-1215]

64MA

Loven om ættebod for Skåne, Reg. Danica nr. 539 og *117, her dateret som anført, foreligger ikke i diplomform og har næppe haft karakter af kongelig forordning (jf. Poul Johs. Jørgensen, Manddrabsforbrydelsen i den skaanske Ret fra Valdemarstiden. Københavns universitets festskrift 1922 19, 31, 89 f.), hvorfor den udelades i Dipl. Danicum.

[1202-c. 1216]

64MB

Kong Valdemar Sejrs forordning om indstiftelse af kongefred, omtales i Anders Sunesens parafrase af skånske lov kap. 61, jf. skånske lov kap. 90 2. punktum —91 (Danmarks gamle landskabslove I:2 552, I:1 69). Da det er uvist, om lovstykket har foreligget i diplomform, medtages det ikke her.

[1202-1223]

65

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund udsteder med samtykke af de øvrige danske biskopper en række synodalstatutter, hvorefter reglerne om kirkeboden fastsættes for uagtsomt drab af børn og for abort, legemsfornærmelser, voldtægt, blodskam og manddrab, herunder drab om søndagen og i kirken. I forbindelse hermed træffes bestemmelser om genindvielse og rensning af kirker, ligesom synoden fatter beslutninger om uddeling af velsignelse, ordinering af gejstlige, om gudstjeneste på større gårde samt om ophøjelse af visse dage til festgrad.

[1202-1223]

66

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund overdrager Sorø kloster bispetienden af klostrets bondegård og landboer i Tvååker.

[1202-1223]

67

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund kundgør grænserne for Sorø klosters skove i Tvååker og omtaler herunder en jernmølle og et jernværk. A: tabt.

[1202-1223]

68

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund overdrager Sorø kloster en gård i Åse på fire bol jord til indløsning af sin andel af den halve hovedlod, som hans fader havde lovet klostret.

[1202-1223]

69

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund opretter to nye præbender ved domkirken på grundlag af offergaver, almisser og bodepenge fra Skanør torv samt kirkerne i Skanør og forbyder ombæring af billeder og falske relikvier på torvet.

[1202-1223]

70

Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund skriver til borgerne i Viborg om den skade, de har forvoldt kannikerne sammesteds.

[1202-1223]

71

Fremdeles et brev af biskop Anders om noget gods i Sandby.

[1202-1241]. 23. januar

72

Aktoptegnelse om grænserne for Ballingslöv, svoret af en tylvt med kongens mand Torsmod i spidsen.

[1202-1241]

73

Kong Valdemar II Sejr giver privilegier for Ribe kirke.

Udateret

73M

Kong Valdemar II Sejrs udaterede privilegier for Lybækkerne, Rep. Danicum I:1 udat. nr. 78, Reg. Danica nr. 531 (=*125), tidligere henført til 1202-1241, 1203 og 1203— 1241, er en optegnelse fra lybsk side fra begyndelsen af 14. århundrede, antagelig fra tiden før 10. juni 1316, trykt Dipl. Danicum II:7 nr. 373, spalte 1.

[1202-1375]

74

Kong Valdemar befaler alle håndværkere, som søger Næstved torv, at betale torvegæld til Næstved Skt. Peders kloster, uanset hvis landboer de er.

[1202-1375]

75

Kong Valdemar befaler alle, som søger Næstved torv, at betale torvegæld til Næstved Skt. Peders kloster og forbyder, at rigmænd tager klostrets landboer i deres forsvar.

[1202-1375]

76

Kong Valdemar befaler de bedste mænd på Sjælland at understøtte Næstved Skt. Peders kloster i dets retssager.