forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
118[7]. [21. oktober-17. december] 142 Pave Gregor 8. forbyder brødrene i cistercienserklostret i Sorø at færdes uden for klostrets grund, at spise kød og at indlade kvinder i deres huse.
1187. 20. november Grimstrup 143 Kong Knud 6. tager sin slægtning den udvalgte biskop Valdemar og hans efterfølgere i sin beskyttelse, fritager deres nuværende og fremtidige bryder og landboer for al kongelig tynge og overlader dem tillige alt kongeligt sagefald af dem, der er underlagt deres myndighed.
[1187. 29. november] 144 Pave Gregor 8.s rundskrivelse til alle riger, konger, fyrster og deres undergivne i anledning af Jerusalems fald, i hvilken han opfordrer dem til at tage korset til hjælp til generobringen af Det hellige Land.
[1187] 145 Kejser Frederik 1. Barbarossa pålægger sin søn (Henrik) at opgive venskabet med ærkebiskop Filip af Köln, som er kejserdømmets fjende.
[1187] 145M Reg. Dan. nr. *91, i Hartzheim, Concilia III 436 fejlagtigt opfattet som pave Urbans 3.s korstogsbulle mod kejser Frederik 1., er identisk med Innocens 4.s korstogsbulle mod kejser Frederik 2. 1247 18. marts, Bull. Dan. nr. 401.
[1187-1188] 146 Ærkebiskop Absalon af Lund stadfæster den overenskomst, som biskop Valdemar af Slesvig har sluttet med stiftets befolkning om ydelse af tienden.
forrige næste