1173

Dato	Nr.	Regest
[1173-1174]	35	Pave Alexander 3. pålægger ærkebiskop (Willelmus) af Sens og biskop (Mauritius) af Paris at fængsle Ernisius, forhen abbed i klostret St.-Victor, som bedragerisk har vekslet sølvet i ærkebiskop Eskils depositum med tin, forhøre ham og om nødvendigt lægge ham i lænker.
[1173-1174]	36	Pave Alexander 3. pålægger bisperne af Troyes og Amiens at søge at mægle forlig i sagen mellem ærkebiskop Eskil af Lund og abbeden og munkene i klostret St.-Victor (i Paris), men hvis det ikke er muligt, da at afslutte sagen ad rettens vej, således at ærkebispen får erstattet de penge, der beviseligt er anvendt til kirkens tarv.
[1173-1174]	37	Pave Alexander 3. tilråder og pålægger abbeden og kapitlet i klostret St.Victor (i Paris) uden fradrag eller indsigelse at udrede til ærkebispen af Lund alt, hvad der er anvendt til deres kirkes tarv af dennes depositum; men hvis ærkebispen vælger at gå rettens vej, skal de give møde for bisperne af Troyes og Amiens og fuldt ud stå ham til rette.
[1173-1174]	38	Pave Alexander 3. råder ærkebiskop Eskil af Lund til at rejse sagen mod den, der har stjålet hans penge, da det er usikkert, om pengene er blevet anvendt til kirkens tarv, eller om de er blevet betroet til kirken. Paven har derfor pålagt ærkebispen af Sens og bispen af Paris at tvinge tyven til at betale det stjålne tilbage og befalet kannikerne (i St.-Victor) at tilbagegive, hvad der er anvendt til kirkens tarv, men råder iøvrigt ærkebispen til at søge forlig frem for at gå rettens vej.
[1173-1174]	39	Petrus, kardinalpresbyter af S. Crisogono, beklager over for Guarinus, abbed, og munkesamfundet i klostret St.-Victor (i Paris), at de har lovet ærkebispen af Lund at betale, hvad en anden har røvet, og meddeler, at paven har afslået at befri dem for denne sag, men at han har opnået det gunstigst mulige brev, som åbner mulighed for appel, hvis ærkebispen ønsker at gå rettens vej.
[1173-1174]	40	Johannes fra Napoli, kardinalpresbyter (af Sta. Anastasia), beder biskop Theobaldus af Amiens om at yde klostret St.-Victor (i Paris) sin støtte, idet han henviser til, at pave Alexander 3. har overladt denne og bispen af Troyes at undersøge og afslutte den sag, som ærkebiskop Eskil af Lund har rejst mod klostret, fordi dets tidligere abbed Ernisius har ombyttet 300 mark sølv med tin, og drage omsorg for, at der ikke pålægges klostret forpligtelser, fordi det har vedgået gælden og anmodet ærkebispen om betalingsfrister, da paven samtidig har pålagt ærkebispen af Sens og bispen af Paris at holde Ernisius fængslet, indtil han har udredt, hvad han skylder.
[1173-1174]	41	Johannes fra Napoli, kardinalpresbyter (af Sta. Anastasia), takker Guarinus, abbed, og munkesamfundet i klostret St.-Victor i Paris, fordi de har sendt munken Petrus til ham af hensyn til ordenens anliggender, og tilsiger dem al mulig støtte, især i den sag, som ærkebiskop Eskil har rejst. Han har i lighed med mange kardinaler sendt brev til de af pave Alexander 3. udpegede dommere med en fremstilling af, hvorledes de skal gå frem ved pådømmelsen af sagen.
[1173-1174]	42	Hugo Pierleone, kardinaldiakon af S. Angelo, beder Guarinus, abbed, og kapitlet i klostret St.-Victor (i Paris) om at nære fuld tillid til ham og være forvisset om hans fulde støtte i deres anliggender.
[1173-1174]	43	Bernardus, kardinalbiskop af Porto og Sta. Rufina, meddeler Guarinus, abbed, og kapitlet i klostret St.-Victor (i Paris), at han har rådet pave Alexander 3. til at yde dem støtte, og håber, at kun en mindre eller måske slet ingen tilbagebetaling af pengene kommer til at tynge deres kirke.
[1173-1174]	44	Broder Frederik, pavens kapellan, udtrykker overfor Guarinus, abbed i klostret St.-Victor i Paris, sin medfølelse med klostret over den forargelse, der har stået omkring det.

[1173-1174]

35

Pave Alexander 3. pålægger ærkebiskop (Willelmus) af Sens og biskop (Mauritius) af Paris at fængsle Ernisius, forhen abbed i klostret St.-Victor, som bedragerisk har vekslet sølvet i ærkebiskop Eskils depositum med tin, forhøre ham og om nødvendigt lægge ham i lænker.

[1173-1174]

36

Pave Alexander 3. pålægger bisperne af Troyes og Amiens at søge at mægle forlig i sagen mellem ærkebiskop Eskil af Lund og abbeden og munkene i klostret St.-Victor (i Paris), men hvis det ikke er muligt, da at afslutte sagen ad rettens vej, således at ærkebispen får erstattet de penge, der beviseligt er anvendt til kirkens tarv.

[1173-1174]

37

Pave Alexander 3. tilråder og pålægger abbeden og kapitlet i klostret St.Victor (i Paris) uden fradrag eller indsigelse at udrede til ærkebispen af Lund alt, hvad der er anvendt til deres kirkes tarv af dennes depositum; men hvis ærkebispen vælger at gå rettens vej, skal de give møde for bisperne af Troyes og Amiens og fuldt ud stå ham til rette.

[1173-1174]

38

Pave Alexander 3. råder ærkebiskop Eskil af Lund til at rejse sagen mod den, der har stjålet hans penge, da det er usikkert, om pengene er blevet anvendt til kirkens tarv, eller om de er blevet betroet til kirken. Paven har derfor pålagt ærkebispen af Sens og bispen af Paris at tvinge tyven til at betale det stjålne tilbage og befalet kannikerne (i St.-Victor) at tilbagegive, hvad der er anvendt til kirkens tarv, men råder iøvrigt ærkebispen til at søge forlig frem for at gå rettens vej.

[1173-1174]

39

Petrus, kardinalpresbyter af S. Crisogono, beklager over for Guarinus, abbed, og munkesamfundet i klostret St.-Victor (i Paris), at de har lovet ærkebispen af Lund at betale, hvad en anden har røvet, og meddeler, at paven har afslået at befri dem for denne sag, men at han har opnået det gunstigst mulige brev, som åbner mulighed for appel, hvis ærkebispen ønsker at gå rettens vej.

[1173-1174]

40

Johannes fra Napoli, kardinalpresbyter (af Sta. Anastasia), beder biskop Theobaldus af Amiens om at yde klostret St.-Victor (i Paris) sin støtte, idet han henviser til, at pave Alexander 3. har overladt denne og bispen af Troyes at undersøge og afslutte den sag, som ærkebiskop Eskil af Lund har rejst mod klostret, fordi dets tidligere abbed Ernisius har ombyttet 300 mark sølv med tin, og drage omsorg for, at der ikke pålægges klostret forpligtelser, fordi det har vedgået gælden og anmodet ærkebispen om betalingsfrister, da paven samtidig har pålagt ærkebispen af Sens og bispen af Paris at holde Ernisius fængslet, indtil han har udredt, hvad han skylder.

[1173-1174]

41

Johannes fra Napoli, kardinalpresbyter (af Sta. Anastasia), takker Guarinus, abbed, og munkesamfundet i klostret St.-Victor i Paris, fordi de har sendt munken Petrus til ham af hensyn til ordenens anliggender, og tilsiger dem al mulig støtte, især i den sag, som ærkebiskop Eskil har rejst. Han har i lighed med mange kardinaler sendt brev til de af pave Alexander 3. udpegede dommere med en fremstilling af, hvorledes de skal gå frem ved pådømmelsen af sagen.

[1173-1174]

42

Hugo Pierleone, kardinaldiakon af S. Angelo, beder Guarinus, abbed, og kapitlet i klostret St.-Victor (i Paris) om at nære fuld tillid til ham og være forvisset om hans fulde støtte i deres anliggender.

[1173-1174]

43

Bernardus, kardinalbiskop af Porto og Sta. Rufina, meddeler Guarinus, abbed, og kapitlet i klostret St.-Victor (i Paris), at han har rådet pave Alexander 3. til at yde dem støtte, og håber, at kun en mindre eller måske slet ingen tilbagebetaling af pengene kommer til at tynge deres kirke.

[1173-1174]

44

Broder Frederik, pavens kapellan, udtrykker overfor Guarinus, abbed i klostret St.-Victor i Paris, sin medfølelse med klostret over den forargelse, der har stået omkring det.