1172

Dato	Nr.	Regest
[e. 1172. forår]	31	Pave Alexander 3. stadfæster på anmodning af abbed Marsilius og brødrene i Øm kloster besiddelsen af de to lokaliteter (Sminge og Kalvø), hvor klostret tidligere havde befundet sig, førend det flyttede til den mere egnede lokalitet Øm.
[1172]	32	Ærkebiskop Eskil af Lund beder kong Ludvig 7. af Frankrig om hjælp, efter at han tre gange forgæves har anmodet om at få udbetalt de 370 mark sølv, som han havde deponeret hos den tidligere abbed Ernisius af St.-Victor (i Paris).
[1172]	33	Ærkebiskop Willelmus af Sens befaler på ny biskop Mauritius af Paris ufortøvet at begive sig til klostret St.-Victor (i Paris) og lade den tidligere abbed Ernisius' gemmer gennemsøge, udlevere den guldkalk og andet, som tilhører St.-Victor, til abbed Guarinus og brødrene og henlægge ærkebispen af Danmarks depositum i en sikker kirke.
[1172-1174]	34	Petrus, abbed af St.-Rémi (i Reims), sender påny biskop Fulko til ærkebiskop Eskil af Lund, som har viet og støttet ham i hans fattigdom, og anbefaler ham til ærkebispen, idet han fremhæver, at bispens arbejde på at udbrede kristendommen beror på ærkebispens støtte.

31

Pave Alexander 3. stadfæster på anmodning af abbed Marsilius og brødrene i Øm kloster besiddelsen af de to lokaliteter (Sminge og Kalvø), hvor klostret tidligere havde befundet sig, førend det flyttede til den mere egnede lokalitet Øm.

[1172]

32

Ærkebiskop Eskil af Lund beder kong Ludvig 7. af Frankrig om hjælp, efter at han tre gange forgæves har anmodet om at få udbetalt de 370 mark sølv, som han havde deponeret hos den tidligere abbed Ernisius af St.-Victor (i Paris).

[1172]

33

Ærkebiskop Willelmus af Sens befaler på ny biskop Mauritius af Paris ufortøvet at begive sig til klostret St.-Victor (i Paris) og lade den tidligere abbed Ernisius' gemmer gennemsøge, udlevere den guldkalk og andet, som tilhører St.-Victor, til abbed Guarinus og brødrene og henlægge ærkebispen af Danmarks depositum i en sikker kirke.

[1172-1174]

34

Petrus, abbed af St.-Rémi (i Reims), sender påny biskop Fulko til ærkebiskop Eskil af Lund, som har viet og støttet ham i hans fattigdom, og anbefaler ham til ærkebispen, idet han fremhæver, at bispens arbejde på at udbrede kristendommen beror på ærkebispens støtte.