1164

Dato	Sted	Nr.	Regest
[1164. 5. august]	[Sens]	153	Alexander (3.) til Stefan, Uppsalas ærkebiskop, og hans efterfølgere. Stefan er kommet til kurien. Pavens forgængere har truffet bestemmelser om palliet (for Sverige); Karl, Sveernes og Gøternes konge, deres biskopper og Ulf Jarl har rettet henvendelse herom. Paven bevilger Stefan palliet, bestemmer, at byen Uppsala skal være provinsen Sveriges metropol, og underlægger den bispedømmerne i Skara, Linköping, Strängnäs og Västerås. Stefan er blevet konsekreret af ærkebiskoppen af Lund, og på lignende måde skal hans efterfølgere modtage konsekrationen af denne og hans efterfølgere og vise ham lydighed og ærbødighed som deres primas. Decernimus etc. med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den ret, der tilkommer ærkebiskoppen af Lund.
[1164]. 5. august	Sens	154	Alexander (3.) til biskopperne i Sverige. Stefan, tidligere udvalgt biskop til Uppsala, nu deres ærkebiskop, er kommet til kurien. Pavens forgængere har truffet bestemmelser om palliet (for Sverige); Karl, Sveernes og Gøternes konge, de selv og Ulf jarl har rettet henvendelse herom. Paven har bevilget Stefan palliet, bestemt, at byen Uppsala skal være provinsen Sveriges metropol og lagt bispedømmerne der under den. Biskopperne skal vise Stefan ærbødighed og lydighed som deres metropolit. Pastorale formaninger afslutter mandatet.
[1164]. 18. august	Sens	155	Alexander (3.) til abbederne i St.-Germain(-des-Prés) og St.-Victor (i Paris), prioren og underprioren i St.-Victor samt Odo, tidligere abbed i Ste.-Geneviéve. Vilhelm, kannik ved Ste.-Geneviéve, er uden tilladelse fra abbed og kapitel kommet til paven og er af denne blevet sendt tilbage for at gøre bod herfor. Det er nu blevet indberettet, at abbeden har klædt ham af, pisket ham hårdt og i syv dage ladet ham få sin føde på jorden sammen med hundene. Adressaterne får til opgave at foretage undersøgelse og afgive beretning.
1164	Kirken i Ringsted	156	Valdemar, Danernes konge. Erik (Emune), kongens farbroder, og hans søn Svend (Grathe) har overdraget kirken og brødrene i Ringsted midsommergælden af byen. Erik har endvidere overladt dem henimod 2 bol i Bjerre, 2 på Amager, 1 i Ejby, Lerbjerg og halvdelen af Ringsted skov, mens Svend har skænket Thislund skov til kirken. Valdemar overlader kirken resten af agrene samt tienden i byen, 1 gård i Lynge, 1 gård i Bjerge, trediedelen af Asnæs skov, 1 bol i Beenløse, 3½ bol på Møn samt al kongelig ret og oppebørsel af samtlige kirkens gårde og ejendomme.
[1164] [Sens]		157	Alexander (3.) til Henrik, abbed af Vor Frue kloster i Vitskøl, og brødrene der. Eskil, Århus' biskop, har skænket brødrene et sted, der er bedre egnet til kloster end det, han tidligere har indrømmet dem. Da biskoppen engang har gjort sig skyldig i en vildfarelse, som han dog under strengt forhør selv har misbilliget, har abbeden ønsket at forelægge paven sagen. Paven har rådført sig med Eskil, Lunds ærkebiskop, og andre brødre. Eskil har givet sit samtykke. Paven stadfæster.
[1164-1166]		158	Kong Valdemar 1. og Henrik Løve, hertug af Sachsen, slutter aftale om deling af de afgifter, som de folkeslag, de måtte undertvinge, skal erlægge.
[1164-1167]		159	Eskil, den hellige Lundekirkes ærkebiskop, det apostoliske sædes legat, Danmarks og Sveriges primas. Ærkebiskoppen indrømmer kannikerne ved St. Laurentius (i Lund) alle tiender af jorderne, der tilhører deres præbender, beneficier og gårde.
[1164-0mkr. 1170]		160	Eskil, den hellige Lundekirkes anden ærkebiskop, har oprettet nye digniteter ved domkirken i Lund og forbedret dem, som fandtes i forvejen. På sagefaldet og den ret, der tilkom biskoppen i staden, stiftede han archidiakonatet. Til dekanatet lagde han Skårby kirke med tre bol i landsbyen; desuden Guthers tilliggende kapel med tiender, indtægter og tynge til biskoppen samt al tiende af sin gård i landsbyen. Skatmesterembedet gav han som den første dignitet og beneficium: kirken i Strö med tiender, indtægter og tynge til biskoppen; desuden hele tienden af kirkens gård. Til beneficium scolarum, tidligere kun 2 mark, lagde han 6 mark; 3 af biskoppens skat i Lund, 3 af Bornholm. Følgende præbender har han indstiftet. Et sacerdotalpræbende: Björkeberga i Gudisbo ½ bol, Mala ½ bol, Näs 5 ørtug, Bingstorp (?) 8 ørtug, i Villand Jämshög 8 ørtug, Östad ½ mark, Herrestad 1 bol, Kropp 1 bol, Säby 1 fjerding, 3 mark af (Born)holm. Et diakonpræbende: Simris 3 bol, Görslöv 3 bol og 7 ørtug, 2 mark af (Born)holm. Et subdiakonpræbende: Grevie 3 unser, Hjärup 16 ørtug, 2 mark af (Born)holm. Fremdeles: to præbender i staden nær ved klostret. Subdiakonen Niels' præbende: i landsbyen Särslöv 6 øre, Verum 2 øre, Rugerup ½ mark, Våtseröd 14 ørtug, Jularp 16 ørtug, Sjunnerup 2øre, Höör 4 ørtug, Asmundtorp 10 ørtug, Herslöv ..., Hylstofta 10 ørtug, Simris 1 øre, Karlaby 2 øre, Killeröd, Hörröd ½ mark, Olseröd 2 mark, Herslöv 6 øre. Et subdiakonpræbende: i staden 6 øre, Barsebäck 5 øre, Råby ½ mark, Hjortshög ½ mark, Attarp 2 øre, Holkaberga 2 øre, Eslöv 6 øre, Långaröd 4 ørtug, Rugerup 2 øre. Til fælles brug har han givet gården Alnarp, 2 gårde i Nevishög, 3 i Ballingslöv. Fremdeles tienderne af alle deres gårde og dertil 12 mark af stadsskatten og 14 fra øen (Born)holm til de præbender, som tidligere er indstiftet. Kapellet i klostret skal hvert år have 3 mark af biskoppen. Om gudstjenesten i domkirken på visse festdage har han truffet nærmere bestemmelser ligesom også vedrørende den kærlighedsgave, som hver fungerende skal modtage af ærkebiskoppens hånd, og han har stadfæstet, at kapellet på brødrenes markedsområde for bestandig skal tilhøre dem.
[1164-1177]		161	E(skil), Lundekirkens ærkebiskop, til alle læge og gejstlige i Viborg stift. Kannikerne ved domkirken i Viborg har i mere end halvtreds år besøgt syge, pålagt bod, salvet med olie og uddelt nadveren. Ærkebiskoppen stadfæster kannikernes rettigheder hertil og forbyder, at nogen, når de kaldes til syge, hindrer dem i at udføre deres gerning, dog med forbehold af, at enhver præst og kirke får, hvad der tilkommer dem.
[1164-1178]		162	Absalon, biskop af Roskilde, har skødet Tumethorp skov og landsby, som han har erhvervet retmæssigt ved køb, bytte og gave fra kong Valdemar og andre besiddere, til Esrom kloster, og til gengæld modtaget to bol i Gentofte og tredjedelen af landsbyen Ordrup. Skellet om Tumethorp angives.
[1164-1178]		163	Absalon, biskop af Roskilde, skænker og skøder til det nyoprettede Mariakloster i Roskilde hele sin tiende af byen samt sin gård i Hove med alt, hvad han senere kan erhverve til den.

[Sens]

153

Alexander (3.) til Stefan, Uppsalas ærkebiskop, og hans efterfølgere. Stefan er kommet til kurien. Pavens forgængere har truffet bestemmelser om palliet (for Sverige); Karl, Sveernes og Gøternes konge, deres biskopper og Ulf Jarl har rettet henvendelse herom. Paven bevilger Stefan palliet, bestemmer, at byen Uppsala skal være provinsen Sveriges metropol, og underlægger den bispedømmerne i Skara, Linköping, Strängnäs og Västerås. Stefan er blevet konsekreret af ærkebiskoppen af Lund, og på lignende måde skal hans efterfølgere modtage konsekrationen af denne og hans efterfølgere og vise ham lydighed og ærbødighed som deres primas. Decernimus etc. med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den ret, der tilkommer ærkebiskoppen af Lund.

[1164]. 5. august

Sens

154

Alexander (3.) til biskopperne i Sverige. Stefan, tidligere udvalgt biskop til Uppsala, nu deres ærkebiskop, er kommet til kurien. Pavens forgængere har truffet bestemmelser om palliet (for Sverige); Karl, Sveernes og Gøternes konge, de selv og Ulf jarl har rettet henvendelse herom. Paven har bevilget Stefan palliet, bestemt, at byen Uppsala skal være provinsen Sveriges metropol og lagt bispedømmerne der under den. Biskopperne skal vise Stefan ærbødighed og lydighed som deres metropolit. Pastorale formaninger afslutter mandatet.

[1164]. 18. august

Sens

155

Alexander (3.) til abbederne i St.-Germain(-des-Prés) og St.-Victor (i Paris), prioren og underprioren i St.-Victor samt Odo, tidligere abbed i Ste.-Geneviéve. Vilhelm, kannik ved Ste.-Geneviéve, er uden tilladelse fra abbed og kapitel kommet til paven og er af denne blevet sendt tilbage for at gøre bod herfor. Det er nu blevet indberettet, at abbeden har klædt ham af, pisket ham hårdt og i syv dage ladet ham få sin føde på jorden sammen med hundene. Adressaterne får til opgave at foretage undersøgelse og afgive beretning.

1164

Kirken i Ringsted

156

Valdemar, Danernes konge. Erik (Emune), kongens farbroder, og hans søn Svend (Grathe) har overdraget kirken og brødrene i Ringsted midsommergælden af byen. Erik har endvidere overladt dem henimod 2 bol i Bjerre, 2 på Amager, 1 i Ejby, Lerbjerg og halvdelen af Ringsted skov, mens Svend har skænket Thislund skov til kirken. Valdemar overlader kirken resten af agrene samt tienden i byen, 1 gård i Lynge, 1 gård i Bjerge, trediedelen af Asnæs skov, 1 bol i Beenløse, 3½ bol på Møn samt al kongelig ret og oppebørsel af samtlige kirkens gårde og ejendomme.

[1164] [Sens]

157

Alexander (3.) til Henrik, abbed af Vor Frue kloster i Vitskøl, og brødrene der. Eskil, Århus' biskop, har skænket brødrene et sted, der er bedre egnet til kloster end det, han tidligere har indrømmet dem. Da biskoppen engang har gjort sig skyldig i en vildfarelse, som han dog under strengt forhør selv har misbilliget, har abbeden ønsket at forelægge paven sagen. Paven har rådført sig med Eskil, Lunds ærkebiskop, og andre brødre. Eskil har givet sit samtykke. Paven stadfæster.

[1164-1166]

158

Kong Valdemar 1. og Henrik Løve, hertug af Sachsen, slutter aftale om deling af de afgifter, som de folkeslag, de måtte undertvinge, skal erlægge.

[1164-1167]

159

Eskil, den hellige Lundekirkes ærkebiskop, det apostoliske sædes legat, Danmarks og Sveriges primas. Ærkebiskoppen indrømmer kannikerne ved St. Laurentius (i Lund) alle tiender af jorderne, der tilhører deres præbender, beneficier og gårde.

[1164-0mkr. 1170]

160

Eskil, den hellige Lundekirkes anden ærkebiskop, har oprettet nye digniteter ved domkirken i Lund og forbedret dem, som fandtes i forvejen. På sagefaldet og den ret, der tilkom biskoppen i staden, stiftede han archidiakonatet. Til dekanatet lagde han Skårby kirke med tre bol i landsbyen; desuden Guthers tilliggende kapel med tiender, indtægter og tynge til biskoppen samt al tiende af sin gård i landsbyen. Skatmesterembedet gav han som den første dignitet og beneficium: kirken i Strö med tiender, indtægter og tynge til biskoppen; desuden hele tienden af kirkens gård. Til beneficium scolarum, tidligere kun 2 mark, lagde han 6 mark; 3 af biskoppens skat i Lund, 3 af Bornholm. Følgende præbender har han indstiftet. Et sacerdotalpræbende: Björkeberga i Gudisbo ½ bol, Mala ½ bol, Näs 5 ørtug, Bingstorp (?) 8 ørtug, i Villand Jämshög 8 ørtug, Östad ½ mark, Herrestad 1 bol, Kropp 1 bol, Säby 1 fjerding, 3 mark af (Born)holm. Et diakonpræbende: Simris 3 bol, Görslöv 3 bol og 7 ørtug, 2 mark af (Born)holm. Et subdiakonpræbende: Grevie 3 unser, Hjärup 16 ørtug, 2 mark af (Born)holm. Fremdeles: to præbender i staden nær ved klostret. Subdiakonen Niels' præbende: i landsbyen Särslöv 6 øre, Verum 2 øre, Rugerup ½ mark, Våtseröd 14 ørtug, Jularp 16 ørtug, Sjunnerup 2øre, Höör 4 ørtug, Asmundtorp 10 ørtug, Herslöv ..., Hylstofta 10 ørtug, Simris 1 øre, Karlaby 2 øre, Killeröd, Hörröd ½ mark, Olseröd 2 mark, Herslöv 6 øre. Et subdiakonpræbende: i staden 6 øre, Barsebäck 5 øre, Råby ½ mark, Hjortshög ½ mark, Attarp 2 øre, Holkaberga 2 øre, Eslöv 6 øre, Långaröd 4 ørtug, Rugerup 2 øre. Til fælles brug har han givet gården Alnarp, 2 gårde i Nevishög, 3 i Ballingslöv. Fremdeles tienderne af alle deres gårde og dertil 12 mark af stadsskatten og 14 fra øen (Born)holm til de præbender, som tidligere er indstiftet. Kapellet i klostret skal hvert år have 3 mark af biskoppen. Om gudstjenesten i domkirken på visse festdage har han truffet nærmere bestemmelser ligesom også vedrørende den kærlighedsgave, som hver fungerende skal modtage af ærkebiskoppens hånd, og han har stadfæstet, at kapellet på brødrenes markedsområde for bestandig skal tilhøre dem.

[1164-1177]

161

E(skil), Lundekirkens ærkebiskop, til alle læge og gejstlige i Viborg stift. Kannikerne ved domkirken i Viborg har i mere end halvtreds år besøgt syge, pålagt bod, salvet med olie og uddelt nadveren. Ærkebiskoppen stadfæster kannikernes rettigheder hertil og forbyder, at nogen, når de kaldes til syge, hindrer dem i at udføre deres gerning, dog med forbehold af, at enhver præst og kirke får, hvad der tilkommer dem.

[1164-1178]

162

Absalon, biskop af Roskilde, har skødet Tumethorp skov og landsby, som han har erhvervet retmæssigt ved køb, bytte og gave fra kong Valdemar og andre besiddere, til Esrom kloster, og til gengæld modtaget to bol i Gentofte og tredjedelen af landsbyen Ordrup. Skellet om Tumethorp angives.

[1164-1178]

163

Absalon, biskop af Roskilde, skænker og skøder til det nyoprettede Mariakloster i Roskilde hele sin tiende af byen samt sin gård i Hove med alt, hvad han senere kan erhverve til den.