1104

Dato	Sted	Nr.	Regest
[1104]. 8. maj	Lateranet	30	(Paschalis 2.) til biskopperne i Danmark. Biskoppernes forgængere har fastsat en årlig skat til pavestolen. Paven pålægger biskopperne sammen med ærkebiskoppen af Lund at sørge for, at Romerkirken modtager skatten i dens helhed.
[1104-1117]		31	Ailnoth, Guds ords tjener, til kong Niels. Født i Canterbury har Ailnoth tilbragt henimod 24 år i Danmark. Kongens broder Knud må nu utvivlsomt anses for hellig. Ailnoth har fremstillet hans berømmelige bedrifter, men først og fremmest hans hellighed. Han beder kong Niels bære over med skriftets mangler og sanktionere fremstillingen, betænke den kirke, hvor broderen hviler, med sine gaver og støtte dem, der besørger gudstjenesten der. Ved Knuds mellemkomst vil kongens fjender da blive kuet, retten og freden blive styrket i hans rige, han selv omsider indgå til den evige herlighed. Barmhjertighed fra Gud og støtte fra kongen er, hvad Ailnoth i sin svaghed håber på.
[1104-1117]		32	Niels, konge over Danerne, har givet St. Knuds kirke i Odense og brødrene der al kongelig ret af de ejendomme, landsbyer og jorder, som de har erhvervet eller måtte erhverve. Undtaget herfra er vrag, ledingsbøde og fredkøb, dog således at kirken må tage den fredløses hele ejendom og kun selve fredkøbet tilkomme kongen. Om danearv gælder, at kirken må tage halvdelen af al ejendom efter personer uden arving, der bor på dens jord, og at resten tilkommer den kongelige fiscus. Vil nogen uden arving, mens han endnu er frisk og karsk, overdrage sin ejendom til kirken, men forbeholde sig retten til afgrøden for sin livstid, skal det være ham tilladt at skænke sine jorder helt og holdent og halvdelen af alt sit løsøre; den anden halvdel går til kongen. Aftunc, forøvet mod brødrene, skal bødes med 6 øre.
[1104-1118]		33	Paschalis (2.) til Polakkernes ærkebiskop. Kongen og rigets stormænd har, efter hvad ærkebiskoppen har meddelt, undret sig over, at palliet blev tilbudt ham af de pavelige apokrisiarier på det vilkår, at han aflagde den ed, som de havde med sig skriftligt formuleret af paven. Paven motiverer og fastholder vilkåret. Han opstiller Sakserne og Danerne som forbilleder. Metropolitterne hos dem aflægger eden. De giver det apostoliske sædes legater en hædrende modtagelse, bistår dem, når de har behov for det, og lader deres egne legater komme til kurien, ikke blot hvert tredie år, men hvert år.
[1104-1134]		34	Niels, konge over Danerne, giver for sin søn Inges sjæl en sjettedel af det fiskeri, han arvede fra sin fader i Lønborg, til Vor Frues, St. Albani og St. Knuds kirke i Odense.
[1104-1134]		35	Niels, konge over Danerne, overdrager St. Knuds kirke og munkene i Odense 20 mark af de penge, som årligt svares til kongerne, samt 20 mark af penge skatten fra Jylland.

Lateranet

30

(Paschalis 2.) til biskopperne i Danmark. Biskoppernes forgængere har fastsat en årlig skat til pavestolen. Paven pålægger biskopperne sammen med ærkebiskoppen af Lund at sørge for, at Romerkirken modtager skatten i dens helhed.

[1104-1117]

31

Ailnoth, Guds ords tjener, til kong Niels. Født i Canterbury har Ailnoth tilbragt henimod 24 år i Danmark. Kongens broder Knud må nu utvivlsomt anses for hellig. Ailnoth har fremstillet hans berømmelige bedrifter, men først og fremmest hans hellighed. Han beder kong Niels bære over med skriftets mangler og sanktionere fremstillingen, betænke den kirke, hvor broderen hviler, med sine gaver og støtte dem, der besørger gudstjenesten der. Ved Knuds mellemkomst vil kongens fjender da blive kuet, retten og freden blive styrket i hans rige, han selv omsider indgå til den evige herlighed. Barmhjertighed fra Gud og støtte fra kongen er, hvad Ailnoth i sin svaghed håber på.

[1104-1117]

32

Niels, konge over Danerne, har givet St. Knuds kirke i Odense og brødrene der al kongelig ret af de ejendomme, landsbyer og jorder, som de har erhvervet eller måtte erhverve. Undtaget herfra er vrag, ledingsbøde og fredkøb, dog således at kirken må tage den fredløses hele ejendom og kun selve fredkøbet tilkomme kongen. Om danearv gælder, at kirken må tage halvdelen af al ejendom efter personer uden arving, der bor på dens jord, og at resten tilkommer den kongelige fiscus. Vil nogen uden arving, mens han endnu er frisk og karsk, overdrage sin ejendom til kirken, men forbeholde sig retten til afgrøden for sin livstid, skal det være ham tilladt at skænke sine jorder helt og holdent og halvdelen af alt sit løsøre; den anden halvdel går til kongen. Aftunc, forøvet mod brødrene, skal bødes med 6 øre.

[1104-1118]

33

Paschalis (2.) til Polakkernes ærkebiskop. Kongen og rigets stormænd har, efter hvad ærkebiskoppen har meddelt, undret sig over, at palliet blev tilbudt ham af de pavelige apokrisiarier på det vilkår, at han aflagde den ed, som de havde med sig skriftligt formuleret af paven. Paven motiverer og fastholder vilkåret. Han opstiller Sakserne og Danerne som forbilleder. Metropolitterne hos dem aflægger eden. De giver det apostoliske sædes legater en hædrende modtagelse, bistår dem, når de har behov for det, og lader deres egne legater komme til kurien, ikke blot hvert tredie år, men hvert år.

[1104-1134]

34

Niels, konge over Danerne, giver for sin søn Inges sjæl en sjettedel af det fiskeri, han arvede fra sin fader i Lønborg, til Vor Frues, St. Albani og St. Knuds kirke i Odense.

[1104-1134]

35

Niels, konge over Danerne, overdrager St. Knuds kirke og munkene i Odense 20 mark af de penge, som årligt svares til kongerne, samt 20 mark af penge skatten fra Jylland.