forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
10[19 marts] Goslar 390 Ærkebisperne Geron af Magdeburg og Unwan af Hamburg samt bisperne Arnold af Halberstadt, Benno af Aldenburg, Didrik af Minden, Didrik af Münster og 'Ekkehard, biskop af Slesvig', forsamlet til synode i Goslar, svarer på et spørgsmål af biskop Bernward af Hildesheim om, hvilken stilling børn af et ægteskab mellem en fri kvinde og en ufri mand, der senere er blevet optaget blandt de gejstlige, vil få, at børnene kommer til at følge deres faders stilling i samfundet.
1019. 1. november Hildesheim 391 Biskop Bernward af Hildesheim, der har påbegyndt opførelsen af en ny kirke ved St. Michaelis kloster sammesteds, skænker på opfordring af kejser Henrik 2. klostret og munkesamfundet alt sit jordegods og løsøre til bod for de afdøde kejseres og de afdøde bisper af Hildesheims sjæle. Blandt underskriverne 'Jeg Ekkehard, biskop, underskriver'.
[1019. o. 1. november?] 392 Bodo, provst ved domkirken i Hildesheim, giver med samtykke af biskop Bernward af Hildesheim St. Michaelis kloster sammesteds kirken i Wrisbergholzen samt 16 bol i nærværelse af ærkebisperne Willigis af Mainz, Unwan af Bremen, bisperne Meinwerk af Paderborn, Arnulf af Halberstadt, Benno af Aldenburg, 'Ekkehard, biskop af Slesvig', samt Bruno af Minden og Didrik af Münster.
1019 393 'Jeg Knud, ved Guds rigtflydende og store nåde sat på tronen som konge og styrer over hele Britanniens område' skænker sin thegn Agmund 16 cassati i Cheselbourne fri for alle tynger med undtagelse af krigstjeneste, bro- og befæstningsarbejde. Vidner: 'Knud, ved den af Gud viste nåde konge, Lyfing, ærkebiskop, Ælfgiva, ægteviet til kongen, Ælfsige, biskop, Brihtwine, biskop, Brihtwold, biskop, Æthelwine, biskop, Wine, biskop, Burhwold, biskop, Torkil jarl, Godwine jarl, Erik jarl, Ædelred jarl, Eilav jarl, Hakon jarl, Brihtwig, abbed, Brihtmær, abbed, Ælfhere, abbed, Ælfnoth, abbed, Ælfstan, abbed, Brihtnoth, abbed, Æthelwold, abbed, Hakon thegn, Hasten thegn, Aslak thegn, Toki thegn, Bovi thegn, Tovi thegn, Karl thegn, Æthelmær thegn, Ælfgeat thegn, Brihtric thegn, Sigvard thegn, Edmund thegn, Brihtric thegn.
1019 394 'Jeg Knud, konge over englænderne og de øvrige folk, der findes deromkring' kundgør, at da Æthelbert jarl har forebragt ham, at hans fogeder i Devonshire pålægger det jordegods, der tilhørte klostret i Exeter, tyngende tjeneste, 'efter at klostret var ødelagt af hedningerne' og de tidligere kongers privilegier er brændt, har han, 'af Guds nåde hele Englands leder', på jarlens anmodning og til bod for sin sjæl tilstået abbed Æthelwold og munkesamfundet i Exeter fritagelse for al kongelig og verdslig tynge med undtagelse af krigstjeneste og broarbejde. Vidner: Knud, konge over englændernes Britannien', Lyfing, primas over kirken i Canterbury, Wulfstan, ærkebiskop af sædet i York, Ælfsige, biskop, Godwine, biskop, Ælfwine, biskop, Leofsige, biskop, Ælfsige, biskop, Brihtwulf, biskop, Æthelfred, biskop, Æthelwine, biskop, Eadnoth, biskop, Brihtwold, biskop, Torkil jarl, Hakon jarl, Leofwine jarl, Halfdan jarl, Erik jarl, Ædelred jarl, Eilav jarl, Godwine jarl, Haram jarl, Sigered jarl, Brihtric, abbed, Ælfsige, abbed, Ælfstan, abbed, Ælfhere, abbed, Leofric, abbed, Æthelwold, abbed, German, abbed, Æthelric, abbed, Ava, abbed, Æthelwine, abbed, Luxihs, abbed, Ælfnoth, abbed, Filnod, abbed, Ælfwine thegn, Halfdan thegn, Swesa thegn, Leofric thegn, Ælfgar thegn, Odda thegn, Ælfwig thegn, Eadwig thegn, Osferd thegn, Leofsige thegn, Eadsige thegn, Ælfgar thegn, Ælfric thegn, Æthelmær thegn, Eadwine thegn, Leofnoth thegn, Wulfsige thegn, Eadwig thegn, Wine thegn, Ælva thegn, Æthelwine thegn, Sewulf thegn, Ælfric thegn, Sodda thegn, Æthelnoth thegn, Æthelmær thegn.
1019 395 'Jeg Knud, kongelig regent over englændernes navnkundige og prægtige folk' befaler, at fem cassati i jord i Drayton skal tilbagegives munkene i New Minster i Winchester, og kasserer samtidig det brev på samme gods, en (unavngiven) ung, forvoven mand havde opnået hos ham under påskud af, at godset tilhørte kongen. Vidner: Knud, englændernes konge, Lyfing, ærkebiskop af kirken i Canterbury, Wulfstan, ærkebiskop af York, Ælfgiva (Emma) samme konges ægtefælle, Ælfsige, biskop, Brihtwold, biskop, Ælfmær, biskop, Eadnoth, biskop, Godwine, biskop, Torkil jarl, Erik jarl, Godwine jarl, Eilav jarl, Leofwine jarl, Ragnvald jarl, Æthelsige, abbed, Brihtwig, abbed, Brihtmær, abbed, Ælfhere, abbed, Brihtwold, abbed, Sihtric thegn, Hakon thegn, Halfdan thegn, Thored thegn, Asser thegn, Ælfgar thegn, Torkil thegn, Brihtric thegn, Æthelweard thegn, Sigered thegn, Oslac thegn, Leofwine thegn.
[1019-1030] 396 Abbed Adelbodus og munkesamfundet i St. Bavos abbedi i Gent giver på opfordring af grevinde Otgiva af Flandern en fremstilling af, på hvilken måde en stor del af klostrets gods er kommet på lægmænds hænder. Som følge af de kristnes synder skete det i sin tid, at 'normannerne angriber, hærger, afbrænder denne stiftelse og plyndrer alt', hvorfor munkene måtte flygte til Laon 'på grund af frygten for disse daner' og opholdt sig dér i lang tid, medens fremmede bemægtigede sig deres gods.
forrige næste