0914

Dato	Sted	Nr.	Regest
914. 31. marts	Tours	283	Grev Robert, abbed i St. Martins kloster i Tours, mageskifter sin hovedgård Martigny, som er fuldstændig øde 'på grund af normannernes angreb' til munkesamfundet mod andet gods.
914. 30. maj	Tours	284	Grev Robert, abbed i St. Martins kloster (i Tours), og hans søn Hugo, hans designerede efterfølger, forlener den velbyrdige mand Guntbertus med en 'fri hovedgård, som for 30 år siden fuldstændig blev ødelagt af normannerne og gjort ubeboelig' i byen Valenciennes i grevskabet L'Ostrevant ved floden Schelde, på hvilket gods, der tillige findes to kirker, der ligger i ruiner og skal genopbygges.
914. 19. juni	'Ruic'	285	Kong Karl 3. den Enfoldige godkender, at ⅔ af landsbyen Tillay-le-Peneux henlægges til underhold af munkene i klostret Saint-Aignans kloster ved Orléans, da munkene der som følge af megen modgang og ved 'hedningernes overfald' har måttet døje sultens kvaler.
[914-918]		286	Pave Johannes 10. godkender, at det gods, som grev Vilhelm af Auvergne og dennes hustru Engelberga har skænket munkene fra Saint-Laumer, 'der sammen med denne helgens legeme ved hedningernes langvarige forfølgelse var flygtet fra deres kloster', henlægges til deres underhold.
[914-922]		287	Pave Johannes 10. svarer på et brev fra ærkebiskop Heriveus af Reims, at han har medfølelse med alle de besværligheder, som ikke blot forvoldes ham af hedninger, men også af kristne. Han glæder sig dog over, at normannerfolket ved Guds nåde og hans anstrengelser er blevet omvendt til den kristne tro. Når Heriveus spørger om, hvordan han skal forholde sig over for dem, der skønt døbte og gendøbte fortsat efter dåben lever på hedensk vis og efter hedensk skik dræber kristne, ihjelslår præster, ofrer til gudestøtter og deltager i hedenske offermåltider, så foreskriver paven, at de, hvis de ikke er nyligt omvendte, skal ifalde de kirkelige straffe, men eftersom de er primitive (rudes) i troen, og Heriveus har dette folk boende i sit stifts nabolag, kan han bedst selv bedømme, om det ikke er klogest at gå mildere frem mod dem end hvad de kanoniske regler foreskriver, for at forhindre, at de falder tilbage i hedenskabet.

Tours

283

Grev Robert, abbed i St. Martins kloster i Tours, mageskifter sin hovedgård Martigny, som er fuldstændig øde 'på grund af normannernes angreb' til munkesamfundet mod andet gods.

914. 30. maj

Tours

284

Grev Robert, abbed i St. Martins kloster (i Tours), og hans søn Hugo, hans designerede efterfølger, forlener den velbyrdige mand Guntbertus med en 'fri hovedgård, som for 30 år siden fuldstændig blev ødelagt af normannerne og gjort ubeboelig' i byen Valenciennes i grevskabet L'Ostrevant ved floden Schelde, på hvilket gods, der tillige findes to kirker, der ligger i ruiner og skal genopbygges.

914. 19. juni

'Ruic'

285

Kong Karl 3. den Enfoldige godkender, at ⅔ af landsbyen Tillay-le-Peneux henlægges til underhold af munkene i klostret Saint-Aignans kloster ved Orléans, da munkene der som følge af megen modgang og ved 'hedningernes overfald' har måttet døje sultens kvaler.

[914-918]

286

Pave Johannes 10. godkender, at det gods, som grev Vilhelm af Auvergne og dennes hustru Engelberga har skænket munkene fra Saint-Laumer, 'der sammen med denne helgens legeme ved hedningernes langvarige forfølgelse var flygtet fra deres kloster', henlægges til deres underhold.

[914-922]

287

Pave Johannes 10. svarer på et brev fra ærkebiskop Heriveus af Reims, at han har medfølelse med alle de besværligheder, som ikke blot forvoldes ham af hedninger, men også af kristne. Han glæder sig dog over, at normannerfolket ved Guds nåde og hans anstrengelser er blevet omvendt til den kristne tro. Når Heriveus spørger om, hvordan han skal forholde sig over for dem, der skønt døbte og gendøbte fortsat efter dåben lever på hedensk vis og efter hedensk skik dræber kristne, ihjelslår præster, ofrer til gudestøtter og deltager i hedenske offermåltider, så foreskriver paven, at de, hvis de ikke er nyligt omvendte, skal ifalde de kirkelige straffe, men eftersom de er primitive (rudes) i troen, og Heriveus har dette folk boende i sit stifts nabolag, kan han bedst selv bedømme, om det ikke er klogest at gå mildere frem mod dem end hvad de kanoniske regler foreskriver, for at forhindre, at de falder tilbage i hedenskabet.