0886

Dato	Sted	Nr.	Regest
[886. 1. halvår]		211	Pave Stefan 5. svarer ærkebiskop Fulco af Reims, at han har glædet sig over dennes ærbødighed for det apostoliske sæde og over omtalen af hertug Wido, som også han sætter meget højt. Han er fuld af sorg 'over normannernes angreb', som Frankrig lider under, og beder til Gud om, at landet må blive frelst, så at ærkebispen uskadt kan komme til Rom.
[886. 1. halvår]		212	Ærkebiskop Fulco af Reims meddeler pave Stefan 5., at han sammen med sit stifts gejstlige har modtaget den forrige paves brev, hvori denne har trøstet dem, der befinder sig 'midt i de hærgende normanniske stormvinde'. Ærkebispen vilde gerne have besøgt både forgængeren og den nuværende pave, 'men anfaldene fra danerne, som omringer og belejrer os, forhindrer det, og de har nu i otte år således angrebet dette rige', at kun de, der kan trække sig tilbage til deres borge, er lykkelige. Han og hans bisper, skønt nogle af dem, f. eks. bispen af Thérouanne for en tid tvinges til at forlade 'deres afbrændte stad', holder fast ved den romerske kirke indtil døden, som det sømmer sig for ærkestiftet Reims, hvem pavens forgængere havde skænket primatet over Gallien, hvilket tilføjes for at beboerne i Reimsområdet, 'der er begravet ....under normannernes ruiner', ikke skal gå i glemme hos paverne, hvorfor han anmoder paven om stadfæstelse af kirkens privilegier.
[886. 1. halvår]		213	Ærkebiskop Fulco af Reims formaner indtrængende kejser Karl 3. den Tykke om i overensstemmelse med sine forpligtelser som fransk konge at komme frankerriget og Paris til hjælp, som belejres 'af normannerne'. Hvis Paris falder, falder riget. Kun de slette kristne, som gør fælles sag med hedningerne, er sikre på deres liv, og derfor er mange gået over til den hedenske tro for at opnå normannernes beskyttelse.
[o. 886]		214	Notker, munk i klostret St. Gallen, meddeler biskop Liutward af Vercelli, kejser Karl 3. den Tykkes ærkekapellan, at da han var ung, kom der en præst fra Jumièges 'der for nylig er blevet hærget af normannerne' til klostret medbringende et antifonarium, hvilket han sender en forbedret afskrift.
886. 12. maj	Laon	215	Biskop Dido af Laon, der agter at forbedre vilkårene for de kirker i sit stift, der er øde 'på grund af hedningernes angreb', kundgør, at han med samtykke af alle gejstlige og læge i sit stift har overført St. Botthianus' legeme, som ikke kunne være i fred i sin kirke'på grund af fornævnte angreb', til martyren St. Vincentius' kirke i Laon.
886. 22. august	Servais	216	Kejser Karl 3. den Tykke stadfæster kongerne Karl 2. den Skaldedes og Ludvig 2. den Stammendes og grev Odos privilegier for St. Martins kloster (i Tours) som erstatning for de breve, der er gået tabt 'ved normannernes ildspåsættelse' eller på anden måde.
886. 18. december	Paris	217	Kejser Karl 3. den Tykke kundgør, at da biskop Emmenus af Nevers, 'medens vi lå lejret ved Paris mod hedningerne sammen med tyske og franske', en dag under krigstjenesten havde forelagt ham hans forgængers breve om bispedømmets immuniteter og besiddelser med anmodning om stadfæstelse, har han imødekommet bispens ønske.
[886]		218	Kong Alfred og rådet (witan) for hele den engelske nation slutter fred med kong Guthrum af East Anglia, hvorved grænsen mellem de to kongers herredømme fra Themsen til Watlingstreet fastlægges, og der iøvrigt fastsættes regler om forholdet mellem 'engelske og danske'.
[o. 886]		219	Grev Reginar af Lothringen stadfæster kejser Karls privilegium for klostret i Stenay, der blev udstedt, da 'næsten hele jordens ødelæggelse sattes i gang af det skændige normannerfolk'.

211

Pave Stefan 5. svarer ærkebiskop Fulco af Reims, at han har glædet sig over dennes ærbødighed for det apostoliske sæde og over omtalen af hertug Wido, som også han sætter meget højt. Han er fuld af sorg 'over normannernes angreb', som Frankrig lider under, og beder til Gud om, at landet må blive frelst, så at ærkebispen uskadt kan komme til Rom.

[886. 1. halvår]

212

Ærkebiskop Fulco af Reims meddeler pave Stefan 5., at han sammen med sit stifts gejstlige har modtaget den forrige paves brev, hvori denne har trøstet dem, der befinder sig 'midt i de hærgende normanniske stormvinde'. Ærkebispen vilde gerne have besøgt både forgængeren og den nuværende pave, 'men anfaldene fra danerne, som omringer og belejrer os, forhindrer det, og de har nu i otte år således angrebet dette rige', at kun de, der kan trække sig tilbage til deres borge, er lykkelige. Han og hans bisper, skønt nogle af dem, f. eks. bispen af Thérouanne for en tid tvinges til at forlade 'deres afbrændte stad', holder fast ved den romerske kirke indtil døden, som det sømmer sig for ærkestiftet Reims, hvem pavens forgængere havde skænket primatet over Gallien, hvilket tilføjes for at beboerne i Reimsområdet, 'der er begravet ....under normannernes ruiner', ikke skal gå i glemme hos paverne, hvorfor han anmoder paven om stadfæstelse af kirkens privilegier.

[886. 1. halvår]

213

Ærkebiskop Fulco af Reims formaner indtrængende kejser Karl 3. den Tykke om i overensstemmelse med sine forpligtelser som fransk konge at komme frankerriget og Paris til hjælp, som belejres 'af normannerne'. Hvis Paris falder, falder riget. Kun de slette kristne, som gør fælles sag med hedningerne, er sikre på deres liv, og derfor er mange gået over til den hedenske tro for at opnå normannernes beskyttelse.

[o. 886]

214

Notker, munk i klostret St. Gallen, meddeler biskop Liutward af Vercelli, kejser Karl 3. den Tykkes ærkekapellan, at da han var ung, kom der en præst fra Jumièges 'der for nylig er blevet hærget af normannerne' til klostret medbringende et antifonarium, hvilket han sender en forbedret afskrift.

886. 12. maj

Laon

215

Biskop Dido af Laon, der agter at forbedre vilkårene for de kirker i sit stift, der er øde 'på grund af hedningernes angreb', kundgør, at han med samtykke af alle gejstlige og læge i sit stift har overført St. Botthianus' legeme, som ikke kunne være i fred i sin kirke'på grund af fornævnte angreb', til martyren St. Vincentius' kirke i Laon.

886. 22. august

Servais

216

Kejser Karl 3. den Tykke stadfæster kongerne Karl 2. den Skaldedes og Ludvig 2. den Stammendes og grev Odos privilegier for St. Martins kloster (i Tours) som erstatning for de breve, der er gået tabt 'ved normannernes ildspåsættelse' eller på anden måde.

886. 18. december

Paris

217

Kejser Karl 3. den Tykke kundgør, at da biskop Emmenus af Nevers, 'medens vi lå lejret ved Paris mod hedningerne sammen med tyske og franske', en dag under krigstjenesten havde forelagt ham hans forgængers breve om bispedømmets immuniteter og besiddelser med anmodning om stadfæstelse, har han imødekommet bispens ønske.

[886]

218

Kong Alfred og rådet (witan) for hele den engelske nation slutter fred med kong Guthrum af East Anglia, hvorved grænsen mellem de to kongers herredømme fra Themsen til Watlingstreet fastlægges, og der iøvrigt fastsættes regler om forholdet mellem 'engelske og danske'.

[o. 886]

219

Grev Reginar af Lothringen stadfæster kejser Karls privilegium for klostret i Stenay, der blev udstedt, da 'næsten hele jordens ødelæggelse sattes i gang af det skændige normannerfolk'.