0882

Dato	Sted	Nr.	Regest
[882 ?]. Januar		200	Eccardus, greve (af Autun, Mâcon og Chalon) og hans hustru Richeldis skænker deres besiddelser i landskaberne Autun, Mâcon og Chalonnais til Vor Frue, St. Peters og St. Benedikts kloster i Fleury som tilflugt for munkene 'på grund af de forfølgende hedninger' og til munkenes underhold.
[o. 882. Januar?]		201	(Eccard, greve af Autun, Mâcon og Chalon) skænker godset Perrecy m. m. til Vor Frue, St. Peters og St. Benedikts klostre i Fleury som tilflugt for munkene 'på grund af de forfølgende hedninger' og til munkenes underhold.
882. 22. maj	Worms	202	Kejser Karl 3. den Tykke erklærer, at han har skænket klostret Prüm gården Neckarau og en trediedel af den skov, som hører til 'Liudoluesheim', 'efter at have hørt om angrebet af de hedninger, som kaldes normanner, der stødte frem til samme kloster'.
882. 13. november	Worms	203	Kejser Karl 3. den Tykke erklærer, at da nogle munke fra klostret i Stavelot har bragt helgenrelikvierne og kirkeskatten (fra Mariakirken) i Aachen i sikkerhed og overleveret dem til ham, har han skænket krongodset (fisculum) Blendef og kapellet i Bra til klostret i Stavelot til dettes genopbygning.
[882-84]		204	Kong Karloman stadfæster på anmodning af grev Hugo, abbed i St. Martins kloster i Tours, klostrets besiddelser i Chablis og Mellecy, som kong Karl 2. den Skaldede havde skænket, og i Mellaut og Nogent-en-Othe, som henholdsvis kong Ludvig 2. den Stammende og grev Odo havde skænket, samt godkender, at det eventuelt 'på grund af hedningernes eller ondsindede menneskers angreb' lader bygge et tilflugtssted der'.

200

Eccardus, greve (af Autun, Mâcon og Chalon) og hans hustru Richeldis skænker deres besiddelser i landskaberne Autun, Mâcon og Chalonnais til Vor Frue, St. Peters og St. Benedikts kloster i Fleury som tilflugt for munkene 'på grund af de forfølgende hedninger' og til munkenes underhold.

[o. 882. Januar?]

201

(Eccard, greve af Autun, Mâcon og Chalon) skænker godset Perrecy m. m. til Vor Frue, St. Peters og St. Benedikts klostre i Fleury som tilflugt for munkene 'på grund af de forfølgende hedninger' og til munkenes underhold.

882. 22. maj

Worms

202

Kejser Karl 3. den Tykke erklærer, at han har skænket klostret Prüm gården Neckarau og en trediedel af den skov, som hører til 'Liudoluesheim', 'efter at have hørt om angrebet af de hedninger, som kaldes normanner, der stødte frem til samme kloster'.

882. 13. november

Worms

203

Kejser Karl 3. den Tykke erklærer, at da nogle munke fra klostret i Stavelot har bragt helgenrelikvierne og kirkeskatten (fra Mariakirken) i Aachen i sikkerhed og overleveret dem til ham, har han skænket krongodset (fisculum) Blendef og kapellet i Bra til klostret i Stavelot til dettes genopbygning.

[882-84]

204

Kong Karloman stadfæster på anmodning af grev Hugo, abbed i St. Martins kloster i Tours, klostrets besiddelser i Chablis og Mellecy, som kong Karl 2. den Skaldede havde skænket, og i Mellaut og Nogent-en-Othe, som henholdsvis kong Ludvig 2. den Stammende og grev Odo havde skænket, samt godkender, at det eventuelt 'på grund af hedningernes eller ondsindede menneskers angreb' lader bygge et tilflugtssted der'.