0868

Dato	Sted	Nr.	Regest
868 el. 869. 5. februar	Des Fossés	143	Kong Karl 2. den Skaldede kundgør, at St. Maurus' legeme på hans befaling er blevet flyttet fra stiftelsen Glanfeuil til klostret des Fossés, 'eftersom det normanniske folkeslag, optændt af vildt raseri på højst sørgelig vis slår sig løs dér og hærger alle steder med ild og sværd. Men for at et så dyrebart legeme under de ugudeliges plyndringer ikke skulde røves fra vort rige, har vi ærefuldt anbragt det i fornævnte stiftelse', og samtidig har han lagt Glanfeuil med alle tilliggender ind under klostret.
868. 23. februar		144	Pave Hadrian 2. svarer kong Karl 2. den Skaldede på det brev, som Aktard, tidligere biskop af Nantes, har bragt ham, men som egentlig var stilet til hans forgænger pave Nicolaus 1., og takker ham bl.a. for hans omsorg for biskop Aktard, hvis kirke vides at være fuldstændig lagt øde, 'idet hedningerne ikke alene sejler der forbi men også har et støttepunkt sammesteds, og de som følge heraf udplyndrede steder overalt mangler beboere', hvorefter bretonerne har fjernet de ejendele, der var blevet tilovers. Han har derfor bestemt, at der skal tildeles Aktard et ledigt bispedømme, da han ofte har udholdt 'barbarernes rasen' og bekendt Kristi tro 'overfor hedninger og vantro mennesker'.
[868. o. 23. februar]		145	Pave Hadrian 2. svarer på det af synoden i Soissons udstedte brev (jf. nr. 133) vedrørende Aktard, tidligere biskop af Nantes, der 'nu i lang tid har været forjaget fra sin egen kirke ved hedningernes forfølgelse' og drager om som en vagabond, at han har bestemt, at der skal tildeles ham, hvis kirke er lagt fuldstændigt øde, 'idet hedningerne ikke alene sejler der forbi, men også har et støttepunkt sammesteds, og de som følge heraf udplyndrede steder overalt mangler beboere', et andet ledigt bispedømme, da han ofte har udholdt 'barbarernes rasen'.
868. 25. februar		146	Pave Hadrian 2. meddeler biskop Aktard, der skønt udmattet og svækket af et langvarigt fangenskab, hverken har mistet livet 'mellem barbarernes stødkiler' eller 'under de vantros sværd', men ved Guds indgriben mirakuløst er blevet udfriet af sit fangenskab og flakker omkring, fjernt fra sin egen kirke 'på grund af samme barbarers rasen' og bretonernes vedvarende undertrykkelse, hvem han er nabo til og af hvem han lider mere ondt end 'af forfølgelsen fra sørøverne', at han har tilstået ham palliet af kærlighed til Gud, som Aktard har bekendt, 'da han befandt sig i de rasende hedningers hænder og var omgivet af deres sværd', til brug, når han har opnået et ledigt og større bispedømme, og tilføjer, at hvad der er til overs af ejendommene i Nantes stift såvel efter 'det skændige normannerfolks plyndring' som efter bretonernes ran, tilhører ham.
868. 18. marts	Senlis	147	Kong Karl 2. den Skaldede erklærer, at da biskop Æneas af Paris har anmodet ham om at yde hans kirke hjælp, 'hvis besiddelser for størstedelen sås at være blevet fortæret og gledet den af hænde under hedningernes hærgen, så at hverken de hellige stiftelser, der hører til dette hellige sæde, kunde bringes på fode og genoprettes, eller Guds tjenere, der bor på samme, kunde leve og underholdes deraf,' har han på bispens bøn tilbagegivet dennes kirke landsbyen Naintré ved floden Clain i landskabet Poitou med alle tilliggender.
868. 1. august	Nottingham	148	Kong Burgred af Mercia stadfæster 'i nærværelse af ordensgejstlige og venner og hele mit folk, der er forsamlet til belejring af hedningerne' alle Crowland klosters privilegier og besiddelser og udtrykker sin taknemlighed over for den samlede gejstlighed, fordi den til trods for dens privilegium om frihed for krigstjeneste alligevel af hensyn til 'undertrykkelsen af det kristne folk og af kirkers og klostres ødelæggelser' har givet møde ved hæren, der er samlet 'mod de højst ryggesløse hedninger'.

Des Fossés

143

Kong Karl 2. den Skaldede kundgør, at St. Maurus' legeme på hans befaling er blevet flyttet fra stiftelsen Glanfeuil til klostret des Fossés, 'eftersom det normanniske folkeslag, optændt af vildt raseri på højst sørgelig vis slår sig løs dér og hærger alle steder med ild og sværd. Men for at et så dyrebart legeme under de ugudeliges plyndringer ikke skulde røves fra vort rige, har vi ærefuldt anbragt det i fornævnte stiftelse', og samtidig har han lagt Glanfeuil med alle tilliggender ind under klostret.

868. 23. februar

144

Pave Hadrian 2. svarer kong Karl 2. den Skaldede på det brev, som Aktard, tidligere biskop af Nantes, har bragt ham, men som egentlig var stilet til hans forgænger pave Nicolaus 1., og takker ham bl.a. for hans omsorg for biskop Aktard, hvis kirke vides at være fuldstændig lagt øde, 'idet hedningerne ikke alene sejler der forbi men også har et støttepunkt sammesteds, og de som følge heraf udplyndrede steder overalt mangler beboere', hvorefter bretonerne har fjernet de ejendele, der var blevet tilovers. Han har derfor bestemt, at der skal tildeles Aktard et ledigt bispedømme, da han ofte har udholdt 'barbarernes rasen' og bekendt Kristi tro 'overfor hedninger og vantro mennesker'.

[868. o. 23. februar]

145

Pave Hadrian 2. svarer på det af synoden i Soissons udstedte brev (jf. nr. 133) vedrørende Aktard, tidligere biskop af Nantes, der 'nu i lang tid har været forjaget fra sin egen kirke ved hedningernes forfølgelse' og drager om som en vagabond, at han har bestemt, at der skal tildeles ham, hvis kirke er lagt fuldstændigt øde, 'idet hedningerne ikke alene sejler der forbi, men også har et støttepunkt sammesteds, og de som følge heraf udplyndrede steder overalt mangler beboere', et andet ledigt bispedømme, da han ofte har udholdt 'barbarernes rasen'.

868. 25. februar

146

Pave Hadrian 2. meddeler biskop Aktard, der skønt udmattet og svækket af et langvarigt fangenskab, hverken har mistet livet 'mellem barbarernes stødkiler' eller 'under de vantros sværd', men ved Guds indgriben mirakuløst er blevet udfriet af sit fangenskab og flakker omkring, fjernt fra sin egen kirke 'på grund af samme barbarers rasen' og bretonernes vedvarende undertrykkelse, hvem han er nabo til og af hvem han lider mere ondt end 'af forfølgelsen fra sørøverne', at han har tilstået ham palliet af kærlighed til Gud, som Aktard har bekendt, 'da han befandt sig i de rasende hedningers hænder og var omgivet af deres sværd', til brug, når han har opnået et ledigt og større bispedømme, og tilføjer, at hvad der er til overs af ejendommene i Nantes stift såvel efter 'det skændige normannerfolks plyndring' som efter bretonernes ran, tilhører ham.

868. 18. marts

Senlis

147

Kong Karl 2. den Skaldede erklærer, at da biskop Æneas af Paris har anmodet ham om at yde hans kirke hjælp, 'hvis besiddelser for størstedelen sås at være blevet fortæret og gledet den af hænde under hedningernes hærgen, så at hverken de hellige stiftelser, der hører til dette hellige sæde, kunde bringes på fode og genoprettes, eller Guds tjenere, der bor på samme, kunde leve og underholdes deraf,' har han på bispens bøn tilbagegivet dennes kirke landsbyen Naintré ved floden Clain i landskabet Poitou med alle tilliggender.

868. 1. august

Nottingham

148

Kong Burgred af Mercia stadfæster 'i nærværelse af ordensgejstlige og venner og hele mit folk, der er forsamlet til belejring af hedningerne' alle Crowland klosters privilegier og besiddelser og udtrykker sin taknemlighed over for den samlede gejstlighed, fordi den til trods for dens privilegium om frihed for krigstjeneste alligevel af hensyn til 'undertrykkelsen af det kristne folk og af kirkers og klostres ødelæggelser' har givet møde ved hæren, der er samlet 'mod de højst ryggesløse hedninger'.