0862

Dato	Sted	Nr.	Regest
862. 31. januar	Isles-les-Villenoy	95	Kong Karl 2. den Skaldede stadfæster et mageskifte mellem Warnarius og abbed Gauzlinus i klostret Jumièges. 'Forhandlet i Isles-les-Villenoy under hærtoget mod fjenden'.
[862. o. 1. marts]		96	Lupus, (abbed i Ferrières), takker biskop Folcric (af Troyes) for hans ædelmodige tilbud: 'thi da hedningerne, de grusomme sørøvere, var landet på øen i Seinen, beliggende neden for byen Melun, hvilken by for nylig er blevet afbrændt af andre vikinger', og klostret i Ferrières var kommet i farezonen, havde bispen tilbudt at overlade klostret sin besiddelse i Aix-en-Othe (Aube) som sikkert tilflugtssted. Men takket være Gud, 'Han, som har tilintetgjort truslen fra røverne — hvilke vidt og bredt havde lagt højt berømte klostre øde og også gjorde forsøg på at bemægtige sig handelspladsen Chappes (Aube) — og ledet dem bort fra os, gid det gjaldt for alle kristne!', er faren for klostret i Ferrières for denne gang drevet over. Skulde forholdene ændre sig igen, vil Lupus vende tilbage til tilbuddet og opfordrer derfor Folcric til fortsat at arbejde på at gøre tilflugtsstedet i Aix rede til at modtage ham og hans munke.
[862. o. 1. marts]		97	Lupus, (abbed i Ferrières), takker munkesamfundet i St.-Germain i Auxerre for den store gæstfrihed, det viste ham, da han foregående efterår af kong Karl var blevet kaldt til møde i Auxerre. 'Hertil kommer yderligere, at I har draget omsorg for, at vor kirkes kostbarheder blev gemt bort af hensyn til røvernes skrækindjagende dristighed. Og heller ikke under udførelse af dette har I vist jer uvillige.' Lupus underretter brødrene i St.-Germain om, at da 'vi frygtede for vort klosters ødelæggelse, som var truet både som følge af vore synder og på grund af vikingernes nærhed', ønskede nogle munke — i modsætning til flertallet, der tog ophold i en landsby — forbigående at søge tilflugt i andre klostre, deriblandt Lupus' nære medarbejder S. 'Og eftersom det er usikkert, om Gud i sin barmhjertighed for stedse har fjernet faren for vort klosters ødelæggelse, eller om han af en skjult grund har udskudt den til fremtiden', har S. opretholdt sit ønske, hvorfor Lupus anbefaler ham til brødrene i St. Germain.
[862. o. 1. marts]		98	Lupus, (abbed i Ferrières), og munkesamfundet sammesteds, udtrykker over for Ansbold (abbed i Prüm), og dennes klosterbrødre ønske om — nu da de trængsler, som klostret i Ferrières har været udsat for 'ved Vorherres indgriben er blevet mildnet og måske bragt helt ud af verden', og vejen mellem deres klostre atter er åben for frem- og tilbagerejse — at de fortrolige forbindelser mellem de to klostre må blive genoptaget i fuldt omfang.
862. 23. april	Tours	99	Kong Karl 2. den Skaldede stadfæster de besiddelser, som tidligere konger har skænket St. Martins kloster i Tours, men som 'på grund af abbedernes forsømmelighed og ondsindede menneskers begærlighed samt ligeledes på grund af hedningernes grumhed' er gået tabt og øger desuden klostrets gods, bl. a. med landsbyen Léré'til at bygge et tilflugtssted eller kloster på grund af normannernes eller bretonernes forfølgelse'.
862. [juni]	Pîtres	100	Rigsmøde i Pîtres, 'hvor en tidlang i medfør af vore synder normannernes opholdssted var'. Den kongelige forordning skildrer i sin indledning de ulykkelige tilstande i riget, 'der på ynkværdigste måde var blevet forvoldt såvel af hedninger som af kristne af navn'. Landsbyer og kirker er blevet lagt øde, indbyggerne enten dræbt eller jaget på flugt. Helgenernes levninger er ført bort fra deres hvilesteder, og bisper og stormænd enten dræbt eller aftvunget store løsepenge. I kølvandet på ulykkerne er fulgt en almindelig opløsning af retssikkerheden, hvorfor der træffes strenge forholdsregler mod de overhåndtagende røverier og landevejsoverfald.
[862. Forsommeren]	[Mainz]	101	Kongerne Ludvig 2. den Tyske og Lothar 2. til pave Nicolaus 1. De stiller sig til hans fulde rådighed, 'da hedningernes angreb er fjernet overalt i vore riger'. De vilde gerne personligt besøge paven, men kong Karl 2. den Skaldedes ærgerrige politik og uberettigede angreb forhindrer dem heri. I en tilføjelse anbefaler de tilstedeværende bisper (på rigsmødet i Mainz) kong Lothar til pavens velvilje, eftersom han er kirkens forsvarer 'mod hedningernes angreb', og den intetsteds i hans rige lider nogen skade 'fra hedningernes side'.
862. 20. august	Pîtres	102	Synode i Pîtres. Efter at have påhørt ærkebiskoppens skildring af nødstilstanden i St. Martins kloster (i Tours), 'hvorledes den fornævnte stiftelse har måttet udstå en begrædelsesværdig nød ved den uhørte hærgning fra det vantro normannerfolks side, og på hvilken måde det i frygt for hæren på flåden har måttet finde sig i adskillige tab under dennes ondartede strejftog', samt hvorledes kong Karl 2. den Skaldede havde skænket det adskillige landsbyer, bl. a. Léré, 'hvortil de kunde undvige og tage deres tilflugt, hvis hedningernes fornævnte angreb skulde nå deres brodersamfund, ja, endog nu, således som vi har fået at vide gennem deres ærkebiskops beretning, gennemgår de, som bor ved fornævnte Loireflod, en lignende forfølgelse og afbræk som følge af samme folks grumhed', har synoden stadfæstet og eksimeret klostrets besiddelser.
[862?]		103	Biskop Courantgenus af Vannes giver abbed Conwoion og brødrene (i klostret Saint-Sauveur i Redon) tilladelse til at lade munke indvi af en hvilken som helst biskop, de ønsker, efter gennem tre udsendte munke at have fået underretning om mangelen på præster og diakoner, 'eftersom I på grund af de urovækkende normanner er spredt for alle vinde og derfor ikke uden største vanskelighed kan komme til vort sæde, så ofte som det er nødvendigt'.
862. 23. november		104	Pave Nicolaus 1. beder kong Karl 2. den Skaldede om at udsone sig med Balduin (greve af Flandern), Karls vasal, som er kommet til Rom og har berettet om sit mod kongens vilje indgåede ægteskab med hans datter Judith, eftersom han frygter, 'at denne Balduin på grund af Eders vrede og harme både skal gå i forbund med de ugudelige normanner og den hellige kirkes fjender og udsætte Guds folk, som I skal styre og lede sikkert og uskadt efter en klog plan og med et betænksomt sind, for en del prøvelser og kaste ved på et forargelsens bål, hvorved de troendes samfund kan blive ødelagt og I af den grund vil lide skade på Eders sjæl, hvad Gud forbyde'.
[862?]		103	Biskop Courantgenus af Vannes giver abbed Conwoion og brødrene (i klostret Saint-Sauveur i Redon) tilladelse til at lade munke indvi af en hvilken som helst biskop, de ønsker, efter gennem tre udsendte munke at have fået underretning om mangelen på præster og diakoner, 'eftersom I på grund af de urovækkende normanner er spredt for alle vinde og derfor ikke uden største vanskelighed kan komme til vort sæde, så ofte som det er nødvendigt'.

Isles-les-Villenoy

95

Kong Karl 2. den Skaldede stadfæster et mageskifte mellem Warnarius og abbed Gauzlinus i klostret Jumièges. 'Forhandlet i Isles-les-Villenoy under hærtoget mod fjenden'.

[862. o. 1. marts]

96

Lupus, (abbed i Ferrières), takker biskop Folcric (af Troyes) for hans ædelmodige tilbud: 'thi da hedningerne, de grusomme sørøvere, var landet på øen i Seinen, beliggende neden for byen Melun, hvilken by for nylig er blevet afbrændt af andre vikinger', og klostret i Ferrières var kommet i farezonen, havde bispen tilbudt at overlade klostret sin besiddelse i Aix-en-Othe (Aube) som sikkert tilflugtssted. Men takket være Gud, 'Han, som har tilintetgjort truslen fra røverne — hvilke vidt og bredt havde lagt højt berømte klostre øde og også gjorde forsøg på at bemægtige sig handelspladsen Chappes (Aube) — og ledet dem bort fra os, gid det gjaldt for alle kristne!', er faren for klostret i Ferrières for denne gang drevet over. Skulde forholdene ændre sig igen, vil Lupus vende tilbage til tilbuddet og opfordrer derfor Folcric til fortsat at arbejde på at gøre tilflugtsstedet i Aix rede til at modtage ham og hans munke.

[862. o. 1. marts]

97

Lupus, (abbed i Ferrières), takker munkesamfundet i St.-Germain i Auxerre for den store gæstfrihed, det viste ham, da han foregående efterår af kong Karl var blevet kaldt til møde i Auxerre. 'Hertil kommer yderligere, at I har draget omsorg for, at vor kirkes kostbarheder blev gemt bort af hensyn til røvernes skrækindjagende dristighed. Og heller ikke under udførelse af dette har I vist jer uvillige.' Lupus underretter brødrene i St.-Germain om, at da 'vi frygtede for vort klosters ødelæggelse, som var truet både som følge af vore synder og på grund af vikingernes nærhed', ønskede nogle munke — i modsætning til flertallet, der tog ophold i en landsby — forbigående at søge tilflugt i andre klostre, deriblandt Lupus' nære medarbejder S. 'Og eftersom det er usikkert, om Gud i sin barmhjertighed for stedse har fjernet faren for vort klosters ødelæggelse, eller om han af en skjult grund har udskudt den til fremtiden', har S. opretholdt sit ønske, hvorfor Lupus anbefaler ham til brødrene i St. Germain.

[862. o. 1. marts]

98

Lupus, (abbed i Ferrières), og munkesamfundet sammesteds, udtrykker over for Ansbold (abbed i Prüm), og dennes klosterbrødre ønske om — nu da de trængsler, som klostret i Ferrières har været udsat for 'ved Vorherres indgriben er blevet mildnet og måske bragt helt ud af verden', og vejen mellem deres klostre atter er åben for frem- og tilbagerejse — at de fortrolige forbindelser mellem de to klostre må blive genoptaget i fuldt omfang.

862. 23. april

Tours

99

Kong Karl 2. den Skaldede stadfæster de besiddelser, som tidligere konger har skænket St. Martins kloster i Tours, men som 'på grund af abbedernes forsømmelighed og ondsindede menneskers begærlighed samt ligeledes på grund af hedningernes grumhed' er gået tabt og øger desuden klostrets gods, bl. a. med landsbyen Léré'til at bygge et tilflugtssted eller kloster på grund af normannernes eller bretonernes forfølgelse'.

862. [juni]

Pîtres

100

Rigsmøde i Pîtres, 'hvor en tidlang i medfør af vore synder normannernes opholdssted var'. Den kongelige forordning skildrer i sin indledning de ulykkelige tilstande i riget, 'der på ynkværdigste måde var blevet forvoldt såvel af hedninger som af kristne af navn'. Landsbyer og kirker er blevet lagt øde, indbyggerne enten dræbt eller jaget på flugt. Helgenernes levninger er ført bort fra deres hvilesteder, og bisper og stormænd enten dræbt eller aftvunget store løsepenge. I kølvandet på ulykkerne er fulgt en almindelig opløsning af retssikkerheden, hvorfor der træffes strenge forholdsregler mod de overhåndtagende røverier og landevejsoverfald.

[862. Forsommeren]

[Mainz]

101

Kongerne Ludvig 2. den Tyske og Lothar 2. til pave Nicolaus 1. De stiller sig til hans fulde rådighed, 'da hedningernes angreb er fjernet overalt i vore riger'. De vilde gerne personligt besøge paven, men kong Karl 2. den Skaldedes ærgerrige politik og uberettigede angreb forhindrer dem heri. I en tilføjelse anbefaler de tilstedeværende bisper (på rigsmødet i Mainz) kong Lothar til pavens velvilje, eftersom han er kirkens forsvarer 'mod hedningernes angreb', og den intetsteds i hans rige lider nogen skade 'fra hedningernes side'.

862. 20. august

Pîtres

102

Synode i Pîtres. Efter at have påhørt ærkebiskoppens skildring af nødstilstanden i St. Martins kloster (i Tours), 'hvorledes den fornævnte stiftelse har måttet udstå en begrædelsesværdig nød ved den uhørte hærgning fra det vantro normannerfolks side, og på hvilken måde det i frygt for hæren på flåden har måttet finde sig i adskillige tab under dennes ondartede strejftog', samt hvorledes kong Karl 2. den Skaldede havde skænket det adskillige landsbyer, bl. a. Léré, 'hvortil de kunde undvige og tage deres tilflugt, hvis hedningernes fornævnte angreb skulde nå deres brodersamfund, ja, endog nu, således som vi har fået at vide gennem deres ærkebiskops beretning, gennemgår de, som bor ved fornævnte Loireflod, en lignende forfølgelse og afbræk som følge af samme folks grumhed', har synoden stadfæstet og eksimeret klostrets besiddelser.

[862?]

103

Biskop Courantgenus af Vannes giver abbed Conwoion og brødrene (i klostret Saint-Sauveur i Redon) tilladelse til at lade munke indvi af en hvilken som helst biskop, de ønsker, efter gennem tre udsendte munke at have fået underretning om mangelen på præster og diakoner, 'eftersom I på grund af de urovækkende normanner er spredt for alle vinde og derfor ikke uden største vanskelighed kan komme til vort sæde, så ofte som det er nødvendigt'.

862. 23. november

104

Pave Nicolaus 1. beder kong Karl 2. den Skaldede om at udsone sig med Balduin (greve af Flandern), Karls vasal, som er kommet til Rom og har berettet om sit mod kongens vilje indgåede ægteskab med hans datter Judith, eftersom han frygter, 'at denne Balduin på grund af Eders vrede og harme både skal gå i forbund med de ugudelige normanner og den hellige kirkes fjender og udsætte Guds folk, som I skal styre og lede sikkert og uskadt efter en klog plan og med et betænksomt sind, for en del prøvelser og kaste ved på et forargelsens bål, hvorved de troendes samfund kan blive ødelagt og I af den grund vil lide skade på Eders sjæl, hvad Gud forbyde'.

[862?]

103

Biskop Courantgenus af Vannes giver abbed Conwoion og brødrene (i klostret Saint-Sauveur i Redon) tilladelse til at lade munke indvi af en hvilken som helst biskop, de ønsker, efter gennem tre udsendte munke at have fået underretning om mangelen på præster og diakoner, 'eftersom I på grund af de urovækkende normanner er spredt for alle vinde og derfor ikke uden største vanskelighed kan komme til vort sæde, så ofte som det er nødvendigt'.