0860

Dato	Sted	Nr.	Regest
[860. Forsommeren]		78	Lupus (abbed i Ferrières), til hertug G(érard af Roussillon og Provence) og hans hustru B(ertha). Det gode omdømme, de nyder, er nu yderligere blevet forstærket ved det heldige resultat, de har opnået til gavn for kristenheden. En inderlig tak herfor bør rettes til Ham, hvem det skyldes, at 'I dels har nedhugget de fjender, der volder så megen ulykke, dels har jaget dem på flugt'.
860. 20. juni-861. 19. juni		79	Kong Karl 2. den Skaldede erklærer, at da St. Martins kloster i Curbio (vistnok Moutiers-au-Perche) har beklaget tabet af nogle af hans og hans forgængeres breve 'på grund af hedningernes angreb, som i høj grad hærger vort rige', har han stadfæstet dets besiddelser både i Frankrig, Neustrien og i Akvitanien, som om de stadig var i besiddelse af de breve, 'som vides at være gået tabt ved hedningernes gruelige angreb eller ved al anden forfølgelse'.
[860. o. juni]		80	Ærkebiskop Hinkmar af Reims dedicerer sit andet værk om prædestinationsproblemet til kong Karl 2. den Skaldede og omtaler i denne dedikation, at kongen allerede for tre år siden har forelagt ham problemet i Neaufles-St.-Martin, 'da vi lå på vagt mod normannernes angreb'.
860. 31. august	Compiègne	81	Kong Karl 2. den Skaldede erklærer, at han efter anmodning af munkene i klostret Saint-Denis og i betragtning af 'deres ikke ubetydelige trang på grund af angreb fra normannerne, d. v. s. fra kristennavnets fjender' har overdraget dem landsbyen Marnay i grevskabet Morvois samt to mansus i samme grevskab.
860. 13. september	Asselt	82	Kong Lothar 2. erklærer, at da grev Adalard og Tieto, kongens vasal, har bedt ham om, 'at vi af ejendomme under vor ret i Røriks len vilde tildele St. Nazarius' kirke, som ligger i Lorsch, nogle ejendomme i landsbyen Gent med ejendomsret', har han imødekommet deres ønske og tilstået klostret det nævnte gods.
860. [22. oktober-7. november]	Tusey	83	Synode af franske og lothringske bisper i Tusey. Der vedtages en række bestemmelser om kirkelige forhold, bl. a. at klerke og munke, som strejfer om, fordi 'såre mange til Gud indviede stiftelser er afbrændt og hærget af svigefulde kristne og ligeledes af normannernes grusomme folk', skal vende tilbage og være til rådighed for deres bisper og abbeder.
860. 7. november	Tusey	84	Biskop Herardus af Tours anmoder synoden i Tusey om at bekræfte, at han har givet St. Martins kloster i Tours stadfæstelse på alle de kirker i Frankrig, Akvitanien, Burgund eller i enhver kirkeprovins, hvilke klostret nu sidder inde med eller i fremtiden får overdraget, og at han har fritaget det for alle ydelser til bispen, efter at abbed Hilduin har forelagt ham klostrets privilegier, udstedt af hans forgængere og af tidligere konger, og givet en fremstilling af, 'hvorledes den fornævnte stiftelse har måttet udstå en begrædelsesværdig nød ved den uhørte hærgning fra det vantro normannerfolks side, og på hvilken måde det i frygt for hæren på flåden har måttet finde sig i skadelige tab under (dennes) ondartede strejftog'.
860. 7. november	Tusey	85	Synoden i Tusey bekræfter St. Martins kloster i Tours privilegier, af hvilke nogle er gået tabt 'på grund af normannernes angreb, som forud for disse år satte ild på dette kloster'.
[860]		86	Kong Lothar 2. til pave Nicolaus 1. Efter at hans rige nu er blevet befriet 'for ethvert angreb af hedningerne og for andre fjenders plyndring', vil han gerne personlig eller ved højtbetroede råder besøge paven i Rom og tilføjer, at han, hvis der skulde finde et nyt 'angreb af hedninger' sted mod pavestaten eller mod broderen kejser Ludvig 2.s område (Italien), 'således som vi af en såre nylig og ulykkelig beretning har erfaret', med al sin magt vil stille sig til pavens rådighed.
[860-861]		87	Pave Nicolaus 1. besvarer et spørgsmål, stillet af biskop Humfredus af Thérouanne, 'om man, når man er fordrevet fra bispedømme af normannerne, for fremtiden skal gå i kloster', derhen, at når det er farligt, at styrmanden går fra borde i roligt vejr, hvor meget farligere er det da ikke i storm, og svarer endvidere på et andet spørgsmål, at 'en gejstlig, som dræber en hedning, bør ikke forfremmes til en højere grad. Han skal også miste den erhvervede, thi han er en manddraber', og det sømmer sig ikke for en Kristi stridsmand at kæmpe som en verdslig stridsmand.
[860-861]		88	Ærkebisper og bisper fra kongerne Karl 2. den Skaldede og Lothar 2.s riger indbyder ærkebisper og bisper i kong Ludvig den Tyskes rige til et almindeligt kirkemøde med det formål at forbedre kirkens stilling, som har lidt store tab ved plyndringer og mangfoldige andre overgreb fra verdslig side foruden ulykker, der er påført den af 'hedningerne'.

78

Lupus (abbed i Ferrières), til hertug G(érard af Roussillon og Provence) og hans hustru B(ertha). Det gode omdømme, de nyder, er nu yderligere blevet forstærket ved det heldige resultat, de har opnået til gavn for kristenheden. En inderlig tak herfor bør rettes til Ham, hvem det skyldes, at 'I dels har nedhugget de fjender, der volder så megen ulykke, dels har jaget dem på flugt'.

860. 20. juni-861. 19. juni

79

Kong Karl 2. den Skaldede erklærer, at da St. Martins kloster i Curbio (vistnok Moutiers-au-Perche) har beklaget tabet af nogle af hans og hans forgængeres breve 'på grund af hedningernes angreb, som i høj grad hærger vort rige', har han stadfæstet dets besiddelser både i Frankrig, Neustrien og i Akvitanien, som om de stadig var i besiddelse af de breve, 'som vides at være gået tabt ved hedningernes gruelige angreb eller ved al anden forfølgelse'.

[860. o. juni]

80

Ærkebiskop Hinkmar af Reims dedicerer sit andet værk om prædestinationsproblemet til kong Karl 2. den Skaldede og omtaler i denne dedikation, at kongen allerede for tre år siden har forelagt ham problemet i Neaufles-St.-Martin, 'da vi lå på vagt mod normannernes angreb'.

860. 31. august

Compiègne

81

Kong Karl 2. den Skaldede erklærer, at han efter anmodning af munkene i klostret Saint-Denis og i betragtning af 'deres ikke ubetydelige trang på grund af angreb fra normannerne, d. v. s. fra kristennavnets fjender' har overdraget dem landsbyen Marnay i grevskabet Morvois samt to mansus i samme grevskab.

860. 13. september

Asselt

82

Kong Lothar 2. erklærer, at da grev Adalard og Tieto, kongens vasal, har bedt ham om, 'at vi af ejendomme under vor ret i Røriks len vilde tildele St. Nazarius' kirke, som ligger i Lorsch, nogle ejendomme i landsbyen Gent med ejendomsret', har han imødekommet deres ønske og tilstået klostret det nævnte gods.

860. [22. oktober-7. november]

Tusey

83

Synode af franske og lothringske bisper i Tusey. Der vedtages en række bestemmelser om kirkelige forhold, bl. a. at klerke og munke, som strejfer om, fordi 'såre mange til Gud indviede stiftelser er afbrændt og hærget af svigefulde kristne og ligeledes af normannernes grusomme folk', skal vende tilbage og være til rådighed for deres bisper og abbeder.

860. 7. november

Tusey

84

Biskop Herardus af Tours anmoder synoden i Tusey om at bekræfte, at han har givet St. Martins kloster i Tours stadfæstelse på alle de kirker i Frankrig, Akvitanien, Burgund eller i enhver kirkeprovins, hvilke klostret nu sidder inde med eller i fremtiden får overdraget, og at han har fritaget det for alle ydelser til bispen, efter at abbed Hilduin har forelagt ham klostrets privilegier, udstedt af hans forgængere og af tidligere konger, og givet en fremstilling af, 'hvorledes den fornævnte stiftelse har måttet udstå en begrædelsesværdig nød ved den uhørte hærgning fra det vantro normannerfolks side, og på hvilken måde det i frygt for hæren på flåden har måttet finde sig i skadelige tab under (dennes) ondartede strejftog'.

860. 7. november

Tusey

85

Synoden i Tusey bekræfter St. Martins kloster i Tours privilegier, af hvilke nogle er gået tabt 'på grund af normannernes angreb, som forud for disse år satte ild på dette kloster'.

[860]

86

Kong Lothar 2. til pave Nicolaus 1. Efter at hans rige nu er blevet befriet 'for ethvert angreb af hedningerne og for andre fjenders plyndring', vil han gerne personlig eller ved højtbetroede råder besøge paven i Rom og tilføjer, at han, hvis der skulde finde et nyt 'angreb af hedninger' sted mod pavestaten eller mod broderen kejser Ludvig 2.s område (Italien), 'således som vi af en såre nylig og ulykkelig beretning har erfaret', med al sin magt vil stille sig til pavens rådighed.

[860-861]

87

Pave Nicolaus 1. besvarer et spørgsmål, stillet af biskop Humfredus af Thérouanne, 'om man, når man er fordrevet fra bispedømme af normannerne, for fremtiden skal gå i kloster', derhen, at når det er farligt, at styrmanden går fra borde i roligt vejr, hvor meget farligere er det da ikke i storm, og svarer endvidere på et andet spørgsmål, at 'en gejstlig, som dræber en hedning, bør ikke forfremmes til en højere grad. Han skal også miste den erhvervede, thi han er en manddraber', og det sømmer sig ikke for en Kristi stridsmand at kæmpe som en verdslig stridsmand.

[860-861]

88

Ærkebisper og bisper fra kongerne Karl 2. den Skaldede og Lothar 2.s riger indbyder ærkebisper og bisper i kong Ludvig den Tyskes rige til et almindeligt kirkemøde med det formål at forbedre kirkens stilling, som har lidt store tab ved plyndringer og mangfoldige andre overgreb fra verdslig side foruden ulykker, der er påført den af 'hedningerne'.