Beskrivelse af teksten

Jesu barndomsbog (Ghemen, ca. 1508)

 
 
 

Iegh wil nu sie for ihesu cristi wenner ath iegh finner icke mere bescreffwet aff ihesu leffnet fran han wor tolff aar gammel och til han war xxx aar ther han begynte then helli cristenhet at lere oc predike som hans helge euangeliste bescriue The screue icke mære en the iærteghen oc gerningher han [h4v] giorde i the iij aar Hwat han til forne giorde met guts lærdom oc iærtegen thet kunne wi icke finne at ewangelisterne haffue screffueth ther møget aff Tog hawer ieg noget funneth at ihesus vor i ørken hos sanctum iohannem sin døpefader ther han wor i sin vngdom wet xx aar tha gik ihesus al ene vdi ørken til sanctum iohannem oc wore bode langtijd til hobe i theris vngdom och komme sielden for menniskens øwen oc øffuede them i møget ytmyghet til gutfadhers loff Sanctus iohannes lærde then hellighe cristendom aff ihesu oc then gamle log som wor herre haffde giffuet propheterne och the fæm moysi bøger oc alle wor herres budh oc hans willie theth lærde [i1r] sanctus iohannes aff wor herre i ørken The tho profeter wore i mangehande glæde the besoghe i ørken eth vnderlig ting ther komme mange englæ oc tiænte wor herre ihesu cristi meth stor ære oc loff oc alle the divr som wore po skowen bode smaa oc stoor the ginghe til ihesum theris skabere oc fulle paa theris knæ oc toge sinelsæ aff hanum

¶ Wor herre ihesus gick aff ørken fran sancto iohanne tha gik han hiem til sin modher til nazareth oc wor ther hoss henne en stwnd oc huert aar søgte han then høgtijd i iherusalem then som moyses haffde bafalet them i lowen oc wor herre. the folck han omginges meth oc the hanum sage oc hørde oc the hans leffnet merkte the ble[i1v]we omwende oc sagde oc vnderstode theth i sandhet at han wor kommen aff hemmelin oc gud haffde møghet giffuet hanum aff sin ære han vor kyske oc god oc milde oc allæ folk tha vor han til een got effther syn i sin leffneth oc vor tøktelighe i sine sæder oc alle the hanum hørde oc saa the loffuede hans gerninger oc hans ord. oc hans tale vor dygdelige oc qweem i alle maade. ther vor aldrig fød een skøner man hans woxt vor maadelig høw. han haffde eth deyligt ansikt oc it fawert brwnt haar oc lideth kruset. altid laa hans haar slet som theth haffde wæret ny kæmpt. hans øwe bryne wore smale oc brune. hans øwen vore ouermaade skøne the wore blaa [i2r] som hemmilsens fariæ the skijndhe oc ower møgeth liwse ligerwiss weth iacobs stierne oc hwide i øwenæ som hwid melck oc klare som een speiel oc wel til made store oc oplatne Hans mund vor skøn oc hans læbe wore rødhe som rosen. hans tænder wore hwide oc reene som the hwideste elpenbeen i sine kinner wor han møget røt oc fawert han haffde oc deylickt brunt skegh oc wor reent oc wor wel til made langt Hans hals wor skøn oc hvid han wor icke fortyck Hans hændher wore hwidhe oc hans rene for all smitthe Hans fingre wore long oc smale Hans liff vor quemt oc høwist. hans hender oc fødder oc alle hans læmer them øffuede han[i2v] i høwishet. the ther omginges meth hanum the loffuede hans sæder hans klæder wore altijd rene hans kiortel wor brwn Engen skoo soghe the hanum bære fran sin barndom Jomfru maria sad æne inde hoss meth sin søn hon haffde mange lønlige spørsmol til hanum[1] som ieg wil edher sye her effther een deel aff Jomfru maria sagde kære søn iegh wilde gerne spørie teg at noghet spørsmol wiste ieg om theth wor teg til willie Jhesus swarede kære moder sier til huat i ær begerende at wide aff meg theth wille ieg gernæ siæ eder Jomfru[2] maria sagde kære søn tag theth icke til mystycke eller vwillie ath ieg spør tegh. iegh wed wel at thu æst en skabere oc [i3r] herre offuer hemmil oc iordh. hwor kom theth til at thu wilde wære min søn. kære moder weth theth at ieg wor hoos min fader vden begynnelse oc scal bliue vden endhe. iomfrw maria spurde. hwar wast tw før æn hemmel oc iord wor skapt Jhesus suarede i een gudhet oc i en ewighet wij tre wore lige herre oc lige wilghe i theth at wi skapthe hemmil oc iord Jomfru maria sagde huo ære the tre ther en gudhet ær. ihesus swarede. een gudhet ær fader oc søn oc then heliæ and tre i naffn oc een gud i hans wold och mackt offuer werden Jomfru maria sagde Men i ære tre hwar ær theth at thu æst al ene min søn oc the andre ære altid hos teg tre i guddom[i3v]me. ihesus suarede kære moder wi tre i gudhet ære een gud och tre personer oc haffue skicket i there wold oc milhet at ieg sculde worde menniske oc vtwellie teg til min modher oc fødis aff tith liff. iomfru maria sagde mijn kære søn oc herre huat twingde teg til at thv wilde worde menniske effter thi at thu wast mægtik offuer wærden oc een weldiger gud i hemmerighe[3] oc tog teg saa stoor ydmyghet til at thu saa ønck offuer tith folk oc lost teg føde aff meg oc wilde tage then skrøbelige menniskes nature Wor herre ihesus sagde kæer moder i widhe at theth skede at adam ood aff æblet oc wor vlydug ther meth tha kom han seg och sin slecgth [i4r] vnder diæffuelsens woldh Jomfru maria sagde theth maa wi kære at thet ær skeet Wor herre ihesus sagde ther for ær iegh kommen ath worde menniske[4] at ieg wil løse teg oc alle menniske vdaff diefwelsens wold oc ther fore ær ieg menniske worden oc annamede teg til een moder een reen iomfru at diæffuelen sculde engen mackt haffue offuer meg thi ieg ær menniske och ær fød aff teg Jeg ær icke affleth aff adams slegt ieg ær vntfangen vthen synd forti haffuer icke diefflen mackt offuer meg Jomfru maria sagde thu wæst al ene at iegh haffde aldrig man ther[5] ieg vntfick teg oc war meth teg oc føde teg tha wor ieg een reen iomfrw oc nv er [i4v] Jhesus sagde alligewel at diæfflin haffuer entheth meth meg han far alligewel effter at wille swige megh oc twinge meg vnder sith woldh oc styrcke iøderne til at forradhe meg oc komme meg i nødh oc pine meg til døde Ther iomfru maria hørde tesse ord at wor herre ihesus sawde henne aff sin pines begynelse tha bleff hon møget bedrøffuet oc sagde Min kære søn o we huat mith hiærthe ær bedrøweth aff the ordh thu siær We meg for tiænde scal then drøffuelse gaa meg offuer ath iøderne sculle slaa tegh[6] i hiæll Jhesus suarede. kære moder giwer offuer eders store sorgh then helli cristendom maa fulkommes oc alt theth som ær screffuet[7] aff meg Ther [k1r] sagde een til teg i templet at mijn døts pine sculde gøre teg saa wee som eth swerd wor stunget i gønnem tith hiærthe[8] Jomfrw maria sagde mijn kære søn iegh kan ey wære vthen sorg nar ieg hører tale om thin død oc pine Jhesus swarede Al werden vorder løst fran diefflen meth mijn dødh Jomfru maria swarede Sig meg mijn kære søn men thu wilt nv lade sla teg i hiel hwar scaltu løse fran diefflin bode quinne oc men. ihesus swarede thet diæfflin skynder til mijn død thet gør han for han hauer ackt ath foo mijn siell. tog han wet seg enghen[9] ræt meth henne. thi han fan meg aldrij i noger synd ther fore scal guddomsens wold meth ræt taghe fran han[k1v]num al hans mackt for han vilde meth vrætte tage min siel ther meth worder diæflen ouerwunnen oc goddommen sammelest mijn siel oc far til helwedis oc bryde theth oc tager them wd som rædis gud meth megh oc føræ them ind meth meg i hemmerige Jomfrw maria sagde mijn søde herre ieg ær tog meget bedrøuet hwer tijdh ieg hører tale om thin døth Jhesus sagde mijn kære modher trøster[10] eder i eders hiærte ieg siær edher sandhet at ieg scal opstande effter ieg haffuer told døt oc i sculle see meg leffuendis Jomfru maria swarede. nar wil thu standhe leffuendes op aff iorden at ieg maa see teg i gien. ihesus[11] sagde O thu reene iomfrw mijn siel scal komme [k2r] tredie dag effter min døt til grafwen oc reyse op mith legomme meth seg so maa thu see meg leffuendis Jomfru maria sagde. haffde thu icke sagt meg at thu wilde stande op aff døde i gien tha brøste min hiertæ sønder men scal iegh leffue then dag thu wilt tole thin døt tha fonger ieg for stor sorg til min døt Jhesus swarede kære moder fanger i stor sorg nar ieg tol min døt. tha faa i stor glæde i gien nar ieg op stander oc i see meg. iomfru maria spurde hannum i gien Hwar wil thu wære mijn kære søn nar thu worder leffuendis i gien. tha swarede ihesus. ieg wil wære hoss mijne disciple i fyretywe dage oc ther effther wil ieg faræ till hemmerigis [k2v] Jomfrw maria sade Sigh megh mijn kære søn hwo the discipele ære. ihesus swarede ieg wil tage xij til mine brøire oc them wil ieg kenne oc lære hwarleest the sculle[12] predicke for folket oc siæ them aff theth ewinnelige liff oc hwarleesth the sculle beware them fran dieffuelsens wold. iomfrw maria sagde kære herre scal iegh icke see tegh mere nar thu far vp til hemmelen hwem wil thu befale meg. ihesus sagde thin syster søn sancti iohannis oc the xij apostle[13] the sculle wære hoos eder oc hugswale eder och i sculle oc trøste them. iomfru maria sagde. al min trøst ær bort altijdh men ieg maa icke bliffue hoos teg Jhesus swarede. ieg oc min fader wi [k3r] wille sende teg en trøst theth ær then[14] helligandh[15] til naffn han scal trøsthe oc lære eder oc mine apostle altid iomfrw maria sagdhe Scal iegh aldrig tegh mere meth mine øwen see hwar scal theth gaa meg. ihesus swarede ieg wil komme neder til teg aff hemmerige meth en stoor ængle skare til thin døth oc anname teg oc føre teg meth meg til hemmerighe ther scal thu kære moder beskwde stoor frygd oc glæde. och glædis meth meg oc gud fadher oc then helliandh och wære een drotningh baade offuer hemmerige och iorderighe oc alle menniskes hugswalere som lader paa tegh kalle Josep hørde een deels aff the ord ther ihesus sagde til sin moder oc [k3v] tha sagde iosep til ihesum Wee meg[16] for tiænde thu sier mijn kære herre for hwem scal thu tole døt. gud vnde meg at iegh scal icke leffue then dagh at ieg sculde thin bitter døt meth mine øwen see Jhesus sagde ieg maa fulkomme min fadhers willie ther fore foer ieg neder aff hemmelin oc togh mandom at iegh sculle løsæ mennisken meth min bitter døth. ieg sier tegh theth for then store troskap thw haffuer[17] giorth meg oc min modher tha scal thw haffue then ewinnelige glæde meth megh i hemmerighe.

¶ Then hellig cristendom begynthe ther wor herre wor nij och xx aar gammell paa sin mandoms wegne tha gick han till iordhens [k4r] flodh oc loodh seg døbe aff sancti iohannis baptiste Then tijd han lod seg døbe tha kom then hellig andh neder aff hemmelin i en hwid dwæ lignelsæ oc sætte seg paa wor herre ihesu howeth Ther effter begynte wor herre ihesus ath ganghe om kring i theth samme landh oc predicke oc tog xij apostle til seg oc ieg wil neffnæ them weth naffn Som ær Sanctus petrus. sanctus andreas. sanctus iacobus Sanctus iohannes ewangelista Sanctus bartholomeus Sanctus iacobus then mindre Sanctus philippus Sanctus thomas Sanctus symon Sanctus iudas thadeus Sanctus matheus Sanctus paulus Sanctus mathias som kom i iudas steth The apostle wore altijt hoss[18] [k4v] ihesum then tijt han lærde oc predicket for folket oc lærde them huarledes the sculle faa then ewinnelige salighet. oc giorde manghe iærteghen som spurdes offuer all werdhen.


Forrige kapitel (18): I templet
Næste kapitel (20): Kolofon